Klienthistorie #10 Sandra om for evigt at være den tykke pige, små ændringer og at genfinde tilliden til kroppen Begynder

Efter at have været på utallige kure igennem mange år, knækkede Sandra koden for fem år siden. Hun begyndte gradvist at ændre en masse vaner - og så tabte hun sig 40 kg. Et vægttab som har været hårdt og lært hende mange ting.

Tags:

I denne episode har jeg besøg af Sandra, som har trænet hos vores træner og vanecoach Celine. Formålet med klienthistorierne er at få inspiration i hvordan andre håndterer deres situation uanset om det gælder fx smerter, vægttab eller performance i en sport.

Celine er personlig træner i Maxer, hvor hun primært arbejder med kvinder, der gerne vil have mindre madstress, mere kropsro, lære at styrketræne og muligvis også ønsker et vægttab. Celine arbejder både 1-til-1 med personlig træning, vanecoaching og i grupper med holdtræning på små træningshold.

Sandra er 33 år og arbejder indenfor bioteknologi i en biotek-virksomhed, hvor hun arbejder med forskning og udvikling. Sandra er gift og bor i Herlev og er ifølge hende selv “ret almindelig det meste stykke af vejen”.

I denne episode kan du blandt andet høre om:

  • Hvordan samarbejdet mellem Sandra og Celine startede.
  • Hvordan Sandras træningsrejse startede - og hvordan hun holdt gejsten oppe.
  • Hvordan Sandra ændrede hendes madvaner - og hvor hun er i processen i dag.
  • Hvordan Sandra har grebet kommentarer på krop og vægttab an.
  • Hvorfor Sandra stadig lidt ser sig selv som den tykke pige
  • Hvad Sandra (måske) vil give af gode råd, hvis du kan genkende dig selv i hendes historie.

Vejen efter målet om vægttab

Tilbage i juli 2021 modtog Celine en mail fra Sandra, hvori hun fortalte, at hun havde været igennem et større vægttab, og at hun nu var på vej et andet sted hen, og derfor gerne ville starte i forløb.

I slutningen af august 2021 startede forløbet. Vejen mod samarbejdet startede dog nok allerede for alvor fem år forinden. Sandra har ifølge hende selv været meget overvægtig igennem hele hendes liv. Noget hun egentlig har hvilet ret godt i det meste af tiden, men på grund af visse samfundsstrukturer har det til tider også været svært at være overvægtig.

Efter at have været på utallige kure igennem mange år, var det som om, at Sandra fik knækket koden for fem år siden. Hun begyndte langsomt at ændre gradvist på en masse forskellige vaner.

Det resulterede i, at Sandra 3-4 år senere havde opnået et vægttab på cirka 40 kg. Det havde været en lærerig, men også svær proces at lave mange ændringer i forhold til både mad og fysisk aktivitet.

Sidste sommer stod Sandra pludseligt i en situation, hvor hun var "færdig” efter hun havde opnået sit mål om vægttab. Det føltes for hende som at stå i en form for vakuum, hvor hun nu skulle til at være "helt almindelig” og “bare” fortsætte med de ting, hun allerede gjorde.

Sandra følte, at der stadig var et langt livs erfaringer, der lå og rumsterede i hovedet på hende, og hun ville derfor gerne have hjælp til at få et mere afbalanceret forhold til både mad, krop, træning og livet generelt.

Efter Sandra havde oplevet et stort vægttab endte hun med også at lade sig operere, hvor hun fik fjernet en masse overskydende hud. I forløbet herefter blev hun hevet ud af alle de rutiner, hun havde skabt i de foregående fire år. Hun stod derfor for første gang med følelsen af, at hun havde brug for hjælp i processen.

Sandra havde igennem noget tid fulgt Celine på Instagram, og det var blandt andet Celines opslag, samt uddannelsen som vanecoach, der gjorde Sandra interesseret i at skulle starte et forløb hos netop Celine.

At opbygge en træningsvane

Sandras træningsrejse begyndte som mange andres - hun meldte sig ind i fitness i starten af en januar måned. Hun havde en klar intention om at ville bevæge sig mere.

I begyndelsen gik Sandra på løbebåndet, da det var den nemmeste måde for hende at få gang i træningsrytmen. Hun gik gradvist længere, hurtigere og oftere. Efter noget tid fik hun lidt mere blod på tanden, og valgte at give crosstraineren et skud. Langsomt, men sikkert blev hendes træningsrepertoire udvidet.

Efter knapt et års medlemskab i fitnesscenteret valgte Sandra at prøve kræfter med et “Stram op”-hold. Det var en julespecial, der lå imellem jul og nytår.

Sandra husker oplevelsen meget tydeligt. Dels fordi det var en ny oplevelse for hende, men i endnu højere grad fordi, hun knapt nok kunne sove i den efterfølgende uge grundet ekstrem ømhed i stort set samtlige muskler.

Det er vedholdenheden, der i virkeligheden er nøglen. Ikke detaljerne.

Til trods for den enorme ømhed begyndte Sandra at gå fast på holdet en gang om ugen. Der gik ikke lang tid før Sandra også valgte at prøve først et dansehold og efterfølgende et zumbahold.

1,5-2 år inde i Sandras fitnessrejse fandt hun ud af, at der skulle afholdes en fitnesscamp i Marbella. 1 uge med en masse træning, hvor træningen var tiltænkt almindelige mennesker.

Hun var tilfældigvis så heldig, at det var Mathias Haastrup, der stod for træningslejren.
Selvom der var langt mere træning på turen end Sandra var vant til, så var der en masse oplevelser undervejs af, at hun kunne langt mere, end hun troede.

Det var også på denne tur, at Sandra for første gang stødte på øvelserne squat, bænkpres og dødløft. Lige pludselig havde Sandra fået smag for den tungere træning.

Nogle måneder efter turen til Spanien fik en af Sandras veninder (efter lang tids pres) lokket hende med til CrossFit. Sandra tog egentlig mest af alt med i trods. Hun ville bare bevise, at CrossFit i hvert fald ikke var noget for hende.

Det viste sig dog mod forventning, at CrossFit måske faktisk lige noget var noget for hende. Sandra begyndte at styrketræne og træne CrossFit regelmæssigt efterfølgende. Sandra var på det tidspunkt også kommet så langt ned i vægt, at hun var begyndt at løbe. Noget der tidligere ikke havde været muligt for hende.

Det var ikke én altafgørende begivenhed, der fik træningen til at blive en fast del af Sandras liv. Det var derimod en masse små skridt, der alle sammen fik transporteret hende tættere og tættere på et liv, hvor fysisk aktivitet, var en helt fast del.

Er motivationen altid høj?

En af de store støtter for Sandra igennem hele processen var hendes mand. De havde startet projektet sammen, så hun havde altid en, hun kunne læne sig op af, og en hun skulle overholde aftaler med. Særligt tidligt i forløbet var det en stor hjælp for hende.

En anden ting Sandra tilskriver sin succes er, at hun fra starten af valgte at sætte barren lavt. Det gjaldt om at få samlet på en masse succesoplevelser i stedet for at rende ind i en masse nederlag, som man nemmere ville kunne risikere at rende ind i, hvis barren bliver sat for højt.

Sandra gjorde det klart for sig selv, at det var OK, hvis hun missede en træning engang imellem. Det betød ikke, at al den anden træning var ligegyldig eller spildt.

Hun havde heller ikke sat sig nogle specifikke mål med specifikke deadlines, så der var ikke noget hun skulle nå. Fokus for hende var på at nyde selve processen undervejs.

Kostændringer

For Sandra startede det hele med, at hun måtte lave nogle ret hårde erkendelser overfor sig selv. Hun måtte erkende, at hun spiste for meget mad i forhold til det behov, hun havde.

I mange år inden havde Sandra ubevidst forsøgt at overbevise sig selv om det modsatte, da det ikke var en rar ting at skulle indse.

Sandra brugte i en periode kalorietælling. Det var et værktøj hun mest af alt brugte for at få en bedre forståelse af, hvad og hvor meget hun spiste, samt for at få en forståelse af, hvad forskellige typer af fødevarer indeholder, samt hvad hun egentlig havde brug for i forhold til hendes størrelse og aktivitetsniveau.

Jeg elsker bare mad.

Når man i mange år har elsket mad, så kan det med tiden gøre, at det kan være svært at finde ud af hvor stor en mængde, der er “passende”, og kende sin sult og mæthed.
Sandra syntes i det hele taget, at det var svært at finde ud af, hvad der var “normalt” at spise.

Cirka et år inde i hele træningsprocessen havde Sandra allerede tabt sig en del. Træningen gik rigtig godt, og hun fik mange komplimenter på sit vægttab, men indeni havde Sandra det virkelig skidt.

Hun havde svært ved at finde rundt i alle følelserne og valgte derfor at starte i et forløb hos en terapeut. I det forløb blev hun klogere på hvorfor hun spiste i store mængder, og ofte var grunden andet end bare sult, eller kroppen der fortalte hende, at hun havde brug for mad.

Maden blev blandt andet brugt til at dulme svære følelser og hverdagens stress. Når først den copingstrategi blev “taget” fra hende sad hun tilbage med en følelse af, at selvom alt på overfladen virkede godt, havde hun det af helved til.

Komplimenter på godt og ondt

Sandra mener, at hun nok har været passiv omkring kommentarerne på hendes krops forandring, udseende og vægttab.

Det skyldes, at det for hende var et meget sårbart emne, så hun havde svært ved at gå ind i det, og følte også, at det var utrolig svært at sige fra. Hun var godt klar over, at langt de fleste mennesker helt sikkert har givet hende komplimenter med den bedste intention, men kommentarer som “du ser godt ud”, kan hurtigt have en bagside, der hedder, "så jeg ikke godt ud før?".

Ofte har det virket godt for hende bare at sige noget i stil med “jeg har det godt”, og undgå at gå for meget ind i komplimenterne, og i stedet glide lidt af på dem.

Der har også været en del spørgsmål om, hvordan hun har gjort, og det har hun forsøgt at svare så åbent som muligt, ved både at fortælle om de gode ting, men også at dele ud af alle de svære ting og udfordringerne, som hun har mødt undervejs.

Nu er jeg et efter-billede, og alt er bare perfekt... nej det er sgu da ej.

Celine har også nogle gode råd til, hvordan man eventuelt kan håndtere velmenende komplimenter, kommentarer og spørgsmål:

For det første er det vigtigt at huske, at du aldrig er forpligtet til at sige noget. Der kan være stor forskel på hvordan, du reagerer afhængig af, hvor du er i processen.

En måde at håndtere det på, er ved at gå ærligt ind i det. Eksempelvis at gøre det klart for personen, der er kommet med kommentaren, at du bliver ked af det, da det eventuelt kan tale ind i, at du så føler, at du ikke var god nok tidligere.

Anerkende at kommentaren kommer fra et godt sted, men at oplevelsen bliver en anden end den intention, der var bag. Det kan være en god idé at give personen noget baggrundsviden, så de bedre kan forstå, hvorfor en “uskyldig” kommentar måske kan ramme hårdt - og på en helt anden måde end hvad der var intentionen.

Når Sandra er blevet spurgt ind til, hvad hendes “hemmelighed” bag hendes vægttab er, har hun givet det meget kedelige svar, at hun har spist mindre og bevæget sig mere.

Hun har også stået i situationer, hvor hun nærmest har kunne se skuffelsen i folks øjne, når hun ikke har kunne levere den ene lille hemmeligheden, der kunne være med til at knække koden for dem.

Væk fra fokus på vægttab

Da Sandra startede hos Celine var det overordnede mål at skulle udfase alle de vægttabsstrategier, som havde virket godt under vægttabet, men som nu ikke længere var hensigtsmæssige eller nødvendige.

Noget af det første Celine talte med Sandra om var sult og mæthed. Sandra gik på daværende tidspunkt og var sulten mere eller mindre konstant. Det var noget hun havde vænnet sig til under sit vægttab, og det havde udviklet sig til at være en følelse, som hun egentlig var ret tryg ved og komfortabel i.

Sandra havde dog stadig et mål om at blive stærkere, og når et af de store mål var øget styrke, så var en konstant sult ikke umiddelbart den bedste strategi til det mål.

Eftersom Sandra i lang tid havde talt kalorier, begyndte de med at udfase at tælle frugt og grøntsager med i regnskabet. Det er noget, der fylder en meget lille del i et kalorieregnskab for langt de fleste, og det er også noget, du skal spise i ret ekstreme mængder, hvis det skal have en påvirkning på kaloriebalancen.

På den måde kunne Sandra gradvist begynde at arbejde med ikke at tælle kalorier og spise intuitivt.

For at undgå, at Sandra gik rundt og var sulten hele tiden, blev de enige om, at de skulle finde noget mad, som det altid var okay for Sandra at spise. Så hun kunne holde sulten nede, uden at hun følte, at hun fik indtaget alt for mange kalorier. Her faldt valget på knækbrød med ost.

Knækbrød med ost var velkendt for Sandra. Det var også en form for mad, som ikke var alt for voldsom i mængden, så det ikke blev alt for angstprovokerende at skulle udfordre de gamle vaner.

Når du prøver noget nyt, må det gerne være lidt ubehageligt eller angstprovokerende. Det behøver ikke nødvendigvis at føles godt fra starten af.

En af nøgleordene for Sandra igennem hele hendes vægttab har været kontrol. Hun har været meget glad for, at kunne måle og veje og derigennem kontrollere processen.

Tidligt i forløbet med Celine ville hun gerne udfase badevægten, da den havde været en af hendes værktøjer til at skabe kontrol. Selvom Sandra hele vejen igennem har sagt til sig selv, at det ikke skulle handle om vægten, og at det blot er et tal, så mærkede hun også, at hver gang vægten var gået ned, så var det den nye standard hun skulle leve op til.

Sandra begyndte derfor at arbejde ud fra, at tallet på vægten måske ikke var så vigtig, men det mere handlede om hvordan hun havde det i kroppen, eller hvordan hendes træninger gik.

Under vægttab vejede Sandra sig ret konsekvent en gang om måneden, da det så gav en klar idé om, hvordan hele processen gik. Hun vejede sig bevidst kun en gang om måneden, da hun var bange for, at hyppige vejninger kunne give flere nederlag eller gøre hende afhængig af vægten, da den vil fluktuere op og ned med få dages mellemrum.

Måske er det ikke så vigtigt, hvis vægten stiger et par kilo. Det bliver lidt sværere at lave pullups, men det er også det hele.

I løbet af forløbet med Celine har Sandra også fået udfordret flere af hendes overbevisninger, der har været med til at sætte fokus på, hvad det egentlig er, der er vigtigt for Sandra, og hvad der måske ikke er helt så vigtigt, som hun tidligere har gået og troet.

Ting som hvad vægten siger, og hvordan hun spiser har ikke længere samme vigtighed eller værdi for Sandra, som det før havde. Selvom hun tidligere godt kunne se, at det var dér det gik lidt galt, så kunne hun ikke selv finde en vej ud af det.

Hun havde brug for, at der var en anden, der kunne hjælpe hende med at finde hoved og hale i det. Og en der kunne fortælle hende, at der faktisk var en masse ting, hun sagtens selv kunne finde ud af.

Stadig den tykke pige?

Selvom hun har tabt sig meget, kan hun fortsat se sig selv som den tykke pige. Sandra siger, at det er en lidt abstrakt størrelse, men at det er noget, der bunder i hvordan hun lidt har været i verden i løbet af hendes liv.

Sandra kan stadig have en frygt for, om hun kan passe ned i stole, der har armlæn. Hun kan stadig være nervøs for, om hun kan komme forbi folk ved snævre steder. Hun kan stadig være nervøs for, om folk kan sidde ved siden af hende, eller om de tænker, at det er lidt træls. Hun kan stadig også være nervøs for, om folk tænker noget, om det hun vælger at spise, eller hvordan hun generelt ser ud.

Alle disse tanker og bekymringer har fyldt i en meget stor del af Sandras liv, og derfor dukker de tanker stadig op, selvom det i større grad bliver tydeligt for Sandra, at det ikke længere er sådan det forholder sig.

Det er et dejligt privilegie, men det gør det også tydeligt, at det ikke er et privilegie, jeg havde før.

Sandra føler, at hun tidligere har brugt utrolig meget energi på blot at være i verden, og alle de tanker og handlinger kan være svære at afmontere. Det stigma hun har været offer for, sidder stadig i hende, selvom det ikke længere er noget, hun bliver ramt af.

Sandra husker det som om, at hun har været overvægtig i al den tid hun kan huske tilbage. Der har nok været nogle år i barndommen, hvor hun slet ikke var opmærksom på, at hun var overvægtig. Det var nok først, da hun blev vejet hos sundhedsplejersken, og fik at vide, at hun var for tung, og efterfølgende blev sat på kure, at det blev tydeligt for hende, at hun var anderledes på det punkt.

Hvor er Sandra nu?

Status nu er, at det egentlig går meget godt. Der er stadig tanker, Sandra gerne så forsvandt helt, der dukker op engang imellem. Hun er dog ved at være ved et punkt, hvor hun lidt har sluttet fred med, at der nok godt kan gå noget tid, før de tanker forsvinder helt. Eller måske vil de altid være der i en eller anden grad.

Fokus er på at blive stærkere i træningen og føle og mærke, at hun har en krop, der kan en masse fede ting, og den vej igennem få en masse succesoplevelser.

Fokus er langt mindre på vægt og hvad der indtages af mad i forhold til vægten, men langt mere på at spise for at have en krop, der føles godt og kan præstere til træning.

Sandra er også ved i højere grad at føle, at hun ser ud på samme måde som hun føler sig. Særligt operationen, hvor den overskydende hud fra vægttabet blev fjernet, har været med til at hjælpe på det.

Er gode råd gode?

Sandra kan huske, at hun selv godt kunne tænke, at det til tider var lidt irriterende, når folk kom med gode råd, om hvordan hun burde gøre. Hun har dog nogle overordnede betragtninger, som hun gerne vil dele.

For det første synes hun, det er vigtigt at huske på, at det på ingen måde behøver at være særlig komplekst. Det kan være (og bliver til tider) hårdt, men derfor kan det godt holdes relativt simpelt.

I et forløb som Sandras, vil du højst sandsynligt mærke nogle tanker eller følelser, som er ubehagelige, så det er en god idé ikke at frygte dem og forsøge at undgå dem, men i stedet forvente dem, og tackle dem på bedst mulig måde, når de dukker op.

Hvis du synes denne episode har været interessant, kan du høre andre klienthistorier:

Lyt til klienthistorie 10

Du kan høre klienthistorie 10 i Apple Podcasts her.
Du kan høre klienthistorie 10 på Spotify her.
Du kan downloade klienthistorie 10 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her:

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.

Hej, jeg er Jacob Beermann

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.
Jeg hjælper mine klienter med at opnå deres mål på en effektiv og motiverende måde. Mange af mine klienter ønsker at få bedre teknik, blive stærkere eller smertefri - og det er i høj grad min spidskompetence med min kandidatgrad (MSc.) i Smerter fra University of Edinburgh i Skotland. Uanset om d... Læs mere