Tip: Find let dine straps Begynder
Dette simple tip kan gøre dit træningsliv lidt nemmere. Du kender det måske. Du er til træning, er lidt træt efter squat og bænkpres. Nu skal du køre dødløft og efter et par sæt skal du bruge dine straps. Men de er ikke til at finde i din træningstaske.
Måske finder du den ene, men jagten fortsætter, for du skal jo bruge to. Derfor leder du videre efter den anden i din træningstaske, som er fyldt med alt muligt udstyr som squatsko, bælte, foamroller, håndledsbind og en proteinbar som nødration.
Spild af tid!
Jeg har et simpelt trick - måske kender du det - men ellers får du det her:
Bind dine straps sammen, så de altid findes som par og fylder mere i tasken, så de er lettere at finde.
Bind dine straps sammen
Tag enderne af hver løftestrop igennem løkken på den modsatte strap, stram dem ind og læg dem i træningstasken bundet sammen. På den måde finder du dem begge to sammen som sæt næste gang du skal bruge dem.
De fylder også lidt mere fordi de ikke ligger enkeltvis og dermed er de lettere at finde.
Det er nok lettest at forstå ud fra videoen, men for at skære det ud i pap, så gør du således med dine straps:
- Tag en ende af en strap og stik den igennem løkken på den modsatte strap.
- Gør det samme med enden af den anden strap – ind i løkken på den første strap.
- Træk i hver ende af strapsene og stram til.
Hvis du er i tvivl om hvordan du bruger straps, så se denne video, hvor jeg forklarer dig om teknikken.
Har du et godt - og hemmeligt - tip til træningen eller udstyr ala dette? Så del det herunder.