Trænerportræt #5 Jacob Beermann om behovet for at hjælpe, skiftet fra elite styrkeløft til far-træning og 12 år med Maxer Meget øvet

Med bevidstheden om, at et godt træningsforløb har rødder i en god relation mellem træner og klient, vil vi derfor gerne give dig muligheden for at lære os endnu bedre at kende.

I denne episode møder du Jacob Beermann. Jacob er 33 år og bor med konen Karoline Stranddal (der også er personlig træner i København i Maxer) og deres to små piger i København. Jacob startede med at styrketræne i 2005 og har været på landsholdet i styrkeløft, hvor han har løftet sig til flere medaljer ved både EM og VM. Han har siden 2009 arbejdet som personlig træner i de store danske træningskæder og i 2010, for 12 år siden, startede han Maxer.

I denne episode kan du høre om:

• Hvem Jacob Beermann er - og hvordan hans typiske uge ser ud.
• Hvordan Jacobs vej ind i personlig træning så ud - og hvilke klienter Jacob typisk arbejder med.
• Hvordan Maxer.dk startede og gik fra at være en one-man army til et stærkt hold på 6 personer.
• Hvad der gjorde, at Jacob tog ikke blot én, men to kandidatgrader.
• Jacob rejse fra elite styrkeløfter til far-træning - og hans bedste råd...til ham selv.

Jacob er barn af to psykoterapeuter, så Jacob er vokset op med kernetanken om at hjælpe andre og har altid syntes, at det var vigtigt at hjælpe. Jacob har altid sat stor pris på at kunne hjælpe og det har givet ham meget at kunne hjælpe andre mennesker.

Han kan huske, at han allerede tilbage i folkeskolen ofte var en, der lyttede til de andre og hjalp hvor han kunne. Dengang så han det at hjælpe andre som noget ubetinget positivt, mens han er med tiden blevet klar over, at det at hjælpe andre kan have en bagside og koste meget energi. Der skal være balance - som i alle andre aspekter af livet.

Jacob begyndte at styrketræne i 2005 for at blive mere eksplosiv i badminton, men styrketræningen tog hurtigt over - og blev til styrkeløft på eliteniveau.

Fra 2009 til 2016 konkurrerede Jacob i 3-kamp i styrkeløft (squat, bænkpres og dødløft), hvor han blandt andet har vundet danmarksmesterskabet i sin vægtklasse (-74 kg) fem gange og fået flere medaljer ved EM og VM. Hans bedste løft til konkurrence er 302,5 kg squat, 170 kg bænkpres og 292,5 kg dødløft i 74 kg-klassen.

Dengang var Jacobs identitet i høj grad at være styrkeløfter og hele livet var indrettet efter at blive bedst mulig - han flyttede endda 3 år til Oslo for at træne sammen med det norske landshold. I dag har rollen som familiefar i høj grad taget over.

Hans to børn Amanda (fra januar 2020) og Olivia (fra februar 2022, der kun var 5 uger gammel da podcasten blev optaget) giver stor glæde og tager velforjent plads fra eksempelvis træning, som nu i højere grad handler om glæden ved at bruge kroppen.

Vejen til personlig træning

Jacobs vej til personlig træning har været en kringlet vej, der egentlig ikke nødvendigvis til at starte med indikerede, at det skulle have noget med træning at gøre.

Da Jacob gik i de sene klasser i folkeskolen var drømmen faktisk at blive journalist. Selvom det ikke helt gik den vej, så føler Jacob alligevel, at det lidt er blevet en del af hans arbejde, da han i mange år har skrevet en masse artikler, lavet videoer og optaget podcast, hvor han formidler viden.

Jacob voksede op i en familie, der var relativt lidt fysisk aktiv og usporty. Ingen af Jacobs forældre har dyrket noget særlig sport, selvom de nok vil indvende, at de dyrkede en lille smule yoga og aerobics tilbage i 90’erne, så det skal de have lidt point for.

Jacob har dog selv altid dyrket meget sport. Som mange andre danske drenge startede Jacob med at spille fodbold, som den primære sport indtil han ramte teenagealderen. På det tidspunkt var det gået op for Jacob, at han ikke var god nok til at spille på førsteholdet, og da kulturen også var mobbende, valgte han at søge andre veje.

Jacob begyndte i stedet at spille badminton, da han var omkring 13 år. Og det fortsatte han med indtil han blev 18-19 år. Jacob havde umiddelbart mere talent indenfor badminton end indenfor fodbold, og han endte også med at komme op og spille i A-rækken, som dog ikke er elite.

Jacob fik dengang at vide af sin træner, at han burde arbejde på at blive mere eksplosiv, og blev anbefalet at begynde på at styrketræne. Så i en alder af 16 år tog Jacob ned i det lokale center i Humlebæk, hvor han fik et helt klassisk træningsprogram i maskiner. Det program kørte han i få måneder, da han hurtigt begyndte at læse en masse om træning, for at kunne optimere og få så meget ud af træningen som muligt.

Jacob benyttede sig meget af amerikanske bøger og hjemmesider, da der dengang ikke fandtes særlig meget information på dansk. Han købte nogle DVD’er om træning fra USA og fandt frem til at frivægtsøvelser som squat, bænkpres, dødløft osv. var gode at lave i træningen.

Jacob kan huske, at han dengang var på en ferie i Frankrig, hvor han havde printet artikler ud fra forskellige hjemmesider, for at kunne læse dem i solen. Jacob er jo så gammel, at der ikke fandtes smartphones, da han var ung, så der var nødt til at komme papir med på rejsen, for at han kunne udvide hans træningsviden.

Allerede dengang Jacob startede med at træne, kan han huske, at han stødte på nogle af de myter, som han den dag i dag arbejder med at tilbagevise. Han fik blandt andet at vide (af ejeren af det lokale center), at han skulle passe meget på med at squatte, bænke og dødløfte, da det var nogle ekstremt farlige øvelser.

Jacob syntes, at det var lidt morsomt, når man tog i betragtning, at ejerens egen søn og venner - som var instruktører i træningscenteret - var godt fyldt op på steroider. Frivægtsøvelserne var farlige, men krudt var helt okay.

Jacob opdagede ret hurtigt, at han havde talent for styrketræning, og nok også noget mere talent, end han havde for badminton. Der gik ikke særlig lang tid, før badmintonen blev nedprioriteret og sat lidt på pause, for at han kunne hellige sig styrketræningen.

Jacob blev virkelig grebet af træningen, og deltog ivrigt i en masse diskussioner om træning på de populære danske træningsfora, hvor han endte med at blive moderator på Bodybuilding.dk omkring 2008. Igennem nogle af de træningsfora han var aktiv på, fik han kontakt til Tårnby Styrkeløfterklub, hvor han blev opfordret til at komme på besøg.

Det er også omkring 2008, at Jacob tager de første kurser til fitnessinstruktør, sportsernæringskonsulent og personlig træner. Han fik også sit første arbejde som personlig træner i Fitness World i 2009. Titlen var dog fitnessinstruktør, da titlen personlig træner slet ikke fandtes i Fitness World dengang.

Folk kom ned og fortalte om deres mål i en times tid, så fik de et program, og så så man dem typisk aldrig igen. I 2010 skiftede Jacob til FitnessDK (nu SATS), hvor personlig træner allerede var etableret og gav mulighed for længerevarende forløb.

Jacob endte med at være i FitnessDK i nogle få år. Han havde dengang en del klienter, der sagde, at det var konen, der havde sendt dem afsted, eller at de egentlig meget bedre kunne lide at svømme. Allerede dengang husker Jacob, at han til sidst anbefalede flere klienter at stoppe, hvilket ikke helt harmonerede med at være ansat i et firma.

Det endte med at blive startskuddet på Maxer.

Maxer.dk - der manglede noget i Danmark

For 12 år siden lavede Jacob den første YouTube-video, som for alvor blev starten på Maxer. Efter at have set en video af en amerikansk træner, hvor der blev støvsuget i baggrunden, blev Jacob så frustreret over larmen, at han tænkte, det måtte kunne gøres bedre.

Der tænkte jeg bare: så laver jeg fandme mit eget.

Til at starte med lavede Jacob primært instruktionsvideoer i de store basis løft blandt andet med feedback fra bodybuilding.dk, hvor version 1 af videoerne for første gang så dagens lys.

Til at starte med var Maxer delt ind i to kategorier - en for videoer og en for artikler, men da det gik op for Jacob, at det var underordnet om det var videoer eller artikler, men temaet som var vigtigt, begyndte at han at bruge forskellige tags på siden, for at gøre det nemmere at finde rundt i de forskellige kropsdele og temaer, som indholdet dækker over.

Dengang var der ikke en specifik plan eller vision for Maxer. Det var ikke fordi, at det lå i kortene, at det skulle være den fremtidige levevej. Det var egentlig et spørgsmål om at dele viden gratis på dansk. Noget Jacob selv havde manglet i løbet af sin egen træningsrejse.

Både gennem Jacobs bachelor og kandidat i kommunikation fungerede Maxer som et studiejob og det var først i 2014, at Maxer for alvor fik mere fokus.

Igennem bacheloren og kandidaten havde Jacob sideløbende flere andre studiejobs, hvor han blandt andet lavede marketing for TDCs butikker, parkeringsselskabet ParkZone og reklamebureauet DDB - erfaringer som han senere har kunne bruge i arbejdet med Maxer.

Omkring 2016 var der nogen, som stillede spørgsmålstegn ved hvorfor man skulle lytte til en med Jacobs uddannelsesbaggrund inden for træning og smerter mv. uden at pege på noget konkret i indholdet - altså fokus på manden i stedet for bolden.

Det resulterede dog i kombination med Jacobs videbegærlighed, at Jacob valgte at tage endnu en kandidatuddannelse. Denne gang en kandidat i klinisk smertehåndtering ved University of Edinburgh i Skotland gennem en kombination af en post graduate certificate og en diploma, som henover 3 år blev til en MSc. i smerte.

Fra hobby til fuldtid med ansatte

I starten var Jacob aktiv primært på Facebook og på Maxers egen hjemmeside, hvor han ivrigt delte en masse videoer og artikler, hvor han havde en masse interaktioner med mange mennesker.

I 2011 afholdt han sin første workshop i squat, bænkpres og dødløft, som senere har udviklet sig til flere forskellige workshops i blandt andet smerter, træningsprogrammer, okklusionstræning og mobilitet.

Derfra gik det slag i slag med små skridt, indtil Maxer fik sin første ansatte i 2016 og siden da er firmaet vækstet med 1 ansat om året til i 2022 at være 6.

Grundlaget for hele rejsen var tanken om, at alle videoerne og artiklerne skulle være gratis, så de kunne hjælpe en masse mennesker bredt, og hvis du ønskede noget mere specifikt, så kunne du starte et personligt forløb. På den måde kunne Jacob både hjælpe bredt og dybt.

Den typiske arbejdsuge for Jacob Beermann

Jacob deler sit liv ret skarpt op i en “før og efter børn” - som de fleste andre forældre. De seneste år har han typisk haft kontordage om mandagen og fredagen. Dagene er uden klienter og dedikeret til alt fra at optage podcasts, skrive artikler, lave foredrag, svare på mails, lave forskellige administrative opgaver eller lave indhold til sociale medier.

Mandage og fredage, når Jacob har kontordage plejer han at løbe til og fra kontoret. Der er 5 km hver vej, så det er en nem måde at slå to fluer med et smæk og spare tid. Tirsdag, onsdag og torsdag er til klienter. Jacob har typisk 5 klienter per dag, så i løbet af en typisk uge har Jacob 15 klienter til 1-til-1-sessioner.

Hver morgen er det Jacob, der afleverer den ældste datter Amanda i vuggestuen kort før kl. 9 inden morgensang i vuggestuen for at have nogle rolige og hyggelige morgener sammen derhjemme.

På tirsdage, onsdage og torsdage starter Jacob gerne med at gå op og styrketræne efter aflevering i vuggestuen, hvorefter der venter fem klienter i streg efter hinanden. Det betyder, at arbejdsdagen gerne slutter omkring 15-tiden.

Ja, man må gerne træne tre dage i streg.

Jacob afholder også workshops i nogle weekenderne - færre nu end tidligere - men for at arbejdet ikke skal fylde alle ugens dage forsøger han at finde på ting at lave især med familien, men når man ingen hobbyer har (udover alt der rimer på træning og familie), så kan det godt være en smule udfordrende.

Jacob typiske klienter

Jacob har tre primære målgrupper:

• Dig, der gerne vil være stærkere og bedre i de store styrkeløft.
• Dig med længerevarende smerter.
• Sundhedsprofessionelle; fysioterapeuter, personlige trænere, kiropraktorer, osteopater,
  psykomotorikere mv. som vil være bedre til at hjælpe.

For nogle år siden fyldte andelen af styrkeklienter markant mere end de gør nu. Det er ikke fordi, at Jacob ikke vil arbejde med præstationssport, men der er gradvist sket et skifte i hvem, der kontakter ham og ønsker hans hjælp.

Hvor han før mere eller mindre 100% arbejdede med styrkeklienter, så fylder de cirka 30% nu, hvor folk med smerteproblematikker fylder mere.

Selvom Jacob synes, at det er fedt at hjælpe folk med at løfte tunge vægte, så er noget af det, der virkelig giver ham glæde ved arbejdet, at se folk få “aha-oplevelser", hvor de oplever at ting de længe troede, at de aldrig ville komme til at kunne igen, rent faktisk er noget de kan.

Selvom Jacob elsker at se, når nogle af hans klienter helt slipper for smerterne, der i lang tid har været invaliderende og hæmmende for deres liv, så er det også en stor glæde at se hvordan de begynder at gøre flere ting, som de i lang tid gerne har drømt om.

Overordnet set giver Jacobs arbejde stor mening for ham, når han kan være med til at skabe forandringer i en klients liv, der gør en positiv forskel i deres tilværelse.

Selvom det er fedt at løfte 2,5 kg mere, så gøre det næppe en kæmpe forskel i deres liv.

Fra elite styrkeløfter til far-træning

Dengang Jacob var på toppen af sin styrkeløft-karriere følte han ikke, at lyst egentlig var en del af hans fokus i forbindelse med træningen. Dengang havde Jacob fuldt fokus træningen med en konkret plan, da der altid var et DM, EM eller VM at træne op til. Det var det, Jacob gerne ville, og han fortryder på ingen måde den tid - men han nåede i 2016 til et punkt, hvor han følte sig færdig med den livsstil.

I dag handler træningen meget mere om at finde glæde ved bevægelsen i sig selv. Lige efter Jacob stoppede med styrkeløft havde han 1,5 år, hvor han slet ikke styrketrænede, men i stedet dyrkede astanga yoga fire gange om ugen. Selvom Jacob følte sig stærk under hans karriere indenfor styrkeløft, så følte han sig også stiv i kroppen - og ofte følte især at squatten var noget han gjorde mod sin krop end med den.

I forbindelse med den første corona-nedlukning begyndte Jacob at løbe, da det var en lettilgængelig måde at få bevæget sig på. Særligt den følelse af flow Jacob oplevede ved løb, kombineret med at komme udenfor og nyde den friske luft, var noget Jacob opdagede, gav ham en stor glæde.

Jeg har fandme været i mange dunkle og ildelugtende jernkældre.

Grundet Jacobs nyfundne glæde ved løb, og hans samarbejde med drengene fra Smertefribevægelse endte han med at tilmelde sig et løb sammen med dem. Jacob var dog ikke helt klar over, hvilken slags løb, han havde sagt ja til.

Det viste sig at være en rute på 54 km. Om natten. I terræn med 2.000 højdemeter. Det tog cirka 8,5 timer at komme igennem, og Jacob mener, at det er noget af det hårdeste han nogensinde har prøvet. Selvom det var hårdt, så havde Jacob alligevel overskud nok til at nyde synet, af solen der stod op ude ved den bornholmske kyst.

Træning for Jacob handler i dag i høj grad om at bibeholde styrke og funktion. Særligt hans arbejde med folk, der grundet fysisk inaktivitet, skader og/eller smerter har mistet funktioner, har gjort, at han har fundet en form for motivation for at holde kroppen i gang ved at stimulere den med forskellige former for træning, så den er robust og modstandsdygtig.

Jacob vil også gerne være et godt eksempel for hans døtre i forhold til at gøre bevægelse til en naturlig og glædesfuld del af livet.

Et godt råd til unge Jacob

Hvis Jacob kunne gå 10-15 år tilbage i livet, så ville han gerne give rådet: “Det skal nok blive godt igen”.

Tidligere i livet, når Jacob har mødt problemer eller modgang, har han været meget opslugt af at skulle fikse problematikken med det samme, og har lidt glemt, at det nok med tiden helt naturligt vil komme til at ændre sig.

Selvom Jacob egentlig føler, at tålmodighed er en af hans styrker, så har han samtidig også altid følt, at tålmodighed kan være helt enormt svært. Selv den dag i dag, kan Jaob godt mærke, at hvis der er noget, der irriterer ham, så vil han meget gerne bare få det fikset lige med det samme, så det kommer ud af verden.

Generelt føler Jacob nok mest af alt, at han måske er kommet til at bekymre sig unødigt om ting, han slet ikke havde behøvet at bekymre sig om.

Via forskellige metoder som ACT (acceptance and commitment therapy), meditation og yoga føler Jacob, at han er blevet bedre til at skelne tanker, følelser og handling mere fra hinanden, men selvom han nu har en dybere og bedre teoretisk forståelse, og nogle gode værktøjer til at håndtere forskellige udfordringer mere hensigtsmæssigt, så kan han stadig få følelsen af at blive for opslugt af noget, som han nok godt kunne handle på senere.

Et andet lille ekstra råd Jacob gerne ville give til sig selv er, at han skulle gøre noget mere af det, som han har lyst til. Jacob føler at han generelt nok har været lidt for god til at gøre ting, som han har følt var hans pligt, og at gøre “det rigtige”, som måske udspringer lidt af det at være en naturlig hjælper.

Hvad er det egentlig, jeg selv har behov for? Hvad er det, jeg har lyst til?

En kop kaffe

Jacob har under trænerportrætterne af trænerne i Maxer stillet det samme spørgsmål: “Hvis du kunne drikke en kop kaffe (eller anden væske) med en hvilken som helst person (død eller levende), hvem skulle det så være?”.

Da han selv får stillet spørgsmålet mener han, at det er et elendigt spørgsmål... som han selv har formuleret.

Selvom Jacob skal bruge noget tid på at finde frem til et svar, så ender han med at sige, at han gerne ville sætte sig ned over en kop et-eller-andet og have en snak med sin farmor.
Jacob nåede at møde sin farmor mange gange, men hun gik allerede bort da Jacob kun var 7 år gammel. Han husker hende som et sødt, dejligt og kærligt menneske - men ville gerne snakke med hende som voksen.

Han ville gerne have, at hun kunne se hvor i livet han står, med kone og børn, men han er samtidig også nysgerrig på at finde ud af, hvordan hun ville have været at snakke med nu.
Samtalen ville højst sandsynligt i høj grad omhandle det at hjælpe, da hele Jacobs familie altid har været hjælpere både som personer og af faglighed.

Jacob har jødiske aner på begge sider af familien, og da hans farmor flygtede fra Tyskland til Sverige under anden verdenskrig, ville han også meget gerne høre om hendes oplevelser og minder fra den tid, da det er en stor del af familiens historie.

Hvad er sundhed for Jacob?

Hvis du havde spurgt Jacob for 15 år siden, så havde han højst sandsynligt haft et syn på sundhed som noget primært fysisk. Sundhed var dengang noget, der kunne måle og vejes, som fx blodtryk, BMI, kolesteroltal osv.

Jacob kan dog huske, at han allerede tilbage i gymnasiet skrev en opgave, hvor pointen var, at du kan være overvægtig og fysisk aktiv, og være sundere end en, der er normalvægtig, men er fysisk inaktiv.

Den primære ændring i Jacobs måde at tænke sundhed på er nok, at hele den psykologiske trivsels del af sundhed, er blevet en langt større og vigtigere del af ligningen.
I dag handler det altså i langt højere grad om, at der er en balance mellem det fysiske, mentale og sociale. Egentlig mener Jacob, at hans svar er en smule fluffy, men da sundhed er så svært at definere, kan et svar nok aldrig blive andet end fluffy.

Bøger, der har gjort en forskel

Jacob har den “brist”, som han selv kalder det, at han stort set aldrig læser andet end faglitteratur. Hans far har været lidt efter ham, for ikke at læse noget skønlitteratur, men det har indtil videre ikke haft en effekt på han adfærd, når det kommer til læsning.

Indenfor de seneste fem år, er der særligt én bog, som Jacob får i tankerne: "Lykkefælden" af Russ Harris. En bog, der primært handler om kombinationen mellem ACT (acceptance and commitment therapy) og mindfulness.

Jacob kan godt lide bogen, da han mener, at den på en meget simpel måde italesætter nogle problematikker, som de fleste mennesker kan nikke genkendende til. Den handler ikke om specifikke felter (job, privatlivet e.l.), men favner bredt i livet, og giver nogle konkrete værktøjer til hvordan du kan gribe udfordringerne an.

En anden bog Jacob er fan af, er bogen “Essentialism” af Greg McKeown. Sat lidt på spidsen, så er det en bog, der handler om, at du skal efterstræbe mindre, og i stedet for gå efter det mere essentielle. Du kan kort sagt få alt, men ikke på samme tid, så du er nødt til at prioritere og fravælge ting, i stedet for at forsøge at jage alt på samme tid.

En tredje bog Jacob får i tankerne, er bogen “Kunsten at vælge dig selv” af Pia Sølvtoft. En bog, der kombinerer forskellige tekster af Søren Kierkegaard med Svend Brinkmanns bog “Stå fast” og bogen “7 gode vaner” af Stephen Covey. I bogen bliver alle disse tre menneskers perspektiver sat op imod hinanden.

Den sidste bog husker Jacob, at han læste under en ferie i Thailand, hvor det for alvor satte gang i tankerne om styrkeløft på højt plan. Selvom det nok var kombineret med en masse andre faktorer, så husker Jacob det som om, at den bog var en del af beslutningen omkring at lægge styrkeløft på hylden.

Hvorfor var det egentlig vigtigt at løfte tunge ting og sætte dem pænt ned igen i styrkeløft?

Generelt er der meget spændende faglitteratur, som Jacob har læst i årenes løb. På Maxer kan du finde en artikel, hvor Jacob kommer med en masse anbefalinger til bøger til dig, der gerne vil lære mere om anatomi, styrketræning, smerter, ernæring osv.

Inspirationskilder

Den første person, der popper op i hovedet hos Jacob er Gary Vaynerchuk, som ifølge Jacob på overfladen kan virker... bindegal, hvis ikke man allerede kender til ham. Ikke desto mindre, så mener Jacob, at mange af hans budskaber er rigtig fornuftige, både i forhold til forretning, privatlivet og balancen mellem de to.

Gary er faktisk også en af de helt store grunde til, at Jacob startede Maxer med det format, i form af at give noget gratis. Særligt Garys to første bøger “Crush it” og “The thank you economy” havde en stor indflydelse i den retning.

Jacob mødte Gary tilbage i 2018, hvor han blandt andet fik vist Gary, at Jacob nævner ham i sin bog.

En anden person, der har inspireret Jacob er Sean McCabe, hvis podcast Jacob har hørt alle afsnit af. Sean taler meget om en god blanding af det at være selvstændig, forretning, markedsføring, at leve et liv, man selv er glad for, om egen depression og at hans kone har været ramt af en spiseforstyrrelse. En god gang blandede bolsjer.

Det var først efter lang tid, at Jacob overhovedet blev klar over, hvordan Sean så ud, og da han havde dannet sig et billede i hovedet, som slet ikke stemte overens med virkeligheden, blev han mildest talt noget overrasket.

Hvis Jacob kunne få lov til at få et stolt skilt sat op på Rådshuspladsen, til frit skue for alle, der kommer gående, cyklende eller kørende ned af H.C. Andersens Boulevard (eventuelt sammen med Nik & Jay), så skulle der selvfølgelig stå: “Alt hvad din krop kan, må den”.

Lyt til trænerportræt 5

Du kan høre trænerportræt 5 i Apple Podcasts her.
Du kan høre trænerportræt 5 på Spotify her.
Du kan downloade trænerportræt 5 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her: