#66 Selvforståelse og smerter: “Uanset om du tror, du kan, eller du tror, du ikke kan - så har du ret” Meget øvet

Patienters måde at tale om, navngive og sætte label på deres smerter og smertefulde kropsdele kan være udtryk for deres selvforståelse, selvopfattelse og overbevisninger. På den måde kan deres narrativer og historier påvirke deres adfærd og håndtering af smerterne - for din forståelse af et problem afgør hvordan du vil løse det.

Længerevarende smerter har stor negativ indflydelse i livet og ofte også på selvforståelsen. Forandringerne sker så langsomt at man slet ikke opdager det og det kan have stor betydning for din bedring.

Nogle gange bliver vores selvopfattelse, tanker og narrativer til virkelighed som et selvopfyldende profeti, så vi oplever præcis det vi gerne vil undgå. Hvis du har haft ondt i lang tid, så kan smerterne blive en del af din selvforståelse og identitet - i en grad hvor det kan hæmme din bedring.

Uanset om du tror, du kan, eller du tror, du ikke kan - så har du ret. Henry Ford

I denne episode snakker jeg med Tina Lund-Lassen om:

  • Hvordan navngivning af smerter og smertefulde kropsdele kan være positivt ved at give ro, bedre håndtering af smerter, accept, magt og håb - eller negativt ved at skabe frygt, fastholdelse, øget opmærksomhed og biomekanisk overfokus.
  • Narrativ medicin: Hvordan patienters selvforståelse og selvopfattelse påvirker deres smerter og strategier for håndtering?
  • Eksempler på labels som mongolhofte, spasserhofte, lorteknæ, dårlig vs. god skulder, det skæve ben, svæklingearm, "Jeg er sådan en som", svag ryg, skrøbelig ryg, ødelagt, i stykker, nedslidt, skæv, asymmetrisk osv.
  • Patienters opfattelse af deres egen krop, diagnoser og fremtidsudsigter - og hvilke konsekvenser overdiagnostisering kan have.
  • Sundhedsprofessionelles forståelse af smerter, ønsket om at fjerne smerterne og give klare svar - hvad det betyder for valget af behandling.

Tina Lund-Lassen er ergoterapeut på et tværfagligt smertecenter, formand i ergoterapifagligt selskab for smerterehabilitering og tidligere smertepatient. Vi kender hinanden fra en workshop, jeg afholdte i 2015, hvorefter Tina blev klient hos mig, da hun havde døjet med længerevarende smerter i hoften i mange år. Hun blev opereret to gange, hvilket har givet nogle nerveskader og har efterfølgende haft et uheldigt forløb med mange smerter og nedsat funktion.

Hun var meget træt af sin hofte og smertere - og kaldte hoften for fx mongolhoften og spasserhofte. Hun havde meget lav tillid til sin krop, oplevede at hun havde dårlige ben, ikke kunne sove i telt på spejderrture, gik med krykker gennem flere år og skulle køres rundt. Labels blev en del af hverdagen.

Labels dækker både over diagnoser, men også mere selvopfundne begreber. Narrativer er de historier, vi har om os selv, de smerter, vi oplever, og hvorfor vi oplever dem. Hele pointen i at tale om labels og navngivning, ligger i at de beskriver vores overbevisninger, som ofte påvirker vores adfærd.

Et eksempel på det, som ikke har noget som helst med smerter at gøre, er studier, som i hvilket omfang det påvirker elevener, når lærerne har forskellig forventning til dem. Den type studie findes i mange variationer, men gennemgående ser det ud til at der er en sammenhæng mellem lærerens forventning til eleverne og hvordan eleverne klarer prøver mv. [1].

Det gælder ikke kun på egne vegne. I et studie på tandlæger ved tandlægerne ikke, om de inden et indgreb giver bedøvelse indholdende 0% bedøvende middel, 50% bedøvende middel eller 100% bedøvende [2]. Dvs. de ved ikke om patienten får placebo med en saltvandsindsprøjtning eller reel bedøvelse inden indgrebet.

Og det gør en stor forskel for, hvor ondt patienterne har, selvom det er det samme indgreb. Sandsynligvis fordi tandlægen bliver bekymret for, om det er en god idé at lave indgrebet hvis patienten ikke er tilstrækkeligt bedøvet - og det mærker patienten i tandlægens adfærd.

Narrativ medicin - din fortælling bliver din virkelighed

Narrativ medicin dækker over et øget fokus på patientens livshistorie og fortællinger som en væsentlige del af diagnosticering, behandling og helbredelse i behandling. Det betyder at den sundhedsprofessionelle lytter aktivt til narrativerne og derres påvirkning på adfærd.

Og vores selvbillede er vigtigt. Det betyder nemlig meget for hvordan vi behandler os selv. Jeg havde en klient, som blev ved med at sige hun var håndboldspiller, men jeg kunne ikke forstå hvornår hun spillede håndbold ud fra hendes historie. Det viste sig at det var 10 år siden hun sidst havde spillet.

Navngivning af smerter og smertefulde kropsdele kan være positivt ved at give ro, bedre håndtering, accept, magt og håb eller negativt ved at skabe frygt, give negativ selvforståelse, øget opmærksomhed og biomekanisk overfokus.

Giver navnet og label flere muligheder eller fjerner dem? Hvad betyder det for din self-efficacy? Altså din tiltro til egne evner. Nogle labels vil påvirke i større grad end andre og nogle labels ønsker man slet ikke at få på grund af alt det negative, man har hørt og som kan påvirke prognosen negativt.

Hvad fortæller dit label at du kan gøre? Hvorfor tror du, at du er i den situation, du er? Hvad tror du, der er galt? Hvad betyder det så for din adfærd? For din smertehåndtering og coping?

Forsøg at være observerende. Hvilke ord bruger du om din krop og dine smerterr? Hvordan fortæller du dig selv og andre om din situation? Både hvad der er galt og hvad du kan gøre ved det? Hvad er det du vil kunne gøre igen? Hvad er det du aldrig kommer til at kunne? Hvor ved du overhovedet fra at det er sådan?

Mange kommer til at fokusere på den faglige sandhedsværdi - er det realistisk? Men det kan være enormt svært at svare på. I forhold til din smertehåndtering og adfærd, er det sandsynligvis bedre at spørge: "Er det en hjælpsom tanke?" - det vil være det primære fokus i ACT (acceptance and commitment therapy).

Navngivning af smerter og smertefulde kropsdele kan give patienter en følelse af, at deres smerter er en del af dem og deres historie. Det kan have både positive og negative konsekvenser. For eksempel kan det hjælpe patienter med at acceptere deres smerter som en del af deres liv på nuværende tidspunkt, men det kan også føre til, at de identificerer sig for meget med deres sygdom og smerter, hvilket kan have en negativ indvirkning på deres livskvalitet og mental sundhed.

Eksempler på labels som mongolhofte, spasserhofte, lorteknæ, dårlig vs. god skulder, det skæve ben, svæklingearm, "Jeg er sådan en som", svag ryg, skrøbelig ryg, ødelagt, i stykker, nedslidt, skæv, asymmetrisk osv.

Labels kan være humorfulde, ironiske, sarkastiske, de kan skabe distance til kropsdelen og smerterne - på godt og ondt. Det vigtigste er at se på hvordan det føles for den enkelte.

Vær opmærksom på hvad du fortæller dig selv - måske ender du med at få ret.

Hvis du er nyligt knæopereret får mange besked om at du skal gå op ad trappen med det gode ben, fordi det skal til himlen. Du kan måske regne ud, hvad du skal gøre på vej ned - med det dårlige ben først, fordi det skal til helvede.

Det er sandsynligvis fredeligt at sige til de fleste, men måske er der nogen, der får et vedvarende dårligt billede af deres opererede ben. For nogle bliver labels en stærk del af derres identitet og selvforståelse.

Vi hører mange eksempler på negative selvforståelser omkring smerte fx:

  • “Jeg er så ked af hvordan jeg har ødelagt min krop".
  • "Jeg ville ønske at jeg ikke var ham med ryggen".
  • “Det ville være meget lettere, hvis vi bare kunne skære den arm af”
  • "Det kommer aldrig til at blive bedre"
  • “Min krop føles skamferet”.
  • “Min ryg er så slidt".
  • “Jeg skammer mig over at være sådan en belastning for resten af familien”.
  • “Hvis jeg havde været en hest, så havde jeg da fået en kugle for panden for længst".

Hvordan kan labels bruges positivt?

Labels kan støtte patienten i en hensigtsmæssig adfærd, hvis det ikke bliver et negativt label eller virker overdiagnosticerende [3]. Her er 4 elementer, som du kan fokusere på som sundhedsprofessionel:

1. Omfavn den ikke-specifikke regionale diagnose. Fokusér på regioner og sammemhænge mellem kropsdele, inddrag flere faktorer en kun én enkelt struktur, giv flere muligheder for bedring og forsøg at skabe håb. Undgå at skabe jagten på en specifik diagnose for kroniske smerter.
2. Fjern diagnosen, hvis risikoen er lav. Udeluk røde flag og overvej om diagnosen overhovedet ændrer behandlingen, fjern upassende diagnoser og minimér antallet af undersøgelser og tests.
3. Hvis den elektroniske medicinske journal kræver en diagnose, bør klinikeren forklare patienten, hvad diagnosen betyder - og ikke betyder. Fokusér på individets oplevelser, sæt fund op mod det aldersrelaterede forventede billede og vær opmærksom på negative overbevisninger som kan stå i vejen for hensigtsmæssig coping.
4. Husk altid, at ord kan såre. Tal aktive tilgange op og reducér fokus på specifikke strukturr - overvej i stedet for degeneration, slid, aldring, overrivning, slitage osv. - overbelastet, irriteret, forværret, opblusset mv. og hav fokus på mulige handlinger.

At se sig selv som patient

I dette studie har de undersøgt om det at være patient har en negativ effekt i sig selv - uanset om det du fejler er alvorligt eller ej [4]. De undersøgte på der er sammenhæng mellem præstation i en kognitiv opgave, smerteopfattelse og forventningen ud fra diagnosen som patient.

Deltagerne er allergikere med milde symptomer, men halvdelen adresserers som raske og den anden halvdel som patienter.

Derefter bliver de bedt om at løse den samme kognitive opgave. Patienterne som bliver adresseret som patienter præsterer dårligere i testen, hvilket antages at værer fordi de forventer at deres allergi kan påvirke koncentration mv.

Studiet finder altså tydelig forskel på om deltagerne adresseres - og derrmed opfatter sig selv - som enten raske eller patienter.

Forståelsen af lændesmerter

I dette studie undersøges hvilken forståelse sundhedsprofessionelle og patienter har på lænderygsmerter samt betydningen for den videre behandling [5]. De undersøger hvordan radiologer beskriver scanningsbilleder og hvordan disse forklaringer forstås af patienten og de sundhedsprofessionelle.

Studiet viser, at patienterne typisk ser "degenerative forandringer” som et negativt resultat forbundet med "nedslidning" og en indikation på et progressivt tab af strukturel integritet. Eksempler på sætninger brugt af patienter omfattede "rygsøjlen smuldrer", "sammenfald", "diske bliver slidt."

Patienterne i studiet har haft smerterne gennem flere år og derfor er det svært at vide hvor deres overbevisninger kommer fra, da de har modtaget forskellig behandling. Studiet peger dog tydeligt på at kommunikationen om scanningssvar har en stor betydning for det videre forløb for patienten og deres smerteoverbevisninger.

Patienters opfattelse af diagnoser

I dette studie undersøgte man hvordan diagnoser stilles og hvilken betydning de har [6]. De undersøgte især artrose (slidgigt) i knæet, da det er en diagnose, som kun bør stilles såfremt patologien ved objektivt fund også anses som forklarende for symptomerne.

I mange tilfælde har lægen blot stiller diagnosen ud fra symptombilledet fx smerter i knæ, alder og vægt. Efterfølgende tages røntgen og kun 47% af de 45-årige havde rent faktisk slidgigt i knæet - og kun 50% af disse havde faktisk smerter.

I andre tilfælde fx fibromyalgi kan patienter opleve det som en lettelse at få en diagnose, da der endelig er noget, som kan forklare symptomerne. I forbindelse med brystsmerter, ses det at på trods af der ikke er fundet noget kardiologisk galt, ender 50% med at være så hæmmede af deres smerter, at de nedsætter aktivitetsniveauet i hverdagen og ikke vender retur til arbejdet.

Studiet lægger op til at labeling kan være positivt, når patologien følger symptomerne og der kan lægges en klar behandlingsplan for den pågældende patient. Men nogle gange definerer label ikke patologien eller en irrelevant patologi.

Patienters opfattelse af ondt i lænden

I dette studie har man undersøgt hvordan forskellige diagnoser for rygsmerte har betydning for patientens forventning til forbedring [7]. Studiet er udført online, hvor man har delt patienterne op i 3 grupper:

  1. Patienter med ondt i lænden som har tendens til at søge sundhesprofessionelle.
  2. Patienter med ondt i lænden som ikke har søgt hjælp.
  3. Folk uden ondt i lænden.

Alle 3 grupper får samme spørgsmål igennem undersøgelsen, men får forskellige diagnoser fx “degenerative forandringer”, uspecifikke rygsmerter, slidgigt, diskusprolaps, forbigående rygsmerter osv.

Der findes en tydelig tendens at patienter med rygsmerter, der har opsøgt hjælp før forventer et mere negativt resultat, de er mere villige til at blive opereret eller få en second opinion. Derfor bør sundhedsprofessionelle nøje overveje hvilke beskrivelser de bruger om rygsmerter uden et specifikt traume.

Hvad betyder de rygsmerter, jeg har? Er de udtrykt for degeneration og slidgigt? Eller er de udtrykt for uspecifikke lænderygsmerter eller en enkeltstående forbigående episode? Det er to meget forskellige forståelser.

Sundhedsprofessionelles syn fibromylagi vs. langvarig udbredt smerte

I dette studie undersøgte man hvordan sundhedsprofessionelle ser på og behandler kroniske smerter hos børn [8]. Det er et online studie, hvor børn med kroniske smerter og lignende symptombillede bliver delt i 2 grupper - én med diagnosen fibromyalgi og én med diagnosen chronic widespread pain (på dansk langvarig udbredte smerter).

I studiet finder man at de sundhedsprofessionelle har tendens til at tilbyde mere behandling og sympati med de børn, der har chronic widespread pain end dem med fibromyalgi, da det menes at være af mere biomekanisk og fysiologisk karakter end fibromyalgi som er er mere psykologisk karakter.

For fibromyalgi tilbydes primært psykologisk behandling. De behandlere, der selv har oplevet kroniske smerter eller haft dem tæt på livet, har mere sympati og mindre stigmatisering end behandlere, der ikke har.

Det samme billeder gør sig også gældende med voksne patienter, hvor mange oplever stigmatisering og manglende sympati ved kroniske smerter, der menes at være af mere psykologisk karakter (eller anden psykisk sygdom).

Samtidig er fibromyalgi på flere måder en skraldespandsdiagnose, der ikke nødvendigvis giver klare løsninger. Men det skal tages seriøst for det har store konsekvenser for den enkelte.

Det minder mig om en historie, jeg hørte, da jeg holdt en workshop for en gruppe fysioterapeuter, hvor en af deltagerne fortalte, at han i patienters journaler havde set en ortopædkirurg flere gange havde skrevet FIK.

Det er en forkortelse, som fysioterapeuten ikke kunne genkende og han havde prøvet at slå den op uden at kunne finde det - og ingen kollegaer kendte til forkortelsen. Han ringede derrfor til kirurgen og spurgte hvad FIK betød, hvortil sagde, at det stod for "fis i kasketten".

På overfladen kan det måske virke sjovt at sige, men er i virkeligheden ekstremt nedladende, stigmatiserende og uempatisk at sige. På alle mulige måder vil jeg kalde det bekymrende, at man som fagperson taler om sine patienter på den måde.

Hvad kaldes dine rygsmerter?

I dette studie stillede man deltagere med og uden ondt i lænden to spørgsmål om 6 forskellige labels om lændesmerter: 1) Når du hører [1 af 6 fagudtryk], hvilke ord eller følelser får det dig til at tænke på? og 2) Hvilken behandling(er) (hvis nogen) mener du, at en person med [1 af 6 fagligt udtryk] har brug for? [9]

Svarene viste at det var forbundet med en dårlig prognose at få label diskusudbuling, degeneration og slidgigt, mens prognosen var god for hold i ryggen, ikke-specifik lændesmerte og en episode med rygsmerter.

Tanker om vævsskade var mindre almindelige for ikke-specifikke lændesmerter og en episode med rygsmerter. Følelser af usikkerhed opstod ofte for ikke-specifik lændesmerter. 28 forskellige behandlinger dukkede op for spørgsmål 2. Kirurgi dukkede især op for i forhold til diskusudbuling, degeneration og slidgigt sammenlignet med hold i ryggen, ikke-specifikke lændesmerter og en episode med rygsmerter.

Hvad dine rygsmerter kaldes påvirker hvordan du håndterer dem og dit syn på prognosen. Det er derfor vigtigt at sætte betryggende labels på, som er forbundet med positive overbevisninger og en laverrer præference for kirurgi.

Fibromyalgi som diagnose

Dette studie undersøgte om tildelingen af diagnosen fibromyalgi til personer med kroniske smerter i hele kroppen har en signifikant effekt på den langsigtede helbredstilstand, funktion og brug af sundhedstjenester [10].

I undersøgelsen blev 100 personer med fibromyalgi identificeret blandt 3.395 voksne uden for institutioner i London. Kun 28 ud af de 100 havde tidligere fået diagnosen fibromyalgi, så for 72 var diagnosen ny. Ved at sammenligne tidspunktet før diagnosen og opfølgningen efter 18 og 36 måneder blev helbredstilstand, symptomer relateret til fibromyalgi og brug af sundhedstjenester evalueret

Resultaterne viste, at fysisk funktion faldt lidt over tid og der også en statistisk signifikant forbedring i tilfredshed med helbredet og de nydiagnostiserede fibromyalgi-tilfælde rapporterede færre symptomer og større forbedringer på lang sigt.

Ingen andre forskelle i klinisk tilstand eller brug af sundhedstjenester blev observeret over tid. Konklusionen var, at en fibromyalgi-diagnose ikke har en betydelig negativ indvirkning på kliniske resultater. Selvom det er en diagnose, som har fået meget negativ omtale, så ser det altså ud til at det ikke nødvendigvis i sig selv er dårligt for patienten som label.

Diagnoser for skuldersmerter

Dette studie undersøgte diagnostiske betegnelser for skuldersmerter fx "frossen skulder", “rotatormanchet senebetændelse” og "impingement syndrom" som anvendes bredt i international forskning og klinisk praksis [11].

Det blev påvist for omkring år 2000, at kriterierne for at definere disse diagnoser for skuldersmerter ikke var ensartede. Den manglende ensartethed hæmmer kommunikationerne og forvirrer patienterne. Man har derfor forsøgt at ensarte kriterierne for diagnoserne. Sammenligning af kriterierne afslørede visse fælles træk, men der kunne ikke opnås en ensartet definition for nogen af de diagnostiske betegnelser.

Ud over mangel på ensartethed viser de nuværende betegnelser kun en moderat grad af overensstemmelse mellem observatører, dvs. forskellige behandlerre kan ikke nødvendigvis finde samme tilstand hos den samme patient.

I systematiske gennemgange viser ingen af de separate forsøg med en diagnostisk betegnelse en stor behandlingsmæssig fordel. Alt i alt er dette tilstrækkelig grund til at genoverveje anvendelsen af disse diagnoser for skuldersmerte.

Sundhedsprofessionelles valg af behandling

Dette studie undersøgte, hvordan fysioterapeuter med specialisering i ortopædi tildeler diagnostiske betegnelser og labels til patientproblemer - og hvordan disse betegnelser påvirker valget af behandling [12].

Fysioterapeuter blev bedt om at evaluere to skriftlige cases om lændesmerter og skuldersmerter. Fysioterapeuterne tildelte en diagnostisk betegnelse og vurderede vigtigheden af forskellige behandlinger for hver case.

De mest almindelige diagnostiske betegnelser var "Kombination" og "Patologi/Patofysiologi" for henholdsvis lændesmerter og skuldersmerter. De vigtigste behandlinger var styrketræning, strækøvelser, neuromuskulær genoptræning, funktionel træning og mobilisering samt manipulation.

Resultaterne viser, at fysioterapeuter med ortopædisk specialisering har lav konsistens i valdet af diagnostisk label og at label ikke ser ud til at have betydning for valget af behandling. Betydningen af selve deres label er med andre ord lav.

Vurdering af behov for operation

Dette studie undersøgte virkningen af diagnosticering og rådgivning samt interaktionen mellem diagnoser og rådgivning på det opfattede behov for kirurgi ved skuldersmerter forårsaget af rotator cuff-problemer [13].

Studiet blev udført som en randomiseret online-undersøgelse med 2.024 deltagere, der havde skuldersmerter. Deltagerne læste et scenario om en patient med rotator cuff-problemer og blev randomiseret til at modtage enten en 1) bursitis-diagnose med rådgivning baseret på retningslinjer, 2) en bursitis-diagnose med en behandlingsanbefaling, 3) en rotator cuff-overrivning-diagnose med rådgivning baseret på retningslinjer eller 4) en rotator cuff-tear-diagnose med en behandlingsanbefaling.

Rådgivningen baseret på retningslinjer inkluderede opmuntring til at forblive aktiv og positiv prognostisk information, mens behandlingsanbefalingen understregede behovet for behandling for at opnå bedring.

Resultaterne viste, at diagnosticeringsbetegnelsen som bursitis (i forhold til rotator cuff-overrivning) reducerede det opfattede behov for kirurgi samt behovet for billedundersøgelser og speciallægekonsultationer.

Rådgivningen baseret på retningslinjer reducerede også det opfattede behov for kirurgi samt behovet for billedundersøgelser, injektioner, en second opinion og speciallægekonsultationer. Det ser altså ud til at både label og den følgende rådgivning påvirker det opfattede behov for operation, hvilket er vigtigt da for mange mennesker opereres for kroniske smerter.

Begrebet kronisk smerte

Dette studie undersøger brugen af termen "kronisk smerte" som en samlebetegnelse for forskellige smertetilstande, herunder fibromyalgi, migræne og langvarige smertetilstande uden kendte årsager [14].

Forskerne argumenterer for, at betegnelsen "kronisk smerte" kan være misvisende og problematisk, da den ikke tager højde for den kompleksitet og mangfoldighed, der kendetegner langvarige smertetilstande. Brugen af kronisk smerte som label kan føre til fejlinformation og misforståelser, især når det kommer til patienter med en biomedicinsk opfattelse af smerte.

Studiet opfordrer til øget opmærksomhed og implementering af uddannelsesaktiviteter rettet mod sundhedspersonale og offentligheden for at fremme en biopsykosocial tilgang til vurdering, forebyggelse og behandling af kronisk smerte.

Overdiagnostiering og labels

Dette studie fokuserer på problemet med overdiagnosticering inden for sundhedspleje og hvordan kliniske diagnosticeringer kan medføre unødvendige skader og spild af sundhedsressourcer [3].

Forskerne fremhæver, at sport- og idrætsmedicin ikke er undtaget fra overdiagnosticering. Selvom diagnostiske labels kan give patienter en følelse af legitimisering, identitet og adgang til yderligere støtte og behandling, er der også en mørk side ved disse labels.

I sport- og idrætsmedicin er det ofte umuligt at give en præcis vævsmæssig eller patoanatomisk (strukturmæssig) diagnose. Labels baseret på mekanismer kan føre til angst, frygt og overdrivelse af symptomer. Derudover kan labels baseret på scanninger fremstå negative og føre til unødvendige og ikke-anbefalede behandlinger som kirurgi.

Forskerne foreslår, at labels kun bør anvendes ved akutte tilstande, hvor en klar diagnose kan stilles og at overflødige labels bør undgås - især når de afspejler normale fund hos asymptomatiske personer.

Forskerne foreslår også 5 spørgsmål, som behandlere bør overveje før de bruger labels:

  1. Er det et akut eller kronisk problem, der kræver evidensbaseret behandling?
  2. Er min diagnose en specifik vævspatologi eller strukturel beskrivelse, der kan være uhensigtsmæssig for patientens forståelse af deres symptomer?
  3. Hvis jeg giver en diagnose, vil det så opfordre til yderligere potentielt dyre og skadelige undersøgelser eller indgreb?
  4. Hvis jeg giver en diagnose, vil det så hjælpe eller forhindre bedring?
  5. Hvem er modtageren af mine ord?

Lyt til episode 66 om selvforståelse og smerter

Du kan høre episode 66 i Apple Podcasts her.
Du kan høre episode 66 på Spotify her.
Du kan downloade episode 66 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her:

Referencer

[1] Rubie-Davies C. M. (2010). Teacher expectations and perceptions of student attributes: Is there a relationship?. The British journal of educational psychology, 80(Pt 1), 121–135.

[2] Gracely, R. H., Dubner, R., Deeter, W. R., & Wolskee, P. J. (1985). Clinicians' expectations influence placebo analgesia. Lancet (London, England), 1(8419), 43.

[3] Friedman, D. J., Tulloh, L., & Khan, K. M. (2021). Peeling off musculoskeletal labels: sticks and stones may break my bones, but diagnostic labels can hamstring me forever. British Journal of Sports Medicine, 55(21), 1184–1185.

[4] Schwarz, K. A., Pfister, R., & Büchel, C. (2018). The being a patient effect: negative expectations based on group labeling and corresponding treatment affect patient performance. Psychology, Health & Medicine, 23(1), 99-105.

[5] Sloan, T. J., & Walsh, D. A. (2010). Explanatory and diagnostic labels and perceived prognosis in chronic low back pain. Spine, 35(21), E1120-E1125

[6] Bedson, J., McCarney, R., & Croft, P. (2004). Labelling chronic illness in primary care: a good or a bad thing?. British Journal of General Practice, 54(509), 932-938

[7] O'Keeffe, M., Ferreira, G. E., Harris, I. A., Darlow, B., Buchbinder, R., Traeger, A. C., Zadro, J. R., Herbert, R. D., Thomas, R., Belton, J., & Maher, C. G. (2022). Effect of diagnostic labelling on management intentions for non-specific low back pain: A randomized scenario-based experiment. European Journal of Pain (London, England), 26(7), 1532–1545.

[8] Betsch, T. A., Gorodzinsky, A. Y., Finley, G. A., Sangster, M., & Chorney, J. (2017). What's in a Name? Health Care Providers' Perceptions of Pediatric Pain Patients Based on Diagnostic Labels. The Clinical Journal of Pain, 33(8), 694–698.

[9] O'Keeffe, M., Michaleff, Z. A., Harris, I. A., Buchbinder, R., Ferreira, G. E., Zadro, J. R., Traeger, A. C., Thomas, R., Belton, J., Darlow, B., & Maher, C. G. (2022). Public and patient perceptions of diagnostic labels for non-specific low back pain: a content analysis. European spine journal : official publication of the European Spine Society, the European Spinal Deformity Society, and the European Section of the Cervical Spine Research Society, 31(12), 3627–3639.

[10] White, K. P., Nielson, W. R., Harth, M., Ostbye, T., & Speechley, M. (2002). Does the label "fibromyalgia" alter health status, function, and health service utilization? A prospective, within-group comparison in a community cohort of adults with chronic widespread pain. Arthritis and Rheumatism, 47(3), 260–265.

[11] Schellingerhout, J. M., Verhagen, A. P., Thomas, S., & Koes, B. W. (2008). Lack of uniformity in diagnostic labeling of shoulder pain: time for a different approach. Manual Therapy, 13(6), 478–483.

[12] Miller-Spoto, M., & Gombatto, S. P. (2014). Diagnostic labels assigned to patients with orthopedic conditions and the influence of the label on selection of interventions: a qualitative study of orthopaedic clinical specialists. Physical Therapy, 94(6), 776–791.

[13] Zadro, J. R., O'Keeffe, M., Ferreira, G. E., Traeger, A. C., Gamble, A. R., Page, R., Herbert, R. D., Harris, I. A., & Maher, C. G. (2022). Diagnostic labels and advice for rotator cuff disease influence perceived need for shoulder surgery: an online randomised experiment. Journal of Physiotherapy, 68(4), 269–276.

[14] Raffaeli, W., Tenti, M., Corraro, A., Malafoglia, V., Ilari, S., Balzani, E., & Bonci, A. (2021). Chronic Pain: What Does It Mean? A Review on the Use of the Term Chronic Pain in Clinical Practice. Journal of Pain Research, 14, 827–835.

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.

Hej, jeg er Jacob Beermann

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.
Jeg hjælper mine klienter med at opnå deres mål på en effektiv og motiverende måde. Mange af mine klienter ønsker at få bedre teknik, blive stærkere eller smertefri - og det er i høj grad min spidskompetence med min kandidatgrad (MSc.) i Smerter fra University of Edinburgh i Skotland. Uanset om d... Læs mere

Kommentarer

Tilføj kommentar

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Markdown.

  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a href hreflang> <em> <strong> <cite> <blockquote cite> <code> <ul type> <ol start type> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <hr>