Fasthold motivationen under vægttab Begynder
1. Målsætning & delmål: Først og fremmest handler det om at finde ud af, hvad er dit mål? Hvad kunne du godt tænke dig at opnå? Ønsker du at blive sundere eller stærkere? Opnå et vægttab, forbedret kondition - at forbedre din tid på 5 km, at blive bedre til at squatte eller lignende.
Det motiverer os at have et mål. Når det endelige mål er sat, så kan du opstille nogle delmål, som fører hen mod dit endelige mål. Hvis du f.eks. ønsker at tabe dig, så start med at sæt et mål om, at du f.eks. skal komme under 80 kg, derefter 75 kg, osv. Delmål er motiverende, da vi kan se, at vi rykker os nærmere og nærmere vores endelig mål.
2. Social support: Det kan være utrolig svært at fastholde sin motivation, hvis dine medmennesker ikke støtter op omkring din sunde livsstil. Vi har tendens til at bliver meget påvirket af vores nære relationer. Mit bedste råd er derfor, at du involverer dine nærmeste venner og familie i din situation og din målsætning - og at du dertil fortæller dem, at deres support betyder meget for dig.
3. Realistisk forbillede: Det kan være svært at fastholde motivationen til at leve sundt, hvis du hele tiden sammenligner dig selv med personer, som f.eks. er ultra slanke og veltrænede. Vi lever i en verden, hvor medierne bombarderer os med billeder af kroppe, som vi ikke kan undgå at sammenligne os selv. Måske bliver du ikke påvirket bevist – men ubevist? Mit bedste rå der at du sammenligner dig selv - med dig selv.
Jagt forbedring, ikke perfektion.
4. Træningsmakker: Hvis du har svært ved at komme ud af døren, så kan du alliere dig med en ven, som kan joine dig til træning. Det kan være lettere at komme afsted, hvis du ved, at der er én der venter på dig.
Læs også de 6 tricks til øget motivation
5. Undgå at sætte forbud: Det kan være svært at fastholde motivationen, hvis du laver en masse forbud for dig selv. F.eks. at du ikke må spise slik og kage, at du ikke må spise brød eller lignende.
Hvorfor? Vi craver ofte de ting, som vi forbyder os selv at spise. Prøv i stedet at fortæl dig selv, at du må spise alt - der er bare nogle ting, som du bør spise mere af end andet. Hvis du lever sundt størstedelen af tiden, så er der også plads til lidt søde sager (80/20 reglen).
6. Fastholdelse af livsstil? Udover alle de ting, som vi har snakket om, skal kan være med til at fastholde din motivation, så skal du spørge dig selv: kan jeg se mig selv spise & træne, som jeg gør nu – om 3, 6 eller 12 måneder?
Hvis svaret er nej, så bør du justere. Det handler om at finde en livsstil, hvor du også kan se dig selv leve den på længere sigt - hvis ikke du kan det, jamen så ved du allerede nu, at det er en kortvarig løsning.
Træning: Det skal være sjovt og motiverende at træne. Hvis du ikke bryder dig om din træningsform, så bør du finde en anden måde at dyrke motion på.
En klog mand sagde en gang til mig, at den bedste motion er den, du får dyrket – og det har han jo ret i.
Kost: Kan du se dig selv spise, som du gør nu – på længere sigt? Lever du efter en struktureret kostplan, hvor du skal måle og veje alt? Hvad med kosttilskud?
Sandsynligheden for at du brækker nakken på det – på længere sigt, er overhængende. Det nytter ikke noget, at du skal fravælge sociale arrangementer eller lign., fordi du skal følge en plan fuldstændig slavisk. Få implementeret nogle sunde kostvaner, som du også kan fastholde på længere – og hvor der fortsat er plads til at være social og nyde livet.
Læs også: Livsstilsændringer for kvinder - kost
Kommentarer
Tilføj kommentarTilføj kommentar