Self-tracking: Fordel eller besættelse? Meget øvet

Svaret på om self-tracking kan være problematisk er naturligvis ikke sort/hvidt - og som med alt andet, så er der fordele og ulemper. Problemet med overdreven self-tracking er, at det kan få dig til at glemme de subjektive og kvalitative oplevelser og dine værdier. Dermed kan du risikere at lade de eksterne målinger styre din levevis frem for at lade dig styre at dét, der er egentlig er vigtigt for dig.

Denne artikel retter et blik på bølgen self-tracking med smart watches og anden teknologi. Artiklen berører spørgsmål som; hvornår og for hvem kan self-tracking være anvendelig? Hvorfor kan det være problematisk at udelukkende fokusere på self-trackings eksterne validering frem for din indre subjektive validering?

Til sidst giver jeg et bud på, hvordan du kan finde en balance mellem den eksterne validering og den interne validering. For self-tracking kan være med til at skabe positive sundhedsmæssige forandringer [1].

Hvad er self-tracking?

Self-tracking dækker over en praksis, hvor du forsøger at monitorere et eller flere elementer nøje med indsamling af data over tid - med målet om at optimere din adfærd. Dette kaldes til tider "quantified self".

En self-tracker vil gerne have mest muligt data på alle de dele af livet, som kan måles og vejes. Self-tracking udspringer ofte af et (ubevidst) mekanistisk syn på mennesket, hvor mange kropsfunktioner, aktiviteter og adfærd bliver målt, vejet og analyseret som datapunkter til brug for statistik.

På den måde kan du - ifølge det primære fokus - finde mønstre i dataen som du kan optimere ud fra og du kan sammenligne dig med både dig selv og andre.

Eksempler på self-tracking kan være:

• Smart watch (Apple Watch, FitBit osv.), der tæller skridt og forbrændte kalorier.
• Apps som MyFitnessPal, Madlog og LifeSum, hvor du kan tælle kalorier.
• Tracking af din søvn på din mobil eller en lille ring på fingeren.
• Tidsforbrug i apps og på computeren til tidsoptimering.
• Udvikling af nye vaner med daglig check-in og notifikationer.
• Tracking af træning fx løb og cykling på Endomondo eller løbeur som Garmin.
• Progression i styrkeøvelser gennem apps eller Excel med grafer.

Hvornår er self-tracking anvendeligt?

Self-tracking kan være et brugbart værktøj, hvis du gerne vil opnå et specifikt resultat og er især brugbart desto højere niveau du er på.

Især i træningsmiljøet er self-tracking et meget anvendt værktøj. Her er der mange, der tracker deres fysiske aktivitet, madindtag, søvn osv. hver dag. Men hvornår er det egentligt anvendeligt at self-tracke?

Generelt kan man sige, at jo højere sportsmæssigt niveau du er på, jo vigtigere er de små detaljer i din hverdag.

Og desto vigtigere de små detaljer er, desto vigtigere er det at have styr på dem og at optimere dem.

Tilfældig træning giver tilfældig resultater.

Hvis du skal til en stor konkurrence i din sport, så kræver det måske at du skal smide et par kilo i et passende tempo, du skal holde dit præstationsniveau oppe, du skal sørge at du er udhvilet og at du får den rette fordeling af protein, fedt og kulhydrater. Alle detaljerne er vigtige og kan være udslagsgivende for udfaldet til konkurrence.

Alt er vigtigt, alt er bare ikke lige vigtigt.

Men de små detaljerne bliver først rigtigt vigtige, hvis du har det basale på plads. Detaljerne skal ses som krymlen på lagkagen. Detaljerne i sig selv vil ikke give et stort resultat, medmindre du har etableret det grundlæggende fundament;

• Fordelingen af fedt, protein, kulhydrat betyder ikke noget, hvis du ikke er i kalorieunderskud (og gerne vil tabe dig).
• Tempomanipulationen i din squat betyder minimalt, hvis ikke du er vedholdende og regelmæssig med din træning.
• Om du husker at spise et mindre måltid to timer inden styrketræning betyder minimalt, hvis du resten af dagen spiser som en mus (og du skal tage på i muskler eller blive stærkere).

Kan du se sammenhængen? Alt er i princippet vigtigt, men det er langt fra alt der er lige vigtigt. Spørg dig selv: hvilket sportsmæssigt niveau er jeg på? Det svarer ofte på, hvad har du brug for hvad angår detaljefokus.

Det paradoksale er dog her, at dem der har været i deres sport i allerflest år, dem med allermest erfaring, er ofte dem, der måler allermindst. Det kan der naturligvis være mange grunde til herunder deres store erfaring, men kan også hænge sammen med ulemperne ved self-tracking.

Ulemperne ved self-tracking

En af ulemperne ved self-tracking er, at du måske aldrig kan nå at få et skabt et godt fundament før du mister glæden ved din træning, nye livsstil mv.

Resultater kræver først og fremmest vedholdenhed og tålmodighed; du skal blive ved med gøre, hvad der skal til - igen og igen, dag ud og dag ind. Og hvis du måler og vejer alting, kan du miste glæden ved handlingen - og mister du vedholdenheden udebliver resultaterne.

Der er mange elementer og aspekter, du ikke kan få med, når du måler og vejer hvad du skal gøre mere eller mindre af. Du kan glemme at overveje:

• Hvad har jeg egentlig lyst til?
• Hvad er det egentlig jeg synes er sjovt?
• Hvorfor startede jeg i første omgang?

Eksempler på spørgsmål som kan være med til at bevare din motivation og være guidende i forhold, hvad der er vigtigt for dig. For hvis en handling eller ændring ikke er vigtig for dig, hvorfor skulle du så fortsætte med den?

Det er faldgruppen og faren ved self-tracking; du glemmer alt det, der ikke er målbart. Hvad vil jeg? Hvad giver mig glæde? Hvad er mine værdier? Du kan nemt komme til at lægge hele dit handlingsgrundlag over på en eksterne faktorer, frem for at mærke efter og søge svaret inde i os selv - uden at det er ment som en lang spirituel rejse med røgelse.

Måske du kender til følgende eksempler:

• Du takker nej til et socialt arrangement, fordi du er bange for at overskride dit daglige antal kalorier?
• Du har haft travlt på arbejdet, og du har derfor “kun” gået 2000 skridt, da du kom hjem kl. 20. Men dit ur siger, at du skal gå 10.000, så du bruger 1,5 time på at gå fremfor 1,5 time med dine børn inden sengetid?
• Din krop skriger på en hviledag, men dit træningsprogram siger 5x5 i squat, så sådan bliver det.

Fremfor at vurdere din træningsparathed ud fra maden op til træning, antal timers søvn eller pulsen, kunne du spørge sig selv; Hvor frisk er jeg i dag? Er der god fart i mine løft? Har jeg overskud i slutningen af træningen? Dermed kan du balancere fokuset fra en rent ekstern validering til også at indeholde intern validering, hvor du faktisk har dig selv mentalt med i processen.

Derudover er der noget, som tyder på at trackingen kan medføre et usundt konkurrencefokus og andre negative oplevelser forbundet med opsamlingen af dataen - især hos folk, der allerede har fx depression eller angst [2].

En sidste bekymring for nogle er datasikkerhed og privatliv for de mange personlige oplysninger, som de respektive firmaer har om dig, når du benytter dig af deres værktøjer. For de fleste er dette dog ikke en aktiv bekymring, da mange blot tager sikkerheden for givet - eller ikke føler de har "noget at skjule".

Find din egen balance

Som det gælder med så meget andet, så er self-tracking ikke udelukkende hverken godt eller dårligt. Det handler selvfølgelig om konteksten - hvordan du bruger den og hvad det gør ved dig. De fleste kan nok have godt af at reflektere over, hvorfor dataen er så vigtig for dig? Hvorfor gør du egentlig som du gør? Hvad er du bange for der vil ske, hvis du stopper med at tracke din mad eller dine skridt?

Formålet med self-tracking, bør først og fremmest være at få indsigt i dine kost og motionsvaner, for dermed at kunne tage bevidste valg fremover uden at skulle self-tracke for evigt. Men hvis du lader dig styre af de kvantitative målinger og går på kompromis med dine værdier, ville det måske være en god idé at finde en gylden middelvej mellem de to verdener.

Self-trackingen kan bruges til at tracke din fremgang, det kan føles belønnende at se visualiseringen af data og det kan gøre det lettere at sammenligne data for din træning over tid [3].

Ellers kan du falde i optimeringsfælden; jagten på at altid optimere, men aldrig blive helt tilfreds eller god nok.