Reference: Joakim Jørgensen Meget øvet

Efter 4-5 års ganske seriøs træning med mig selv i spidsen, ønskede jeg at tage min træning til næste niveau, og interessen for at konkurrere blev større. Styrkeløft har altid været interessant for mig, og målet blev derfor at deltage til DM i styrkeløft som mit første stævne.
Min erfaring med styrkeløft generelt var ikke særlig overbevisende, og jeg søgte derfor en kompetent og dygtig træner. Min begrundelse for valg af en coach er, at personen skal have prøvet tingene på egen krop, og dannet sig erfaring gennem sin egen træning; altså ”learning by doing”.
Valget blev Jacob, da jeg ser ham som en god ambassadør for styrkeløft og træning generelt, grundet hans store erfaring inden for området. Jacob er rigtig dygtig til at formidle hans viden, og god til at kommunikere og arbejde med mennesker – uanset niveau og erfaring. Hans egne resultater inden for styrkeløft taler også for sig selv.
Jeg kontaktede Jacob i september 2014, hvor vi drøftede mine mål, erfaring, krav til træning osv. Jeg valgte at forløbet primært skulle foregå online – dvs. kommunikation skulle foregå online, og der var personligt fremmøde en håndfuld gange.
På det tidspunkt havde jeg endnu ikke stillet op i styrkeløft endnu, men havde ønsket om at konkurrere på et tidspunkt.
Han tilrettelagde mine træningsprogrammer til punkt og prikke (jeg skulle bare lave det hårde arbejde…). Der blev implementeret træningsprincipper, som jeg aldrig selv havde drømt om at prøve, så jeg var spændt på udfaldet. Læs: Meget høj frekvens, derudover squat, bænkpres og dødløft 5 gange om ugen. Målet var selvfølgelig absolut styrke i de 3 store.
Mit klare indtryk af Jacob er, at han ved hvad han taler om, og at han brænder for det han laver.
Desuden er han meget forstående, og rigtig god til at imødekomme specifikke forespørgsler og ønsker om ens program og træning generelt.
Mit første stævne blev DM klassisk i april 2015, som jeg trænede specifikt mod cirka 6 måneder op til. Processen op til stævnet har været ekstrem lærerig, og jeg har fået meget stor forståelse for teknik – især hvor stor en rolle det spiller. Desuden har jeg til tider oplevet både store og små skavanker, som er lykkedes at overkomme.
Jeg var planlagt til at skulle konkurrere i -93 kg junior. På baggrund af mine tunge træninger op til stævnet, havde vi sammensat nogle mål for stævnedagen. Jeg kunne tydeligt mærke, at træningerne op til stævnet havde forbedret min teknik og styrke væsentligt.
På dagen endte jeg med en serie, der hed 220 kg squat, 150 kg bænkpres og 255 kg dødløft, hvilket gav en total på 625 kg som rakte til guld i alle discipliner og en overall 1. plads. Hele forløbet gik langt bedre end forventet, og jeg er super tilfreds med hele processen. En fantastisk debut!
I november 2015 blev jeg ringet op af DSF (Dansk Styrkeløft Forbund), og blev tilbudt en plads på landsholdet, hvilket jeg selvfølgelig takkede ja til.
Hør mere om Joakims hverdag i denne podcast om hverdagen som elite styrkeløfter.
Vi startede op på en meget specifik og målrettet træning mod næste DM. Jacob vidste præcis hvad han skulle arbejde med, hvilket gav mig et rigtig godt udgangspunkt for at jeg kunne forbedre mig.
Jeg kunne samtidig mærke, at de samme vægte var blevet en del lettere, end sidste år. Mine maxløft fra første konkurrence indgik i træningen op til næste konkurrence – bare meget lettere!
DM 2016 blev derfor endnu en succes, og jeg endte med en serie på 240 kg squat (20 kg PR), 155 kg bænkpres (5 kg PR) og 270 kg dødløft (15 kg PR). Dette blev en total på 665 kg og guld i alle discipliner samt en 1. plads i totalen. Jeg blev samtidig den næstbedste junior til hele stævnet.
Mine bedste resultater siden er:
- Squat: 262,5 kg ved EM klassisk i 2018
- Bænkpres 175 kg ved EM i 2019
- Dødløft: 330 kg ved VM i 2019
- Total: 757,5 kg fra VM i 2019.
Hele processen og samarbejdet med Jacob har været suverænt, og jeg kan klart anbefale ham.
Læs andre referencer her.
Kommentarer
Tilføj kommentarTilføj kommentar