Reference: Matti Christensen Meget øvet

Jeg hedder Matti, er 25 år og konkurrerer i styrkeløft i 74 kg-klassen. Mest i klassisk styrkeløft (raw), men også i bænkpres med udstyr. Samarbejdet med Jacob har bragt mange gode resultater herunder verdensrekorder, verdensmesterskaber og europamesterskaber.
Matti Christensen er den bedste dansker i klassisk styrkeløft på tværs af vægtklasser.

Tags:

Jacob og jeg startede samarbejdet i juli 2014 og vi har ikke set os bagud siden. Dengang konkurrerede jeg primært i bænkpres, men besluttede at ændre mit fokus til klassisk 3-kamp styrkeløft uden udstyr.

Derfor var det oplagt at starte samarbejdet med Jacob, som med 100% sikkerhed kunne tilføje en masse gode ting til min træning både hvad angår træningsprogram, men også optimere min løfteteknik.

Da jeg startede hos Jacob, var min 1RM i squat på 180 kg, bænkpres på 152,5 kg og dødløft på 202,5 kg - altså en total på 535 i 66 kg-klassen. Siden da er jeg gået op i 74 kg-klassen og vi har formodet at øge min squat med 78,5 kg, min bænkpres med 43,5 kg og min dødløft med 27,5 kg.

Dvs. min total er øget med 146 kg siden vi startede samarbejdet.

Nu er mine bedste løft:

  • Squat: 258,5 kg ved EM klassisk 2019
  • Bænk: 196 kg ved DM klassisk 2019
  • Dødløft: 230 kg ved EM klassisk 2018
  • Total: 681 kg ved EM klassisk 2018

Denne fremgang er sket igennem vores samarbejde, hvor vi har arbejdet målrettet med at optimere min løfteteknik til min kropsbygning, smidighed, progression i træningsprogrammet, velvalgte variationer af de store løft og undervejs har Jacob lyttet til mine ønsker, så jeg har haft indflydelse på vejen videre.

Før starten af vores samarbejde var jeg selv ganske tilfreds med min teknik i bænkpres, men squat og dødløft var noget værre rod, som ikke var gennemtænkt. Det er der i den grad sket store forandringer omkring - og det er jeg meget tilfreds med. Det viste sig, at også i bænkpres kunne jeg udvikle mig mere, så også der er jeg gået solidt fremad.

Tidligere havde jeg en helt anden mentalitet til træning, hvor jeg nærmest ikke kunne træne tungt nok. Jeg forbandt nok tung træning med styrke. Det må man sige, har ændret sig rigtig meget siden!

En ny verden har åbnet sig op, hvor jeg pludselig ikke absolut skulle træne helt til grænsen hver træning, men i stedet skulle træne oftere - og det har været positivt for min udvikling. Langsigtet og stabil fremgang, fremfor at forhaste sig.

Det skal også tilføjes, at processen igennem de sidste år, har været sindssyg hård (på den gode måde). Jeg bliver både presset, men Jacob hjælper også med at "holde mig igen”, så jeg ikke ødelægger mig selv. Den støtte og sparring betyder meget for mig.

Generelt bliver jeg gradvist stærkere og jeg er overbevist om, at der kommer mange flere kg på stangen i fremtiden. Et af de større nylige skift er at vi er gået fra snævert planlagt procentbaserede programmer med fokus på høj frekvens og volumen samt medium intensitet til at arbejde med lavere frekvens og volumen samt højere intensitet planlagt ud fra RPE/RIR, dvs. jeg vælger vægtene ud fra dagsform.

Jeg er nu den bedste danske løfter i klassisk 3-kamp på tværs af vægtklasser i historien, har vundet DM 12 gange på tværs af kategorier, sat verdensrekorder i bænkpres og europarekord i squat.

Jeg har guldmedaljer fra EM bænk 2018, VM bænk Jr 2018, VM klassisk Jr 2018, EM klassisk Jr 2017, VM bænk Jr 2013+2014.

Derudover har jeg sølvmedaljer fra EM klassisk Jr 2018 og EM klassisk Jr 2016 samt bronze fra VM bænk udstyr 2019.

Jeg har tidligere været på besøg i Jacobs podcast Stærk & Smertefri i episode 8 til en snak om livet som styrkeløfter på eliteniveau.

Læs andre referencer her.

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.

Hej, jeg er Jacob Beermann

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.
Jeg hjælper mine klienter med at opnå deres mål på en effektiv og motiverende måde. Mange af mine klienter ønsker at få bedre teknik, blive stærkere eller smertefri - og det er i høj grad min spidskompetence med min kandidatgrad (MSc.) i Smerter fra University of Edinburgh i Skotland. Uanset om d... Læs mere

Kommentarer

Tilføj kommentar

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Markdown.

  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a href hreflang> <em> <strong> <cite> <blockquote cite> <code> <ul type> <ol start type> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <hr>