Anbefalede hjemmesider Let øvet

I denne artikel sætter jeg spot på en række hjemmesider, jeg vil anbefale, hvis du savner inspiration omkring træning, kost, styrke og muskelmasse og prehab/mobility.
Tips om gode hjemmesider om styrketræninger og kost

Tags:

Selvom året er 2020, kan der være noget helt særligt ved at sidde med en bog i hånden. Derfor har jeg også samlet en liste med bøger, jeg anbefaler.

I denne artikel har jeg forsøgt at inddele hjemmesiderne efter nogle kategorier, så du lettere kan finde dem, som du er interesseret i.

Kost og ernæring

Det siges at du bliver hvad du spiser og selvom det er lidt fjollet, så er det i hvert fald sikkert at uanset om dit mål er muskelmasse, styrke, vægttab eller noget fjerde, så er hvad du spiser vigtigt for dine resultater. Du kan læse meget mere om kost.

Den store amerikanske kostbibel

Først og fremmest vil jeg anbefale dig den enorme amerikanske vidensbase Examine.com. På Examine finder du videnskabelige artikler om kost og kosttilskud skrevet af fagligt dygtige og anerkendte personer.

Examine er utroligt omfattende og holder en virkelig høj standard på alle indlæg. Både informationsmæssigt, men bestemt også formidlingsmæssigt. Som en ekstra lille bonus indeholder alle artikler en ”Quickly”-box, der giver dig det hurtige svar, hvis du ikke har brug for den lange forklaring.

Sundhedsforkæmperen, der detoxer din hjerne

Morten Elsøe er på en mission om at bekæmpe madfrygt og pseudovidenskab. Med mottoet “Mindre forvirring. Mere fakta”, deler han på sin Facebook-side sine tanker om aktuelle sundhedstemaer. På sin blog går han mere i dybden, når han opklarer sundhedsmyter, gennemgår relevant forskning og skriver om sundheds- og kostrelaterede emner.

Den norske ekspert

Martin Norum er en af de norske sundhedprofessionelle, der skiller sig ud som en dygtig, skarp og fornuftig formidler. Han går op i at dele forskningsinformeret viden omkring ernæring og træning. Han arbejder som personlig træner og foredragsholder og er uddannet kandidat i idrættsernæring og dip. ISSN - Sports Nutritionist. På sociale medier og sin hjemmeside deler han spændende diskussioner om aktuelle emner.

Det vanebaserede

Precision Nutrition (ofte nævnt som PN) er et system, der helt grundlæggende bygger på forbedring af vaner. I stedet for at sælge et kortvarigt diætforløb har folkene bag PN (især John Berardi) sat et helt system op, hvor fokus i stedet er på at forbedre dine kostvaner og træningsvaner for resten af livet.

På bloggen deler PN strategier til både at opnå et varigt vægttab og til at forbedre generelle spisevaner og dermed din sundhed.

Den nørdede danske

Hvis du har fulgt med i det danske træningsmiljø kender du nok Anders Nedergaard. Anders er også kendt som ”Incognito” på diverse internetfora og som ”Doktor Muskel” blandt venner og bekendte i miljøet. Anders er på almindeligt dansk ph.d. i muskler og er en af de danskere, der er bedst inde i den videnskabelige del af kost og træning.

Du kender ham muligvis fra bogen ”1-dags kuren”, men han har også en blog. Bloggen består primært af længere artikler med faglig tyngde og diskussion af videnskabelig litteratur.

Anders har en god evne til at se det store perspektiv og har altid referencer på sine indlæg. Bloggen holder en meget høj standard i indlæggene.

Rasmus Modsat

Jeg stødte først på Alan Aragon for en del år siden, da jeg ledte efter videnskabelige artikler om window of opportunity. Han gik imod det, der på daværende tidspunkt var bredt accepteret som sandheden - derfor har jeg kaldt ham Rasmus Modsat.

Aragon beskæftiger sig primært med kost og kosttilskud og har skrevet en lang række videnskabelige artikler. Præcis som en del andre i denne artikel har han en blog, hvor han oversætter det videnskabelige til et lettere forståeligt sprog.

Styrke og muskelmasse

Når du gerne vil blive stærkere eller have større muskler, så skal du se nærmere på hvordan din træning er tilrettelagt. Dvs. hvordan det er bygget op, progressionen du har fastlagt osv. Derudover skal du se nærmere på dit øvelsesvalg, løfteteknik og meget mere - find inspiration her.

Den russiske bjørn

Boris Sheiko er bredt kendt for især sine begynderprogrammer målrettet styrkeløft (Sheiko #29 og #37), der er kendetegnet ved at have høj volumen og medium intensitet.

Tidligt i min karriere fulgte jeg flere af hans programmer og hans tankegang inspirerer mig stadig. Det var på Sheiko-programmer jeg først oplevede SAID-princippet (specific adaptations to imposed demands) - eller som det hedder på simpelt dansk ”du-bliver-god-til-det-du-gør”.

Der ligger et par programmer på siden og Sheiko opdaterer løbende med relevante tekniske analyser af løft.

Fokus på de vigtigste parametre

Det kan være svært at navigere i de store mængder information når det gælder styrke og muskelmasse. Alt er vigtig, men alt er bare ikke lige vigtig. Eric Helms er kendt for sine “Muscle & Strength Nutrition Pyramid” og “Muscle & Strength Training Pyramid”, som er bøger, der hjælper dig til at prioritere din indsats. Du kan kigge nærmere på dem og andet indhold på hans hjemmeside her.

Den videnskabelige

Strength and Conditioning Research er indholdet, som navnet antyder, videnskabeligt baseret. Chris Beardsley og Bret Contreras sammenfatter videnskabelige studier i forståelige svar på klassiske spørgsmål. Hvad siger videnskaben for eksempel om træning med bands og kæder, muskelvækst og sportsspecifik træning?

Solide artikler, der er til at forstå - der er endda en mulighed for at få det hele opsummeret på bare et par linjer, hvis du leder mere efter et svar end en forklaring.

Stærkere med videnskab

Greg Nuckols er en af de unge og fremtrædende personer i videnskaben omkring styrke, teknik og præstation. På hans hjemmeside deler han dybdegående gratis artikler - tjek Stronger by Science. Sammen med Eric Helms og Mike Zourdos udgiver han også et månedlig research review, der hedder MASS.

Mythbusting uden filter

Layne Norton har en PhD indenfor ernæring og har konkurreret i både styrkeløft, hvor han tidligere løftede en verdensrekord i squat og bodybuilding. Han og hans team arbejder især med online-coaching og i deres store produktion af gratis indhold buster de den ene myte efter den anden. Du kan følge deres arbejde på biolayne.com, hvor jeg i øvrigt har bidraget med en artikel tilbage i 2017 kaldet "The squat technique continuum".

The Glute Guy

Bret Contreras (den ene halvdel af Strength and Conditioning Research) har også sin egen hjemmeside, hvor han primært snakker om træning af baller. Hvis det lyder en anelse underligt, så er det fordi det er underligt. Manden er besat af baller!

I en verden, hvor mange lider af inaktiv ballemuskulatur, giver det dog god mening - specielt hvis du gerne vil forbedre din power i underkroppen eller er interesseret i en mere velformet bagdel.

Få en flottere numse lige her!

Bliv strandklar

Look Good Naked handler alt om en af de største motivationsfaktorer - at se godt ud nøgen. Selvom jeg helt grundlæggende finder funktion mere interessant end form, har jeg også lært at de to er nært forbundet, når det kommer til træning.

Hypertrofi kan i mange tilfælde give øget stabilitet, forbedre holdning og føre til færre skader. Øget muskelmasse kan også beskytte kroppen mod slag og fald - og knoglebrud hos ældre mennesker.

Som styrkeløfter er det vigtigt at have så meget muskelmasse som muligt indenfor sin vægtklasse fordi muskler er bedre til at løfte vægte end fedt (duh!). Derfor kan perioder med hypertrofi som fokus være godt givet ud.

Brad Schoenfeld er internationalt anerkendt ekspert i hypertrofi. På hjemmesiden finder du en lang række gratis artikler, der spænder fra cardio på tom mave til specialiserede arm-programmer.

Smerter, bevægelse og mobilitet

Der er mange meninger om smerter - ofte ikke med udspring i videnskaben, desværre. Men der er heldigvis flere, som forsøger at gøre den nyeste videnskab forståelig - og det kan du drage nytte af.

Bevægelse og smerter

sin blog skriver Todd Hargrove med udgangspunkt i videnskabelige artikler om hvordan du kan blive smertefri gennem bevægelse.

Han skriver spændende artikler på en letlæselig måde og har mange interessante tanker, som du kan havde gavn af uanset om du ønsker at holde dig eller forsøger at blive skadesfri.

Kritiske gennemgange af videnskaben om smerter

Paul Ingraham skriver udfyldende artikler og kritiske gennemgange af bevægelse- og smerterelaterede emner på painscience.com. Siden er både relevant for sundhedsprofessionelle og dig med interessere i bevægelse, smerte og sundhed - hvis du er klar på en lang artikel, der måske udfordrer dine tanker.

En velfungerende krop

En helt afgørende forudsætning for styrke og muskelmasse er at kroppen er skadesfri og velfungerende. Ligesom Dean Somerset arbejder jeg med at gøre folk stærkere og mere fit samtidig med at de bliver smertefri.

Det er fantastisk at kunne hjælpe folk med at opnå resultater i sin sport, men glæden ved at hjælpe en person med kroniske smerter til at blive smertefri, er noget af det bedste jeg ved.

Jeg husker primært Somerset fra en artikel han har skrevet om squattende babyer, men han har skrevet mange andre gode artikler. Hans artikel om squatdybde på T-Nation er også virkelig god.

Hvad mangler der?

Har jeg glemt en af dine favoritsider? Skynd dig at dele den i kommentarerne - jeg kan altid bruge godt læsestof.

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.

Hej, jeg er Jacob Beermann

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.
Jeg hjælper mine klienter med at opnå deres mål på en effektiv og motiverende måde. Mange af mine klienter ønsker at få bedre teknik, blive stærkere eller smertefri - og det er i høj grad min spidskompetence med min kandidatgrad (MSc.) i Smerter fra University of Edinburgh i Skotland. Uanset om d... Læs mere

Kommentarer

Tilføj kommentar
Skrevet af Alexander

Har brugt Jeff Cavaliere meget gennem tiden. Synes han bidrager med utrolig brugbar viden indenfor træning og biomekanik (også selvom hans bruger ret meget clickbait i sine titler).
Hjemmeside: https://athleanx.com/
Youtube-kanal: https://www.youtube.com/cha...

Hej Alexander
Der er helt sikkert masser af inspiration at hente i mange af videoerne, dog vigtigt at være opmærksom på at han har et til tider for biomekanisk syn på kroppen, der ikke har hold i videnskaben og deraf kommer til at sprede unødig frygt for forskellige bevægelige og øvelser.

Skrevet af Jens Lind Jens…

Jeg er nybegynder og har haft glæde siden: http://scoobysworkshop.com
Jeg er dog ikke erfaren nok til at argumentere for eller imod Scoobys træning/undervisning.

Hej Jens
Scooby er en gammel røver i branchen og har lagt enormt meget indhold ud gennem årene. Nogle af tingene er helt udmærkede, mens andet i høj grad er broscience. Så længe du har det kritiske øje med dig, så går du nok ikke helt galt i byen.

Skrevet af Phillip Dalby

Jaah man så fedt Jacob! det er lige det jeg har manglet i nogen tid nu, en samling af troværdige kilder! og også noget jeg glemte at spørge dig om da jeg var på dit kursus forrige weekend, lige præcis "hvor finder du dine kilder, og hvem kan man stole på"tak for det! :D

Hej Phillip,
Dejligt at du fandt noget brugbart. Vi bruger i stor grad de forskellige research databaser som fx PubMed. Ellers er der navne som Alan Aragon, Brad Schoenfeld, Bret Contreras, Chris Beardsley, Eric Helms, Greg Nuckols, Nick Tuminello, Paul Ingraham, Martin Norum og Morten Elsøe,
Med venlig hilsen Karoline, personlig træner hos Maxer.dk

Hej Michael
Tak for input! Karsten har helt sikkert mange spændende bud, men Naudi Aguilar ville jeg være tilbageholden med at se for meget på :)

Skrevet af Thomas Tversted

Jeg har også haft stor glæde af Charles Poliquin og hans www.strengthsensei.com/
Samt Ben Pakulski og hans MI40Nation projekt.Derudover holder jeg mig til flere af jer andres mening og holdning til Maxer.dk så holder trænings tips på et brugbart og forståeligt niveau. Tak til dig Jacob Beermann.

Hej Thomas
Både Poliquin og Pakulski har helt sikkert mange gode aspekter :)
Mange tak, det er jeg glad for at høre!

Skrevet af ClaraS

I hvert fald er de her altid spændende:
Powertræning/vægtløftning/etc: Eric Bach, http://bachperformance.com/
Hamrende stærk lille lort/styrkeløft/unilateral obsession: Jordan Syatt, http://www.syattfitness.com/
Meget, meget brugbar: Personal Training development center/Jon Goodman: http://www.theptdc.com/
Mindset/flexible dieting: Sohee Walsh, http://www.soheefit.com/
Til kamp mod tyndfedme + heftig interesse for tricking: Anthony Mychal: http://anthonymychal.com/st...Og meget enig i Layne Norton, Schoenfeld og Señor Contreras <3

Hej Anne
Tak for input! Der var flere, jeg ikke kendte. Dem må jeg se nærmere på - virker til at være flere spændende artikler :)

Skrevet af Savo

Layne Norton, Jake Wilson og Mike Zourdos kan man vel også skaffe en del god viden af?!

Hej Savo
De tre er absolut nogle gode kilder på deres respektive felter - helt klart :)

Skrevet af Emilio

Jeg tør godt antyde at Z-health blot er en udspringer af Scott Sonnons fantastiske systemer som Circular Strength Training og Tacfit. Det finder du på http://www.rmaxinternationa... :-)

Hej Emilio
Jeg kender ikke de nævnte systemer, men ud fra hvad jeg lige umiddelbart kan læse mig frem til, så virker det ikke sådan. Men mange succesfulde systemer har naturligvis elementer som overlapper. Bruger du selv ovenstående system(er)? Hvis ja, hvad er din oplevelse med dem?

Skrevet af Martin

Jeg bruger i rigtig stor grad https://www.t-nation.com/
Da der er artikler og programmer om alt hvad man overhovedet kunne drømme om og tænke på næsten.

Hej Martin
Der ligger rigtig mange gode artikler på t-nation. Bare man er opmærksom på hvem forfatteren er og om der ligger nogle kommercielle interesser bag - eksempelvis nogle af artiklerne om forskellige kosttilskud er ikke ligefrem neutrale :)

Skrevet af FatoldBaron

Bruger Maxer.dk og Be-strong da i holder det nede på et Niveau plantet godt i jorden, så alle kan være med og der findes ingen dumme spørgsmål eller nedladende svar.

Skrevet af Jeppe

Hej Jacob.Jeg bruger altid maxer.dk til at blive klogere på træningsrelateret viden. Fokus er på udførelse af øvelser, men sitet spænder vidt. ;-)Mange tak for et godt site og i denne post en masse links jeg vil kigge nærmere på.

Skrevet af kirsten

jeg har brug for nogle øvelser for mave ben for ældre da jeg er 73 år mangler led styrke

Hej Kirsten
Det bedste fordi vil være at få noget konkret vejledning, der tager udgangspunkt i hvad du kan. På den måde bliver niveauet passende, så du bliver udfordret uden at det bliver for meget.

Skrevet af Rasmus

Hej Jacob. Jeg bruger selv www.exrx.net rigtigt meget. Mest om træningsmetoder, men der er den også noget nær altomfattende, med et øvelsesbibliotek der er virkeligt gennemarbejdet. Tak for at lave en rigtig fin træningsside på dansk!

Hej Rasmus
Tak for de fine ord - og kommentaren. Exrx.net laver rigtig mange fine ting både hvad angår artikler om træningsprogrammer, øvelser og lignende. Tommelfinger op!

Hej Ltp
Super input! Greg Nuckols skriver mange spændende ting og er helt sikkert en fin kilde til inspiration indenfor styrketræning.

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Markdown.

  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a href hreflang> <em> <strong> <cite> <blockquote cite> <code> <ul type> <ol start type> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <hr>