Reference: Andreas Sønderstrup Begynder

Da jeg startede med at træne, fik jeg det virkelig godt. Jeg havde masser af "noob gains" og følte mig næsten som genfødt på ny. Et år efter blev jeg far og jeg glædede mig over, at jeg fortsat havde masser af energi og tid og mulighed for at træne.

I løbet af sommeren 2014 fik jeg konstateret en begyndende diskusprolaps, og jeg hverken squattede eller dødløftede i over et år, hvilket jeg var ked af. Jeg røg lynhurtig ind i et negativ tankegang omkring min egen krop og jeg vænnede mig skræmmende hurtigt til en fortælling om mig selv som ham, der nok skulle holde mig fra både squat og dødløft, fordi det var min ryg slet ikke gearet til.

Desuden kom jeg fra et hjem, hvor min mor altid har haft dårlig ryg med utallige kiropraktorbehandlinger til følge.

Jeg trænede stadig, men alle sessioner var præget af frygt for smerten og en evig følelse af kun at have givet mig halvt. Jeg kunne ikke træne ordenligt. Jeg var i forskellige behandlingsforløb - hos kiropraktor, til fysioterapi og adskillige besøg hos egen læge.

Specielt min egen læge bekræftede mig i min antagelse om, at min ryg var syg og svag, og at jeg jo bare "kunne lave lidt mere cardio i stedet for tunge løft".

Det var bare overhovedet ikke det, jeg havde lyst til eller følte gav mig nogen livskvalitet. Samtidig oplevede jeg smerter og spændthed i den ene skulder, og mine træningspas blev mere og mere begrænsede.

Jeg havde dog nogen fremgang med både kiropraktik og fysioterapi, og jeg begyndte at squatte og dødløfte igen. Men jeg kom aldrig rigtig til at føle, at min krop egentlig blev sig selv igen. Samtidig var præmissen for ubehag og frygt stadig til stede: Historien om, at min krop ville fejle eller gå i stykker, hvis jeg trænede forkert, løftede for tunge vægte eller lavede øvelser, som jeg anså for farlige.

Mødet med en anden tilgang til krop og smerter

Jeg læste første gang om Jacob og Maxer.dk via Facebook, hvor en ven havde liket et opslag. Jeg tjekkede efterfølgende hjemmesiden, og blev virkelig fascineret af den grundholdning, som både Jacob og hans samarbejdspartnere stod for: at kroppen for det første må alt det, den kan, og at de smerter, som jeg selv og mange andre gik rundt med, måske ikke var så farlige eller behøvede begrænse mine udfoldelser.

Efter første time hos Jacob opdagede jeg, at historien om min krop nok ikke var rigtig. Jacob bad mig squatte, bænkpresse og dødløfte, og tilpassede mellem sættene min teknik, så den passede til min krop. Det kom ret meget bag på mig, at jeg ikke oplevede noget nævneværdigt ubehag hverken under eller efter den time – også fordi vi egentlig ikke havde brugt så meget tid på at snakke om mine smerter.

Jeg havde fortalt om mit forløb og min oplevelse af min egen krop, og Jacobs respons var: ”Kom - lad os se på din squat”.

I de efterfølgende sessioner talte vi en del mere om både kroppens signaler generelt og min historik. Også min skulder kom under behandling. Jacob introducerede mig til en række mobilitets- og strækøvelser og gav mig egentlig bare mod på at turde bruge skulderen igen. At blive mere tryg ved at udfordre min krop - også når det gjorde ondt.

Jeg havde smerter i starten - både når jeg lavede mobilitet og bænkpressede, men Jacob justerede nogle småting hist og her i teknik og øvelsesvalg, og i løbet af en måneds tid bænkpressede jeg totalt uden smerter, og har faktisk gjort det siden.

Noget tid senere oplevede jeg begyndende smerter i det ene knæ, og jeg havde nogle uger, hvor jeg røg lidt tilbage i nogle dårlige vaner og tanker omkring ikke at stole på min krop. Jeg slækkede på min squat og begyndte at løfte lettere af frygt for smerten. Første gang hos Jacob efter smerterne var begyndt, brugte vi en del tid på at komme back to basics. Jacob kiggede på min teknik, hastighed og bevægelse i squatten og kunne lynhurtigt konstatere, hvad jeg kunne ændre i teknikken med udgangspunkt i hvor det gjorde ondt. Det justerede vi og så viste han mig nogle øvelser for hoftemobilitet.

Halvvejs i timen squattede jeg et sæt på 85% af mit max helt uden smerter eller ubehag.

Jeg har haft et fantastisk forløb hos Jacob, hvor jeg for hver gang er kommet tættere på en forståelse af min krop, dens muligheder og ikke mindst samspillet mellem min krop og min hjerne i forhold til de signaler, jeg får. Jeg har stadig perioder, hvor jeg synes, at der er noget i min krop, der gør ondt, men den oplevelse af smerte er ikke længere sat ind i en fortælling om en krop, der er ved at gå i stykker og det er ikke forbundet med frygt.

Og dét er en enorm gave at have fået, som jeg er Jacob meget taknemmelig for.

Læs andre referencer her.