Kartofler - go eller no-go? Begynder

Kartofler er en god kilde til en lang række næringsstoffer som eksempelvis C-vitamin, niacin, thiamin, vitamin B6 og folat. Indholdet af B-vitaminer er især interessant for vegetarer, der generelt har svært ved at få tilstrækkelig af disse gennem kosten.

For atleter er et specielt B-vitamin, nemlig choline, interessant, da det er med til at danne acethylcholine – en neurotransmitter, der spiller en rolle i muskelsammentrækninger.

Noget forskning viser, at et højt choline-indtag vil gavne udholdenhedsatleter, dog siger andre studier, at der ingen effekt er. Desuden indeholder kartofler en rimelig mængde fibre og mætter ganske meget.

Men det er næppe derfor du skal vælge kartofler som kulhydratskilde fremfor ris, brød eller pasta.

Feder kartofler?

Dette er et spørgsmål, de fleste efterhånden har hørt. Det er unægtelig en noget forsimplet konklusion, så lad os se lidt nærmere på sagen ved at kigge på hormonet insulin. Insulin er et ”lagringshormon” idet dets primære formål er at levere glukose og aminosyrer til cellerne. Det udskilles af din bugspytkirtel i respons på dit blodsukkerniveau – jo højere blodsukker, jo mere insulin.

Insulin er et vigtigt hormon i kroppen, men i modsætning til hvad mange har troet og hørt, er det ikke vigtigt at fokusere på i praksis for træning, vægttab og sundhed.

På den ene side er det tidligere blevet sagt, at insulin er det mest anabole hormon overhovedet, da det blandt andet er med til at sætte gang i proteinsyntesen og leverer næringsstoffer til musklerne - det lyder jo meget godt. På den anden side kædes det sammen med fedme og sukkersyge - og det er du jo ikke interesseret i.

Som med det meste andet handler det om mængder. En stor mængde hurtigt-optagelige kulhydrater resulterer i et stort insulinpeak, som især er blevet anbefalet efter træning, hvor de hårdt kvæstede muskelceller hungrer efter energi til at genopbygge sig selv og genopfylde glykogendepoterne.

Hvis du derimod ikke har trænet, hed det sig tidligere, er muskelcellerne ikke videre interesseret i glukosen, som insulin tilbyder, såfremt depoterne allerede er fyldte. Derfor ender kulhydraterne med at blive lagret som fedt, hvilket ikke ligefrem hjælper i kampen på vej mod sommerformen. Men det er en sandhed med store modifikationer.

Husk på at vægttab eller vægtøgning er afgjort af den samlede mængde kalorier.

Kogte kartofler er meget mættende per kalorie - faktisk en af de meste mættende fødevarer per kalorie. Det betyder, at det er meget svært at overspise på dem fordi de mætter meget. Dermed kan det konkluderes at kartofler absolut ikke gør dig fed - tværtimod kan de hjælpe dig med vægttab gennem øget mæthed for få kalorier.

Kogetips til nye danske kartofler

En stor bagt kartoffel passer fint som en gennemsnitlig portion til mænd, hvor kvinder bør gå efter en mindre en af slagsen.

Gennem forår og sommer er nye kartofler en sand dansk delikatesse. Men hvordan er det nu lige de skal koges? Det virker måske banalt for nogen, men korrekt kogning har rigtig meget at sige for både smag og konsistens. Nye kartofler fortjener respekt og kærlighed.

Disse retningslinjer er inspireret af en snak, jeg havde med to gourmetkokke fra Restaurant Substans i Århus i forbindelse med en artikel, jeg skrev til madmagasinet Spezzatino.

• 400-450 gram nye kartofler pr. portion til mænd (halvdelen til kvinder)
• Vand så det dækker kartoflerne
• Relativt meget salt
• En lille smule løvstikke
• Koldpresset dansk rapsolie, gerne økologisk
• Hakkede grønne urter – fx purløg, persille eller kørvel
• Lidt citronsaft

Fremgangsmåde:

Skyl og gnub kartoflerne og kom dem i en gryde. Hæld koldt vand over sammen med salt og løvstikke. Lad det koge op stille og roligt, og lad kartoflerne simre i ca. 5 minutter. Herefter fjernes de fra varmen og trækker i yderligere 20 minutter.

Tjek kartoflerne løbende med en kødnål eller gaffel. Hæld vandet fra gennem et dørslag og lad dem dampe lidt af. Kom herefter kartoflerne i et fad, hæld rapsolie over og vend de hakkede urter i. Smag til med citronsaft og mere salt hvis nødvendigt.