#60 Anne Elsøe: Madro for de mindste - Sænk skuldrene, glem mor-mafiaen og få madmodige børn Begynder

Anne Elsøe er gift med Morten Elsøe, arbejder til daglig med madro for børn i MadroInstituttet og hendes nye bog er specifikt rettet mod børn i aldersgruppen 0-3 år. Anne holder foredrag ude i institutioner om madro for børn, har lavet undervisningsmateriale til indskolingen og underviser fagprofessionelle i at bruge madro-metoden.

I episoden om madro for de mindste snakker jeg med Anne Elsøe blandt andet om:

• Hvad er madro for de mindste - og hvorfor meget af det vi tror på om mad til børn er forkert.
• Hvorfor ansvarsfordelingen er essentiel - og hvad børn og forælder egentlig bør bestemme.
• Hvordan du som forælder kan påvirke dit barns forhold til krops, kost og sundhed.
• Hvorfor mere kontrol, restriktion og madregler ikke løsningen.
• Hvordan mange forældre ubevidst giver det videre, som de selv har fået som barn.
• Hvornår og hvordan du starter med mad med din baby?
• Hvad skal barnet spise? Hvad må det ikke få? Hvad skal du være opmærksom på som forælder?
• Hvordan du kan skabe madmod og reducere kræsenhed med madro-metoden fx ved at lege med maden, fjerne presset fra barnet og zoome ud.

Madro for de mindste er en velskrevet bog med fokus på ånden og principperne bag madro for de mindste med konkrete og praktiske tricks. Den er let at læse med flotte illustrationer og billeder. Du kan købe Madro for de mindste på Saxo.

I episoden diskuteres vigtigheden af at skabe madro for de mindste og hvordan det kan påvirke deres forhold til krop, kost, og udseendevægtighed senere i livet. Anne giver praktiske råd og principper til forældre og vi diskuterer myter og misforståelser omkring kost til små børn i overgangen fra amning. Du får en introduktion til hvad madro er, hvorfor madro er vigtigt for de mindste - og hvad du som forældre kan gøre for at skabe madro i hjemmet.

Bogen kommer i forlængelse af madro-bogen af Morten Elsøe og Anne Gaardmand som udkom i 2020, der har fokus på børn fra 3-10 år. Madro for de mindste er målrettet 0-3 år.

Sundhedsstyrelsen estimerer, at omkring 10 procent af treårige børn er overvægtige eller svært overvægtige - og andelen stiger, i takt med at børnene bliver ældre. Mange forældre giver ubevidst det videre, som de selv har fået som barn - dvs. hvis du ikke aktivt ændrer noget, er der stor sandsynlighed for at du gør som dine egne forældre.

Det har tidligere rimet på kontrol, regler og restriktion - men det er ikke løsningen, tværtimod forstærker det problemet. Lær mere om madro for de mindste her.

Hvad er madro for de mindste?

Madro handler om at have ro i krop og tanker om mad, så regler og forstyrrende tanker om mad ikke står i vejen for at leve dit liv. Modsætningen er madstress, hvor mad fylder så meget, at du bliver stresset over det, at du hele tiden tænker på fx "hvad skal jeg gøre, når vi skal til fødselsdag" eller "hvad skal mit barn gøre, når nogen deler ud ovre i skolen".

Madro for de mindste handler om at understøtte børns intuitive fornemmelse for hvad de har brug for. Det er vigtigt for både voksne og børn. Mange voksne skal arbejde for at genfinde intuitiv spisning, mens børn har en naturlig evne til at lytte til deres krop og spise, hvad der føles rigtigt for dem - hvis de ikke påvirkes af udefrakommende pres og regler.

Stol på dit barn og hav en klar ansvarsfordeling om hvem som bestemmer hvad omkring maden. Voksne bestemmer hvad, hvor og hvornår der spises. Barnet bestemmer hvad og hvor meget det spiser. Det støtter barnets selvbestemmelse, giver frihed og ro.

Madro betyder ikke at der skal være stille ved bordet, men have en fleksibel tilgang til mad og spisning uden konstante bekymringer.

Madro handler også om, at spisning er meget mere end blot at få den rigtige mængde protein, kulhydrater og fedt, men også nydelse og nærvær sammen som familie.

Desværre kan samfundet og omgivelserne have en negativ indvirkning på børns forhold til mad og føre til, at de mister deres naturlige madro. Det er derfor vigtigt for forældre at støtte deres børn i at bevare deres madro og undgå at lade maden fylde for meget i deres liv.

Mad kan anses som en tre-benet taburat, hvor alle tre dele er væsentlige: nydelse, nærvær og næring. Næring har fået uforholdsmæssigt stort fokus med slankekure og små detaljer som ophøjes som altafgørende. De fleste har for meget fokus på hvad, fødevarer som skal udelukkes, er farlige, fedende osv. Det er ikke et godt fokus.

At være rollemodel som forældre

Forældre er den vigtigste påvirkning for deres børn og deres handlinger kan have stor indflydelse på børnenes liv, både positivt og negativt. Det gælder også i forhold til børnenes syn på krop og kost. Mange forældre er bekymrede for at give deres egne problemer med mad videre til deres børn - og det er en forståelig frygt.

Derfor er det vigtigt, at forældre tager ansvar for og stilling til deres eget forhold til mad og krop, så de kan være positive rollemodeller for deres børn. Det kan være svært, da mange oplever en skam omkring krop og kost med mange slankekure i bagagen. Hvis du har kæmpet med kosten hele livet, måske er blevet mobbet som barn og været overvægtig, så er det naturligt at du vil beskytte dit barn mod de oplevelser.

Forældre, der har en positiv og sund tilgang til mad og krop, kan hjælpe deres børn med at udvikle sunde spisevaner og et afbalanceret forhold til deres krop. Forældre, der har en forstyrret tilgang til mad og krop, kan derimod påvirke deres børn på en negativ måde og give dem et usundt forhold til mad og krop.

Det er derfor vigtigt, at forældre er opmærksomme på deres egne vaner og holdninger - og dermed hvordan de påvirker deres børn. De kan være opmærksomme på, hvordan de taler om deres egen, deres børns og andres kroppe - og undgå at tale grimt om kroppen og reducere fokus på udseende.

Forældre kan forsøge at skabe en positiv og hyggelig stemning omkring mad og måltider i hjemmet - og undgå at gøre mad til en stressende eller negativ oplevelse. Forældre kan involvere deres børn i madlavning og lade dem tage ansvar for deres egne måltider, så de lærer at træffe valg omkring maden.

Overgangsmad og BLW

Offentlige anbefalinger for overgangsmad er ofte meget fastlåste og ensidige, og det kan være en udfordring for forældre at beslutte, hvilken metode der passer bedst til dem og deres baby. Mens skemad er den metode, som Sundhedsstyrelsen og sundhedsplejerskerne typisk anbefaler, anerkender de også, at baby-led weaning (forkortes ofte BLW) findes. Der er dog stadig behov for mere forskning på området, før det fra officielt hold kan anbefales på samme måde som skemad.

Overgangsmad, også kendt som introduktionsmad, er den mad, som en baby begynder at spise, når den er cirka fire til seks måneder gammel - og klar til at tage den første store smagsprøve på livet. Der er to hovedmetoder til at introducere fast føde til babyer: skemad og baby-led weaning.

Skemad er en traditionel tilgang, hvor maden gives i form af puréer eller mos, og hvor det er forældrene, der fodrer barnet med en ske. Baby-led weaning - BLW - betyder babystyret mælkefravænning og er en metode, hvor barnet selv styrer, hvad det spiser og hvor meget - og maden præsenteres i fingerfood-form, som barnet selv kan tage og putte i munden.

Fordelene ved BLW er, at det lærer babyen at tygge og synke mad og hjælper med at udvikle finmotoriske færdigheder. Det kan også bidrage til at fremme sundere spisevaner og give barnet mere autonomi og kontrol over sit eget måltid. Til gengæld skal du rydde op og vaske tøj i et absurd omfang. På den anden side kan skemad være mere praktisk og give forældrene mere kontrol over, hvad og hvor meget deres baby spiser.

Valget mellem skemad og BLW afhænger af flere faktorer, herunder babyens temperament og forældrenes ressourcer og præferencer. Det er vigtigt at huske, at der ikke er én metode, der passer til alle, og at en kombination af begge metoder også kan være en mulighed. Forældre bør tage hensyn til deres egen situation og behov for at finde den bedste tilgang til overgangsmad for dem og deres baby.

Det er vigtigt at spørge: "Hvad passer til os som familie?" og tage hensyn til at alle familier er forskellige og børn er ikke ens. Med de forskellige vilkår, omgivelser og overskud mv., så kan vi ikke gøre det på samme måde alle sammen.

Nogen er bekymrede for kvælning i forbindelse med BLW, men risikoen er lav, når du tager en række forholdsregler i forhold til valg af fødevarer. BLW understøtter barnets autonomi, hvor du som forælder ikke nøder og presser mad ned på samme måde som man traditionelt set har gjort.

Hvornår og hvordan starter man?

Overgangskosten fra amning til fødevarer starter typisk ved alderen 4-6 måneder, når barnet kan holde sit eget hoved, bevidst dreje hovedet og sidde selv. Andre tegn kan være at barnet viser nysgerrighed og interesse for mad samt læner sig frem.

Spørgsmålet om hvornår man skal starte med mad til baby er det første dilemma som mange forældre oplever - hvornår skal vi starte? Mange oplever at der er et pres for at man skal starte tidligt. Men det ser ikke ud til at der er hverken fordele eller ulemper ved at starte på det ene eller det andet tidspunkt, når man er i perioden 4-6 måneder.

Hvad skal barnet spise?

Opstarten med almindelig mad går typisk fra overgangskost til i højere grad at spise familiens måltider. Der er nogle vigtige opmærksomhedspunkter i den første periode uden amning eksempelvis:

• Undgå hårde madvarer som rå gulerod og æble.
• Begrænse indtag af nitratrige grøntsager som spinat og rødbede.
• Begrænse indtag af honning, ris, kanel, rosiner, rovfisk som tun.
• Skære runde og faste madvarer som vindruer, blåbær, cherrytomater osv.

Oplagte måltidselementer i starten kan være forskellige "hapsere" som barnet let kan holde selv fx stave af kogt gulerod, banan, agurkestave, kogt kartoffel, rugbrød, tostbrød, dampet broccoli, melon osv.

Det kan også være madstykker fx ost, avocado, rugbrødsmadder, tyk grød, strimlet kød, mango osv.

Der er mange mellemveje, nuancer og måder at kombinere skemad og BLW - det behøver ikke være dogmatisk enten-eller.

Anne fortæller om en klient hun har haft, hvor moren ikke var tryg ved, at barnet skulle spise selv. Hun sad simpelthen med nærmest galoperende makspuls under måltidet, hvis barnet skulle spise selv af frygten for kvælning.

Det påvirker naturligvis barnet. Derfor blev løsningen at det i højere grad var skemad med hende og BLW med faren.

Et andet kompromis kan være klemmeposer, som nogle desværre ser skævt til. De kan være særdeles praktiske på farten og alle måltider behøver ikke være flotte og Instagram-worthy. Poser er nemme, giver barnet brugbar næring og de primære kritikpunkter er typisk at konsistensen er uden modstand og smagen ofte sød.

Voksne bestemmer hvad, hvor og hvornår

Hvad der serveres, hvor I spiser, hvornår I spiser - altså rammer og struktur for måltidet - er forældrenes ansvar. Børnene kan med fordel inddrages i madlavning og borddækning, men hvad der bliver serveret på bordet bestemmer forældrene.

Fortæl barnet i god tid at der er mad, men hent først barnet når maden er klar - gerne ved at gå helt hen til dit barn med beskeden og fortsæt eventuelt legen på vej til spisebordet.

Anne anbefaler med madro-metoden at indtage de fleste måltider ved spisebordet for at opnå en klar og fast ramme for måltidet, der gør det let at genkende spisetid. Den klare ramme og struktur for, hvordan ser et måltid ud og en indstilling til, at det netop ikke kun er næring, men også nærvær, er let at understøtte ved spisebordet.

Hvornår handler i høj grad om, at der skal være nogle pauser mellem måltiderne, hvor der ikke er mad. Der er tidspunkter, der spises på - til måltiderne - og der er tidspunkter, hvor man ikke spiser. På den måde opbygges en naturlig sult.

Barnet bestemmer hvad og hvor meget det spiser

Resten, altså hvad barnet spiser, hvor meget det spiser og derunder også om barnet overhovedet spiser, er barnets ansvar. Det vil for mange være en ny måde at anskue ansvarsfordelingen.

Det styrker barnets selvbestemmelse og autonomi, lader barnet mærke egne kropssignaler som sult og mæthed, gør det oftest mere hyggeligt og trygt uden pres og mere intuitivt. At følge barnet, og lade det spise hvad forældre kan synes er for lidt eller meget i det enkelte måltid, vil over tid oftest give naturlig variation.

Barnet kan selvfølgelig afvise måltidet, vælge at ikke spise det og så har vi som voksne valgt det som er på bordet - men så må barnet selv vælge, hvad vil de vil have. Anne anbefaler at slippe kontrollen over barnet, så det ikke føler sig overvåget - det giver frihed.

Selvom man som forælder holder øjet med barnets spisning i bedste mening, fordi man tænker; "jeg skal jo sørge for, at mit barn får nok mad", "ikke får for meget mad" eller får en varieret kost", så har det desværre oftest en negativ virkning, der skaber modstand.

Madmod, kræsenhed og leg med maden

Mange ønsker at få madmodige børn, men hvordan kan man støtte rejsen til det? Det kan udvikles ved at lade barnet møde ny mad på en afslappet måde i eget tempo, at lade dem være med i køkkenet, skabe nysgerrighed og dialog om mad, lege med maden i afslappet og sjov stemning, involvere dem, være neutral i sproget, variere udskæring, tilberedning og anretning.

Børn lærer ifølge Anne at kunne lide nye madvarer som en trappe, du kan se mere om i bogen - de skal lære at tolerere, kigge, lytte, lugte, røre, smage, spise og til sidst nyde fødevarer. På den måde træner de at mærke efter og føler sig fri til at afprøve nye ting.

Zoom ud og se på variation i kosten over fx en uge i stedet for i ét enkelt måltid, Børn kan godt spise én ting til ét måltid og så spiser de måske en anden ting til næste måltid. På den måde bliver deres kost varieret.

Mange forældre er bange for at få kræsne børn, altså at barnet meget selektivt kun spiser få fødevarer. Det kan være påvirket af mange ting og for nogle er det ikke egentlig kræsenhed, men neofobi - altså frygten for det nye. Andre børn har neofili - at alt nyt er fantastisk spændende.

Husk på den individuelle personlige præference er vigtig og der kan være stor forskel mellem søskendes præferencer hvad angår mad. De fleste børn har brug for mange gentagelser for at kunne lide nogle madvarer. De skal prøve mange gange, så hav tålmodighed og skab tryghed for at børnene kan vænne sig til nye smage og konsistenser.

Ville du kunne lide at blive inviteret ud på en frokost med en, som 100% vælger hvad du får fra menukortet og så skal du spise det uanset hvad?

Det ville de færreste voksne bryde sig om især med fødevarer som mange voksne har det anstrengt med. Hvorfor er det så anderledes, at børn skal tvinges til at spise mad de ikke har lyst til?

Manerer ved bordet?

Små børn skal lære at sidde med ved bordet og det gør de i høj grad ved at spejle sig i de voksnes adfærd. Du bør med andre ord vise dem hvordan man gør. Hvis der er forskellige skåle på bordet, hvordan kombinerer man det? Hvordan spiser man en bestemt fødevare? Hvordan er bruger man bestik? Hvordan drikker jeg af koppen? Du er rollemodel under et måltid.

Et barn skal lære mange ting om at være med i måltider fra at drikke af kop, at spise med bestik til hvad man må ved bordet. Skab en rolig stemning, hvor du kan afgrænse hvor og hvad der må leges med, fjern kæledyr, aflæs barnets signaler og vær opmærksom på ansvarsfordelingen især hvis det er nyt for dig med denne opdeling.

At have realistiske forventninger

Først og fremmest vil mange gavne af at indse, at hvert måltid er ikke så vigtigt - det væsentlige er kostvanerne over tid. Du kan derfor med fordel have færre forventninger til at dine børn skal fx spise op, blive siddende hele måltidet og sidde stille. Selvfølgelig afhængigt af alder.

Du kan med fordel slukke for skærme og andre distraktioner og se på måltidet som en spiseoplevelse og proces, hvor helheden af spisning, samtale og hygge alle er vigtige elementer.

Husk også på de mange ubevidste kulturelle overbevisninger fx forventer man i Spanien at børn skal kunne lide oliven, mens de fleste danskere nok ville være ganske overraskede over at små børn kan lide oliven. Til gengæld forventer vi i Danmark at børn bør kunne lide rugbrød.

Snakke om mad, krop og vægt

Når du praktiserer et neutralt og nuanceret forhold til mad, som ikke er sort/hvidt fx sund vs. usund som du kender det fra bogen Slut med forbudt, så vil du møde mange uforstående mennesker. Du har fokus på mængde og kontekst, mens mange snævert opdeler fødevarer i slankende og fedende.

Denne tanke får mange til at begrænse bestemte fødevarer og presse barnet til at spise andre, hvilket kan have flere uheldige konsekvenser. I stedet bør barnet lære selv at mærke efter dets behov.

Hvis børn kun er begrænsede i, hvor meget de spiser af søde sager, fordi du siger stop - hvad så når du ikke er der?

Hvordan snakker man så med andre om det? Det kan være svært. Men selvom du snakker neutralt med dit barn om mad, så vil de sandsynligvis møde en mere sort/hvid kommunikation i dagtilbud og skole fx at de skal klippe sunde og usunde ting ud fra et magasin og lime det på et papir.

Forsøg at tale neutralt om krop og kost, beskyt dine børn fra det store fokus på ernæring og udseende. Hvis nogle taler grimt eller unuanceret om krop og kost, så snak gerne roligt og direkte med dem uden barnets nærvær. Eventuelt gør det på forhånd, hvis du har på fornemmelsen at en bestemt person kan komme til at tale om det på en måde foran barnet du ikke ønsker.

Myter om madro for de mindste

Der er mange myter om madro for de mindste. Nogle klassiske er:

• “Madro = stilhed”. I gamle dage betød madro at der skal være stille ved bordet, mens madro i dag betyder sindslig og kropslig ro omkring mad.
• "Børns spisning skal kontrolleres og overvåges". Mange forsøger at løse deres bekymring om børnenes spisning med regler og overvågning, som kun forstærker problemet.
• "Sukker er farligt og fedende". Der er mange myter om sukker fra at det er fedende, farligt, skaber hyperaktivitet, afhængighed eller kun bør indtages på én bestemt dag som fredagsslik. Alle overbevisninger, som kan skabe problemer.
• “Du skal smage på X”. Af frygt for kræsenheden forsøger forældre nogle gange at presse barnet til at smage på nye fødevarer, men det skaber oftest modstand.
• “Du skal spise op”. Måske på grund af fokus på madspild ønskes børn at spise op, men det lærer barnet at ignorere kropslige signaler som mæthed.
• “Du skal spise X før du kan få Y”. Kan være en måde at belønne med dessert for at få barnet til at spise fx grøntsager, men det sætter dessert op på en piedestal og skaber pligt omkring det første som skal spise - og derfor modstand.
• "Du skal sidde pænt". Vær opmærksom på dine forventning til små børns manerer er realistiske; at de skal sidde pænt og roligt med udgangspunkt i voksnses bordskik.

Hvis du er mest interesseret i det for de små 0-3-årige, så skal du gå efter den med de orange bogstaver. Den første madro-bog med de blå bogstaver er for de 3-10-årige.

Lyt til episode 60 om madro for de mindste

Du kan høre episode 60 i Apple Podcasts her.
Du kan høre episode 60 på Spotify her.
Du kan downloade episode 60 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her: