Smerteforståelse: Forstå dine smerter - uden 5 almindelige myter Let øvet

I denne specialepisode af Stærk & Smertefri er jeg gæst i Morten Münsters podcast Adfærd. I denne første episode af to snakker vi om 5 af de helt store misforståelser omkring smerter. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever mere end 1,3 millioner danskere med kroniske smerter og flere myter står i vejen for at mange af dem kan få bugt med smerterne - så her begraver vi 5 af de største misforståelser om smerter.
En hensigtsmæssig smerteforståelse giver dig bedre muligheder for at håndtere dine smerter - derfor skal du forstå dine smerter.

Morten Münster er ekspert i adfærdsdesign og forfatter til bøgerne "Jytte fra marketing er desværre gået for i dag" og "Jytte vender tilbage. Han interviewer eksperter omkring deres fagområde og har optaget to episoder om smerter med mig som gæst.

I denne episode snakker vi blandt andet om:

  • Hvorfor der ikke findes korrekte siddestillinger eller løfteteknikker.
  • Hvad de fleste behandlere desværre stadig fortæller deres patienter - selvom det ikke er rigtigt.
  • Hvorfor en stor del af det, vi tror om smerter, faktisk er forkert.
  • Hvad det største problem sundhedsprofessionelle har med deres patienter er.
  • Hvor smerter kommer fra (Hint: Det er ikke kroppen).
  • Hvorfor en afgørende sandhed om arbejdet med smerter både er deprimerende og fedt på samme tid.
  • Hvorfor en lille indsats kan give dig store resultater
  • Hvorfor du bør frygte placebos onde fætter nocebo.
  • Hvorfor du kan have slidgigt, diskusprolapser og overrevne minisker uden at have smerter.
  • Hvorfor en scanning kan give dig flere smerter.

Den udbredte smerteforståelse er forældet

Helt tilbage i det 17. århundrede mente den franske filosof René Descartes, at der var et 1:1 forhold mellem smerter og skade. En lille smerte var forårsaget af en lille skade - og en stor smerte var forårsaget af en stor skade.

Det er ud fra dén filosofi, at den biomedicinske (også kaldet biomekaniske) model er udsprunget. I den biomedicinske model opfattes smerter altid som et mekanisk eller anatomisk problem, hvor årsagen til smerterne altid kan findes.

Det vil fx sige, at hvis du har ondt i lænden, så skyldes det altid en diskusprolaps, slidgigt, stramme hoftebøjere eller låsning i hoften etc. I lang tid har det været den udbredte måde at anskue og behandle smerter på, men store mængder nyere forskning har i de sidste cirka 70 år heldigvis gjort os langt klogere.

Selvom du har forskellige benlængde, slidgigt, en diskusprolaps, skoliose eller Scheuermann, så behøver du ikke nødvendigvis have ondt.

Alligevel findes der stadig en del forskellige former for behandlere, der arbejder med smerter ud fra den biomekaniske model. Vi ved dog nu, at smerter er langt mere komplekse. Den nuværende, mest udbredte model i videnskabelige kredse er i stedet den biopsykosociale model, hvor både biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller ind i din oplevelse af smerter.

Smerter bliver ikke længere anskuet som et symptom på én specifik, mekanisk problemstilling. I stedet anskues smerter som en kompleks problemstilling i sig selv, da det ofte kan være svært at finde en simpel forklaring på hvorfor, du oplever smerterne.

Til trods for, at man i videnskaben nu har en langt bedre, dybere og mere nuanceret forståelse af smerter, er der stadig mange myter, der lever i bedste velgående. I artiklen har vi udvalgt 5 af de mest udbredte myter om smerter.

Myte 1: "Skade er lig med smerte og smerte er lig med skade"

Det kan rent intuitivt give mening, at hvis du har ondt i knæet, så må det være fordi, der er noget i dit knæ der er ødelagt eller ikke virker som det skal. Du kan dog sagtens have ondt, uden der er en skade, og di kan også have en vævsskade uden det giver smerter.

Du har måske prøvet at spise en is eller drikke noget koldt, for efterfølgende at få voldsomt ondt i hovedet. Selvom ”brain freeze” eller på dansk "hjernefrys" kan være voldsomt ubehageligt, er det ikke et udtryk for, at du har fået en akut og hurtigt forbigående hjerneskade.

Du har nok også valgt at spise resten af isen efter smerten er forsvundet igen, fremfor at smide isen ud grundet bekymring for hjerneskade.

Et andet meget specifikt eksempel stammer fra the British Medical Journal [1], hvor en ung håndværker kom til at hoppe direkte ned på et stort søm. Sømmet gik direkte igennem støvlen, og manden var i voldsomme smerter.

Smerterne var så voldsomme, at de valgte at forsøge at smertedække ham med Fentanyl (et præparat, der er cirka 100 gangere stærkere end morfin) – uden effekt. Sømmet blev forsigtigt hevet ud, og nu skulle lægerne have skoen fjernet, så de kunne se hvor slemt det stod til.

Til alles overraskelse var foden hel. Sømmet var gået igennem skoen lige imellem hans tæer, så der var absolut ingen skade på foden, men alligevel havde manden oplevet voldsomme smerter.

Omvendt kan folk, der har været involveret i et trafikuheld, eller i en kampsituation i krig være kommet alvorligt til skade uden, at de mærker noget til det i situationen.

Myte 2: "Bestemte kropsholdninger, bevægelser og løfteteknikker er farlige"

Det er en udbredt misforståelse, at det at sidde foroverbøjet, løfte med rundet ryg eller bevæge sig på én specifik måde altid forårsager smerter. Derimod viser en stor mængde nyere forskning, at der ikke er en sammenhæng mellem kropsholdning eller løfteteknik og smerter.

Du bør sidde, gå og stå så det føles behageligt - og bruge meget lidt eller ingen energi på at tænke over hvordan du gør. Alle stillinger og bevægelser kan blive ubehagelige, hvis du sidder for længe i dem eller laver dem for meget. Tanken og god og dårlig kropsholdning er en myte.

Hvis du fx kan mærke, at det at sidde meget oprejst og rank ved kontorstolen føles anstrengt - som de fleste føler - så kunne det være et tegn på, at du måske ind imellem skulle sidde lidt mere foroverbøjet og afslappet.

Omvendt kan det også føles rart at få strakt ryggen lidt ud, hvis du har tilbragt mange timer i streg i en foroverbøjet stilling. Det er altså ikke stillingen i sig selv, der er problemet, men mængden af tid tilbragt i stillingen som kan blive problematisk.

Den ene stilling eller bevægelse er altså ikke mere rigtig end den anden. Det handler i høj grad om hvad du er vant til, og hvor meget du gør det. Alt det din krop kan, må den.

Myte 3: "Smerter skyldes asymmetri, ubalance og svaghed"

Du har måske fået fortalt, at grunden til, at du oplever smerter skyldes, at du har et skævt bækken, dine ben ikke er lige lange, din core er svag, eller anden lignende simpel forklaring på en kompleks problematik.

De fleste mennesker, der har haft ondt i ryggen, og som har været forbi en behandler, har desværre højst sandsynligt fået at vide, at de bør træne deres core, som underforstået betyder, at det er en svag core, der giver smerter. Man ser dog i flere studier, at specifik træning af ens core ikke giver bedre resultater end generel træning af kroppen eller en gåtur - og det samme er fundet for flere kropsdele [2-3].

Der er altså ikke nødvendigvis grund til at lave meget specifikke øvelser, når generel bevægelse giver lige så gode resultater, særligt ikke hvis du med generel bevægelse har nemmere ved at rent faktisk at bevæge dig.

De færreste mennesker synes det er sjovt at stå med en elastik derhjemme og lave en masse genoptræningsøvelser. De fleste vil nok synes, at det er lidt sjovere at gå en tur med en ven eller med noget god musik eller en podcast (Stærk & Smertefri kan varmt anbefales) i ørerne.

De fleste tiltag virker lige godt på smerter - på godt og ondt. Det kan måske virke lidt frustrerende, da det ville være dejligt at få en simpel løsning på et komplekst problem. Omvendt betyder det også, at du mere frit kan gøre ting, der er sjove, for at opleve bedring.

Det er også en af grundende til at en specifik diagnose for kroniske smerter ikke er nødvendig for at få det bedre.

Myte 4: "Kroppen fungerer som en maskine eller bil"

Man ser ofte sammenligningen mellem et menneske og en bil. En bil skal have den rigtige type brændstof på for at fungere, og et menneske skal have den rette type næring ind for at fungere optimalt.

Sammenligningen er dog ikke helt god hvad angår smerter. Hvis du køber en ny bil, og kører 150.000 km i den, så vil den højst sandsynlig ikke fungere bedre, end da du lige havde købt den. Den vil højst sandsynlig heller ikke pludselig køre længere på literen.

Hvis du kommer ud til et punkteret dæk, så er det ikke et spørgsmål om tid, før dækket automatisk er blevet lappet og fyldt med luft. Hvis først bilen bliver slidt eller går i stykker, så skal den fixes.

Hvis sammenligningen skulle holde vand, så ville det betyde, at kroppen ikke skulle hele. At skader ville være der for altid og at fx en skulder eller et knæ med smerter altid skulle opereres før, at du kunne få det bedre. Men sådan er det gudskelov ikke.

Der er lavet flere forsøg på både knæ, hofte og skuldre, hvor folk får lavet en ”sham operation” – en placebo snydeoperation [4-6]. Deltagerne bliver skåret op i den del hvor de har smerter, men kirurger laver ikke det sædvanlige indgreb, hvor de forsøger at "rette" den anatomiske struktur. De renser muligvis med saltvand og lukker såret igen, hvorefter de venter til der er gået tilsvarende tid af det oprindelige indgreb.

Deltagerne tror dog, at de har fået foretaget indgrebet og efterfølgende får deltagerne så genoptræning hos en fysioterapeut. Når man sammenligner gruppen, der har fået foretaget den rigtige operatione med dem, som har fået en snydeoperation, så er der ingen forskel hverken i smerter eller funktionalitet.

Generelt ser det ud til, at operationer ikke er særlig effektive i behandlingen af smerter. Hvis kroppen var en maskine, så burde en operation altid give et positivt resultat, da den ”defekte” del er blevet udskiftet, fjernet eller repareret.

En maskine vil også med tiden blive mere og mere slidt, hvor en krop tværtimod kan trænes stærkere og større i forbindelse med, at den bliver udfordret gradvist over tid. Det gælder alle strukturer fx muskler, knogler, ledbånd, sener, brusk osv.

Myte 5: "En scanning viser problemet, så det kan fixes"

Hvis du har ondt og ikke ved hvorfor, så kan tænker mange at en scanning af området vil være gunstig for at se om der er en skade, der kan forklare smerterne. Vi ved dog fra punkt 1, at smerte ikke er lig med skade, og skade ikke er lig med smerte, så det er desværre ikke så nemt.

I et lidt sjovt studie viste man scanningsbilleder af 666 patienter til to reumatologer (en lille note her er, at det udelukkende drejede sig om scanningsbilleder af muskel- og ledproblematikker) [7]. Reumatologerne fik ingen information om hvordan patienterne havde det - kun scanningsbillederne.

De skulle altså alene ud fra billederne vurdere om der var noget galt. Og det mente de så at der var i 98,9 % af tilfældene. Det sjove ved studiet er, at alle de 666 deltagere var smertefrie. De havde absolut ingen smerter eller begrænsninger. Men alligevel mente reumatologerne, at der var noget galt hos 98,9 % af deltagerne.

En anden sjov detalje er, at der på de 666 personer i alt blev fundet 3500 forskellige ting, så på hver person fandt man 5-6 ting galt, hvis det skulle vurderes udelukkende ud fra scanningsbilledet.

Et scanningsbillede kan altså give en falsk tryghed af at have fundet årsagen til smerterne. Det er slet ikke sikkert, at fundet på scanningen forårsager smerterne, og selv hvis det er være en del af forklaringen, så kan du ikke med en operation garantere, at det vil have en effekt på smerterne, da operationer generelt ikke ser ud til at være en effektiv behandlingsform til længerevarende smerter.

Lyt til special #2

Du kan høre special #2 i Apple Podcasts her.
Du kan høre special #2 på Spotify her.
Du kan downloade special #2 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her:

Referencer

[1] Minerva, BMJ: British Medical Journal, Vol. 310, No. 6971 (Jan. 7, 1995), p. 70.

[2] Başkurt, Z., Başkurt, F., Gelecek, N., & Özkan, M. H. (2011). The effectiveness of scapular stabilization exercise in the patients with subacromial impingement syndrome. Journal of Back and Musculoskeletal Rehabilitation, 24(3), 173-179.

[3] Suh, J. H., Kim, H., Jung, G. P., Ko, J. Y., & Ryu, J. S. (2019). The effect of lumbar stabilization and walking exercises on chronic low back pain: A randomized controlled trial. Medicine, 98(26).

[4] Lubowitz, James H. 2002. “A Controlled Trial of Arthroscopic Surgery for Osteoarthritis of the Knee.” Arthroscopy 18 (8): 950–51.

[5] Siemieniuk, Reed A C, Ian A Harris, Thomas Agoritsas, Rudolf W Poolman, Romina Brignardello-Petersen, Stijn Van de Velde, Rachelle Buchbinder, et al. 2017. “Arthroscopic Surgery for Degenerative Knee Arthritis and Meniscal Tears: A Clinical Practice Guideline.” BMJ, j1982.

[6] Thorlund, J. B., C. B. Juhl, E. M. Roos, and L. S. Lohmander. 2015. “Arthroscopic Surgery for Degenerative Knee: Systematic Review and Meta-Analysis of Benefits and Harms.” BMJ 350.

[7] Cieszanowski A, Maj E, Kulisiewicz P, Grudzinski IP, Jakoniuk-Glodala K, Chlipala-Nitek I, Kaczynski B, Rowinski O. Non-contrast-enhanced whole-body magnetic resonance imaging in the general population: the incidence of abnormal findings in patients 50 years old and younger compared to older subjects. PLoS One. 2014.

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.

Hej, jeg er Jacob Beermann

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.
Jeg hjælper mine klienter med at opnå deres mål på en effektiv og motiverende måde. Mange af mine klienter ønsker at få bedre teknik, blive stærkere eller smertefri - og det er i høj grad min spidskompetence med min kandidatgrad (MSc.) i smerter fra University of Edinburgh i Skotland. Uanset om d... Læs mere