Avancerede haandstand progressioner Meget øvet
Det er to øvelser, hvor vi igen tager væggen til hjælp, men forsøger at stå mest muligt uden.
Disse to øvelser er mest relevant for dig, der har helt styr på de simple progressioner og medium progressioner af håndtanden.
Formålet med at træne opspark og balance er at du skal blive helt klar til at lave den fri håndstand uden støtte. Det er den samme teknik, som du har trænet i progressionerne og kræver blot øvelse og tålmodighed.
Opsparket i håndstanden
Sæt hænderne i skuldrebredde og kig på hænderne gennem hele bevægelsen. Spark derefter langsomt og kontrolleret op.
De typiske fejl er at placere hænderne meget bredt, sparke hårdt og ukontrolleret op og bøje i ben og/eller arme.
Balance med maven mod væg
Placer hænderne cirka 20 cm væk fra væggen. Før skiftevis dine ben væk fra væggen, så du øver balancen når du står fri. Det gør du med en slags sakse-bevægelse.
De oftest sete fejl er for bred håndstand og at du starter sakse-bevægelsen før du er i balance og har står i en lige linje.
Program for avancerede progressioner
Jeg foreslår at du kører 5 sæt af hver øvelser med 5 gentagelser til hver side. Gerne et par gange om ugen. Sidste skridt er naturligvis at øve uden væggen som support.
- Håndstand, opspark øvelse, 5x5 reps/side
- Håndstand, balance øvelse, 5x5 reps/side
Du kan få det fulde overblik over hvordan du bedst muligt træner dig op til en håndstand her.
Kommentarer
Tilføj kommentarTilføj kommentar