Reference: Alexander von Spreckelsen Let øvet

Inden jeg valgte at starte forløb hos Jacob, havde jeg sat mig et mål; jeg ville være smertefri indenfor ét år.
Hvis jeg var blevet fortalt, at jeg efter fire sessioner over seks uger ville være komplet smertefri, stort set bekymringsfri, fuldt ud funktionel i min hverdag og i stand til at squatte og dødløfte tunge vægte uden antydningen af problemer, ville jeg have sagt; ”den er god med dig”, men det er faktisk resultatet.
Det hele startede i februar 2016, hvor jeg oplevede en form for kollaps i min ryg i et dødløft. Akut voldte det mig ingen problemer og jeg kunne fint fortsætte. Over de næste timer blev jeg tiltagende øm og immobil. Næste morgen vågnende jeg med udtalte, krampende smerter og stivhed. Jeg kunne absolut intet som involverede udnyttelsen af ryggens bevægelser eller lægge belastning på ryggen.
Smerterne og immobiliteten hang ved i flere uger. På trods af træningsfri og ekstra hvile forblev det uændret. Jeg har en tidligere fortid indenfor elitesport på landsholdholdet og internationalt niveau i basketball. Jeg har haft omfangsrige skader tidligere og jeg var derfor forholdsvist bevidst om, hvordan jeg skulle takle situationen.
Det skulle dog vise sig at blive starten på et meget langt og psykisk takserende forløb med smerter, hvor al min fysiske formåen var væsentligt indskrænket. En hverdag med smerter var reglen - og der var ingen undtagelser. Hver dag var en udfordring, og et selvvalgt krav om toppræstationer på studiet, og beslutningen om, at det ikke skulle ændre mine fremtidige målsætninger, gjorde det bestemt ikke lettere.
Alligevel - jeg følte mig som en skygge af mig selv.
Den kausale diagnose på mine vedvarende smerter og immobilitet var median diskusprolaps i overgangen mellem L4/L5 (nedre lænd) med tilhørende spinalstenose (forsnævret rygmarvskanal) bestemt ved MR-scanning. Men en diagnose kommer sjældent alene, og jeg oplevede, at en ny blev stillet lige så ofte, som jeg kom til en ny fagprofessionel i perioden februar 2016 til juni 2017.
Det skal nævnes, at jeg qua min position som medicinstuderende (lægeuddannelsen) selv er fagligt bevandret i blandt andet den humane anatomi og fysiologi samt trænet i analyse/vurdering af videnskabelig litteratur, hvorfor mange af de fænomener og modeller, som skulle forklare min smerte, virkede som intuitive og generaliserende input baseret på ingen-/ringe videnskabelig evidens.
De omfattede alt fra uens benlængde, ”ukorrekt” holdning, diskusprolaps til overbelastet iskasnerve (!!!). Jeg var skeptisk - forklaringsmodellerne gav simpelthen ingen mening for mig i forhold til mine symptomer og mit forløb - behandlerne kunne lige så godt have trukket min diagnose i en tombola. De fagprofessionelles tiltag havde haft en virkning, men effektomfanget af disse var marginal, effekten progressivt faldende og langsomt indsættende og udførslen og vedligeholdelsen besværlig.
Efter ét år blev jeg overladt til mig selv med beskeden om, at det nok aldrig ville blive bedre, og en operation muligvis kunne komme på tale hvis situationen blev værre – at der så er en tendens i den videnskabelige litteratur for ingen umiddelbar effektforskel af det invasive, risikable indgreb i forhold til placebooperationer, kom så heller ikke bag på mig.
Jeg var efterladt til mig selv med en fysisk og mental nedtur af dimensionerne, jeg ikke havde prøvet før.
Jeg valgte i juni 2017 at tage hånd om mit eget forløb, og jeg fik markant fremgang. Jeg prøvede forskellige øvelser på swiss ball, McKenzie-øvelser i et antal du ikke drømmer om, mange øvelser fra Stuart McGills bog Back Mechanisms. Men i januar 2018 ramte jeg et plateau.
Jeg besluttede at nok måtte være nok, og tiden var inde til, at jeg var nødt til at søge nye veje. Jeg havde i forvejen et flerårigt kendskab til Jacob Beermann gennem min interesse for styrketræning. Jeg tog kontakt til Jacob i april 2018 for at være sikker på at kunne starte et forløb i juni 2018.
Allerede efter første konsultation med Jacob blev jeg fuldstændig sikker på, han kunne gøre en forskel. Han er en meget behagelig person, forberedt, omhyggelig, systematisk og ikke mindst videnskabeligt funderet. Han tog udgangspunkt i mig som person og min situation, og han målrettede forløbet ud fra mine krav og betingelser, som der ikke var få af.
Han kommunikerede på bølgelængde med mig. Han tog udgangspunkt i den videnskabelige litteratur og lod det være pejlemærke for endemålet. Det indbefattede diverse smertemodeller, sammenhæng mellem anatomiske abnormaliteter og smerte samt psykologiske og sociale faktorers indflydelse på smerte. Implikationerne, vi aftalte, var alsidige og vidt favnende, da de behandlede flere områder.
Med andre ord blev der ikke kun fokuseret på genoptræningsøvelser, men faktisk i endnu højere grad på det mentale aspekt og tilgangen til smerte. Min tilgang, som efter flere år med smerter og begrænsninger var langt fra hvor jeg ønskede at være. Jeg var bekymret for min kropsholdning, min løfteteknik, om jeg skulle sidde oprejst, om jeg gik rigtigt, stod rigtigt ud ad sengen, jeg undgik at rotere ryggen, jeg følte mig skæv og havde katastrofetanker om forskellige negative scenarier.
Effekten af samarbejdet var markant og hurtigindtrædende. Jeg gik fra at frygte for, hvordan og hvornår jeg fik ondt i løbet af dagen til stort set bekymringsfrit at kunne gøre, som jeg vil både indenfor og udenfor træningscenteret. Jeg har fået magten tilbage. Jeg er blevet fuldt ud funktionsdygtig f. eks. gik jeg fra en smertefri squat i sæt af 20 kg til 140 kg og 3'ere i dødløft på 155 kg på blot 6 uger. Jeg er fri for at lave tidskrævende øvelser med henblik på at holde mig midlertidig smertefri.
Jeg har oplevet forbedringer, som jeg tidligere var begyndt at tvivle på, nogensinde ville blive realiteter.
Læs andre referencer her.
Kommentarer
Tilføj kommentarTilføj kommentar