Reference: Marie Kreutzmann Begynder

Kravene til den fysiske prøve for ambulancereddere indeholder blandt andet den såkaldte bronzecirkel, hvori en muskelstyrke er nødvendig. For var det især kropshævningerne og armstrækninger, der gav udfordringer.
Jeg havde 5 måneder til at blive stærkere og nå mit mål for bestå optagelsesprøven som ambulanceredder.
Derudover skulle Jacob tage med i sine overvejelser, at jeg på dagen til den fysiske optagelsesprøve, også skulle løbe en Copperstest og bestå både en svømmeprøve og en klatreprøve. Da jeg kontaktede Jacob var jeg helt utrænet og havde ikke løftet på en vægt i over 10 år, jeg havde født året inden og vi skulle derfor starte helt fra bunden af.
Jeg husker stadig alt for tydeligt mit eget svar til Jacob, da han spurgte om hvor mange armbøjninger og hvor mange kropshævninger jeg kunne tage. Han skulle jo bruge et udgangspunkt for at se hvor fokus skulle lægges i træningen. Svaret var et stort rungende 0 stk til begge dele.
Jeg kan huske, at jeg syntes det var lidt pinligt, men sådan var virkeligheden dengang og det var jo også derfor jeg havde kontaktet Jacob, for at få hjælp. Hans svar var da også, at så havde vi et udgangspunkt, og at der helt sikkert var noget at arbejde med (nok formuleret på en sød måde med blink i øjet).
Jeg oplevede Jacob som en grundig træner, der spurgte ind til både kost og træning, hvilke muligheder jeg havde for træning og hvor ofte - og omstændighederne omkring træningen. Hele forløbet og min træning blev skræddersyet til mig ud fra mine behov. Jeg modtog løbende træningsprogrammer, som Jacob havde lavet til mig efter vores samtaler omkring hvordan træningen gik og hvor udfordringerne lå styrkemæssigt og i forhold til teknik.
Vi kommunikerede over Skype og det fungerede perfekt, vi kunne nemlig dermed "mødes", selvom om afstanden imellem os var stor og selvom jeg kun havde tid sent om aftenen.
Jeg oplevede Jacob som utrolig fleksibel. Vi aftalte faste tider til at Skype sammen, men derudover havde jeg altid mulighed for at sende en mail, som altid blev besvaret grundigt. Det gjorde jeg nogle gange hvis jeg var i tvivl om jeg lavede træningsøvelserne korrekt. Jacob bad mig så sende en video, hvor han efterfølgende kom med råd og konstruktiv kritik, så jeg kunne forbedre min teknik.
Teknik var et af nøglepunkterne for Jacob i forhold til mig, da jeg var helt ny inden for styrketræning. Jeg brugte to-tre uger på kun at øve teknikken i alle øvelser, førend jeg overhovedet skulle tænke på at putte tungere vægte på. Dette har kommet mig til gode i hele forløbet at jeg udførte øvelserne på en god måde for min kropsbygning, og også den dag i dag, har mit fokus på teknikken gjort at jeg ingen skader har haft overhovedet samt er det blevet kommenteret af flere trænere senere, at jeg har en flot teknik i f. eks squat og dødløft - en teknik-grundighed jeg lærte af Jacob.
Udover at opnå en markant større muskelstyrke, så slap jeg af med alle de spændinger og smerter jeg havde i nakke og ryg. Tilmed oplevede jeg for første gang i mit liv at min krop og kropsform bevægede sig i en for mig ønskelig retning, ingen mormor-arme eller hængerøv. Det var en kæmpe bonus selvom det ikke var hovedmålet og jeg oplevede, at med den her form for træning blev alt strammet op og jeg blev tonet at se på.
Med den form jeg startede ud med og til den form jeg endte op med, på kun små 5 måneder, var der en verden til forskel. Jeg nåede ene og alene mit mål, fordi mit forløb var så veltilrettelagt af Jacob. Jacob var der som træner hele vejen igennem med råd og støtte og nye skræddersyede træningsprogrammer.
Jeg ved med sikkerhed at jeg ikke ville have klaret den fysiske prøve uden Jacobs hjælp. Bronzecirklen kom jeg igennem på fantastiske små 9 minutter, hvor max-grænsen var 15 minutter, dermed kunne jeg også vise at man som kvinde også kan følge med styrkemæssigt. Resten af prøven forløb også planmæssigt og jeg var dermed kandidat til at blive optaget på redderuddannelsen.
En måned senere modtog jeg et tilbud om optagelse på redderuddannelsen. Den bedste beslutning i mit liv.
Læs andre referencer her.
Kommentarer
Tilføj kommentarTilføj kommentar