#68 Peter Thybo: Lup på det hele menneske - helhedsorienteret behandling Begynder
Peter er fysioterapeut, har en mastergrad i læreprocesser, diplomgrad i almen pædagogik og specialisttitel i arbejdsliv, sundhedsfremme og forebyggelse. Han udgav i 2023 bogen ved navn: "Det hele menneske" - Lup på sundhedspædagogik i praksis.
I denne episode kan du høre mere om:
- Peters udvidelse og forbedring af den biopsykosociale model.
- Peters 10 ledetråde om det hele menneske, hvor du møder WHOs definition af sundhed, regnbuemodellen, ICF og mental sundhed og trivsel.
- LUP-modellen og de 8 perspektiver, som er kernen i Peters nye bog "Det hele menneske".
- Beskyttende faktorer og risikofaktorer for sygdom.
- Mødet mellem tre fagområder: 1) Naturvidenskab (fx medicin, anatomi, fysiologi, patologi), 2) Humaniora (fx psykologi, pædagogik, filosofi) og 3) Samfundsvidenskab (fx sociale, økonomiske, juridiske og politiske forhold).
- Recoverystjernen om samhørighed, håb og optimisme.
Peter var også på besøg i episode 50 til en snak om det dobbelte KRAM, som Peter også har skrevet en bog om og hvordan opfattelsen af, hvad sundhed er, har ændret sig gennem årene. I den snak fik Peter i øvrigt sidste skub til at gå videre med bogprojektet, som blev til "Det hele menneske".
Det hele menneske som begreb
Videnskaben peger på at der er et stort behov for at se “Det hele menneske” i behandlingen af smerter og at et helhedsorienteret perspektiv ser ud til at være mere effektivt. Derfor er det afgørende hvordan vi hver især forstår udtrykket "Det hele menneske".
Som begreb smager "det hele menneske" meget forskelligt alt afhængig af hvem du er. Hvis du er fagperson, så vil det at arbejde med det hele menneske - eller et helhedsorienteret perspektiv og holistisk - typisk enten være noget du efterstræber eller noget, du måske associerer med alternativ behandling fordi det ikke er målbart.
At arbejde med fokus på det hele menneske har dog intet med alternativ behandling at gøre, men kan være nødvendigt for at nedbryde nogle af de siloer, som består mellem forskellige faggrupper i et sundhedsvæsen - selvom det også kan være en gave med specialister.
Hvis du er klient eller patient, så handler det hele menneske måske mere om hvordan du har det og ser dig selv.
Det hele menneske er et gammelt begreb i psykologien, som trækker tråde tilbage til omtalte navne som Alfred Adler, Carl Rogers, Abraham Maslow og Carl Gustav Jung. Men der er ingen klar definition - og det forsøger Peter at rode bod på med sin bog om det hele menneske.
I sin bog opdeler Peter begrebet det hele menneske i to grundlæggende perspektiver:
- Det objektivt udefra observerede - at behandle det hele menneske.
- Det indefra følte - at føle sig som et helt menneske.
Peter har altid set det hele menneske som de professionelles begreb. Det sundhedsprofessionelles analyserende blik udefra på det hele menneske og forsøget på at håndtere det i behandling, men opdagede i researchen til bogen patientens perspektiv om at føle sig som et helt menneske.
Begge perspektiver er vigtige, men historisk set har der været et klart overfokus på det objektivt udefra analyserede hele menneske.
Et eksempel på forskellen mellem det indefra følte og udefra observede hele menneske kan ses i sproget omkring behandaling. Er du patient, klient, borger, bruger, kunde, elev, samarbejdspartner eller noget helt andet? Hvordan føles det forskellige labels for dig? Nogle kan opleves stigmatiserende, mens andre kan være mere passende - og tolkningen er individuel.
Ledetråde om det hele menneske
Eftersom begrebet det hele menneske er diffust og ikke har en klar definition, så har Peter lavet 10 ledetråde, som giver hver deres inspiration og pejlemærke hen imod hvad det hele menneske omfatter.
De 10 ledetråde fra Peter Thybos "Det hele menneske" er:
1. WHOs definition af sundhed
"Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker", men som samtidig er en ressource i hverdagen - ikke målsætningen i livet.
2. BPS forståelse
En biopsykosocial forståelse muliggør en helhedsforståelse af sygdom, sundhed og mennesker. De tre områder har et vekselvirkende forhold til hinanden.
3. Bredt sundhedsbegreb
Sundhed skabes af mennesker inden for rammerne, hvor de til dagligt lærer, arbejder, leger og elsker ved at yde omsorg for sig selv og andre på en måde som indfrier egne ønsker og mål.
4. Regnbuemodellen
Sundhed og sygdom ses som et resultat af indbyrdes afhængige årsager. Ingen påvirkende faktorer kan ses i isolation, men nogle er tættere på det enkelte menneske, mens andre er relateret til livevilkår og samfundets organisering.
5. ICF-klassifikation af funktion
ICF er en model til klassifikation af funktionsevnen med fokus på krop, aktivitet og deltagelse samt de faktorer, som påvirker funktionsevnen.
6. Handicapforståelse
Begrebet handicap er i udvikling dækkende over individer med funktionsnedsættelse, der forhindrer dem i fuldt og effektivt deltage i samfundet på lige fod med andre.
7. Rehabilitering
Rehabilitering af målrettet personer, der oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive eller sociale funktionsevne og derfor i hverdagen.
8. Recovery
Personlig recovery er en måde at leve tilfredsstillende, håbefulde og gensidige liv med sig slev og andre på - på trods af vanskeligheder.
9. Mental sundhed definition
Mental sundhed er en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfulde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber.
10. Trivsel definition
Trivsel er ifølge trivselsforsker Bjørn Evald Holstein "...et velbefindende, der giver det enkelte mennekse følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet".
Arbejdet med de 10 ledetråde udspringer blandt andet af et ønske om at opnå større præcision med modellen, hvor fx det sociale perspektiv kan spaltes op i flere perspektiver, så eksempelvis miljø, kontekst, kultur, religion og eksistentielle perspektiver ikke overses.
Problemet med modeller - selv de bedste - er, at de mangler noget. Det beskrives nogle gange med metaforen om landskabet og landkortet.
Uanset hvor godt et landkort er, så er det ikke landskabet. Vi har alle sammen stor gavn af et godt landkort, når vi bevæger os i ukendt eller kompliceret terræn - så ved du hvor du skal passe på, hvad er der rundt omkring det næste hjørne osv. Men det er kun vejledende.
"Alle modeller er forkerte, men nogle er brugbare" George E. P. Box
Modeller som den biopsykosociale model skal prøve at anskueliggøre, hvordan man kan arbejde med og omfavne et andet menneske med dets store kompleksitet. Det er en systemteoretisk model med flere forskellige perspektiver og faktorer, der vikler sig ind i hinanden og påvirker hinanden både positivt eller negativt
Hvis du piller i ét område, så kan du skabe en forandring og effekt i et andet område. Det er indbegrebet af den holistiske helhedstænkning, men problemet er, at den kan blive meget diffus og være upræcis. Det kan flere ledetråde og perspektiver måske afhælpe.
LUP-modellen - LivsUdfoldende perspektiver
Et forsøg på at omfavne flere perspektive end de tre grundlæggende områder fra den biopsykociale model er Peters LUP-model: LivsUdfoldende Perspektiver, hvor udfolder både fortid, nutid og fremtid i 8 forskellige perspektiver.
Målet er, at aktivere og styrke handleevnen gennem analyse og anamnese med en dialog, der er fokuseret på enten tegn på sundhed, trivsel, mestring eller sygdom, mistrivsel og afmagt.
Når du sætter lup på noget, forstørres det du kigger på. Du kan zomme ind for at se nærmere på de enkelte dele eller zoome ud for at se på helheden. I midten skal du forestille dig et brændpunkt som når der kommer sol gennem en lup på ét koncentreret punkt - her ses tegnene på sundhed, trivsel og mestring eller sygdom, mistrivsel og afmagt.
Det primære fokus bør være på kontrollerbare eller påvirkelige faktorer og LUP-modellen kan bruges aktivt i anamnesen som sundhedsprofessionel
De 8 perspektiver i LUP-modellen er:
1. Livssituation og livhistorisk perspektiv
Dette perspektiv dækker over fx dine levevilkår, din livstil, det fysisk KRAM (kost, rygning, alkohol og motion), dit selvforståelse og selvbillede omkring sundhed, din opvækst, familie, uddannelse, arbejde, livshændelser og sygemeldinger.
2. Biologisk perspektiv
I dette perspektiv finder du fx din fysiske krop, dens processer og helbred, anatomi, patologi, fysiologi, alder, fysisk aktivitet og diagnoser.
3. Psykologisk perspektiv
Med dette perspektiv kan du belyse fx dit mentale liv, dets processer og mestring, reaktioner, tanker, humør, bekymringer, grublen, din drivkraft, diagnoser og det mentale KRAM (kompetancer, relationer, accept og mestring).
4. Socialt perspektiv
Dette perspektiv dækker over fx menneskelige relationer, deres kommunikative samspil og fællesskaber, spejlneuroner, familieforhold, venner, netværk, hobby, ensomhed, og kæledyr.
5. Eksistentielt perspektiv
I dette perspektiv ligger fx “væren-i-livet”, identitet og måder, hvorpå livet er at leve, sensemaking, håb, drømme, livsfaser, spiritualitet og religion.
6. Miljømæssigt perspektiv
Dette perspektiv dækker over fx de fysiske rammer for livet, omgivelser, natur, infrastruktur og teknologi, transport, kommunikation, forsyning, bolig, forurening og hjælpemidler.
7. Kulturelt perspektiv
I det syvende perspektiv finder du fx dannelse, fritid, idræt, kunst og kulturelle aktiviteter, traditioner, hobbyer, forening, at være frivillig og rejser.
8. Samfundsmæssigt perspektiv
Dette sidste perspektiv behandler fx staten, dens institutioner, lovgivning, forpligtelser og regler, fagforening, forsikring, pension, det offentlige og sygedagpenge.
På tværs af disse 8 perspektiver kan du belyse en kompleks helhed og få et nuanceret og helhedsorienteret billede af det hele menneske.
Du skal ikke blive indenfor, når alt håb er ude. Kom ud i naturen.
Lyt til episode 68 om det hele menneske
Du kan høre episode 68 i Apple Podcasts her.
Du kan høre episode 68 på Spotify her.
Du kan downloade episode 68 fra Libsyn her.
Se oversigten over alle episoder af podcasten her.
Du kan også streame episoden direkte her:
Referencer
Maribo, T., Ibsen, C., Thuesen, J., Nielsen, C., Johansen, J. & Vind, A. (red.) (2022). Hvidbog om rehabilitering. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark.
Maribo, T., Nielsen, C.W., Stamp, B.M. & Sørensen, D. (red.) (2023). Rehabilitering – en grundbog. København: Gads Forlag.
Rosa, H. (2021). Resonans. En sociologi om forholdet til verden. Frederiksberg: Forlaget Eksistensen.
Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Nerheim, H. (1995). Vitenskap og kommunikasjon – Paradigmer, modeller og kommunikative strategier i helsefagenes vitenskapsteori. Oslo: Universitetets Forlag.
Porter, R. (2000). Ve og vel – medicinens historie fra oldtid til nutid. København: Rosinante.
Kommentarer
Tilføj kommentarTilføj kommentar