Har du prøvet mange forskellige behandlere og behandlingsmetoder uden at få det bedre? Så er du som de fleste af vores klienter. Smerter er i høj grad misforstået i samfundet både blandt lægmand og behandlere, så mange får desværre behandling uden den ønskede effekt. Måske bliver smerterne kortvarigt bedre, men de vender tilbage igen.

Her kan du læse mere om hvordan vi arbejder med smerter, hvordan et forløb ser ud og hvad det indebærer. Forskningen i smertebehandling viser, at undervisning og bevægelse er effektive behandlingsformer mod smerter. Derfor består et forløb typisk af en kombination af undervisning, samtale og træning ud fra en biopsykosocial tilgang med fokus på de mange faktorer, der kan påvirke dig som menneske.

Smertebehandling hos Maxer

I et forløb hos Maxer er fokus på at komme væk fra følelsen af at du skal overbeskytte din krop, passe på og skåne den, mens du hele tiden tænker på alt hvad du ikke må. Dette negative fokus er ofte baseret på misinformation om kroppen og smerter – og det fastlåser dig.

Det betyder også, at det skal være slut med små, kedelige og ikke udfordrende øvelser, du alligevel ikke føler har nogen effekt. Og standard genoptræningsprogrammer med fokus på små specifikke muskler, der desværre får skylden for mange smerter fx din core, rotatormanchet eller baller.

I stedet sætter vi fuldt fokus på hvad du ønsker at bruge din krop til, hvordan du kan bygge kroppen op igen ved selv at lære mere om smerter, træning og de mange andre faktorer, som påvirker netop din situation. Målet er, at give dig viden og en forståelse, der gør dig tryg og sætter dig fri.

I et forløb vil du blandt andet:

  • Opleve individuelt tilpasset coaching med både samtale, undervisning og bevægelse.
  • Lære meget mere om hvad smerter er – og hvad du kan gøre ved dem.
  • Have en aktiv rolle i forløbet, hvor du er med til at bestemme retningen.
  • Få tilliden tilbage til din krop og gør mere af det du har mest lyst til.
  • Opbygge gavnlige strategier du kan holde på lang sigt.
  • Få konkrete værktrøjer til at håndtere dine smerter både nu og senere.

Smertebehandling i København på Vesterbro.

Behandling kan være fastholdende

Klassisk symptombehandling er desværre ofte som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det føles måske godt lige nu, men hvad sker der senere? Manuelle og passive behandlingsformer (altså klassisk behandling gennem berøring) kan godt være en del af den samlede pakke, men de bør generelt ikke være den primære eller de eneste tiltag i din behandlingsstrategi netop fordi de kun kan tilbyde kortvarig smertelindring.

Vi forstår naturligvis godt at selv kortvarig smertelindring kan føles fantastisk og nødvendigt. Derfor er der naturligvis ikke noget galt i at få manuel eller passiv behandling, hvis du føler at det hjælper dig. Men det er essentielt at du samtidig også arbejder med nogle tiltag, der skal hjælpe dig på lang sigt med at kunne de ting i livet som du ønsker – ellers bliver det svært at komme videre.

Behandling kan også virke fastholdende, hvis du får modstridende eller fagligt gammeldags forklaringer som at dine smerter skyldes fx en svag core, dårlig kropsholdning, skævt bækken, inaktive baller, pronerede ankler, forskellig benlængde, du er nedslidt, impingement i skulderen eller at noget andet i din krop er skævt, svagt, asymmetrisk, ustabilt, stramt, for kort, for langt eller forkert.

Selvom ovenstående forklaringer kan lyde logiske, så er de ofte i modstrid med forskningen på området. Det gælder også hvis du har haft ondt i mange måneder eller år og har fået diagnoser som slidgigt, diskusprolaps eller en scanning har vist en tilstand.

Alle kan få det bedre – spørgsmålet er hvordan.

Sådan er et behandlingsforløb bygget op

Et smerteforløb består af tre forskellige hovedelementer:

  1. Din historie – på godt og ondt.
  2. Undervisning om smerter, krop og træning.
  3. Bevægelse og træning.

1. Din historie – på godt og ondt

Først og fremmest må vi høre mere om din historie. Alle succesfulde behandlingsforløb starter med en historie - din historie. Den er nemlig individuel og hele udgangspunktet for hvad, hvordan og hvornår vi gør hvad i forløbet.

Med en multifaktoriel tilgang til smerter, ser vi på de mange faktorer, der kan påvirke dig. Det kan fx være din søvn, kost, sociale relationer, bevægelser du undgår, dine overbevisninger, medicin, forklaringer fra sundhedsprofessionelle, stress, dine mål, arbejdsliv, tidligere hændelser, erfaringer og forventninger til fremtiden.

Vi tager et dybt spadestik i den første session, der typisk varer i 2 timer, som udgangspunkt for en ny strategi, der kan skabe tryghed og forståelse for din egen situation. Med den base kan vi arbejde videre mod dine mål.

2. Undervisning om smerter, krop og træning

Grundspørgsmålene i et forløb er: Hvad er smerter, hvorfor oplever du smerter og hvad kan du selv gøre ved smerterne? Undervisningen tager udgangspunkt i hvad forskningen viser om kroppen, smerter og bevægelse samt dine tanker og følelser herom. Hvad tænker du om din egen krop, hvad har du fået at vide af forskellige behandlere om kroniske (længerevarende) smerter - og meget mere. Det påvirker alt sammen nervesystemets sensitivitet.

Samtidig tager vi fat i hvordan en lang række af faktorer relevante for netop dig og din situation kan hjælpe dig til at få det bedre – eller fastholde dig hvor du er nu. Fra gang til gang får du ”lektier” for som vi sammen aftaler og som er relevante for din videre udvikling.

3. Bevægelse og træning

Bevægelsen tager udgangspunkt i gradvis eksponering, hvor vi i et tempo vi sammen vælger, udfordrer dig med forskellige bevægelser og øvelser, som du måske undgår nu med henblik på at sænke hjernens og nervesystemets opfattelse af trussel og dermed reducere dine smerter - og selvfølgelig med mål om at blive smertefri.

Måske undgår du at bøje ryggen, sætte dig på hug, bøje dig forover, løfte armene over hovedet, gå på trapper eller lignende - og så dekonditionerer de kropsdele. Kroppen skal udfordres og bygges op igen - sammen med din tillid til de kropsdele.

Bevægelse og træning i et smerteforløb er desværre omgivet af mange myter. Mange tror at de skal lave helt specifikke øvelser selvom de synes de er kedelige eller ikke udfordrer dem – på trods af at forskningen viser, at generelle øvelser og det meste fysiske aktivitet giver tilsvarende resultater.

Derfor kan du med fordel vælge bevægelser som du synes er sjove og finde en form for fysisk aktivitet som er meningsfyldt for dig. På den måde undgår du de klassiske problemer med compliance – altså at ”få lavet øvelserne” og den evigt dårlige samvittighed.

Grundighed tager tid

Når du har haft ondt i lang tid, så er smerterne komplekse. Ellers ville du have ordnet det selv for længe siden. Kompleksitet kræver grundighed og grundighed tager tid. Derfor arbejder vi udelukkende i forløb, hvor vi i samarbejde kan bruge den nødvendige tid til at skabe og tilpasse en strategi, der passer til netop dig.

At blive smertefri er en proces, der ofte ikke ligefrem ser lineær ud. Det kender du. Det er helt normalt at det går op og ned som en Toblerone.

Men der skal være fremgang over tid - det skal blive bedre. Derfor giver det bedre resultater at løbende kunne sparre og udvikle på din strategi med opfølgning efter behov. Det er svært at lave forandringer i livet, så de skal laves et skridt af gangen og gudskelov kan små forandringer gøre kæmpe forskel.

Forandring kan tage tid, så en vis portion tålmodighed er vigtig. Men med den rette dosering, så kan det også gå hurtigt med at opleve en positiv effekt. Har du hovedpine og tager 1 Panodil, så føles det bedre. Tager du 37, så er det skidt.

De smertelige misforståelser

Smerter er altid virkelige. Du kan ikke bilde dig selv ind at du har ondt, men smerter behøver ikke betyde at du er skadet, i stykker, skal passe på eller overbeskytte en bestemt del af din krop. Mange behandler desværre skade og smerte som om det er det samme – selvom det er to forskellige ting.

Det resulterer i at alt for mange hviler alt for meget og længe samt udfordrer deres krop for lidt. Men hvordan vil du blive bedre til noget, hvis du ikke må øve det? Hvordan skal din krop udvikle sig, hvis du ikke udfordrer den? Uanset hvad du ønsker at kunne gøre eller blive bedre til, så må du øve det. Du kan ikke hvile dig i form.

Når 1,3 millioner danskere har kroniske smerter, er en del af problemet at vi som samfund ikke forstår og behandler smerter i tråd med hvad videnskaben viser. Der er naturligvis fortsat meget som vi ikke ved om smerter og desværre er ingen behandlingsmetoder perfekt eller virker for alle.

Men hvis du har ondt nogle dage og er smertefri andre dage, så er det næppe en skade, der kommer og går. Hvis du har det markant bedre på ferie end derhjemme, så fortæller det også en historie. Smerter, der svinger meget op og ned, er ikke typisk et tegn på skade.

Smerteforståelsen i samfundet baserer sig på en gammeldags apparatfejlsmodel fra 1600-tallet, hvor at skade og smerte blev anset som to sider af samme mønt. Hvis du har en skade, har du smerter – og hvis du har smerter, er du skadet. Problemet er dog, at desto længere tid du har haft ondt, desto mindre sandsynligt er det, at dine smerter handler om struktur og væv, men mere om nervesystemets beskyttelse og sensitivitet – og den kan påvirkes og forandres hele tiden.

Forskningen viser, at din krop er stærk og robust – og at den over tid tilpasser sig til det du udsætter den for. Fysisk aktivitet tilpasset dit nuværende niveau er en effektiv genoptræningsmetode – og du kan endda tage udgangspunkt i noget du synes er sjovt. Ingen former for fysisk aktivitet er farlig, det handler om dosering. Du kan naturligvis lave for meget, for tungt, for hurtigt, for langt og for ofte. Det kan en veltilrettelagt plan eller træningsprogram hjælpe dig med at undgå.

I forlængelse heraf går mange nuancer typisk tabt og dårlige oplevelser bliver til ”jeg kan ikke løbe”, ”det er farligt at løfte med ryggen” eller ”jeg har dårlige knæ”. Kan du løbe 10 meter? Kan du løfte en kuglepen med ryggen? Du forstår nok pointen og kan se at det handler om dosering. Du skal opbygge større kapacitet og tolerance. Gennem bevægelse – ikke undgåelse eller hvile.

Alt hvad din krop kan, må den. Jacob Beermann

Hvorfor har jeg ondt?

Smerter kan være komplekse og det kan være svært at forstå hvorfor du har ondt og hvad du skal gøre for at få det bedre. Hvad betyder den MR-scanning du har fået? Diagnosen på et sprog du ikke forstår? De mange store spørgsmål understreger vigtigheden af at tage et dybdegående dyk som start på en ny strategi og viser hvorfor det ikke er forundrende at 20 minutters manuel behandling uden fokus på alle påvirkende faktorer ikke er løsningen på lang sigt.

Bekymringer og katastrofetanker kan ikke masseres væk og du kan ikke stikke nåle i dem, men det er vigtigt at bearbejde dem hvis du vil have det bedre. De mange tanker om smerterne og at smerten fylder meget i dagligdagen, forstørrer truslen og selvom bekymring på kort sigt kan være en del af beskyttelsen og faktisk være hensigtsmæssig, så er det kun på kort sigt. Det bliver hurtigt for meget og så kan det blive til decideret frygt.

Frygt for bevægelse, frygt for skade og frygt for smerte. På fagsprog kaldes det for fear avoidance – undgåelse på grund af frygt. Hvis du håndterer dine smerter med undgåelse af bestemte bevægelser, øvelser og situationer, der gør ondt, så er det svært at få det bedre. Det er ofte forbundet med troen på at smerte betyder skade og at være bange for at forværre situationen.

I den modsatte retning kan stædighed også være et problem. Du bliver ved selvom det gør meget ondt og tænker ”no pain, no gain”. Du ignorerer smerter og tænker ”smerten skal fandme ikke have lov at bestemme”. Problemet er, at du kommer til at lave for meget og slet ikke lytter til kroppens signaler.

Vi skal finde en mellemvej. Ellers kan du blive fanget i en ond spiral med skiftevis undgåelse pga. frygt og smerter for efter noget tid i frustration over stilstand, skifte over til en periode med at presse dig selv og overgøre det – og få mere ondt inden du starter cyklussen forfra. Lyder det bekendt?

Smerteforløb i Vesterbronx Gym i København.

Bliv uafhængig af behandlere

Et af vores formål med smerteforløbene baseret på undervisning er, at gøre dig fri fra smerterne og mindre afhængig af behandlere. Det opnår vi gennem undervisning og samtale, der gør dig tryg samt træning, der gradvist udfordrer din krop og gør dig endnu mere robust og stærk end du allerede er – også hvis du føler dig svag og skrøbelig nu.

Gennem forløbet opnår du en større forståelse for smerter og hvad du selv kan gøre for at få det bedre. Træning, bevægelse og smerteuddannelse er nogle af de primære tiltag som anbefales i litteraturen og både nationale og internationale kliniske guidelines.

Du får et ligeværdigt medansvar for din proces med fokus på læring du kan bruge. Der er 168 timer på en uge, så selv hvis du er 1 time hos en behandler hver uge, efterlader det 167 timer på egne ben. Hvor tror du, at du kan gøre størst forskel? Eller fastholde dig selv i din nuværende situation hvis du ikke forandrer noget?

Det er dit liv det handler om, du er i fokus og derfor mener vi, at det er fair at du får magten tilbage, lærer hvad kan du selv gøre og at vi i fællesskab finder løsninger, som du tror på kan fungere på lang sigt. Du kender dit liv bedst og hvad er realistisk at gøre i hverdagen – lad os bruge den viden.

Mellem eller stor?
Mellem Stor
6x Personlig træning 10x Personlig træning
Individuel strategi Individuel strategi
Konkrete værtøjer Konkrete værtøjer
Fri mail-support Fri mail-support
Træningsprogram Træningsprogram
Pris: 5.094 kr. Pris: 7.990 kr.
Tilmeld mig nu! Tilmeld mig nu!

Ofte stillede spørgsmål om smertebehandling

Det er en stor beslutning at vælge en behandler at starte et forløb hos. Derfor er det vigtigt at du føler dig tryg og at du har fået svar på dine spørgsmål.

Hvor mange sessioner har jeg brug for?

Det kan føles svært på forhånd at vide hvilken pakke du skal vælge. Men husk på, at du kun vælger hvad du vil starte med nu. Hvis du har haft ondt i mere end 3 måneder, så anbefaler vi mellem eller stor pakke, så vi har god tid til at være grundige.

Jeg er fra Jylland, kan jeg få din hjælp?

Ja, så kan vi mødes online med videokonsultationer, hvor både undervisning, samtale og bevægelse kan kombineres. Fra gang til gang aftaler vi konkrete lektier og mål for hvad du skal gøre, så du har støtte gennem hele processen.

Hvordan kan jeg forberede mig til et forløb?

Det er altid godt at få en opdateret grundlæggende viden om smerter. Du kan fx med fordel lytte til vores podcast Stærk & Smertefri, læse artiklen Hvad er smerter? eller se denne video med en af verdens førende smerteforskere Lorimer Moseley. Du kan også læse meget mere om smerter her.

Kan jeg læse om tidligere klienters forløb?

Du kan læse mange referencer fra tidligere klienter her. Du kan også se efter "klienthistorier" i vores podcat Stærk & Smertefri.

Hvad er Jacobs baggrund?

Jacob har en kandidat (MSc.) i smerter fra University of Edinburgh og en kandidat (MSc.) i kommunikation. Han har siden 2012 specialiseret sig i behandlingen af smerter, hvor han kombinerer sin viden om smerter og hans baggrund som landsholdsløfter i styrkeløft (squat, bænkpres og dødløft) med en empatisk coaching-tilgang med den enkelte klient i centrum. Jacobs faglige rejse har givet ham en ukuelig tro på at kroppen er stærk, robust og tilpasningsdygtig. Hvis du ønsker forandring med din krop, kan du kun blive bedre ved at øve og gradvis eksponering tilpasset dit nuværende niveau.