Sure opstød - hvordan du undgår dem Begynder

Sure opstød og halsbrand kaldes i fagtermer gastrooesophageal refluks (GER). Sure opstød og halsbrand er ubehagelige og omkring hver fjerde dansker lider af dem, men du kan faktisk undgå for meget mavesyre med nogle små tricks, når du ved, hvad udløser dem. Og det kan give stor velvære i hverdagen.
Sure opstød kan føles som en brændende fornemmelse i halsen og være ubehagelige.
Foto: Annette Hagerup

Tags:

GER opstår når mavesyre fra ventriklen (mavesækken) forvilder sig op igennem spiserøret, videre til svælget og måske endda hele vejen op i munden, som ubehagelige små ”syrebøvser” - altså halsbrand eller sureopstød. Hvem sagde at det kun er småbørn, der kan gylpe?

Det er individuelt hvad der udløser sure opstød og hvor hyppigt og voldsomt de forekommer. For nogle kan det skyldes en overproduktion af mavesyre - altså simpelthen for meget mavesyre. For andre kan det være forårsaget af en slaphed i den muskulatur, der skal forhindre tilbageløb af mavesyre - eller en kombination af disse.

Sure opstød pga. svag mave?

Når du indtager mad, må den fra munden (os) til svælget (pharynx) og herefter ned i spiserøret (oesophagus) for til sidst at ramme selve mavesækken (ventriklen). Mellem den sidste del af oesophagus og ventriklen er der lokaliseret en lukkemuskulatur kaldet sphincter. Det er denne lukkemuskulatur, der er i fokus, når vi snakken går på sure opstød og halsbrand.

Muskulaturen i sphincterne er hos nogle personer svagere end hos andre, således at mavesækkens indhold af mad og mavesyre lettere kan løbe tilbage. Med ”tilbageløb” menes der fra maven og op til munden; altså den modsatte vej af hvad mad og andre ting normalt løber.

Krampetrækninger i spiserørsmuskulaturen vil presse syren op gennem systemet, og give den velkendte ubehagelige, brændende fornemmelse i spiserør og hals. Har du en overproduktion af mavesyre vil det ligeledes øge risikoen for tilbageløb.

Vær proaktiv

Heldigvis kan du gøre noget ved det, hvis du døjer med GER? Ellers havde det være noget af en lang næse du havde fået, når du var nået hertil i teksten. Det er, som tidligere nævnt, individuelt hvad der forårsager GER, og hvad der afhjælper det. Der er dog nogle generelle retningslinjer, du kan forsøge sig med.

Når mavesækken er meget fyldt, vil det presse ekstra meget på sphincterne. Dette vil medføre at muskulaturen har svært ved at holde tæt, og du øger risikoen for tilbageløb. Har du store problemer med GER, vil et godt råd derfor være at spise mindre måltider, så du ikke overfylder maven.

Er du overvægtig, vil der være et øget intraabdominalt pres, altså et øget pres inde i maveregionen. Dette vil ligeledes øge risikoen for GER. ”Overvægtig” er selvfølgelig et relativt begreb (BMI kan f.eks. ikke altid bruges), her menes primært abdominal overvægt, hvor fedtvævet er centreret om maveregionen, hvilket i sagens natur vil lægge det største pres på vetriklen og sphincterne.

Meget fedtholdige måltider (uanset typen) kan også medføre øget tendens til GER. Det sker fordi mavesækken tømmes langsommere når der er fedt tilstede i duodenum (tolvfingertarmen). Det vil altså sige at jo mere fedt, der er i et måltid, jo hurtigere vil maden ”ophobe” sig i mavesækken og så er vi tilbage ved det tidligere punkt, om at en fyldt mavesæk presser på muskulaturen.

Fødevarer og mavesyre

Visse fødevarer er også kendt for at nedsætte trykket i sphincterne og derfor mindske spændet i dem:

  • Kaffe
  • Alkohol
  • Chokolade
  • Hvidløg
  • Kulsyreholdige drikke (f. eks. sodavand)
  • Stærkt krydret mad

Kaffe og alkohol øger ligeledes produktionen af mavesyre, der giver yderligere anledning til tilbageløb.

De fleste vælger som oftest at lægge sig ned, når de skal sove. Når du ligger ned er det meget logisk at tilbageløbet lettere kan ske, da der nu ikke skal ske en vandring mod tyngdekraften, men blot horisontalt. Har du tendens til at opleve GER om natten, kan det være en god idé at undgå at spise tæt på at du skal sove.

Hormonet gastrin, der produceres nederst i mavesækken og øverst i tolvfingertarmen, stimulerer dannelse af mavesyre og frigøres, når der er mad i mavesækken.

Kan du absolut ikke undvære dit sene aftenmåltid vil det være godt at du indretter dig efter de givne råd, således at ens aftenmåltid er fedtfattigt og ikke for stort. Sørg evt. ligeledes for at tygge maden ekstra godt, så maden lettere kan passere gennem mavesækken. Har du mulighed for det, så rejs gerne dit sengegærde 15-20 cm, således at dit hoved kommer i højere position end maveregionen. Har du ikke en smart (og dyr) elevationsseng, så kan du forsøge dig med en ekstra pude.

Opsummering om mavesyrer og sure opstød

Er du meget plaget af sure opstød og halsbrand, kan du snakke med din læge eller apoteker. Har du en stor produktion af mavesyre som generer, bør du få mavesyredæmpende medicin hvis ikke ændringer i spisemønster giver en effekt.

Medicin i denne afdeling kan ofte fås i håndkøb, men jeg vil anbefale at man lige vender det med sin læge før man går i krig med medicin, der roder med mavesyren. Mere almindelige produkter som håndkøbsproduktet Galieve™ kan også afhjælpe symptomerne, når de er opstået, ved at danne et lag af ”skum” i mavesækken - men altså kun forebygge symptomerne.

Ved konstant eksponering for mavesyre, pepsin og andet indhold fra mavesækken, vil spiserørets slimhinder over tid blive irriteret og skadede, hvilket kan give komplikationer senere hen. Derudover er mavesyre heller ikke just en fest for dine tænder. Det er derfor ikke ubetydeligt hvis du konstant oplever disse opstød. Personligt har jeg erfaret at et glas mælk kan fjerne den ubehagelige fornemmelse, men her må man prøve sig lidt frem.

Så næste gang du måske er på en bytur og har fået dig et par rom og cola eller ti, en fedtrig shawarma med hvidløg og chili på vejen hjem og nu lagt dig vandret for at sove, så overvej om dit sure opstød måske kunne skyldes denne herlige blanding af alkohol, kulsyre, fedt, hvidløg, chili og en vandret position. Vær proaktiv og undgå fornemmelsen af bål og brand i halsen.

Referencer

  1. Hessov, Ib & Jeppesen, Palle (2011). Klinisk Ernæring. 5. s.l. : Gyldendals Akademisk, 2011.

  2. Schibye, Bente & Klausen, Klaus (2003). Menneskets Fysiologi. 1. s.l. : FADL, 2003.

Danni Hvidtfeldt er klinisk diætist og hjælper dig med at optimere din kost.

Hej, jeg er Danni Hvidtfeldt

Danni Hvidtfeldt er klinisk diætist og hjælper dig med at optimere din kost.
Jeg er uddannet cand. scient. i klinisk ernæring fra Københavns Universitet (KU) og klinisk diætist fra Professionshøjskolen Metropol i København (Ernærings- og sundhedsuddannelse i 2012). I løbet af min studietid på blandt andet SCIENCE på Frederiksberg har jeg taget uddannelsen til fitnessinstr... Læs mere

Kommentarer

Tilføj kommentar

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Markdown.

  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a href hreflang> <em> <strong> <cite> <blockquote cite> <code> <ul type> <ol start type> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <hr>