ryg

Ryggen trænes bedst gennem rygøvelser som dødløft og rows, men rygtræning kan bestå af mange styrketræningsøvelser for ryggen. En stærk ryg, som bliver trænet på mange forskellige måder, er god mod rygsmerter, hold i ryggen og ondt i ryggen. Din ryg skal bruges, ikke overbeskyttes.

  • Konventionel dødløft

    Konventionel dødløft Begynder

    I denne video gennemgår jeg hvordan du kan udføre et konventionelt dødløft med sikker og effektiv teknik. Dødløft er et af de tre konkurrenceløft i styrkeløft og her vil jeg give dig gode råd til teknikken og samtidigt fortælle om de typiske begynderfejl, jeg oplever med nye kunder og ser i træningscentre rundt om i landet, når jeg arbejder som personlig træner. Det hedder ikke dødløft fordi du kan dø af det, men fordi stangen ligger død på jorden Mange frygter at få rygskader, når de starter med dødløft, men med fokus på nogle basale teknikker, er dødløft en sikker og god øvelse i de fleste træningsprogrammer. Teknikken ser forskellig ud for alle og afhænger i stor grad af din kropsbygning og dit mål med træningen. Du er nødt til at øve Hvis du gerne vil være bedre i dødløft, så bliver du nødt til at øve løftet. Hvis du er nervøs for løftet eller er helt ny i gamet, så giver det god mening, at starte med en let vægt - men det overrasker dig næppe. De færreste tænker, at det må være smart at starte med max vægt - men nogle bliver alligevel revet med af sit ego. Start med at fokusere på teknikken - for når den først er på plads, så vil du både løfte flere kg og minimere skadesrisikoen. Hvordan vil du blive god til noget, hvis du ikke øver det? Teknik i konventionel dødløft Selve udførslen af dødløft er egentlig ganske simpel. Startpositionen er det vigtigste udgangspunkt for at få et godt dødløft. Når den er på plads, vil resten af løftet blive godt. Der er nemlig ingen sænkefase (excentrisk), så du skal selv finde en god position, når stangen ligger på gulvet. Jeg har lavet en teknikliste, som du kan tage fra en ende af og implementere et skridt af gangen: Stil dig med hoftebredde mellem fødderne og cirka en knytnæves afstand til stangen fra dine skinneben, når dine ben er strakte. Dine fødder må godt pege let udad. Derefter griber du fat om stangen med armene akkurat uden for benene med dobbelt overhåndsgreb, mixgreb (krydsgreb) eller eventuelt med låsegreb eller straps. Du kan finde din startposition på to måder: A: Sæt dig ned til din startposition og tag fat i stangen. B: Bøj dig forover med næsten strakte ben, tag fat i stangen og spænd dig op ved at trække dig ned, mens du holder ryggen ret, indtil dine skuldre er lidt foran stangen. Med skuldre lidt foran stangen vil din hofte være relativt højt og du kan nu træde igennem gulvet. Fokuspunkter i dødløft Der er mange forskellige elementer, som du bør holde øje med. Fordi vi alle har forskellig kropsbygning, så ser løftet forskelligt ud. Nogle har lange lårben og en kort overkrop, andre modsat, nogle tredje et sted midtimellem. Det påvirker naturligvis hvordan vinklen på overkroppen bliver, hvordan dine skinneben skal være osv. De vigtigste generelle fokuspunkter er: Hold ryggen ret (både lænd og øvre ryg) Til forskel fra i sumo dødløft, vil skuldrene ofte være lidt foran stangen i startpositionen med skulderbladene lige over stangen Hold ikke så smalt at du presser knæene ind med armene eller trækker hænderne op ad benene på vej op - det skaber unødvendig modstand. Pres heller ikke stangen ind i skinnebenene af samme årsag. Undgå at bevæge hoften op før stangen og brystet, altså at strække benene som det første - hofte og skuldre bør bevæge sig i cirka samme tempo Når stangen er ved knæene, skal ben og hofte være let bøjede - på den måde kan de strækkes samtidig for at afslutte løftet. Lockout er når du står oprejst, hverken foroverbøjet eller tilbagelænet. Hvis du starter meget dybt med hoften som om det var en slags squat (måske den mest typiske fejl), så vil hoften typisk løfte sig meget før stangen bevæger sig fra jorden indtil skuldrene kommer foran stangen og så bevæger stangen sig - og du vil nok ramme både skinneben og knæ på vej op. På vej ned Når du skal sænke stangen til jorden bør du i høj grad lade tyngdekraften styre. Hvis du føler dine knæ er i vejen, så er det fordi du bøjer benene for tidligt. Start bevægelsen nedad ved at skubbe hoften lidt tilbage og tillad overkroppen at komme lidt frem mens du holder benene let bøjede. Når stangen passerer knæene, kan du begynde at bøje dem. På den måde har du heller ikke så lang tid til at bøje benene og undgår dermed at komme ned i en squat - to fluer med ét smæk.

  • Sumo dødløft

    Sumo dødløft Begynder

    Sumo dødløft er meget anvendt i styrkeløft, da range of motion er kortere end i konventionel dødløft, du bruger ryggen mindre og dragterne i styrkeløft er mere effektive i denne variant. Men sumo dødløft kan også anvendes hvis du ønsker variation i din træning af både ben og ryg. Startpositionen i sumo dødløft Startpositionen er hele udgangspunktet for et godt løft. Jeg vil anbefale dig at starte med en smal sumo dødløft (eksempelvis lidt bredere end skulderbredde) og derfra arbejde dig roligt udad, så du er smidig nok til at åbne nok op i hoften til at skabe gode vinkler. Det er en typisk misforståelse at man skal stå helt ude ved skiverne i sumo dødløft Du bør ikke stå bredere end at du kan åbne tilstrækkeligt op i hoften til at knæene peger i samme retning som fødderne. Husk også det ikke er et mål i sig selv at stå med en bestemt bredde. Teknikken i sumo dødløft Dine fødder skal pege let udad og du skal stille dig 1-2 cm fra stangen, holde ryggen ret og ved at åbne op i hoften (presse knæene ud) sætte dig let ned og tage fat i stangen. Når du griber stangen, så tag udgangspunkt i at dine arme går lige ned fra skuldrene. Derfra kan du justere lidt ind eller ud afhængigt af hvordan dit løft ser ud. Når du ser startpositionen fra siden i sumo dødløft, bør dine skuldre være cirka på linje med stangen eller lidt foran (afhænger også af kropsbygning) og hoften relativt højt oppe, så overkroppen kan være rimelig oprejst. Netop fordi du står bredere og åbner mere op i hoften, kommer hoften længere frem - og derfor kan du have en mere oprejst overkrop end i konventionel dødløft, hvor hoften går mere tilbage. Træk lige op Når du har fundet en god startposition, skal du egentligt blot rejse dig lige op med stangen ved at "træde igennem gulvet". Når stangen er nået til knæene, bør både dine knæ og din hofte være let bøjet, så du kan strække begge samtidig for at afslutte løftet. Det er vigtigt, at du ikke bare strækker benene som det første i bevægelsen, da hele løftet vil blive unødigt meget tungere især for baglår og ryg. Det er samtidig vigtigt at du åbner nok op, så du kan få en lige løftebane set fra siden. Hvis stangen rammer dine skinneben eller knæ på vej op, så er du startet for lavt med hoften. Det er ikke cool at bløde på skinnebenene fordi stangen skraber dem på vej op - det er dumt Stangen skal naturligvis bevæge sig tæt ind til kroppen, men hvis den rører, så skaber den modstand, hvilket vi ikke er interesserede i. På vej ned skubber du først hoften lidt tilbage, læner overkroppen lidt fremad og først når stangen er ved knæene begynder du at bøje dem. Typiske udfordringer i sumo dødløft Mange af udfordringerne i de forskellige varianter af dødløft er de samme. Oftest ser jeg at: standen er for bred, så knæene ikke følger tæerne, men falder ind starte med hoften for dybt som en slags squat, så benene strækkes lang tid før stangen bevæger sig mangelfuld eller overdreven udretning, dvs. enten ikke skubbe hoften frem eller læne sig bagud

  • Straps

    Straps Let øvet

    Det er problematisk hvis du gerne vil fokusere på musklerne, altså især for dig, som træner med hypertrofi som mål. Hvis du træner for at stille op i styrkeløft, skal du passe på med at bruge straps for ofte, da grebsstyrken er vigtig. I denne video viser jeg dig hvordan du binder dine straps rigtigt, så du får mest muligt ud af at bruge dem. Sådan binder du dine straps Straps skal såvidt muligt pege indad, når du tager dem på, så kan du nemlig binde dem strammest og være tættest muligt ved stangen. Den løse ende skal ligge på linie med din tommelfinger. Husk at stramme dem rundt om håndleddet inden du begynder at binde dig til stangen. Det vigtigste princip er, at straps skal gå den modsatte vej rundt om stangen end hånden. Det vil sige, at hvis du eksempelvis laver dobbelt overhåndsgreb i dødløft, skal straps gå under stangen og op. Stram en runde af gangen inden du lægger flere runder. 1-3 runder bør være nok til at du har et godt greb om stangen. Når du træner med håndvægte i eksempelvis rows, er princippet det samme, altså at straps skal gå modsat vej om stangen end hånden. Det kan give dig et meget lige træk og fjerner fokus fra grebet til den muskulære kontakt og selve løftet. I denne video giver jeg dig et praktisk tip til hvordan du kan gøre det lettest muligt at finde din straps i træningstasken. Situationer hvor straps giver god mening Såfremt du dyrker styrkeløft eller primært er optaget af styrke i forskellige øvelser, bør du som udgangspunkt forsøge at løfte uden straps så længe det kan lade sig gøre med fornuftig teknik. Nogle gange er der relativt høj vægt på (fx rackpull), en øvelse med store krav til greb (fx trækfat dødløft) eller lang time under tension (fx langsomt tempo), som gør det nærmest umuligt at udføre øvelsen uden straps. Hvis du træner i et "træningscenter" med glatte stænger og ingen magnesium, kan det være fornuftigt at bruge dine straps. Men overvej at starte med straps blot i én side af gangen og skift side. Nogle træningspas kræver ekstra af din grebsstyrke så den udtrættes undervejs i dit pas. Så kan det være en nem løsning at bruge straps og komme igennem den sidste del på en god måde. Her er nogle øvelser og varianter, hvor det kan give god mening at bruge straps: Trækfat dødløft (også kaldt dødløft med bredt greb eller snatch grip deadlift stiller store krav til dit greb på grund af vinklen i håndleddet) Dødløft med tempomanipulationer (for eksempel 5.0.5 eller 0.0.4) Rumænske dødløft eller stivbenet dødløft (typisk langsom excentrisk fase, mange reps og dermed høj TUT) Rows-varianter som dumbbell rows og bend over rows (specielt hvis du begynder at blive træt og grebsstyrken svækkes) *Rackpulls (med den høje vægt, som kan løftes) *Kropshævninger (hvis du er på et stadie, hvor din kropsvægt og evt. ekstra vægt er i grænseland for din grebsstyrke eller hvis du mangler magnesium på en glat bar)

  • Inverted rows

    Inverted rows Let øvet

    Hvis du udfører den korrekt, kan det hjælpe dig med at få et bedre opspænd i bænkpres og måske endda vigtigst af alt, så træner den en del af ryggen, som ofte bliver negligeret, altså en del, som du ikke altid får trænet så godt - nemlig den nedre del af trapezius og rhomboideus. Sådan laver du inverted rows Som det fremgår af navnet, er øvelsen vendt om (inverted) - det vil sige, at du trækker dig op til stangen istedet for at trække stangen op til dig. Øvelsen udføres med en fodstøtte, som enten er stabil såsom en bænk eller boks eller med en bold, som skaber et ustabilt element. Desto højere boksen er, desto sværere bliver øvelsen. Grebet skal være lidt bredere end skulderbredde (evt. samme greb som i bænkpres, hvis overførslen er dit fokus) og du skal placere stangen højt nok til at du kan have fuld range of motion uden at ramme jorden. Du starter liggende lige og prøver så at komme helt op til stangen med brystet. De typiske problemer er, at hoften kommer til at hænge nede fordi du bliver træt eller ikke holder spændet ordenligt eller at bevægelsesudslaget bliver reduceret (altså ikke fuld rom). På trods af det for mange starter med at være en svær øvelse at lave i fuld range of motion, oplever de fleste hurtig forbedring, så prøv øvelsen og se om ikke den er noget for dig.

  • Træk til nakken

    Træk til nakken Let øvet

    Argumentet bag at forbyde træk til nakken er oftest at den sætter stort stress på skulderen, som kommer i en yderposition i bunden. Men faktisk kan træk til nakken være en udmærket øvelse og en god idé at køre - i ovenstående video fortæller jeg dig hvorfor. Der er nogle få udvalgte øvelser, som ofte bliver omtalt negativt. Træk til nakke er en af dem. Et andet eksempel er pres fra nakken - af stort set samme årsag. Men er det en god langsigtet strategi? Det vigtigste ved alle øvelser er, at du udfører dem på en kontrolleret måde og at du mærker efter hvordan det føles for dig. Det gælder selvfølgelig også disse. Samtidig bør du tage udgangspunkt i hvad du er vant til at træne og hvad dine udfordringer normalt er - ud fra det kan du vælge dine øvelser og over tid udbygge din bevægelsesevne. Fordelen ved træk til nakken Så hvorfor skal du lave træk til nakke? Først og fremmest kan du bruge øvelsen til at opnå eller fastholde fuld bevægelighed i skulderen samtidig med du får en god træning af især din øvre ryg. Det er også en god måde at styrke yderpositionen for trækøvelser som du kan gavne af i både rows og pullups. Typisk vil du ikke træne træk til nakken lige så tungt som i træk til bryst (klassisk pulldown), hvor du sandsynligvis opnår en større muskelaktivering af den brede rygmuskel, mens du med træk til nakken kan have større fokus på øvre ryg.. Pulldown til nakken kan fungere som en hjælpeøvelse eller som en af flere øvelser, du laver i dine lettere træninger, hvor du kan fokusere på smidighed og kropsdele, som ellers ikke får meget kærlighed. Mange oplever øvelsen som behagelig med et godt stræk i skuldrene og træning af øvre ryg Udførslen af pulldown til nakke Selve den tekniske udførsel minder meget om almindelig pulldown (træk til bryst). Men der er nogle små forskelle, da du må sidde mere oprejst og ikke løfte lige så tungt. Sæt dig i et pulldown-tårn med knæene under støttepuden og sæt en relativt let belastning på, så du kan udføre øvelsen langsomt og kontrolleret. Sid oprejst og træk skuldrene ned før du trækker stangen ned mod nakken mens du forsøger at sidde oprejst (tænk på at skubbe brystet lidt frem). Det er vigtigt, at du ikke trækker længere ned end at du kan opretholde teknikken som beskrevet dvs. oprejst overkrop og med albuen under stangen. Over tid er det et fint mål at få stangen helt ned og røre nakken. Hold gerne spændet i bunden et sekund inden du langsomt fører stangen op igen til strakte arme. De vigtigste fokuspunkter er altså: Hold overkroppen oprejst med ret ryg og skuldrene tilbage Træk albuerne nedad cirka lige under stangen Lyt til din krop - og tilpas Der er to ting, som du kan variere øvelsen med - grebets bredde og hvor langt du trækker ned. Først og fremmest skal du kun trække dertil hvor du kan med god teknik (dvs. hvad din smidighed tillader). Med andre ord må du gerne køre helt ned til nakken, hvis din smidighed tillader det, men forsøg ikke at tvinge stangen længere ned end du kan sidde oprejst. Med tiden og øvelse vil du sandsynligvis komme længere ned end du starter med første gang. Og det er netop pointen med træning - at udvide din bevægelseshorisont. Derudover kan du skifte mellem bredt og smalt greb for at ændre banen og styrkekurven, men hold vægten nede og fokuser på at bruge øvelsen til at opnå eller fastholde fuld bevægelighed i skulderen samtidig med du får en god træning af rygmusklerne. Et bredt greb giver en kortere bane og et smalt greb giver en længere bane - og stiller forskellige krav til dine bevægelighed. Desto bredere greb, desto mere vil fokus komme længere oppe på ryggen mens et smallere greb vil give mere fokus længere nede på ryggen og biceps. En helt anden mulighed er at køre øvelsen med en elastik oppefra - enten bundet fast i noget eller ved at starte med armene strakt. Fordelen er, at du ikke er afhængig af en pulldown-maskine, men kan opnå omtrent samme trækkebevægelse.

  • Trækfat dødløft

    Trækfat dødløft Let øvet

    Der findes mange varianter af dødløft. Trækfat dødløft er traditionelt set en hjælpeøvelse til vægtløftning, hvor den især styrker førstehivet i træk, men den kan i høj grad også være relevant for andre - for den er faktisk rigtig god til at træne den øvre del af ryggen, grebet og opspændet. Når du holder bredere bliver range of motion længere og i tillæg til at kravet til opspændet bliver større, så kan du løfte lidt mindre i denne variant af dødløft. Teknikken i trækfat dødløft I trækfat dødløft er grebet bredere end i konventionel dødløft, der er længere range of motion og det stiller højere krav til opspændet især i den øverste del af ryggen. Det er samtidig vigtigt, at du bruger benene gennem hele bevægelsen, da det ikke er meningen, at det skal være et stivbenet dødløft med bredt greb. Du kan med fordel starte med hoften lidt lavere end sædvanligt og hele tiden fokusere på at holde brystet oppe gennem hele bevægelsen. Som minimum vil jeg anbefale dig at have lillefingeren på ringen, men de fleste kan arbejde sig ud til at have pegefingeren på ringen. Nogle arbejder med denne tommelfingerregel i forhold til højde: 167 cm eller lavere: lillefinger på eller lige indenfor ringene 168-185 cm: pege-, lange- eller ringfinger på ringen 186 cm eller højere: pegefinger på eller udenfor ringen Jeg vil anbefale dig at finde en grebsbredde, hvor du fortsat kan holde ryggen ret og derfra kan du eventuelt arbejde dig udad. Det er vigtigt, at du bruger dobbelt overhånd, eventuelt med én eller to straps, hvis du skal køre tungt eller låsegreb. Fordelen ved dødløft med bredt greb Når du udfører dødløften på denne måde, vil det være noget tungere i grebet og tungere i bunden af bevægelsen, men den kan på flere punkter være med til at forbedre dit dødløft. Du vil altså især få styrket dit greb, opspænd (især øvre ryg) og bundstyrken i dit normale dødløft. Du får altså: Fokus på øvre ryg, nakke, baglår og baller God overførselsværdi til din almindelige dødløft Variation i din dødløft-træning

  • Kettlebell clean

    Kettlebell clean Begynder

    Cleans er den bevægelse, hvor du får vægten fra gulv til skulder. Det er vigtigt at have teknikken på plads for at minimere risikoen for skader, men også fordi en stor del af kettlebell-øvelser, foregår fra netop denne position. Derfor skal du kunne få en tung kettlebell op (fx pushpress, squat).. Jeg fortæller dig om nogle forskellige varianter samt hvordan du kan undgå vabler og blå mærker i hænderne. Clean fra gulvet Den letteste version er clean fra gulvet, på dansk kaldet vending fra gulvet. Start med at stå lige over din kettlebell med håndtaget pegende fremad. Derfra skubber du hoften tilbage, holder ryggen ret og tager fat i håndtaget. Hvis du kører en side af gangen, kan den anden arm holdes strakt bagud. Brug så ben og hofte for at trække kuglen op til skulder og bryst. Det er vigtigt, at vægten holdes tæt til kroppen og hoften starter tilbage. Kraften skal komme fra ben og hofte og afsluttes med håndtaget diagonalt i hånden samt albuen ind til kroppen. Fra denne position skal du kunne nå din næse/hage med din pegefinger. På vej ned skal vægten rulle til siden og tyngdekraften styre. Denne variation egner sig godt til eksplosivitetstræning. Hang clean Hang clean er den næste variant. på dansk kaldet vending fra hæng. Den første gentagelse er fra gulvet, men herefter kommer vægten ikke tilbage til gulvet før sættet er slut. Bevægelsen går altså fra hængende position mellem benene og op. I denne variant benyttes strækrefleksen til at skabe moment, men albuen skal stadig ind til kroppen i toppen og kuglen omkring skulder, så man kan nå hage/næse i toppen. Denne variation egner sig godt til udholdenhedstræning. Clean med swing Start som om du skal køre en en-arms kettlebell swing. Træk tilbage og brug hoften til at kaste kuglen op i rackposition ved at bøje i albuen. Selve swinget bliver kortere og endnu mere kompakt og hurtig. Vabler og blå mærker For begyndere anbefaler Thierry at du bruger kettleguards - en form for svedbånd, som er forstærket med plastik, der tager noget af slaget fra kettlebell. For at undgå vabler og blå mærker skal grebet være løst. På vej op rykkes grebet længere op i hånden - vabler bliver værst hvis du holder et hårdt greb hele vejen, så kettlebell ikke kan rotere på vej op. Kettlebell starter med hammergreb (tommelfinger fremad) for at gøre det lettere, da du skal lave mindre rotation i bevægelsen. Få et godt samarbejde med kuglen Med nogle simple tricks, kan din træning med kettlebells optimeres: Hold kuglen med et løst greb - brug mindst muligt kræfter på at bevæge den Grib kuglen i stedet for at lade den svinge tilbage af sig selv Når kuglen bliver vægtløs skal du skyde din arm ind og under for at modtage kuglen Hold albuen tæt indtil kroppen, når du er i rack-position Sådan implementerer du kettlebell cleans i din træning Med udholdenhed som mål kan du køre øvelsen alene og bruge såkaldt ”time set” (sæt på tid), hvor du sætter en timer og kører cleans i alt fra 1 til 4 minutter, holder pause og kører igen. Hvis du ønsker at opbygge mere eksplosivitet og styrke kan du køre færre gentagelser med tungere belastning. Det kan for eksempel være en EMOM (every minute on the minute), hvor du kører nogle få gentagelser cleans hvert minut. Eventuelt kan du køre cluster sæt, hvor du for eksempel laver en gentagelse hvert 20. sekund. Som et fjerde alternativ kan du lave kettebell cleans som en del af flere øvelser i en cirkeltræning - eller WOD (workout of the day, som det kaldes i CrossFit).

  • Start rigtigt med sumo dødløft

    Start rigtigt med sumo dødløft Let øvet

    Sumo dødløft sætter større krav til en del af underkroppens smidighed - især hoften. Hvis du starter med at stå for bredt, bliver det derfor svært at opretholde en god teknik - og det kan give en lang række problemer. Teknikken i sumo dødløft I sumo dødløft skal knæene, ligesom i squat, følge tæernes retning. Det betyder, at jo bredere du står, jo mere skal du åbne op i hoften. Og det er svært hvis sumo dødløft er en ny øvelse for dig og især hvis du er usmidig. Det vil resultere i at knæene falder indad og overkroppen vil falde frem, så du samlet set får nogle suboptimale vinkler. Ikke bare hvad angår dit styrkepotentiale, men også hvad angår skadesrisikoen. Start med en halv sumo Løsningen er naturligvis at blive bedre teknisk og et skridt på vejen er at blive mere smidig, hvis stivheden er roden til dit problem. En god start vil være en smallere stand (kunne kaldes halv sumo), som passer til den mængde af smidighed, som du besidder på nuværende tidspunkt. Når du sætter dig i din startposition skal skuldrene være over stangen, ryggen være ret og knæene følge tæernes retning.

  • Dødløft: Stop vs. touch'n'go

    Dødløft: Stop vs. touch'n'go Begynder

    Der er mange måder at køre dødløft på. Mange er i tvivl om hvordan de skal gøre og der er ikke én måde, som er den rigtige. Det afhænger først og fremmest af hvad målet med din træning er. Man skelner typisk mellem dødløft med stop i bunden eller touch and go. Der er fordele og ulemper ved begge metoder samt forskellige fokuspunkter. At lægge stangen død Som øvelsens navn - dødløft - indikerer, skal stangen ligge død i bunden mellem hver gentagelse. Hvis du følger dette og laver en pause i bunden mellem hver gentagelse, vil du kunne fokusere mere på bundstyrken og få flere gentagelser, som ligner hinanden, da alle gentagelser vil være en form for "single". Det er en stor fordel, hvis man har problemer i bunden og kan hjælpe med at opbygge en god og solid teknik. Touch and go (bounce) Touch and go har den store fordel, at du kan udnytte kroppens strækrefleks, så du vil højst sandsynligt kunne benytte flere kg end hvis stangen ligger død mellem hver gentagelse. Dermed kan det give dig bedre vilkår for hypertrofi (muskelopbygning). Ulempen er, at risikoen for at du strækker benene tidligt, bliver større og løftet kan blive skævt, hvis begge sider ikke rammer gulvet samtidig. Så denne metode kan være problematisk i forhold til skadesrisikoen. Hvis du husker at holder ryggen ret og laver øvelsen kontrolleret, så bør du dog ikke opleve problemer.

  • Pendlay row

    Pendlay row Let øvet

    I denne video præsenterer jeg dig for en af de sjældnere row-varianter. Det er faktisk lidt synd, da det er en yderst effektiv øvelse, hvor du har mulighed for at sætte fokus på den øverste del af ryggen i en eksplosiv bevægelse med en relativt tung belastning. Hvor kommer øvelsen fra? Pendlay rows vandt især indpas gennem den olympiske vægtløftningstræner Glenn Pendlay (deraf navnet) og de to styrkeløftere Ed Coan og Mark Philippi. Formålet er, at styrke bundpositionen i mere eller mindre alle øvelser fra snatch over dødløft til squat. Sådan gør du Du starter med at bøje i benene, trække hagen ind og hele tiden holde ryggen ret i en horisontal position. Derfra trækker du med et relativt bredt greb stangen fra død position på gulvet til lige under brystet. Netop det at stangen ligger død mellem hver gentagelse, betyder, at du kan arbejde mere eksplosivt og tungere end i almindelige rows. Samtidig får du en smule mere fokus på din core samt muskulaturen omkring skulderbladene. Dermed lærer du at hele tiden være tight.

  • T-Bar rows

    T-Bar rows Let øvet

    Det vil primært være trapezius, rhomboideus og latissimus dorsi, som arbejder, men også biceps og bagskulderen vil blive ramt. Vinklen på din ryg vil bestemme hvilke muskler, som vil være prime mover. Det er altså en effektiv basisøvelse, som kommer godt omkring din rygmuskulatur og vil være et godt valg til en horisontal trækøvelse, som kan indgå i et træningsprogram, hvor der typisk også vil være en vertikal trækbevægelse. Range of motion varierer Det er vigtigt at huske, at vægtskivernes størrelse vil have indvirkning på øvelsens range of motion. Større range of motion giver ofte længere TUT (time under tension), altså tiden hvor musklen er under spænding. Begge disse faktorer spiller ind i både hypertrofi og styrkeudvikling. Omvendt vil en kortere ROM betyde mulighed for øget intensitet (højere vægt). Dette skal især ses i sammenhæng med at det er en øvelse, hvori det er oplagt at cheate - altså benytte moment. Husk blot at holde ryggen ret gennem hele øvelsen.

  • Yates rows

    Yates rows Let øvet

    De er opkaldt efter en kendt bodybuilder ved navn Dorian Yates, som er kendt for sin veludviklede rygmuskulatur. De udføres med et underhåndsgreb lidt bredere end skulderbredde, og sætter dermed mere fokus på biceps end almindelige rows, da biceps ligger i en mere fordelagtig trækkeposition. De muskler, som primært vil være involveret, er nedre trapezius, rhomboideus, latissimus dorsi og biceps. Sådan gør du Ved udførslen af yates rows står du mere oprejst end ved almindelige rows, trækker til omkring navlen og du vil derfor typisk kunne køre en smule tungere - især sammenholdt med biceps’ mere fordelagtige position. Der er gode muligheder for at cheate i denne øvelse, men det er vigtigt, at du er bevidst omkring det, så du stadig fastholder god teknik, når du presser intensiteten op ved hjælp af momentum.

  • Chest supported rows

    Chest supported rows Let øvet

    Ligesom med al andet træning, er det vigtigt at variere sin rygtræning, og chest supported rows er et effektivt alternativ til almindelige row-varianter. I mange rygøvelser vil du opleve, at der er en grad af moment og derfor kan det være fint at lave en øvelse som denne, hvor overkroppen er fikseret og trækket derfor bliver mere koncentreret. Teknikken i chest supported rows Øvelsen kan laves på forskellige måder, men det kan være en god idé at starte med håndvægte og en skrå bænk. Indstil bænken til omkring 30-45 grader. Læn dig med overkroppen på bænken og med hovedet over toppen, med fødderne i jorden og armene hængende strakt ned. Træk håndvægterne så højt du kommer, inden du sænker dem kontrolleret ned igen. Fokus bør være at lave et lille squeeze i toppen og generelt holde en god teknik uden cheat, men i stedet for have god muskelkontrol. Dermed vil du oftest være nødsaget til at køre en smule lettere og fokusere på følingen i kroppen. Forestil dig det er ligesom en omvendt bænkpres - et kontrolleret træk uden moment Du kan flytte stresset Liggende rows er en basisøvelse, som primært træner latissimus dorsi, rhomboideus, trapezius og samtidigt biceps. Desto mere albuerne kommer ud fra kroppen, desto større bliver fokuset på den øvre del af ryggen og nakkemuskulaturen. Hvis albuerne holdes ind til kroppen, vil det primært være latissimus dorsi (den brede rygmuskel), der arbejder. På den måde kan du variere hvilke muskelgrupper du ønsker at sætte fokus på. Biceps er med til at bøje armene og er derfor involveret uanset hvilken variant du laver. Forskellige varianter af chest supported rows Chest supported rows er en ret snævert defineret øvelse, og der er derfor ikke så mange måder at lave den på. Nogle få fitnesscenter har en decideret chest supported rows-maskine, men oftest skal du lave et setup selv. Hvis du kun har en flad bænk tilgængelig, kan du nemt lave den skrå ved at stille den ene ende ovenpå en kasse, nogle vægtskiver eller lignende. Skrå bænk med håndvægte: Her er det nemt at fokusere på latissimus dorsi ved at løfte med albuerne tæt ind mod kroppen. Indstil bænken til 30-45 grader. Skrå bænk med stang: Med en stang bliver det mere intuitivt at lave øvelsen med albuerne ud fra kroppen og således fokusere mere på øvre del af ryg. Indstil bænken til 30-45 grader. Flad bænk med stang: Der findes en egen relativt høj bænk, som er tilpasset til at ligge ovenpå og med stangen under, så at du nemt kan trække opad. Denne type bænk (i Aalborg kaldet en proteinhest) findes ikke i alle fitnesscentre, men du kan lave et setup selv ved at placere en bænk ovenpå et par kasser. Flad bænk med håndvægte: Lav et setup på samme måde som forrige variant, men med en håndvægt i hver hånd i stedet for stang. Personligt ville jeg i første omgang hellere lave chest supported rows med håndvægte på en skrå bænk fordi det simpelthen er nemmere.

  • Siddende kabel rows

    Siddende kabel rows Begynder

    Siddende kabel rows er et glimrende alternativ til rows med stang eller håndvægt. Det er en basisøvelse for ryggen, der samtidigt træner biceps. I denne artikel vil jeg fortælle dig om seated rows, hvordan du udfører øvelsen, hvilke fokuspunkter som er vigtigst, samt forskellige variationer af øvelsen. Seated rows kan med god grund anvendes som hjælpeøvelse til både kropshævninger og dødløft. Den giver dig mulighed for at opnå stor udmattelsesgrad i vingerne (den brede rygmuskel) og øvre ryg på en kontrolleret måde i en øvelse med simpel teknik. Det er nemt at ændre fokus på musklerne som er involveret, ved at ændre positionen på dine albuer. Desto mere albuerne kommer ud fra kroppen, desto større bliver fokusset på den øvre del af ryggen. Hvis albuerne holdes ind til kroppen, vil det primært være latissimus dorsi, der arbejder. Dermed kan du styre hvilke muskler, du ønsker at sætte fokus på. Det kan du også gøre igennem de forskellige håndtag og greb, så findes i de fleste træningscentre. Øvelsens udførsel Begynd med at placere fødderne på pladen, så du kan stå imod vægten. Derfra trækker du vægten ud og sætter dig tilbage med let bøjede ben. Startpositionen er med brystet fremme, ret ryg og strakte arme. Derfra tager du en dyb indånding og trækker vægten ind til toppen af maven. Hold igen på vej tilbage indtil armene er strakte. Det er en øvelse, hvor du kan køre meget fokuseret eftersom du sidder ned og har fødderne mod maskinens fodstøtter. Du bør fokusere på følingen i ryggen, fastholde en god vejrtrækning, hvor du puster ud når du trækker og trækker ny luft ind når du sænker vægten igen. Du kan dog også køre øvelsen med højere intensitet og cheate. Hvis dit fitnesscenter ikke har en maskine til siddende kabelroning - det har de fleste dog - kan du eventuelt anvende et kabel eller elastik, som sidder helt nede ved jorden og selv sidde på gulvet. Fokuspunkter i siddende kabelroning Selv om seated rows er en simpel øvelse, er der tre fokuspunkter, du som udgangspunkt skal huske på under udførelsen: Hold benene let bøjede Hold ryggen ret Træk vægten ind til toppen af maven Kør kun frem til du har strakte arme (ikke følge videre med) Forskellige varianter af seated rows Du kan primært variere øvelsen ved at skifte mellem forskellige greb og håndtag, som vil rykke stresset mellem øvre ryg, latissimus dorsi og biceps. Det mest typiske greb er smalt og neutralt, med håndfladerne ind mod hinanden. Her vil stresset primært være på den brede rygmuskel og biceps. Nogle fitnesscentre har et smalt håndtag som ligner et V på hovedet. Den vil rykke dine albuer en lille smule udad og således fokus opad på ryggen, men ikke udgøre en stor forskel. Her er nogle af de mest almindelige greb og håndtag som findes i de fleste fitnescentre: Bredt overhåndsgreb: Anvend et bredt håndtag (ligner mere en stang) med proneret greb. Med dette greb kan du føre dine albuer langt ud og få stangen til at ramme nedre del af dit bryst Det vil give dig fokus på den øvre del av ryggen. Bredt underhåndsgreb: Ved at vende grebet, så det er suppineret med håndfladerne op mod loftet, vil du typisk trække stangen mere ind mod navlen. Fokuset rykkes mod latissimus dorsi og biceps. Bredt neutralt greb: Denne variation er lidt som en mellemting mellem under- og overhåndsgreb, og du skal anvende en stang med et vertikalt håndtag i hver ende. Du har her mulighed til at holde albuerne indtil siden og sætte fokus på latissimus dorsi eller at køre albuerne mere ud og op og fokusere på den øvre del af ryggen. Stangen vil typisk ramme øvre del af din mave. Seated rows med en arm: I denne variant kan du opnå endnu større grad af fokus på en side af gangen, da hver side må klare sig selv og ikke kan veje op for den anden side. Anvend et enkelt håndtag (for eksempel samme type som i kabelflyes). Videoen er optaget i Tårnby Styrkeløfter Klub i Kastrup.

  • Pulldown: træk til bryst

    Pulldown: træk til bryst Begynder

    Rygtræning bliver ofte snævert tænkt som dødløft - for mange en selvfølgelighed. Dertil kommer forskellige varianter af rows og vertikale træk såsom pullups og chinups. Træk til bryst På dansk kaldes pulldown typisk for træk til bryst eller træk til nakke - afhængigt af udførslen af øvelsen. I denne video fokuserer jeg på træk til brystet. Pulldown er en flerledsøvelse, der primært træner den brede rygmuskel (latissimus dorsi), men også den øvre del af ryggen, nakken og biceps. Teknik i pulldown Jeg anbefaler sædvanligvis at du benytter en lige eller let bøjet stang, som du griber med cirka skulderbredde eller lidt bredere. Derefter sætter du dig ned med knæene under puderne og trækker fra strakte arme helt ned under hagen eller til toppen af brystet mens du opretholder en oprejst kropsholdning. Det er tilstrækkeligt at trække stangen ned under hagen, den behøver ikke at komme helt ned og røre brystet - men hvis du har bevægeligheden, så gør det gerne. Tænk på at du trækker eller fører med albuerne. På den måde kan du undgå at de komme tilbage i bunden, men mere føres nedad. I forlængelse heraf er en typisk nybegynderfejl at få "høje skuldre" og dermed en mindre effektiv træning af de ønskede muskler. For at undgå det bør du som første del af bevægelsen trække skulderbladene ned og sammen (som en scapula pullup). En problemstilling er også om du skal tillade at læne dig tilbage og bruge cheat. Det er ikke fejl, men det bør være et bevidst valg. For at gøre øvelsen mest overførbar til pullups bør du sidde oprejst. Det vil sige, at du skal forsøge hverken at læne dig bagud eller at falde sammen. Det kan især ske, hvis du trække for langt ned (dvs. mod maven) eller hvis vægten er for tung. Variationer af pulldown Pulldown kan varieres meget. Maskinen er et fantastisk værktøj, som på en simpel måde lader dig opnå stor udmattelsesgrad i ryg og biceps. Du kan, som nævnt tidligere, også trække til nakken. Det kræver større smidighed i skulderen og frarådes derfor desværre af nogle. Hvordan skal du blive bedre uden udfordring? Start med lavere vægt og træk ikke stangen længere ned end din smidighed tillader - du kan se mere om øvelsen her inden du giver dig i kast med den. De andre typiske variationer er hovedsagelig med forskellig greb og håndtag - på samme måde som rows i kabel. I både rows og pulldowns giver et overhåndsgreb større fokus på den øvre del af ryggen og bagskuldre, mens underhåndgreb giver mere fokus på biceps Smalt underhåndsgreb: Denne variation minder om chinups. De fleste er en smule stærkere med denne vinkel og kan derfor bruge mere vægt end med et bredt overhåndsgreb. Anvend en stang eller et håndtag, som lader dig holde håndfladerne op mod loftet (suppineret). Smalt neutralt greb: I denne pulldown-variant laver du en bevægelse, der minder mest om chinups med neutralt greb - dvs. at dine håndflader vender ind mod hinanden. Mange er stærke i denne vinkel, på samme måde som med smalt underhåndsgreb. Anvend et lille todelt håndtag eller et V-håndtag. Medium neutralt greb: Nogle fitnesscentre har et kabel-håndtag formet som en stang med et håndtag i hver ende. Dvs. at du får et godt og kraftfuldt neutralt greb, som er bredere end dine skuldre. En sjov variation, som skiller sig lidt fra almindelige pullups- og chinups-greb Pulldown med en arm: Hvis du for eksempel har som mål at kunne lave kropshævninger med en arm eller arbejde med forskelle imellem højre og venstre side, er dette er godt bud som en hjælpeøvelse. Anvend et enkelt håndtag og træk ned som du ville have gjort i en chinup. Knælende pulldown: Hvis du ikke har adgang til en pulldown-maskine, men har et almindelig kabel-stativ, kan du lave pulldown mens du sidder på knæene. Her kan du ikke bruge så meget vægt - hvis du fx skal løfte mere end din egen kropsvægt bliver det hurtigt problematisk. Har du hverken en pulldown-maskine eller et kabel-stativ tilgængeligt? Fortvivl ikke. Så længe du har en pullup-bar og eventuelt en elastik, kan du alligevel træne ryg og biceps på en glimrende måde. Les her om de forskellige måder at lave kropshævninger på samt inverted rows som et andet lidt nemmere alternativ.

  • Facepull med et twist

    Facepull med et twist Meget øvet

    Det er vigtigt at optimere - måske især i de små hjælpeøvelser, som kan virke kedelige, men som har en stor effekt i forhold til skadesforebyggelse. Facepull er god på to måder Min erfaring er, at facepulls er en effektiv øvelse til forebyggende mod problemer i skulder- og nakkeområdet. Den kan blandt andet hjælpe mod spændinger og smerter- og så kan den faktisk gøre dig stærkere og mere stabil i andre øvelser, hvor skulderledet involveres. Det vil sige øvelser som rows, skulderpres, bænkpres osv. Formålet med de avancerede facepulls er altså to-delt - 1) skadesforebyggelse og 2) præstationsfremmenlse. Jeg vil anbefale dig at implementere øvelser som denne i dit træningsprogram, så du bevæger dig alsidigt - og ikke venter på du får en skade før du begynder at træne fornuftigt. Blandt mine venner og kunder, er denne øvelse også bedre kendt som "facepouls".

  • Facepull

    Facepull Let øvet

    I en træningsverden, hvor der er enormt fokus på pressemuskulaturen (især bryst), er det vigtigt at afbalancere træningen med en vis mængde træk såsom rows og pullups. Denne overbevisning er efterhånden veletableret, så i denne video vil jeg præsentere en variant, som (desværre!) ikke er så udbredt. Teknikken i facepull Det er en relativt simpel øvelse, hvor du stiller dig foran et kabeltræk med et reb sat i cirka hovedhøjde (den høje, hvis du kun har to muligheder) og trække direkte mod dit ansigt med overarmene cirka parallelt med gulvet. Det anbefales generelt at benytte et proneret greb (dvs. overhånd med knoene ind mod hinanden). Fokus under øvelsen bør være på at samle og sprede skulderbladene samt at lade dem bevæge sig lidt op og ned. Hold gerne både start- og slutpositionen i et sekund. Fordelene ved facepull Facepull er nemlig en effektiv forebyggende øvelse mod problemer i både skulder og nakke. Den kan blandt andet hjælpe mod spændinger og smerter - både hvis du styrketræner meget eller oplever gener fra stillesiddende kontorarbejde. Facepull fokuserer især på den øverste del af ryggens muskulatur samt bagskulderen. I denne mest simple udgave af facepulls viser jeg dig den grundlæggende teknik, men hvis du er øvet og har brug for mere udfordring, kan du med fordel se nærmere på denne avancerede udgave. Hvis du har forbedre din evne til at samle skulderbladene, kan facepulls desuden hjælpe dig videre til næste niveau i andre øvelser, hvor skulderledet også involveres. Herunder rows, skulderpres, brystpres, bænkpres osv. Det vil sige, at udover at forebygge skulderskader og forbedre din kropsholdning, har du i facepulls en øvelse, som i den grad kan være med til at forbedre din performance på en lang række parametre. Typiske fejl i facepull På trods af øvelsen er relativt simpel, ses disse fejl ofte: Forsømmer opadrotationen af skulderbladene En af skulderbladene funktioner er, at kunne opadrotere, når vi løfter armene og dette trænes godt i facepulls. Hvis du altså ikke lader albuerne falde ned eller holder skulderbladene fastlåst. Skyder hovedet frem i stedet for at bruge fuld ROM Foruden at fordre bevægelse af skulderbladene, styrker facepull stabilisatorne, hvorfor øvelsen ikke bør køre tungt. Fokusér i stedet på fuld bevægelsesbane, dvs. træk skulderbladene sammen, når rebet er helt inde ved ansigtet - ikke skyd hovedet frem. Bruger moment Mange bruger alt for meget vægt og bruger derfor moment (cheat) for at kunne løfte den. Fokuser i stedet på kvaliteten af bevægelsen. Løfter for hurtigt. Fokusér på et kontrolleret og roligt tempo både excentrisk og koncentrisk, så du kan arbejde med skulderbladene bevægelse.

  • Rackpulls: topstyrke i dødløft

    Rackpulls: topstyrke i dødløft Let øvet

    Det betyder altså, at du ikke nødvendigvis behøver én øvelse for toppen af dødløft og en anden for grebet, da du med rackpulls samtidigt træner grebsstyrken - og den øverste del af ryggen, trapezius og latissimus dorsi. Du vil typisk kunne løfte tungere i rackpulls end i almindelig dødløft, og derfor tilvænne dig den større belastning (intensitet). Sådan udfører du rackpulls Øvelsen kan både køres som konventionel og sumo - afhængigt af hvad dine mål er. Den kan samtidigt køres fra flere forskellige højder, men jeg vil anbefale dig at starte lidt under knæet - gerne 5-10 cm. Det er udgangspunktet, men på længere sigt bør du justere efter hvor netop du er svagest, og så starte lidt under det punkt. Du kan med fordel også variere positionen, så du kører en håndfuld uger ved hver højde.

  • Rows

    Rows Begynder

    Rows er en af de mest udbredte basisøvelser for ryggen og er især gode til at opbygge styrke og muskelmasse på ryggen. Det kan hjælpe dig med at opnå en stærkere og mere muskuløs ryg. Den indgår i kategorien af såkaldte horisontale træk-øvelser, hvorimod øvelser som chinups og pullups er de såkaldte vertikale træk-øvelser. Rows træner især den brede rygmuskel, øvre del af ryggen, nakken, lænden og biceps - alt afhængigt af hvordan du udfører dem. Øvelsen er velegnet for både begyndere og avancerede, og er ofte et fast indslag i styrketræningsprogrammer uafhængigt af niveau. Den er effektiv som hjælpeøvelse, uanset om dit mål er at få en stærkere ryg til kropshævninger eller dødløft eller mere muskelmasse. Teknikken i rows Det vigtigste fokuspunkt er, at du skal holde ryggen ret. Derfor skal du holde spændet i maven gennem hele øvelsen. Du starter med at gribe stangen med et proneret (overhånd) greb og stiller dig med let bøjede ben. Derefter bøjer dig forover og holder stangen under skulderen set fra siden. Derfra trækker du stangen op til enten navlen, hvis du trækker lavt eller bunden af brystet, hvis du vil trække højt. Hvad du skal vælge afhænger af målet. På vej ned holder du kontrolleret igen. Du bør stå i cirka hoftebredde og stangen bør gå i en lige linje op og ned. Du kan godt holde overkroppen næsten parallelt med gulvet - forsøg ikke at være meget mere oprejst end 15-20 grader fra vandret også gennem sættet, når du bliver mere træt. Sænk stangen kontrolleret for at hæve time-under-tension for de involverede muskler medmindre du bevidst vælger at cheate, altså bruge momentum for at løfte mere vægt. Dette hænger typisk også sammen med at du hæver overkroppen mere end de ovenstående retningslinjer. Du kan flytte stresset Afhængigt af hvordan du udfører rows, kan du flytte stresset mellem de involverede muskler. Det vil dog primært være den brede rygmuskel, den øvre del af ryggen og bagskulderen, som trænes. Hvis du trækker stangen højt og med albuerne med ud til siden, så vil du især sætte fokus på den øverste del af ryggen. Modsat vil du sætte større fokus på den brede rygmuskel ved at trække lavt og holde albuerne ind til siden. Typisk får den brede rygmuskel allerede en del tæv i andre øvelser som dødløft og kropshævninger, mens den øvre og midterste del af ryggen kan bruge lidt ekstra kærlighed - derfor er et godt udgangspunkt at have albuerne lidt udad. Hvis du vil have mere fokus på musklerne omkring skulderbladene, så kan du med fordel sørge for at samle skulderbladene på vej op og holde spændet et sekund i toppen. Skulle du ønske at ramme biceps mere, så ville en variant som yates rows være mere fordelagtig, hvor du løfter med underhånd og dermed sætter biceps i en bedre position. Chinese rows eller bench rows er endnu en row-variant med stang, men hvor du ligger på en flad bænk og trækker stangen op til brystet. Øvelsen kommer fra det kinesiske vægtløfter-landshold og minder i stor grad om chest supported rows, gerne med et hold i toppen. Rows med håndvægt Der er grundlæggende to måder at lave rows med en håndvægt - enten hvor du støtter det ene ben og arm på en bænk eller hvor du stående støtter hånden på et stativ. Hvis du mangler bænk og stativ er en tredje mulighed at støtte dig med hånden på knæet - eller køre uden støtte. Ellers er teknikken i rows med stang eller håndvægt den samme - hold ryggen ret, fokuser på en kontrolleret bevægelse og vælg om du vil have fokus på den øvre del af ryggen eller den brede rygmuskel. En tredje variant af rows er med to håndvægte. Det vil sige at du laver øvelsen på samme måde som med stang, men med en håndvægt i hver hånd. Alternativt kan du også bruge kettlebells. Typiske udfordringer i rows To af de mest almindelige udfordringer er, at enten lave halve gentagelser, når det bliver tungere - især i toppen, hvor løftet jo er tungest - eller at altid bruge cheat, dvs. moment og sving for at kunne lave flere gentagelser eller løfte mere vægt. Cheat bruges meget ofte, da mange har en tendens til at bruge for tunge vægte til at lave fuld range of motion med strict teknik. Hvis du først og fremmest ønsker at træne ryggen, bør du minimere brugen af cheat som udgangspunkt. I perioder er det selvfølgelig helt fint, men det bør ikke være standard. Hvis du bruger cheat, så sørg for at holde igen på vej ned, så du får en effekt af den eksentriske fase. Din grebsstyrke kan blive udfordret i rows med håndvægt. Hvis du mærker at du bliver udfordret kan du enten blive ved og dermed træne dit greb, eller fokusere mere på din rygmuskulatur og biceps ved at kaste et sæt straps rundt om håndleddet. Kært barn har mange navne Bent over rows kaldes som du ved også barbell rows. Nogle vil nok også kalde den stående roning - på ægte dansk. Rows med håndvægt har også flere navne. En-arms roning. Dumbbell rows. En-arms stående roning. One arm dumbbell rows. Så har du bent over dumbbell row. Og så videre - på kryds og tværs af dansk og engelsk. Puha!

  • Kropshævninger (pullup & chinup)

    Kropshævninger (pullup & chinup) Begynder

    Pullups er en klassisk træningsøvelse udført med kropsvægt og kan derfor laves mere eller mindre overalt. Med udbredelsen af calisthenics bliver kropshævninger i stigende grad populære. Chinups er en af de mest effektive og basale vertikale trække-øvelser for ryggen, men træner afhængigt af grebet også bagskulder, biceps mv. I videoen giver jeg dig gode råd til teknik og fortæller samtidigt om de typiske begynderfejl. Et åbenlyst punkt i forbindelse med kropshævninger er din kropsvægt - desto tungere du er, desto sværere bliver det at lave kropshævninger. Hvis du vil forbedre dig hurtigt, så tjek denne komplette guide med program og videoer Forskellen på chinups og pullups Kropshævninger findes i mange varianter - og har mange navne. De to mest klassiske er pullups (overhånd) og chinups (underhånd). Pullups køres ofte med et greb lidt bredere end skulderbredde, mens chinups ofte køres med et greb smallere end skulderbredde. Generelt er pullups markant sværere (tungere) end chinups. For de fleste er en god tommelfingerregel, at de skal kunne tage 3-4 chinups før de kan tage 1 pullup. En af årsagerne til dette er, at range of motion i både albue- og skulderleddet er større i pullup end chinup. Denne forskel forklarer sandsynligvis også hvorfor der er forskel på aktiveringen af biceps (mere i chinups) og nedre trapezius (mere i pullups) i de to øvelser. Det hedder chinup som en henvisning til at hagen skal over stangen i toppen for at opnå fuld range of motion. Det træner kropshævninger Kropshævninger træner primært den brede rygmuskel (latissimus dorsi), men vil også - afhængigt af grebet - træne dine biceps, den øvre del af ryggen og dine bagskuldre - samt dit greb. Den brede rygmuskel er på dansk også kendt som "vingerne". Hvis du gerne vil have mere fokus på biceps, skal du køre med smal underhåndsgreb (suppineret greb) - dvs. chinups. Hvis du vil have mere fokus på den øverste del af ryggen, så skal du bruge et bredt overhåndsgreb (proneret greb) - dvs. pullups. Teknikken i kropshævninger Uanset om du vil lave chinups eller pullups, så er teknikken ganske simpel. Når du skal lave øvelsen kan du enten hoppe op til stangen eller du kan stille dig på en boks, stol eller lignende, så du kan stå og gribe om stangen. Start hængende med strakte arme Træk dig nu op indtil din hage er over stangen Sænk dig kontrolleret til dine arme er strakte igen Kom igang med kropshævninger I starten kan det godt være, at du ikke kan tage en hel gentagelse. Så kan du enten benytte en dedikeret "hjælpemaskine", som fjerner noget af belastningen - hvis dit træningscenter altså har sådan en. Ellers kan du benytte dig af en elastik, som vil gøre løftere lettere i bunden og hjælpe dig op. Der er også nogle, som oplever at deres grebsstyrke ikke er god nok til at lave flere gentagelser i træk, men det vil udvikle sig, hvis du blot fortsætter over en periode. Elastikken bør ikke være stærkere og give mere hjælp end at du kan tage 4-6 gentagelser per sæt. Det skal nemlig være relativt tungt, når dit mål er at øge styrken. Kroppen tilpasser sig i høj grad til det, den bliver udsat for, så når du gerne vil være bedre til kropshævninger, må du lave dem oftere. Øvelse gør mester. Og netop dét er fordelen ved elastik. Husk at udfordre dig selv med en tyndere elastik efterhånden som du bliver stærkere og bedre til øvelsen. Sæt elastikken enten under fødderne eller knæene afhængigt af hvor meget hjælp du vil have. Hav fokus på at benytte den fulde bevægelsesbane. Husk at lave bevægelsen så den ligner en almindelig kropshævning mest muligt og ikke kun bøje hofterne og kravle dig opad som en larve eller sprælle som en fisk på land. Du bliver god til det du laver, så hvis dit mål er at lave kropshævninger, kan det være en fordel at lave de øvelser som minder mest om øvelsen. I denne sammenhæng kan du med fordel lave kropshævninger med elastik. Når du er blevet rigtig god til kropshævninger, er det en god idé at udfordre dig selv med ekstra vægt, som du kan hænge i et bælte. Typiske fejl i chinup og pullup Der findes mange fejl i kropshævninger, nogle af de mest typiske er: Ikke bruge hele bevægelsesbanen (ikke køre helt op eller helt ned - halv range of motion) Bruge kip eller sving ubevidst fordi det er for tungt Kip kan være ok for at skabe moment med benene, men det bør være et bevidst valg. I Crossfit er er kip almindeligt at anvende fordi du ofte laver gentagelser på tid WODs eller AMRAP (as many reps as possible). Din teknik bør vælges ud fra din målsætning. Hvis dit mål er at opnå en stærkere eller mere muskuløs ryg, vil det give mening at du som udgangspunkt ikke kipper eller svinger så meget for at lade dine muskler arbejde mest muligt. Hvis dit mål er at tage flest mulige reps i en konkurrence eller WOD, så er kip naturligvis et oplagt valg. Men selv i denne sammenhæng giver det mening at have opbygget en god styrke i kontrollerede stricte pullups først. Forskellige variationer av kropshævninger Du har allerede læst om de tre forskellige greb, som typisk anvendes samt at starte op med elastik eller en maskine, som hjælper dig op og at bygge videre med ekstra vægt i bælte. Men for at blive stærkere og få noget mere variation i din træning kan du anvende flere typer kropshævninger. Her er nogle eksempler: Eksentriske kropshævninger: Øg din styrke ved at starte oppe i toppen og sænk dig langsomt ned. Eksempelvis 5-10 sekunder (eller så længe som muligt) på vej ned, som kan gøres sværere med ekstra vægt i et bælte. 1½ kropshævninger: For at forbedre din topstyrke (den sværeste del) kan du bruge mere tid i toppen af bevægelsen ved at lave en og en halv kropshævning. Løft dig helt op, sænk dig halvvejs ned, løft dig op igen og sænk dig så til sidst helt ned. Pyramide: For at få en større mængde gentagelser i løbet af en træning og opnå større udmattelsesgrad, kan du lave en pyramide. Dvs. at du for eksempel går fra en gentagelse op så højt du kan og ned igen til en gentagelse - fx 1-2-3-4-5-6-7-6-5-4-3-2-1. Cluster sæt: Du kan måske ikke udføre 4 sæt af 6 pullups uden at holde pause i mellem de seks gentagelser. Men ved at lave clustersæt (fx 4+1+1) med små pauser mellem reps på 10-20 sekunder, kan du mindske tiden du bruger på at lave sættene og til slut have kapacitet til 4x6 uden pause i mellem.

Bog: Stærk - Din guide til effektiv løfteteknik
STÆRK er bogen for dig, der vil fordybe dig i løfteteknik.

Læs mere om bogen her