Klienthistorie #14 Nadja om at gøre det der ikke rart, vandretur i Dolomitterne og sove med isposer Begynder

Jeg hedder Nadja, jeg er 29 år og jeg er uddannet fysioterapeut. Jeg bor i Sydhavn med min kæreste og bevæger mig på alle mulige sjove måder i hverdagen. Jeg klatrer, både udendørs, reb og bouldering – og har gjort det siden 2014. Derudover elsker jeg at vandre.

"Samtidig forhindrede smerterne mig i at klatre og boulde på et tilfredsstillende niveau og jeg drømte om at kunne tage på vandretur med telt en hel uge. Jeg havde mange katastrofetanker, frygt og selv ting som tidligere føltes simple som at squatte, var forbundet med smerte og tvivl".

I denne episode kan du blandt andet høre om:

• At desperationen over smerterne fik Nadja til at sove med isposer - og tog håbet fra hende.
• Hvorfor Nadja fik det bedre af at gøre det, som ikke var rart - selv når det gjorde ondt at skrive med blyant.
• Hvordan visualisering af følelsen i den ene side, kan hjælpe den anden side - og hvorfor dine forventninger påvirker hvad du oplever.
• At tidligere behandlere havde sagt hun vejede for meget til at klatre, at hun havde dårlig kropsholdning og skæv rygsøjle - uden at det hjalp hende.
• Nadjas rejse tilbage til klatring, bouldering, vandring, styrketræning og løb på tilfredsstillende niveau.

Da Nadja startede i smerteforløbet, havde hun ondt flere steder i kroppen - både albue, håndled, knæ, balde, akillessene, skulderblad og en finger drillede. Hør mere om hendes forløb her.

Der er ikke én behandlingsmetode eller behandler, som kan hjælpe alle. Klienthistorierne er ikke ment som en opskrift alle bør følge, men som inspiration til, hvad du kan gøre, hvis du har ondt og føler at der ikke er flere muligheder tilbage.

Nadja havde ved opstart svært ved at tro på at hun overhovedet kunne blive smertefri, hvilket gjorde hende ked af det.

Nadja fortalte at hun var vred på sin arm, at hun hadede den og ville have den hakket af.

Smerter i 6 forskellige kropsdele

Da Nadja startede forløbet havde hun ondt i både albue, håndled, knæ, balde, akillessene, skulderblad og en finger.

Smerten i albue og håndled begyndte for omkring 5-6 år siden i forbindelse med klatring og udviklede sig til en kombination af golf- og tennisalbue. Den opstod under intens klatring og forværredes med tiden når hun klatrede videre. Det er ikke en ualmindelig problematik i klatre- og boulder-verden.

Nadja var selv instruktør i klatring og bouldering og tilbragte 5-6 dage om ugen i klatrehallen, hvilket hun elskede. I en periode forsøge hun at klatre nemmere problemer end hun egentlig ville for at skåne sig, men det hjalp ikke nok. Derfor stoppede hun helt med at klatre i nogle måneder, men smerterne blev værre på trods af meget hvile.

Ved opstart oplevede hun næsten konstante smerter på et niveau mellem 3-5/10 i albuen, underarmen og håndleddet. Desuden oplever hun kramper i underarmsmusklerne fx når hun skrev med en blyant, børster tænder og kunne ikke lave yoga, som hun ellers holder af.

Især smerterne i albue og underarm havde stor emotionel indvirkning på hende, da de fratog hende sin største hobby og glæde, nemlig klatring og bouldering.

Helkropsstyrketræning synes at lindre smerterne, men hun har svært ved at tro, at hun kan blive smertefri, hvilket gør hende ked af det og frustreret. Hun føler sig "sensitiveret" og det tager lang tid at komme sig over de forskellige udfordringer.

Hendes knæsmerter føles diffuse, men opleves primært nederst og på indersiden af venstre knæ. Smerterne i knæet begyndte for 14 år siden og hun er usikker på årsagen. Det kan muligvis skyldes boksning og diagnosen patellofemoralt smertesyndrom er blevet stillet - omend det mere er en udelukkelsesdiagnose.

Hun deltog i et forskningsprojekt om genoptræning med øvelser målrettet enten hofte eller knæ, dog uden større succes. Smerten intensiveres især ved squat-øvelser (og det er svært at komme ned) eller at sidde på hug f.eks. under vandring (ind og ud af et telt). Knæsmerten mærkes ikke under klatring og knæet kan bøjes helt uden problemer.

Ballen gør ondt ved fleksion og udadrotation i hoften og udløser dyb smerte i hele baldeområdet - og nogle gange stråler smerten ned til midten af baglåret. Smerten begyndte pludselig for 2-3 måneder siden, mens hun skrev bachlor og gør det svært at bøje benet og binde snørebånd. Hun har ellers god bevægelighed og er vant til at sidde meget i skrædderstilling. Nu ruller hun på området med en lacrossebold i et forsøg på at lindre smerten.

Achillessenen gør ondt og føles overbelastet, opstod i 2018 på en vandretur med tung rygsæk, hvorefter det tog næsten 2 år at blive smertefri. Nu oplever hun lejlighedsvise smerter efter vandreture. Øvelser som langsomme excentriske calf-raises har været til hjælpsomme og at gå længere ture og løbe hjælper også.

Skulderblad giver en sovende fornemmelse bag venstre skulderblad og det startede for 5 måneder siden. Hun har eksperimenteret med at ændre sin kropsholdning uden at opleve nogen forbedring. Der er dog dage, hvor smerten ikke mærkes.

Hendes ene pegefinger gør ondt mellem fingerens knogle og hånden på venstre pegefinger. Smerten har varet i 6 måneder og opstod efter et ryk i fingeren, da hendes fod glippede under klatring.

Forgæves behandling uden effekt

Nadja har prøvet en række forskellige behandlinger i forsøget på at lindre hendes smertefulde tilstande - dog uden tilfredsstillende og vedholdende effekt. Hun havde en fornemmelse af at det kommer til at tage lang tid og kroppen føles sensitiveret.

Hun fik flere modsatrettede forklaringer fra både behandlere og undervisere på fysioterapi-studiet, hvilket var forvirrende. Der er dog sjældent en enkelstående forklaring på længerevarende smerter, så de meget specifikke forklaringer mangler oftest nuancer.

Fysioterapi virkede på grund af hendes egen faglige baggrund som en oplagt start på behandlingsrejse. Hendes første fysioterapeut bad hende om at undgå klatring i flere måneder og anbefalede specifikke øvelser som "wrist curls" og mente hun havde tendinopati.

Hendes anden fysioterapeut mente at hun burde tabe sig, da hendes kropsvægt var for høj til klatring - selvom hun har et BMI på omkring 22. Behandlingen bestod især af shockwave, hvilket gav en kortvarig reduktion i smerteniveauet.

En tredje fysioterapeut bemærkede en signifikant muskelspænding. Den fjerde fysioterapeut havde en neurologisk tilgang til behandlingen af albuesmerterne med fokus på nervestrukturer og udstræk, dog uden større succes. For knæsmerterne skulle hun squatte med elastik om knæene og for baldesmerterne skulle hun bruge en lacrossebold til at massere området.

Nadja oplevede kramper ved skrivning og tandbørstning og blev udredt neurologisk uden nogen åbenlyse neurologiske årsager til disse symptomer. I 2019 fik hun en MR-scanning af knæ, som ikke viste nogle specifikke fund i forhold til hendes smerter.

Hun har også været til kiropraktor, som mente hun havde dårlig kropsholdning og en skæv rygsøjle. Endelig forsøgte hun akupunktur som en alternativ tilgang til smertelindring, men oplevede ingen mærkbar effekt på hendes smerter. Hun blev anbefalet at sove med is på albuerne, hvilket dog påvirkede hendes søvn negativt.

At genvinde tilliden til kroppen

For at genvinde tilliden til kroppen og følelsen af at være robust, arbejdede vi i starten især hen mod mere afslappede bevægelser i træningen. Det er meget almindeligt at mange fokuserer meget på at være spændt og bruger en stor del energi på at stivgøre kroppen i styrketræningsøvelser, men det er ofte ikke produktivt når man har ondt.

Vi ændrede Nadjas teknik fx i squat til at svaje og spænde mindre i ryggen samt vinkle fødderne mere udad for at stille mindre krav til bevægeligheden. Vi øvede at bevæge kroppen i forskellig positioner fx rotation, sidebøjninger og generelt mange skæve og anderledes bevægelser som håndledspushup, shrimp squat, pistols med støtte, around-the-clock lunges, løb med rygsæk, neutralt greb bænkpres, german hang, skulderekstension m. kosteskaft, wax on/wax off op ad væg med klud som i Karate Kid.

Derudover reducerede vi belastningen i øvelser som udløste smerter, forsøgte at variere den tekniske udførsel, men samtidig holde fast i bevægelserne frem for at undgå dem. Vi havde fokus på langsomme excentriske faser og øgede gradvis både bevægebanen og vægten. Over tid øgede vi naturligvis vægten og Nadja squattede blandt andet 70 kg dybt.

Af lektier uden for træningen, havde Nadja stor glæde af visualisering, hvor hun forsøgte at få den gode følelse fra den en side over i den anden side samt at forestille sig hvordan det føles at have en smertefri hverdag, klatring og vandring – som hun skulle se både fra eget perspektiv og udefra.

Derudover havde hun stort fokus på doseringen af bevægelse og om hun kunne tolerere hvad hun mærkede både undervejs og efterfølgende dvs. det var ikke afgørende om det gjorde ondt undervejs hvis hun var okay med det.

Vi legede med hendes opmærksomhed, så hun flyttede den til andre kropsdele end de smertefulde, når hun trænede, fokuserede på vejrtrækningen eller kognitive øvelser som små regnestykker eller stavelege – og det ændrede på hendes smerteoplevelse. Det giver håb.

Vi øgede gradvist udfordringen når hun klatrede og forsøgte at håndtere tilbagevendende smerter som hun ville håndtere smerter i andre kropsdele, som hun havde mere tillid til. Vi havde stort fokus på at boulde og klatre med overskud i stedet for til udmattelse. At tænke træningen som at øve i stedet for noget som skal gøre træt.

Et grundspørgsmål blev: Hvordan kan jeg gøre bouldering, løb osv. til en succesoplevelse både i dag og i morgen?

Vi arbejdede samtidig med Nadjas forventninger til fremtiden som først var meget dystre. Hun lavede en liste med alle hendes bedste grunde til at hun bør have positive forventninger til fremtiden. Samtidig læste hun flere artikler og hørte podcasts som kunne understøtte hendes rejse.

Mange fagpersoner inden for det sundhedsvidenskabelige felt kan helt sikkert genkende, at det kan være svært at behandle sig selv - eller for den sags skyld nogen man har kær fx kæreste, mor, søn, datter, far osv. At få hjælp udefra kan være til stor gavn.

Tilbage til normalen

Nadja kan nu have helt smertefrie dage, nogle af kropsdelene gør aldrig ondt mere, mens nogle af dem kommer og går lidt. Hun fortæller dog selv, at hun ikke tjekker for smerter mere og at selv når det gør ondt, så fylder det ikke for hende på samme måde eller ændrer nævneværdigt i hendes adfærd.

Hun var tidligere bange for at cykle på grund af knæet, men skænker det ikke en tanke længere. Hun kan klatre mere frit og hårdt, lige for tiden 2-3 gange om ugen i 2-4 timer, hvor hverken albue eller underarm forstyrrer hende. Hun oplever aldrig den summende følelse mellem skulderbladene længere og ballen skal hun sidde meget længe før hun mærker noget, hvilket nok er mere normalt.

Hun er med andre ord mere tryg når hun mærker noget, det føles nærmere fordi hun har trænet hårdt og ikke bare en fast smerte hver dag. Hun har fået flere redskaber til at håndtere nyligt opståede smerter med mere ro i maven med tanken om at det nok skal gå over. Hendes self-efficacy, altså mestringstiltro til egne evner, er steget og hun er tryg ved at hun selv kan gøre en positiv forskel når hun oplever smerter.

Hun var i Norditalien i Dolomitterne for at vandre i 5 dage med 10 kg rygsæk, hvilket var rigtig fedt at opleve - en vandretur, der får hende til at drømme om større ture. Hun oplevede ikke smerter, men trætte ben, hvilket er forståeligt nok.

Undervejs i forløbet oplevede hun en sjov variation i smerterne, hvor hun nogle gange fik mere ondt dagen før eller på dagen, hvor hun skulle hen til en session hos Jacob - på trods af at strukturerne i kroppen var uforandrede.

Nadja fortæller at det har været frustrerende at have haft ondt så længe, men man kan ikke ændre fortiden. Jeg har tidligere oplevet en klient som havde haft ondt i cirka 5 år i både hofte og knæ og som blev smertefri på relativt få sessioner. Hun var selvfølgelig rigtig glad for det, men oplevede også en lille skuffelse over den tid hun følte hun havde spildt på at gå og have ondt.

Hvis du synes denne episode har været interessant, kan du høre andre klienthistorier:

• Mathias om 5 år med knæsmerter, tjekkeadfærd, faglig overtænkning og drømmen om løb.
• Morten Münster om rejsen fra smerter, begrænsning og konstante negative overvejelser til løb, frihed og leg med børnene.
• Lone om at skåne ryggen, være pligtopfyldende og gå ned med stress.
• Jacob: Fra rygsmerter, frygt og undgåelse til frihed.
• Josephine: Om at tabe sig med bland-selv-slik, føle sig fremmed i egen krop og hvordan vægttab kan provokere andre.
• Christian om smerter i underarm og albue, at lave 100 pullups og have fede træninger.
• Thomas om iskias-smerter gennem 2 år og ønsket om vandreture og OCR-løb.
• Ninett om diskusprolaps, lændesmerter og at være “hende med ryggen”.
• Maiken om ondt i knæet, accept, Toblerone og at observere hvad du føler.
• Mads om knæsmerter, at føle sig skæv, stram, aldrig god nok og de 100 forskellige forklaringer.
• Tine om madregler på McDonalds, at være tryg i det utrygge og at gerne måtte være til.
• Josephine om at holde den nye kropsvægt, lave kolbøtter på floor og at vægttab ikke løser alt.
• Sandra om for evigt at være den tykke pige, små ændringer og at genfinde tilliden til kroppen.

Lyt til klienthistorie 14

Du kan høre klienthistorie 14 i Apple Podcasts her.
Du kan høre klienthistorie 14 på Spotify her.
Du kan downloade klienthistorie 14 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her: