Trænerportræt #4 Jonas Elhaj: At være passioneret om smerter og hvordan man bedst kan hjælpe klienter som fysioterapeut Let øvet

I podcastserien “Trænerportrætter” kan du møde Maxers personlige trænere - i denne episode møder du Jonas Elhaj, der også er fysioterapeut. Formålet med denne podcastserie er at du kan lære vores trænere bedre at kende - i et mere personligt format. På sociale medier deler vi primært faglig viden, videnskabelige studier og vores klienters oplevelser - men vi fylder ikke selv så meget personligt på profilerne.

Med bevidstheden om, at et godt træningsforløb har rødder i en god relation mellem træner og klient, vil vi derfor gerne give dig muligheden for at lære os endnu bedre at kende.

Fjerde episode handler om Jonas Elhaj. Jonas bor i København, er uddannet fysioterapeut og personlig træner og har arbejdet med træning siden 2016 - og hos Maxer siden sensommeren 2021, hvor han udover personlig træning også har smerteforløb.

I denne episode kan du høre om:

  • Hvordan en workshop hos Maxer såede de første frø i Jonas’ interesse for smerter.
  • Hvordan Jonas’ rejse ind i personlig træning startede.
  • Hvilke klienter Jonas typisk arbejder med.
  • Hvorfor Jonas ikke altid var lærernes favorit på fys-studiet.
  • Hvilke indflydelser, der siden fys-studiet har sendt Jonas i den retning han er på i dag.
  • Hvad Jonas ville ændre i forhold til træning og kost, hvis han kunne gå 5 år tilbage i tiden.
  • Hvad der gør Jonas mest glad for sit arbejde på klienternes vegne.
  • Hvad Jonas bruger tiden på, når det ikke handler om træning og kost.

Vejen ind i personlig træning for Jonas

Tilbage i 2016 da Jonas havde arbejdet med personlig træning lidt tid, var han på Maxers kursus i squat, bænkpres og dødløft - og senere om smerter. Kurset åbnede hans øjne op for, at der var meget mere til løfteteknik og smerter, end Jonas tidligere havde troet. Det startede en interesse, som gjorde, at Jonas begyndte at dykke yderligere ned i hvad smerter er for en størrelse.

Dengang var Jonas slet ikke startet på fysstudiet, så det var nogle af de allerførste frø, der blev plantet i forhold til det arbejde, som Jonas laver i dag med smerteklienter.

Da Jonas var knapt 15 år gammel var han ret overvægtig og fik medicinsk behandling for astma og allergi, hvor der var noget hormonelt i, der gjorde, at der var store udsving i hans vægt. Efter 15 års-alderen gik Jonas fra at være ret stor til at være meget slank. Da Jonas var 12 år vejede han cirka 70 kg - og da han havde været igennem den hormonelle behandling som 15-årig havde hans vægt varieret mellem 52-70 kg - vel at mærke i en periode, hvor han var skudt godt i vejret.

Da Jonas omkring 16 års-alderen startede med at styrketræne følte han sig ikke særlig godt tilpas i sin krop og følte han havde fået “mandebryster”.

I løbet af de efterfølgende to år formåede Jonas at øge sin kropsvægt markant, hvoraf en rimelig del af det var muskelmasse. Han kunne godt lide at styrketræne, og så det derfor som en god mulighed at tage en personlig træner-uddannelse, da han i forvejen arbejdede i det daværende FitnessDK (i dag SATS) - det hjalp også på det, at man via FitnessDK kunne få 20 % rabat på uddannelsen.

Da Jonas havde første dag på uddannelsen til personlig træner fik han spørgsmålet: "Hvorfor vil du gerne være personlig træner?”. Han var den eneste i flokken, der svarede, at det var for hans egen skyld, fordi han gerne ville vide mere om træning.

Efterfølgende havde Jonas dog en masse oplevelser med forskellige klienter, hvor det gik op for ham, at det at arbejde med mennesker og hjælpe dem med at nå deres mål betød meget for ham og gav ham stor glæde.

Det gik derfor hurtigt op for Jonas, at han gerne ville gøre det til sit arbejde. Han har lige siden dengang arbejdet som personlig træner, også sideløbende med, at han tog en professionsbachelor i fysioterapi på København Professionshøjskole Metropol.

Den typiske klient

Da Jonas startede som personlig træner havde han primært klienter, der ønskede at tage på i muskelmasse eller folk, der gerne ville tabe sig. Som tiden gik med klienterne, gik det dog op for Jonas, at rigtig mange klienter engang imellem har ondt forskellige steder på kroppen uden at det var deres primære mål at gøre noget ved. Det gjorde, at Jonas tog på Maxers kursus i smerter, som så yderligere kastede en masse læsning og andre kurser af sig.

Jonas begyndte også at sende klienter (med smerter og/eller skader) videre til andre kollegaer, da han mente, at de havde bedre styr på den del. Det irriterede dog Jonas, at han ikke selv havde kompetencerne til at kunne være den, der hjalp dem med deres smerteproblematik.

Det resulterede i, at Jonas til sidst endte med at søge ind på fys-studiet og allerede fra første semester på studiet begyndte Jonas at få flere klienter ind, hvor den primære problematik var smerter.

Det var ikke alle lærere, der tog lige godt imod kritikken selvom jeg mente det nysgerrigt.

Kritisk tænkning er ikke altid lige velkomment

Det var ikke alt ved fys-studiet som Jonas var fan af, men der er dog mange gode ting, han har taget med sig fra tiden på skolen.

Særligt fysiologien og patologien er noget, han stadig bruger flittigt i sit arbejde som fysioterapeut. Det er et godt redskab til at kunne udelukke, eller i hvert fald sandsynliggøre om der er tale om alvorlig sygdom, som i sidste ende kan være afgørende for at redde liv.

Videnskabsteorien og det at kunne læse (og forstå) studier er også en af de ting, der har haft betydning for Jonas’ måde at arbejde på i dag, da det gør ham bedre rustet til at tænke kritisk i forhold til forskellige behandlingsformer.

Netop videnskabsteorien og evnen til at læse studier var også flere gange medvirkende til, at Jonas stillede sig kritisk overfor nogle af de ting, der blev undervist i på studiet, da han ikke kunne forstå, at den evidens, der lå bag, var stærk nok til, at det burde være noget man underviste i på studiet.

Fysioterapi spænder bredt og derfor er der mange forskellige holdninger til hvad fysioterapi er og bør være. Alt fra samtaleterapi og fysisk træning til akupunktur og kinesiotape kan høre ind under fysioterapi - og det var særligt flere af de mere alternative behandlingsformer under fysioterapiens paraply som Jonas var skeptisk overfor.

En positiv indflydelse

I 2021 var Jonas på et kursus, der hedder Cognitive Functional Therapy med den australske fysioterapeut Peter O’Sullivan. Et kursus, der omhandler folk med længerevarende rygsmerter og hvordan man kan behandle dem. Et kursus, der gav Jonas en masse gode værktøjer og som bekræftede ham i, at den vej han var på vej ud af, var baseret på den nuværende konsensus i videnskaben.

Grundet COVID-19 foregik hele kurset online, hvilket gjorde, at kurset blev afholdt på en lidt anden måde end normalt. Normalt ville Peter O’Sullivan lave en behandling af en patient live på scenen, men i stedet havde han filmet flere behandlinger, hvor der også var opfølgende behandlinger på samme patient nogle uger efter, så Jonas kunne få et bedre indblik i processen over længere tid.

Peter O’Sullivan formåede at gøre stort indtryk på Jonas. Særligt hans engagement i andre menneskers problematikker og hans evne til at tage udgangspunkt i personens præferencer var noget Jonas tog med sig videre.

En anden person, der har haft en positiv indflydelse på Jonas’ arbejde er Gregory Lehman. Greg er en canadisk fysioterapeut og kiropraktor, som Jonas også har været på kursus hos.

Som Jonas beskriver det, så er Gregory Lehman meget kritisk overfor alt, så det var en interessant oplevelse for Jonas også at få udfordret sit egen bias. Jonas har heller aldrig før mødt en mand, der kunne citere så mange studier, som Gregory, så alene den viden han havde, var noget, der imponerede.

Jonas fandt alle former for træning og sport var sjovt - i forskellige perioder.

Sport, fritid og forholdet til kost og træning

Da Jonas var barn spillede han i mange år basket. Ved siden af basket var der også plads til at prøve en del forskellige former for kampsport af - blandt andet Taekwondo, Thaiboksning, Jiu-Jitsu (dog kun i nogle timer, da det ikke lige var Jonas) og i de senere år har Jonas bokset lidt med nogle kammerater.

Jonas har også prøvet kræfter med CrossFit og vægtløfning og har også brugt en del tid på at transportere sig relativt hurtigt rundt i byen = løb.

Jonas’ tilgang har altid været, at han gerne ville være lidt en ninja, som han selv beskriver det. Betydningen for Jonas er, at han gerne har ville kunne en masse ting, uden nødvendigvis at blive ekspert indenfor ét specifikt felt.

Når Jonas bliver spurgt ind til, hvilken sport han har været bedst til, så griner han og siger “.. ja, hvad fanden var det”. Hvis han skal vælge noget ud, så er det dog umiddelbart vægtløftningen, der bliver fremhævet. Han har formået at clean & jerke (stød) 130 kg og hans snatch (træk) omkring 95 kg. Målet var 100 kg i snatch, men der kom lidt boksning i vejen for den mission.

Lige nu er Jonas vendt lidt tilbage til crossfitten, da det er det, der er sjovest for ham at lave. Det har været et generelt tema for Jonas. Der er ikke én sport, der står ud som værende den sjoveste. De har allesammen været sjove...i perioder.

Da Jonas startede med at styrketræne var det med et meget klassisk bodybuilding-fokus, som gjorde, at han udviklede et ret restriktivt forhold til både kost og træning. Alt skulle gøres på en bestemt måde og på et bestemt tidspunkt. Det resulterede i, at mange ting i en periode blev udelukket af Jonas’ liv.

På et tidspunkt begyndte Jonas selv at stille spørgsmålstegn ved hvorfor det skulle fylde så meget og være så restriktivt og da han skiftede til crossfit blev det lidt mindre struktureret, men stadig med gode resultater. Dengang var fokus dog stadig primært på det æstetiske.

Nu handler træning i langt højere grad for Jonas om at træne, fordi det er fedt og føles godt. Træningen har dog i en længere periode været ganske ustruktureret, da der har været travlt med en masse andre ting i livet, heriblandt et bachelorprojekt i samarbejde med Rigshospitalet. Jonas har nu planer om at skulle tilbage til mere struktur med et hjemmelavet hybrid split-program, dog uden at det skal blive restriktivt igen.

Tag det roligt. Du skal nok nå det hele.

En frisk start med den nuværende viden

Hvis Jonas kunne gå tilbage i tiden, så ville han tillade sig selv ikke altid at tænke at mere var bedre, når det kom til både træningsmængden og hvor hårdt der skulle trænes for at opnå resultater. Balancen kan ligge mange steder på et spektrum, så det behøver ikke at ligge lige i midten, men det er heller ikke nødvendigt at ligge i den ekstreme ende af spektrummet.

I forhold til kosten ville Jonas sikre, at hans yngre jeg var klar over, at der ikke en nogen grund til at frygte specifikke fødevarer. Alt kan indgå i en sund kost, det handler om mængderne og konteksten det indtages i.

Bacheloren med Rigshospitalet

Da bachelorprojektet nok skal publiceres som studiet i et videnskabeligt tidsskrift, er det begrænset hvor meget Jonas må fortælle om det, men lidt information må han dog gerne dele.

Jonas havde et samarbejde med Rigshospitalet, hvor han blev en del af et igangværende projekt. Det var et projekt, hvor forsøgspersonerne i studiet havde fået en stivgørende rygoperation, hvor man så ville undersøge hvordan forskellige efterfølgende behandlingstilgange ville klare sig i genoptræningen.

Nu til dags er den almindelige fysioterapeutiske tilgang, at den generelle fysioterapeutiske genoptræning starter 3 måneder efter operationen, og i forsøget havde man en gruppe, hvor genoptræningen startede tidligere, hvor fokus i høj grad var kognitiv og målorienteret og handlede om, hvad personerne selv gerne ville tilbage til.

Jonas’ opgave var, at han lavede interviews med de personer, der fik den nye form for behandling, for at finde ud af, hvordan deres oplevelse af forløbet var.

Hypotesen var, at et forløb tidligere i processen med et mere kognitivt fokus kunne hjælpe på forsøgspersonernes smerteniveau og bevægelighed. Tanken bag var, at de hurtigere kunne opnå fysisk bevægelse, samt at den enkelte person fik undervisning i moderne smertevidenskab, så de havde en bedre forståelse for deres smerter, følte sig mere trygge ved at bevæge sig. Navnet på projektet er “Tryg ved din ryg”.

Jonas synes, at det var vildt spændende at være med i projektet - særligt at han fik mulighed for at møde alle forsøgspersonerne og høre smertehistorien fra deres perspektiv.

Glæden ved arbejdet

Det at kunne gøre en positiv forskel i andre menneskers liv, særligt når de fx gennem længere tid har været meget begrænsede af smerter, er noget af det, der giver Jonas stor glæde ved sit arbejde.

Selvom det i Jonas’ arbejde ofte handler om smerter, så er det især det at kunne gøre en positv forskel, der giver Jonas en stor glæde. At kunne være med på rejsen, få folk til at reflektere over de ting de gør, eller deres tanker, er alt sammen med til at få Jonas ud af sengen hver morgen.

Selskabet i Norge var virkelig godt… ikke at de andre tures selskab ikke også var godt!

Når det ikke handler om træning og kost

Jonas elsker naturen - dog ikke på den måde, hvor han krammer træer. Jonas er født og opvokset i København. Han bor nu i Valby, men kan godt lide at komme ud af København. Ud til nogle mere rolige og grønne omgivelser.

Det sker gerne 1-2 gange om året, at Jonas tager på vandreture rundt omkring. Han har blandt andet haft flere ture til Norge, Sverige, Island og for nyligt Kroatien. Særligt en af turene til Norge er noget han husker tilbage på med glæde. Jonas nævner her Norge af egen fri vilje, og ikke fordi, at Karoline Stranddal er nordmand - selvom det altid er en god idé at fedte lidt for chefens kone.

Det er en god blanding af det at komme lidt væk og ud i naturen, kombineret med godt selskab og det, at det er fysisk udfordrende, der tiltaler Jonas i forhold til vandreturene.

Nogle gode råd

Et af de bedste råd Jonas har fået er at sætte tempoet lidt ned. Der er ingen grund til at have travlt med at opnå alting på rekordfart. Selvom han kan have svært ved at følge rådet.

Et godt råd Jonas gerne ville give til sit yngre jeg: Du er ikke alene.

Særligt den mentale del af sundheden presser mange, særligt unge, i dagens Danmark. De sociale mediers sammenlignings-kultur og jagten på det perfekte liv kan være hård og det er derfor vigtigt for Jonas, at livet sker i et tempo, hvor der er tid til at nyde nuet.

Hvad er succes?

En glæde for det man laver, har en stor betydning for at være succesfuld for Jonas.

Glæde for noget er subjektivt, men for Jonas betyder det blandt andet at han kan gøre tingene i sit eget tempo og være til stede i nuet, fremfor hele tiden at have sindet i fremtiden i forhold til alle de ting, han gerne vil opnå.

Stop op og træk vejret.

En kop et-eller-andet

Hvis Jonas frit kunne vælge en kendt person, levende eller død, som han kunne sætte sig ned og drikke en kop et-eller-andet med, så ville han have svært ved at vælge.

Da Jonas var yngre og spillede meget basket, så han meget op til Kobe Bryant, så han kunne være en mulig kandidat, men da han føler, at mange har påvirket ham i forskellige perioder af hans liv, så det er et svært valg.

Hvis personen ikke nødvendigvis skulle være kendt, men måske i stedet skulle være en, Jonas har haft tættere inde på livet, så kunne flere folkeskolelærere og tidligere kollegaer være gode bud.

Det famøse billboard på Rådhuspladsen

Da Jonas bliver spurgt ind til, hvad han ville have stående, hvis han kunne få et stort billboard op på Rådhuspladsen svarer han: “Åh ha.. nu skal vi komme med det helt dyre svar...stop op og træk vejret, måske...vær til stede og træk vejret, eller noget i den dur”.

Lyt til trænerportræt 4

Du kan høre trænerportræt 4 i Apple Podcasts her.
Du kan høre trænerportræt 4 på Spotify her.
Du kan downloade trænerportræt 4 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her:

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.

Hej, jeg er Jacob Beermann

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.
Jeg hjælper mine klienter med at opnå deres mål på en effektiv og motiverende måde. Mange af mine klienter ønsker at få bedre teknik, blive stærkere eller smertefri - og det er i høj grad min spidskompetence med min kandidatgrad (MSc.) i Smerter fra University of Edinburgh i Skotland. Uanset om d... Læs mere