Fjern hård hud med hudhøvl Let øvet

Med denne videos simple tips, kan du let fjerne den hårde hud i hænderne. Og det giver dig flere fordele når du træner og gerne vil have et stærkt greb.

Alle der styrketræner uden handsker (haha) har oplevet at få hård hud i hænderne. Det kommer især fra trække-øvelser som dødløft og rows - og det er også i disse løft, at det kan skabe problemer.

Hvis du ikke gør noget ved den døde hud, risikerer du at rive huden op, når du dødløfter og på den måde miste et løft, som du måske ellers havde klaret. Om ikke andet kan du gøre det for din (kommende?) kærestes skyld.

Fjern den døde hud, så den ikke irriterer dig under træningen eller kæresten, når I holder i hånden. Win-win!

Hudhøvlen klarer jobbet

Alt du skal bruge er et simpelt og billigt værktøj, nemlig en hudhøvl. Den koster omkring 80 kr. i Matas og der følger to hoveder med skæreblade i begge ender med. Derudover kan du købe fire nye hoveder for omkring 50 kr.

Hudhøvlen er skabt til at fjerne død hud og er derfor meget præcis, dvs. du skærer ikke for dybt. Dét er nemlig ofte et problem, hvis du bruger en neglesaks (tre-i-en).

Sådan fjerner du død hud med hudhøvlen

Start med at vaske dine hænder og sæt dig et sted, hvor du har godt lys. Derefter presser du hudhøvlen let ned mod huden der hvor du gerne vil fjerne død hud og fjerner forsigtigt huden i små etaper, så du ikke kommer til at skære for dybt.

Forbered dig i god tid

Fjern den døde hud fra den del af hånden, hvor du oplever problemer - for de fleste typisk ved de tre ydre fingre. Du bør ikke gøre det for ofte, da huden kan være lidt øm efterfølgende. Af netop denne grund bør du ikke gøre det dagen inden tunge løft, men forberede dig nogle dage før. Brug gerne fugtighedscreme efterfølgende.

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.

Hej, jeg er Jacob Beermann

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.
Jeg hjælper mine klienter med at opnå deres mål på en effektiv og motiverende måde. Mange af mine klienter ønsker at få bedre teknik, blive stærkere eller smertefri - og det er i høj grad min spidskompetence med min kandidatgrad (MSc.) i Smerter fra University of Edinburgh i Skotland. Uanset om d... Læs mere

Kommentarer

Tilføj kommentar

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Markdown.

  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a href hreflang> <em> <strong> <cite> <blockquote cite> <code> <ul type> <ol start type> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <hr>