Låsegreb (hook grip) Begynder
Du er nødt til at holde med det såkaldte låsegreb (på engelsk: hook grip), når du laver vægtløftning. Uden låsegreb bliver det en umulig opgave at løfte mange kg i vægtløftning, men hook grip er måske mindre vigtigt hvis du ikke løfter så tungt [1-2].
Hverken dobbelt overhånd eller mixgreb (krydsgreb) holder nemlig i vægtløftning. I nogle varianter kan du muligvis bruge straps, men det er generelt ikke en anbefalelsesværdig vane at få i vægtløftningsverden.
Du kan også bruge låsegreb i dødløft og vil træne din grebsstyrke mere end hvis du bruger straps [3].
Med låsegreb låse du din tommelfinger fast mod stangen med især pege- og langfinger.
Sådan laver du låsegreb
Skal vi holde den til ét trin?
- Tommelfingeren skal så langt ind under mest muligt af din pegefinger og langfinger.
Det er klart, at hvis du har korte fingre, kan du måske kun have én finger rundt om tommelfingeren, men det er tilstrækkeligt til at løfte.
Selvfølgelig er det en fordel at have lange fingre, jo flere fingre du har rundt om, desto bedre for grebet. Og jo længere ind over din tommelfinger kan de nå.
Det gør ondt i tommelfingeren i starten, når du laver låsegreb, men det går over. Det bliver i hvert fald bedre.
Du kan overveje straps i hiv-øvelser, træk fra dybe hæng, men træk fra gulv og stød fra gulv vil jeg anbefale dig at lave med låsegreb, så du også får trænet dén del af teknikken.
Referencer
[1] Oranchuk, D. J., Drinkwater, E. J., Lindsay, R. S., Helms, E. R., Harbour, E. T., & Storey, A. G. (2019). Improvement of Kinetic, Kinematic, and Qualitative Performance Variables of the Power Clean With the Hook Grip. International Journal of Sports Physiology and Performance, 14(3), 378–384.
[2] Oranchuk, D. J., Harbour, E. T., Lindsay, R. S., Storey, A. G., & Drinkwater, E. J. (2022). Improved power clean performance with the hook-grip is not due to altered force-time or horizontal bar-path characteristics. Journal of Sports Sciences, 40(2), 226–235.
[3] Pratt, J., Hoffman, A., Grainger, A., & Ditroilo, M. (2020). Forearm electromyographic activity during the deadlift exercise is affected by grip type and sex. Journal of Electromyography and Kinesiology, 53, 102428.
Kommentarer
Tilføj kommentarTilføj kommentar