
Hej, jeg hedder Jonas Elhaj og hjælper dig som personlig træner og fysioterapeut med at nå dine målsætninger på en realistisk og motiverende måde. Jeg arbejder især med dig som har længerevarende smerter og dig som gerne vil blive stærkere eller opnå holdbare vaner med din træning og kost.
Jeg mener at et godt samarbejde er essentielt for et succesfuldt forløb. Derfor er det vigtigt for mig at du føler dig godt tilpas, har det sjovt og at vi har afstemt forventningerne til hvordan vi begge to kan sørge for at du når dine mål. Et af mine mål som din træner er at skabe refleksion og gøre dig nysgerrig på ny viden og din nuværende viden - og jeg glæder mig bare til at være en del af din udvikling.
Få en uforpligtende samtale eller aftal et møde:
Jeg arbejder især med dig som:
- Har kroniske (længerevarende) smerter.
- Vil opnå holdbare vaner med din træning og kost.
- Ønsker at blive stærkere og optimere din teknik.
- Drømmer om større muskelmasse.
- Vil tabe dig.
Jeg tror ikke på quickfixes, kure og magiske løsninger, så uanset om dit mål er at blive smertefri, stærkere eller opbygge holdbare vaner, skal vi sammen finde en vej, hvor træningen passer ind i din hverdag - ikke omvendt.
MIN TRÆNINGS- OG KOSTFILOSOFI
Jeg tror på at alle har mulighed for at udvikle sig og opnå mere end de tror - spørgsmålet er vejen derhen. Først og fremmest er nøglen til udvikling og vedholdenhed at du er realistisk fra start og bevidst om dine muligheder og begrænsninger.
Den “rigtige” (genop)træning for dig, er den som du synes er sjov, som giver dig lyst til at udfordre dig selv og som du selv har været med til vælge.
Som mennesker bliver vi påvirket af mange forskellige faktorer, hvilket kan gøre processen omkring forandringer mere komplekse end vi nogle gange tror - selv når vi har klare mål. Derfor arbejder jeg ud fra et helhedsorienteret syn på mennesket, hvor både det fysiske, psykiske og sociale hænger nært sammen i ét samlet system.
I fællesskab finder vi ud af, hvordan du kan omsætte dine erfaringer, tanker, præferencer, følelser, og forventninger til faktiske mål og adfærd som du kan være vedholdende med. Jeg møder mine klienter med åbent sind, så vi sammen kan lave en strategi, som er realistisk og meningsfuld for dig.
Jeg elsker at lære fra mig, så hvis du er nysgerrig på at udforske og udfordre dig selv samt at lære noget nyt på vejen mod dine mål – så er jeg sikker på at vi vil få et godt samarbejde.
Det er vigtigt at du selv er en aktiv del af dit forløb. Jeg udfører generelt ikke manuel behandling, hvor du som passiv modtager ikke er involveret fx massage, akupunktur, tape, laser osv. Jeg er fortaler for aktive strategier, som du selv er med til at vælge og udføre ud fra dine mål. Selv hvis du er hos mig 1 time om ugen, så er der 167 andre timer om ugen - hvor tror du at du kan gøre størst forskel?
UDDANNELSER OG KURSER
Jeg har over 5000 en-til-en timers erfaring med mennesker, som gerne vil komme i mål, men erfaring er ikke nok i sig selv. Som en del af min faglige udvikling, deltager jeg løbende i forskellige kurser og uddannelser, som gør mig endnu bedre til at hjælpe dig.
- Professionsbachelor i Fysioterapi fra Københavns Professionshøjskole (Metropol)
- Cognitive Functional Therapy v/ Peter O’Sullivan
- Reconciling biomechanics with pain science v/Greg Lehman
- Moderne Smertevidenskab, Smertevidenskab.dk
- EHFA-certificeret personlig træner v/ Fitness Institute
- Smerte & styrketræning v/ Maxer.dk
- Teknik og variationer i squat, bænkpres og dødløft (level 1+2) v/ Maxer.dk
- Olympisk vægtløftning & styrkeløft v/ Eleiko
- TRX-, Kettlebell-, Cross-instructor v/Fitnessdk
Hvis du er nysgerrig på hvad jeg ellers laver, så kan du finde mig på Instagram eller LinkedIn.
DERFOR BLEV JEG FYSIOTERAPEUT
Da jeg startede som personlig træner opdagede jeg hurtigt at mange af mine klienter havde forskellige smerteproblematikker - og derigennem opdagede jeg, at det er smerter som fagområde, jeg brænder allermest for. Jeg har også personlige erfaringer med smerter fra mit eget liv og det var derfor naturligt at dygtiggøre mig indenfor dette område.
Jeg startede med at deltage på forskellige kurser og kom hurtigt frem til at jeg ville læse til fysioterapeut. Jeg synes at menneskekroppen er ufattelig spændende, specielt sammenspillet mellem det biologiske, psykologiske og sociale.
På fysioterapeut-studiet oplevede jeg desværre tidligt at der ikke var overensstemmelse mellem undervisningen og de sidste årtiers evidens på området om smertevidenskab - og at faglige debatter desværre ikke var så velkomne som jeg kunne ønske. Jeg har dog været heldig at møde en række mennesker på min vej, som har gjort mig nysgerrig og kritisk, hvilket har været en del af min egen personlige udvikling.
Der er uden tvivl gang i et paradigmeskifte i den måde vi behandler mennesker med smerter i dag, hvor den enkeltes præferencer, mål, erfaringer, værdier og kontekst mv. i højere grad bliver taget i betragtning - og denne udvikling sætter jeg stor pris på at være en del af.
I dag er jeg uddannet fysioterapeut, træner og coach og nyder at arbejde med og hjælpe mennesker, specielt dem som har længerevarende smerteproblematikker, hvilket er et område jeg har specialiseret mig indenfor. At hjælpe mennesker med at opnå deres personlige ønsker og opleve livets glæder, er drivkraften bag mit arbejde.
FORLØB FOR DIG SOM VIL HAVE RESULTATER
Jeg arbejder kun i forløb, dvs. ikke med enkelttimer, da jeg ikke mener, at du kan opnå de resultater, som du ønsker på én session. Ved at aftale et længerevarende forløb, kan vi bedre i fællesskab opbygge en meningsfuld strategi, som du kan fastholde på længere sigt, så du kan beholde dine resultater.
I et forløb kommer vi ofte omkring mange forskellige faktorer, som vi sammen skal vurdere i hvor høj grad har indflydelse på dine resultater. Sammen ser vi nærmere på din dagligdag, herunder arbejde, søvn, kost, vaner og fysiske aktivitet for at finde en god vej videre.
Hvis du ikke føler, at nogle af pakkerne passer til dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig, så finder vi en løsning sammen. Måske bor du ikke i København og ønsker online vejledning?
Jeg glæder mig til at høre fra dig! Du kan altid skrive til mig i denne formular, på jonas@maxer.dk eller ringe til mig på +45 2712 4125.
Mellem | Stor |
---|---|
6x sessioner | 10x sessioner |
Individuel strategi | Individuel strategi |
Konkrete værtøjer | Konkrete værtøjer |
Fri mail-support | Fri mail-support |
Træningsprogram | Træningsprogram |
Pris: 5.394 kr. | Pris: 8.490 kr. |
Tilmeld mig nu! | Tilmeld mig nu! |
1 gang om ugen | 2 gange om ugen |
---|---|
4x Personlig træning/mnd. | 8x Personlig træning/mnd. |
Træningsprogram | Træningsprogram |
Fri mail-support | Fri mail-support |
Individuel strategi | Individuel strategi |
Abonnement uden binding | Abonnement uden binding |
Pris: 3.000 kr. (750/session) | Pris: 5.600 kr. (700/session) |
Ja tak, tilmeld mig! | Ja tak, tilmeld mig! |
Få en uforpligtende samtale eller aftal et møde: