Sådan læser du en varedeklaration Begynder

Hvis du skal styre dit energiindtag og dermed kropsvægt, skal du kunne læse varedeklaration - men hvordan gør man så lige det?

Tags:

For at styre dit energiindtag, og derved din vægt, er det vigtigt at du ved hvor meget energi, du indtager gennem din kost. Ellers kan du simpelthen ikke kontrollere om du tager på eller taber dig. På stort set alle fødevarer er der opgivet en næringsdeklaration, men hvordan skal sådan en læses?

En næringsdeklaration er faktisk ikke et lovkrav, medmindre fødevaren eksempelvis er sukker- eller fedtreduceret. Indholdet af næringsstoffer er angivet per 100 gram af varen, men nogle producenter oplyser også næringsindhold per portion af varen. Mængden som defineres som en portion vil oftest også være oplyst.

Her er det vigtigt at være meget opmærksom på at disse portionsangivelser ofte er ganske lave og pas derfor på at du ikke bliver ”snydt”, da det for nogle fødevarer ikke er unormalt at indtage hvad der tilsvarer 2-4 "portioner" ifølge producenten.

Derudover er det vigtigt at huske der kan være afvigelser på varedeklarationen og det faktiske indhold i fødevaren, hvilket dog er reguleret med et fastlagte procentinterval.

Der er også forskel på hvordan forskellige aldersgrupper benytter sig af varedeklarationer og portionsstørrelser, hvor det ser ud til at den ældre del af befolkningen er mindre præcise i brugen af portionsstørrelser.

Det skal du se efter på varedeklarationen

På næringsdeklarationen kan du i første omgang se efter energiindholdet. Det er stort set altid opgivet i både kj og kcal (kilojoule og kilokalorier). Tallene er blot to forskellige måder at skrive det samme på og skal derfor hverken lægges sammen eller trækkes fra hinanden.

1 kilokalorie (kcal) svarer til cirka 4,2 kJ.

Du skal altså blot beslutte hvilken enhed du vil benytte, så alle dine udregninger passer sammen. Det mest almindelige er kcal.

Udover energiindholdet bør du kigge på indholdet af de såkaldte makronæringsstoffer: protein, kulhydrat og fedt, og eventuelt kostfibre.

Det er svært at lave en generel rettesnor for hvad en vare bør indeholde for at være optimal, da det afhænger af varegruppen og hvordan den bruges i praksis. Kigger du bag på en olie (f.eks. rapsolie), vil du se at den indeholder 3700 kJ/900 kcal per 100 gram. Det er et ekstremt højt energiindhold per 100 gram, men olie bruges ofte ikke i store mængder og derfor vil den samlede energimængde ikke blive voldsomt høj (selvfølgelig såfremt du altså ikke bruger ekstreme mængder fedtstof).

Er der ikke en varedeklaration på fødevaren, f.eks. på mange frugter og grøntsager, kan du finde næringsindholdet i de gratis apps til kalorietælling som MyFitnessPal eller på hjemmesider som Fødevaredatabanken lavet af Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Det handler om at få opfyldt din krops behov og de er individuelle alt afhængig af ens vægt, fordeling mellem muskler og fedt samt dit aktivitetsniveau. Du kan lære meget mere om hvordan du kan tage på og generelt om ernæring.

Referencer

Viola, G. C. V., Bianchi, F., Croce, E., & Ceretti, E. (2016). Are food labels effective as a means of health prevention?. Journal of public health research, 5(3).

Miller, L. M. S., Applegate, E., Beckett, L. A., Wilson, M. D., & Gibson, T. N. (2017). Age differences in the use of serving size information on food labels: numeracy or attention?. Public health nutrition, 20(5), 786-796.

Van der Horst, K., Bucher, T., Duncanson, K., Murawski, B., & Labbe, D. (2019). Consumer Understanding, Perception and Interpretation of Serving Size Information on Food Labels: A Scoping Review. Nutrients, 11(9), 2189.

Danni Hvidtfeldt er klinisk diætist og hjælper dig med at optimere din kost.

Hej, jeg er Danni Hvidtfeldt

Danni Hvidtfeldt er klinisk diætist og hjælper dig med at optimere din kost.
Jeg er uddannet cand. scient. i klinisk ernæring fra Københavns Universitet (KU) og klinisk diætist fra Professionshøjskolen Metropol i København (Ernærings- og sundhedsuddannelse i 2012). I løbet af min studietid på blandt andet SCIENCE på Frederiksberg har jeg taget uddannelsen til fitnessinstr... Læs mere

Kommentarer

Tilføj kommentar
Skrevet af Michael

Kan vi ikke blive enige om, at det er kilokalorier og ikke kalorier, energien er opgivet i.

Skrevet af Asger

Nu kan jeg se at chips, er absolut noget af det værste at spise, pga det utrolig høje kalorieindhold samt fedtindhold. - Er der andre vare i den 'usunde' kategori, som man i den grad burde holde sig fra, ligesom chips? (Is, vingummi, kager, sodavand, juice) Her tænker jeg hvis man spiser det i relativ store mængder.

Hej Asger. Det er et meget bredt spørgsmål og det korte svar er naturligvis, at der er tonsvis af fødevarer, som indeholder enorme mængder kalorier og som man derfor bør minimere indtaget af, hvis man ønsker at tabe sig. Når det så er sagt, handler det i sidste ende om at kende indholdet på de respektive fødevarer, man indtager og derefter holde sig under sit ligevægtsindtag (hvis man ønsker at tabe sig).

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Markdown.

  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a href hreflang> <em> <strong> <cite> <blockquote cite> <code> <ul type> <ol start type> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <hr>