• Q&A om smerte med Simon Kirkegaard

    Q&A om smerte med Simon Kirkegaard Let øvet

    Efter artiklen om hvad smerter er stillede I en række spørgsmål på Facebook og i videoen finder du mine svar. I vores behandlingssystem forsøger vi i høj grad at finde årsagen til smerter, men det er en meget kompleks opgave, som sjældent egentlig kan lykkes og ofte ikke tjener noget konstruktivt formål. Patienten får en diagnose - eksempelvis diskusprolaps, skoliose, Scheuermann osv. - men selvom disse kan have en effekt på smerte, så ses disse diagnoser også i høj grad hos den asymptomatiske del af befolkningen. Altså dem, der ikke har smerter. Så hvordan kan disse diagnoser egentlig siges at være årsag til smerte? Hvordan kan du forebygge smerte? Når du skal forebygge smerte, skal du bevæge dig. Og når du bevæger dig, vil du måske opleve en grad af smerte. Derfor skal du kunne svare dig selv på spørgsmålet: gør jeg skade på mig selv? Hvor mange skader varer flere år? Kender du nogle? Jeg gør ikke. De fleste skader heler sig selv relativt hurtigt. det gør din også. Hvis du stadig har ondt længe efter smerten opstod, er det næppe på grund af skade, men på grund af dit nervesystem er blevet overfølsomt og du er blevet bange for at bevæge dig. Den onde cirkel skal brydes ved at du skal bevæge dig mere - læs mere om en konkret strategi her. Netop derfor skal du kunne svare på spørgsmålet om du gør skade på dig selv. Hvis din smerte ikke er konstant, kommer tilfældigt og pludseligt - og går væk igen, så kan det være et tegn på at smerten ikke baserer sig på en skade, men at problemet i højere grad er dit nervesystem. Det, der kendetegner en akut normal skade er, at det gør ondt hele tiden - ikke at smerterne er forbigående og længerevarende. Bevægelse og smerte Når du kan svare på spørgsmålet om du gør skade på dig selv og vurderer, at det primært er nervesystemet, som spiller dig et puds, er det okay at mærke en vis grad af smerte. Men du skal ikke provokere smerten og den må ikke øges efterfølgende. Hvis øvelsen skaber smerte, så prøv at lave en regression dvs. eksempelvis et kortere bevægelsesudslag eller langsommere udførsel - for du skal bevæge dig. Smerter er ikke farlige som udgangspunkt, men skal nærmere opfattes som et handlingssignal fra hjernen om at den vurderer der er en trussel. Og den kan have mange former. Skulderen er et godt eksempel på en understimuleret kropsdel. Skulderen er et enormt komplekst led, men vi har en tendens til at fodre både hjernen og selve skulderen med meget simple bevægelser - det tror jeg er en stor fejl. Skulderen skal udfordres i bevægelser, som er varierende og komplekse. den skal lege med alsidige bevægelser fremfor simple. dvs. brug mindre tid på isoleret træning af rotatormanchetten, men mere tid på kravle, hænge, bære noget tungt, klatre osv.

  • Undgå de 8 hyppigste fejl i styrketræning

    Undgå de 8 hyppigste fejl i styrketræning Let øvet

    Der er desværre rigtig mange, som ikke ved hvordan de skal træne. Ofte nybegyndere, men faktisk ofte også folk, der har trænet i længere tid. For nogle resulterer dette i at de ikke opnår de mål, som i første omgang fik dem til at melde sig ind i et fitnesscenter - og derfor melder de sig ud. Det behøver dog ikke at være sådan. Med en række simple råd, kan du nemlig undgå de typiske fejl i træningscenteret. Dermed kan du hurtigere nå dine mål - på en sikker og sjov måde. 8 fejl i styrketræning Der findes et uendeligt antal af fejl og forskellige ting, man skal være opmærksom på i forbindelse med styrketræning - herunder har jeg udvalgt de 8, jeg oftest ser. 1. Ustruktureret træning uden mål Det første du skal gøre er, at sætte et dig et mål med din træning. Hvad er det du gerne vil opnå? Når du har gjort dette, ved du hvor du skal hen og dermed kan du planlægge hvordan du vil gøre det uden at spilde din tid på øvelser og træningsmetoder, der ikke er relevante for dig. Et kendt ordsprog lyder: If you fail to plan, you plan to fail Benjamin Franklin Det er meget sigende for dette punkt. Uden en plan, kommer du sandsynligvis ikke til at nå dine mål – og du kan uden tvivl gøre det hurtigere med den rette plan. 2. Intet fokus på teknik Når du træner med maskiner, kan du stort set kun udføre øvelser på én måde og det kan være en tryghed i starten, når du træner. Tilgengæld er udnyttet ikke lige så stort som med frie vægte hvad angår fx balance og koordination. Når du benytter dig af frie vægte er der et større element af teknik – primært for at få bedst mulige resultater, for at undgå skader kan du blot starte med en lav vægt. At fokusere på at optimere din teknik ud fra din kropsbygning eller målsætning er vigtigt for at få dig bedst muligt mod dit mål. Hvis du ønsker at løfte mest muligt vægt, er det en fordel, at din ryg er i den neutrale zone (det er ikke én position, så noget krumning bør tolereres) når du laver dødløft, at dine knæ følger tæernes retning i squat og albuerne er under stangen i bænkpres. At få god teknik, er en løbende proces, der altid er i gang – uanset niveau. Der er altid noget, man kan forbedre, så det vigtigste er, at du hele tiden efterstræbe at fastholde og udvikle god teknik i forhold til dine individuelle forudsætninger og mål med træningen. Husk på, at du skal øve for at blive bedre og det kan du trygt gøre med lav vægt. Ingen grund til at være bange for skræmmeretorikken om farlige øvelser og forkert teknik. 3. For lange pauser Når du er i træningscenteret, bør dit fokus være på at træne – ikke på at snakke med din træningsmakker eller læse nyheder på din mobil. Hvis dit mål er muskelmasse eller fedtforbrænding, bør dine pauser være cirka 60-90 sekunder mellem sæt. Det giver dig en bedre træningseffekt og samtidig sparer du tid. Hvis dit mål er styrke, anbefales det typisk at du holder 3-5 minutters pause, men på rigtigt tunge vægte, eksempelvis ved maxforsøg, kan pauser helt op til 8 minutter være nyttige. 4. Dårligt øvelsesvalg Et effektivt træningsprogram bør primært udgøres af basisøvelser, der træner alle kroppens store muskelgrupper. Derefter kan du tilføje nogle enkelte isolationsøvelser til de muskelgrupper, som du gerne vil fokusere på. Eksempelvis får dine biceps træning i både rows og pulldown, mens dine triceps bliver trænet i både bænkpres og skulderpres. Har du som fokus at få større arme, kan du efterfølgende tilføje isolationsøvelser som biceps curl og fransk pres. På den måde kan du opbygge en sund og stærk krop, mens du forebygger skader. 5. Dårlig kost Målrettet træning er det ene skridt på vejen mod at nå dine mål. Det hjælper dog ikke, hvis din aftensmad består af junkfood og din krop dermed ikke får den næring, den har brug for. Især ikke hvis dit mål er af æstetisk karakter. Hvis du gerne vil have større muskler eller være mere markeret, er kosten helt essentiel. Gennem kosten skal din krop nemlig have de byggesten, som den skal bruge til at opbygge muskler eller fastholde dem, mens du går ned i vægt. Din kost bør derfor bestå af magre proteinkilder (omkring 1,8g/kg) såsom forskellige typer af magert kød fra eksempelvis okse, lam, kylling, kalkun og svin eller fisk som laks og torsk. Du bør skære ned på de simple kulhydrater generelt og fokusere på grøntsager som blomkål og brokkoli samt samle de typiske kulhydratkilder omkring træninger (før/efter), altså eksempelvis ris, pasta og kartofler. Du skal også have sundt fedt fra eksempelvis fed fisk, nødder og avokado. 6. For meget alkohol og for lidt søvn Selvom vi lever i en udpræget drukkultur, er du nødt til at begrænse dit indtag af alkohol og få nok søvn, hvis du vil have resultater med din styrketræning. Du bør sove cirka 7-9 timer hver nat, hvilket for mange lyder relativt højt. Det er nødvendigt for at holde niveauet af stresshormoner nede og give kroppen de bedste vilkår for at præstere. 7. Er ikke smidig nok Uanset hvad dit mål med træningen er, er det vigtigt, at du holder dig skadesfri. En af de store forudsætninger for at du kan det, er at du er god til at bevæge dig. Det kan du kun være, hvis alle dine led kan bevæge sig i sine fulde bevægelsesbaner, dvs. at du er smidig. Desto mere usmidig du er, desto længere tid bør du bruge på smidighedstræning. Det betyder dog ikke at mere smidighed altid er bedre. Din træning bør ikke være for ensidig. Det er bedst, hvis du har et element af leg og udforskelse som en del af din træning – det kan eksempelvis være en del af opvarmningen, hvor du uden ekstra belastning kan mærke hvordan din krop reagerer på akavede bevægelser og positioner. 8. Mangel på variation Din krop vænner sig hurtigt til de belastninger, som du udsætter den for under styrketræning. Altså den konditionerer sig til den work load, som du påvirker den med. Derfor kan du med fordel variere i faktorer som antal kg, sæt, reps, tempo osv. - du behøver ikke skifte dit træningsprograms øvelser hele tiden, men øvelsesvalg er selvfølgelig også en faktor. Variationen resulterer i at kroppen igen er nødt til at tilpasse sig og dermed sikrer du en konstant udvikling, hvor musklerne nedbrydes og derefter bygges op igen – gerne stærkere og større. Lad dig inspirere på disse hjemmesider jeg anbefaler. Har du selv lavet eller set andre lave nogle fejl, som jeg ikke har nævnt? Så lad os snakke om dem i kommentarerne herunder!

  • 3 effektive core-øvelser

    3 effektive core-øvelser Let øvet

    Det er bedre at du bruger tiden på udfordrende maveøvelser end at lave 1000'er af gentagelser af lette øvelser. I denne video får du tre fantastiske øvelser, som alle udfordrer din core og sikrer at du opnår gode resultater. 1. Dead bugs Du kan forestille dig, at øvelsen ser ud lidt ligesom en bille, der ligger på ryggen og spræller. Først peger du begge arme lige op i luften og dernæst løfter du benene op med 90 graders bøjning i både hofte og knæ. Inden du begynder bevægelsen skal du sørge for at din lænd har kontakt til gulvet - det skal den hele tiden have. Derefter sænker du langsomt venstre arm og højre ben (altså diagonalt) ned mod jorden indtil de er 1 cm over. Her holder du spændet og kører dem derefter langsomt tilbage. Derefter skifter du til den modsatte side, mens du konstant holder spændet. Tilføj eventuelt vægt som progression, men ellers kan du blot udføre øvelsen langsomt og øge antallet af gentagelser. 2. Knee tuck Denne simple øvelser kræver blot en swiss ball eller et sæt slynger (såsom TRX, Mobile Fit osv.). Du bruger især mavemusklerne og dine hoftebøjere samtidig med at du skal modstå rotation. Først sætter du håndfladerne i gulvet og skinnebenene på bolden (eller fødderne i slyngen). Derefter trækker du dine ben op mod dit bryst og fører dem langsomt tilbage til udgangspositionen, der minder om en armstrækningsposition. 3. Toe touch / v-situps Denne øvelse bliver både kaldt toe touch og v-situps - jeg synes egentlig at førstnævnte, altså toe touch, er det mest rammende navn. Du starter øvelsen liggende på ryggen og skal få dine strakte arme og ben til at mødes på midten. Det vil sige, du skal løfte din overkrop lidt op og samtidig holde spændet i maven. I den excentriske fase bør du holde igen ved at køre arme og ben langsomt ned, så det ikke blot bliver et spørgsmål om at skabe mest muligt moment og cheate dig igennem øvelsen.

  • Glute bridge

    Glute bridge Let øvet

    Øvelsen glute bridge har vundet indpas i de sidste år især gennem the Glute Guy, Bret Contreras, der - som navnet antyder - er en stor fortaler for målrettede øvelser for ballerne. Derudover bliver glute bridge hyppigt brugt i skadesforebyggende træning og hvis man har svært ved at aktivere sine baller. Sådan laver du glute bridge Først lægger du dig på ryggen, evt. på en måtte. Dernæst placerer du fødderne i cirka skulderbredde lidt foran kroppen og laver så ekstension i hoften ved at presse hælene ned igennem gulvet. I toppen holder du spændet i 1 sekund og sænker derefter hoften langsomt til udgangspositionen. Du skal som udgangspunkt primært mærke denne øvelse i ballerne, da det primært er en balleøvelse. Du vil dog sandsynligvis også mærke den i lænd og/eller baglår - det er helt okay, men fokus bør være på ballerne. Hvis du gerne vil lære mere om balletræning, så er denne podcast-episode om bootybuilding lige noget for dig. Øg belastningen over tid Når du har styr på den simple teknik, bør du øge belastningen, så du skaber en jævn progression over tid. Det kan du meget simpelt på en af disse to måder: Håndvægt - fokuspunkter er de samme som uden vægt, læg håndvægten over hoften og støt den med hænderne. Stang - teknikken er igen den samme, placér stangen over hoften (evt. med pude på) og støt den med hænderne. Når du har lavet glute bridge i en længere periode med øget belastning, kan et godt næste skridt være hip thrusters, som har et øget bevægelsesudslag. Læs også hvordan du kan få en lækker røv.

  • Opvarmnings 8'eren

    Opvarmnings 8'eren Let øvet

    De vil gøre dig klar til selve træningen samtidig med at de vil forbedre din mobilitet. Programmet indeholder øvelser til både over- og underkroppen - og jeg kalder det for opvarmnings 8’eren. Formålet med opvarmning er både at øge performance og sænke risikoen for skader. Opvarmning til styrketræning En god opvarmningsrutine er vigtig, da det får leddene igang, øger kropstemperaturen (mange processer i kroppen fungerer bedre ved højere kropsvarme) og sænker risikoen for skader. Tidligere har jeg blandt andet lavet nogle videoer omkring hvordan du forbedrer din mobilitet i overkroppen og underkroppen. Denne video indeholder 8 nye øvelser og er altså for hele kroppen. Opvarmningsprogrammet er baseret på jeres svar på mit spørgsmål på Facebook om hvor lang tid I helst vil bruge på opvarmningen. De fleste af jer ville enten helst bruge mellem 10 og 20 minutter eller højst 10 minutter. Opvarmning til styrketræning er typisk inddelt i tre faser: Den generelle opvarmning Den ledspecifikke opvarmning Den øvelsesspecifike opvarmning Den generelle opvarmning Hvis du føler det er mest behageligt at starte med en konditionspræget aktivitet som gang, løb, cykling, sjippe, ro, crosstrainer eller lignende, så kan du gør det før selve opvarmningsprogrammet. Det kaldes typisk for den generelle opvarmning. Kropstemperaturen øges, hvilket gør at flere processer i musklerne og nervesignaler løber hurtigere. Koordinationen forbedres Kredsløbet øges og blodkarene udvides i de arbejdende muskler Leddene smøres og ledbrusken opsuger ledvæske Den ledspecifikke opvarmning Herefter følger typisk den ledspecifikke opvarmning, også kendt som mobilitetstræning, hvor du fokuserer på de muskelgrupper, som du skal træne. Her arbejdes med yderpositioner under fuld kontrol og din bevægelighed kan over tid forbedres eller fastholdes. Den øvelsesspecifikke opvarmning Når du starter med en øvelse i styrketræningen, starter du typisk med lav vægt og stiger hvert sæt til din arbejdssæt. Dette kaldes for den øvelsesspecikke opvarmning. Kort eller lang opvarmning Personligt er jeg fan af at starte et stopur og derefter køre øvelserne igennem uden pause imellem, hvor jeg bruger 1 minut per øvelse. Hvis jeg har travlt, kører jeg programmet igennem én gang - altså en kort 8 minutters opvarmning - og hvis jeg har god tid, kører jeg programmet to gange - altså en lidt længere 16 minutters opvarmning. Du bør selvfølgelig tilpasse tiden per øvelse, så det passer med den tid, du har til rådighed. Du kan naturligvis også køre opvarmningsprogrammet igennem på helt klassisk manér ved at lave 1-3 sæt af hver øvelse med 8-12 gentagelser. Husk på, at det vigtigste med din opvarmning inden styrketræning er, at den er dynamisk - dvs. der skal være bevægelse. Hvis du vil lave statisk udstrækning anbefales det typisk, at du gør det efter du har styrketrænet. Opvarmningsprogrammet før styrketræning Programmet består af disse 8 øvelser, som sørger for at du kommer hele kroppen igennem. 1. Frog-positioner / Frøen Udforsk forskellige positioner, hvor du starter med knæ og fødder placeret smalt, mens du arbejder hoften tilbage. Du skal forsøge at holde ryggen ret og i bundpositionen kan du tilte bækkenet både anteriort (frem) og posteriort (tilbage). Derefter arbejder du både knæ og fødder bredere ud, så sværhedsgraden bliver større. Det er især fleksion i hoften, du arbejder med. 2. 9090 thorakal rotation Du ligger på siden med 90 grader i hoften og 90 grader i knæet. Den nederste arm strækker du frem foran dig. Rotationen foregår mod den øverste side med øverste arm strakt mens du ser efter din hånd. Du skal forsøge at slappe af og få arm samt bagskulder mest muligt ned i gulvet uden at dine ben løfter sig. 3. Dynamisk couch stretch Placér dit bagerste knæ tæt ind til en væg med vristen strakt op ad væggen. Derefter skal du sætte det forreste ben op i en lunges-position. Du kan eventuelt støtte dig til dit forreste ben eller en boks, hvis du har behov for det i starten. Nu skal du spænde i ballerne, hvorefter du skal arbejde dig frem og tilbage, ud mod siderne, strække armene overhovedet, rotere hen mod det bøjede ben, væk fra det - altså med andre ord udforske alle retninger. Du kan også variere skridtlængden. 4. Shinbox switch I denne øvelse arbejder du med rotationen i hoften. Den ene side laver intern rotation, mens den anden laver ekstern rotation. Start med en relativt bred fodplacering, sæt dine strakte arme i gulvet tæt bag dig og forsøg at holde overkroppen oprejst mens du fører knæene ud mod samme side. Næste skridt er at lave øvelsen uden støtte fra hænderne. 5. Dynamisk blackburn / Svømmeren Nu er fokus på overkroppen, især skulderen, hvor du liggende på maven laver en brystsvømningslignende bevægelse. Forsøg at øge ROM for hver gentagelse med fokus på at trække skuldrene tilbage - ikke ved at bøje i albuen. 6. Thorakal hund / Bord Start i armstrækningsposition, træd ind under kroppen med det ene ben og slip modsat arm. Når du har roteret, skubber du hoften op og forsøger at gøre overkroppen lige. På den måde arbejder du både med hoften og den thorakale del af ryggen. 7. Inch worm / Ormen I denne øvelse arbejder du både med skuldre, den thorakale del af ryggen og stort set hele bagkæden, dog især baglårene - samtidig med din core bliver aktiveret. Du starter stående med hænderne i gulvet. Herfra går du ud til du næsten er helt nede ved gulvet, hvorefter du med strakte ben går så tæt frem imod dine hænder, du kan mens du skubber hoften op og forsøger at holde ryggen ret. 8. Duck walk / Anden Det virker utrolig simpelt, men er faktisk relativt hårdt for de fleste. Sæt dig ned i bunden af squat…og gå en tur. Du kan variere mellem bred og smal stand - og når du virkeligt vil presse dig selv, tager du hænderne bag hovedet og forsøger at holde overkroppen mest muligt oprejst. Jeg håber, at du synes om opvarmingsprogrammet og husk på, at du altid kan finde inspiration til andre mobilitetsøvelser.

  • Fjern hård hud med hudhøvl

    Fjern hård hud med hudhøvl Let øvet

    Hvis du ikke gør noget ved den døde hud, risikerer du at rive huden op, når du dødløfter og på den måde miste et løft, som du måske ellers havde klaret. Om ikke andet kan du gøre det for din (kommende?) kærestes skyld. Hudhøvlen klarer jobbet Alt du skal bruge er et simpelt og billigt værktøj, nemlig en hudhøvl. Den koster omkring 80 kr. i Matas og der følger to hoveder med blade i begge ender med. Derudover kan du købe fire nye hoveder for omkring 50 kr. Den er skabt til at fjerne død hud og er derfor meget præcis, dvs. du skærer ikke for dybt. Forbered dig i god tid Fjern den døde hud fra den del af hånden, hvor du oplever problemer - for de fleste typisk ved de tre ydre fingre. Du bør ikke gøre det for ofte, da huden kan være lidt øm efterfølgende. Af netop denne grund bør du ikke gøre det dagen inden tunge løft, men forberede dig nogle dage før. Brug gerne fugtighedscreme efterfølgende.

  • Hvad er god teknik?

    Hvad er god teknik? Let øvet

    Det er to parametre, som jeg hørte Mathias Kristiansen bruge i et oplæg til landsholdssamling i styrkeløft i 2014,.der siger noget om hvad god teknik bør indebære. God teknik er effektiv og minimerer skadesrisikoen I hver sin ende af en skala finder du disse to parametre, som ikke nødvendigvis er modstridende - men de kan være det især i starten af din træningskarriere. I den ene ende finder du effektivitet altså at du skal kunne løfte tungt med god teknik. En effektiv teknik er en teknik, der passer til din kropsbygning og til dit mål - uanset om det er at løfte flest mulige kg eller at stimulere en bestemt muskel. Medmindre du konkurrerer, er der ingen regler for hvordan øvelser som squat, bænkpres og dødløft skal udføres, så du har rig mulighed for at tilpasse teknikken. I squat og dødløft er det en klar fordel at få stangen til at bevæge sig lige op og ned hvis du vil løfte tungest mulige vægte. I bænkpres vil det være gavnligt at ligge stabilt på bænken og gøre vandringen kortere. Læs om hvordan du kan tilpasse teknikken til din kropsbygning i squat. I den anden ende finder du skadesrisiko altså at du skal minimere skadesrisikoen med god teknik. Det indebærer typisk at du holder dig i den neutrale zone fremfor yderpositioner, men vil være forskellige for hvert løft og individuelt for hver person. Det vigtigste er - i modsætning til hvad mange tror - sandsynligvis ikke blot positionen, men at du over tid vænner dig til positionen, så du bliver stærkere med netop din ønskede teknik. Dermed er det let at forstå, at en af de vigtigste parametre er træningsdosering. Mange har en tendens til at træne så hårdt som muligt hver gang, når det egentlig handler om at træne så hårdt du bør. Lyt til episode 3 af min podcast Stærk & Smertefri: Hvorfor træner du så tungt?. Derudover kan du sørge for tilstrækkelig opvarmning, søvn og varieret bevægelse, der fremmer din mobilitet og koordination. Nogle gange er disse to yderpunkter ikke forenelige på kort sigt. Eksempelvis vil en begynder i dødløft ofte kunne løfte mere uden at tænke over teknikken, men det er ikke sikkert at dén teknik vil være mest effektiv på længere sigt. Du må altså overveje hvilken betydning din teknik og mængde af træning har på både kort og lang sigt. Ønsket på lang sigt er, at du kan få de to ender til at mødes - altså at du løfter effektivt med minimal skadesrisiko. Du kan bruge denne skala til at vurdere din teknik og dermed finde frem til hvad du bør fokusere på. Har du hørt eller læst om mit udtryk [“Alt hvad din krop kan, må den”](](https://maxer.dk/staerk-smertefri/alt-hvad-din-krop-kan-maa-den)? Denne tankegang kan være med til at give dig mere frihed med din krop og til at finde en teknik og træningsdosering, der passer til din krop, så den holder sig stærk og smertefri.

  • Det ligger i min træningstaske

    Det ligger i min træningstaske Let øvet

    Det er ikke sikkert du har behov for det hele, så brug videoen som inspiration til hvad du bør have i din træningstaske. De forskellige ting bruger jeg til opvarmning, træning, mobilitet osv. Tasken er en North Face Duffel Bag i medium, der også kan bruges som håndbagage når du flyver. Udstyr i min træningstaske Kamera - film dig selv løfte og tjek din teknik. Du kan evt. bruge din mobil Lacrossebolde - enkelte til foamrolling på bryst og baller samt to tapet sammen til den thorakale del af ryggen Flade sko - jeg har Nike Free, et alternativ kunne være Adidas Handball Spezial. God til opvarmning, hjælpeøvelser mv. Squatsko - jeg bruger Adidas Adipower til squat og bænkpres Foamroller - jeg har Rumble Roller i sort, som er den hårde variant Håndledsbind - til presseøvelser som bænkpres Shorts eller tights Neoprenshorts - til squat og sumo dødløft for at holde hoften og lysken varm Knævarmere (knee sleeves) - jeg bruger Tommy Kono. Rehband eller SBD er også gode. Bælte - jeg har Wahlanders, ikke brug det for ofte, men fx fra 80% og op, Elastik - en lille og medium til træningsøvelser, mobilitet mv. Straps - til langsom dødløft og diverse trækkeøvelser Kuglepen - til at føre logbog, tage notater og naturligvis skrive autografer Det er hvad jeg har liggende i træningstasken. Hvad har du i træningstasken, som jeg ikke har? Giv mig noget inspiration!

  • Bælte i styrketræning

    Bælte i styrketræning Let øvet

    Der findes mange forskellige typer af træningsbælter til styrketræning afhængigt af hvad formålet med bæltet er. Altså om du primært skal bruge det til styrkeløft (squat, bænkpres og dødløft), vægtløftning (træk og stød), genoptræning eller bodybuilding. De mest gængse typer af bælter er: Bælter af syntetisk stof (giver minimal støtte, bruges oftest i bodybuilding, umiddelbart unødvendig) Læderbælter hvor den ene halvdel er bred og den anden smal eller smal hele vejen (giver støtte, bruges oftest i vægtløftning og bænkpres) Varmebælter af neopren (giver varme og kan bidrage til smertelindring, bruges oftest i forbindelse med genoptræning, unødvendig) Læderbælter med samme bredde hele vejen rundt og metal/lever-spænde (giver størst støtte, bruges oftest i styrkeløft) Hvis dit mål er styrkeløft, eller at du primært vil bruge bæltet til squat- og dødløftvarianter, bør du altså købe et solidt stift læderbælte som er 11-13 mm tykt, har en jævn bredde hele vejen rundt og har metalspænde. Jeg anbefaler som udgangspunkt Wahlanders eller et originalt bælte fra Titan, Inzer eller SBD. Læs mere om godkendte bælter i IPF her. Grunden til at bæltet i vægtløftning er smallere foran og gerne også tyndere er, at man i startposition sidder markant dybere i hoften end i styrkeløft, hvorfor et bredt bælte kan komme i klemme mellem hoften og ribbenene. Der findes forskellige typer af spænde og forskel på hårdheden af bæltet (stift vs. blødt) - det er primært en smagssag, hvad du vil foretrække. Hvorfor bruge bælte i styrketræning? Indenfor styrketræning bruges bælte mange grunde, men jeg især vil fokusere på hvordan bæltet kan give dig øget stabilitet, tungere og mere effektive løft. Jeg vil altså ikke beskæftige mig med reduceret skaderisiko gennem at “støtte ryggen”, at holde lænden varm, lindre ømhed og smerte - og andre grunde du måske har hørt. Bæltet gør dig i stand til at løfte mere i øvelser, hvor rygstyrken og stabiliteten i overkroppen er en begrænsende faktor. Det vil sige eksempelvis øvelser som squat, front squat, konventionel dødløft og sumo dødløft. Du vil dog opleve, at bæltet også kan bruges i øvelser som military press, bænkpres og andre frivægtsøvelser, men dog med en lavere effekt, da det ikke i samme grad af kropskernen, som begrænser belastningen. En af de grundlæggende funktioner ved bæltet er, at det øger det intraabdominale tryk, altså et øget spænd i maven, som stabiliserer rygsøjlen, når du løfter. Når du bruger bælte på max-vægte vil du kunne løfte mere end du ville kunne uden og bruger du det på submaksimale vægte, vil du kunne løfte både bedre teknisk og lettere. Det betyder dog langt fra at bælte er et must. Størstedelen af din træning bør være uden bælte. Hvornår bæltet skal bruges Mange, som køber et bælte ender med at bruge det altid - og det er en stor fejl. I starten bruger du det måske kun i squat, pludseligt bruger du det også i rows. En dag kommer det på i biceps curl og før du ved af det har du bæltet på både når du kører bil og køber ind i det lokale supermarked. Du bør først bruge bæltet fra omkring 80% af din 1RM (den maksimale vægt, som du kan løfte 1 gang) - eller når det påvirker din teknik negativt, at du ikke bruger det. Men undgå at blive afhængig af dit bælte. Hvordan virker bæltet? Bæltet virker ved at øge bugtrykket, det såkaldte intraabdominale tryk. Dette sker når luften i bugen komprimeres af at de omkringliggende muskler trækker sig sammen. Resultatet er en mere stabil kropskerne, som i højere grad kan modstå fleksion, altså krumning af rygsøjlen. Meget simpelt forklaret, kan det siges, at bortset fra transversus abdominis (de indre tværgående mavemuskler) trækker mavemusklerne ryggen mod fleksion. For at modstå dette, aktiveres blandt andet erector spinae og mulitifidi. Dermed bliver rygsøjlen trukket i to modsatte retninger og stabiliseres. Der er lavet nogen forskning på brugen af bælter i styrketræning, men ikke på en måde så resultaterne er overførbare i den grad man kunne håbe på for den veltrænede person med god teknik. Ideelt set skulle det være studier på trænede udøvere, som faktisk bruger bælte, i en for styrkeløftere relevant IPF-dybde med en stiv stang og jernskiver og for vægtløftere en vægtløfterstang med bumperplates. I modsætning hertil kan eksempelvis nævnes McGill et al. 1990, som benyttede sig af 70-90 kg på stangen, hvilket næppe kan sammenlignes med løft på flere gange kropsvægt. Et studie af Zink et al. 2001 er mere relevant. Her var belastningen 90% af 1RM, bæltet 8 mm tykt og havde en jævn bredde hele vejen rundt. Dybden er dog problematisk, nemlig til lårene var parallelle med gulvet. Resultaterne viste, at deltagerne løftede hurtigere med bælte end uden og at bevægelsesbanen blev 5% længere og en 25% anteriorforrykning af stangen i bunden, hvilket mildest talt gør bevægelsen meget ineffektiv. Flere studier har dog vist at på submaksimale belastninger, løftes vægtene hurtigere både eksentrisk og koncentrisk - hvis løfteren altså strammer bæltet tilstrækkeligt og aktivt spænder ud mod bæltet for at øge bugtrykket, hvilket leder mig til næste afsnit. Sådan bruger du bæltet Tag en dyb indånding, hold vejret. Dette kaldes valsalva-manøvren og øger i sig selv både det intraabdominale (bughulen) og det intrathorakale (brysthulen) tryk. Dét øger stabiliteten. Derefter skal du spænde mavemusklerne og spænde dem ud mod bæltet. Bæltet giver dig øget bugtryk både gennem at du spænder mavemusklerne ud imod det, men også ved at det sidder stramt og dermed komprimerer både luft og væv omkring din kropskerne. Det er med andre ord vigtigt at forstå, at du ikke blot skal spænde bæltet stramt og slappe af, men aktivt fylde mellemgulvet med lift og presse bugmuskulaturen ud mod bæltet. Bæltets placering må du eksperimentere lidt med, da det i nogen grad kan være individuelt hvor det giver dig bedst spænd. Typisk anbefales det at placere bæltet i den sektion, hvor du mister spændet ved tunge løft. Slutteligt vil det altså sige, at du med et godt bælte kan træne hårdere med mere vægt, god teknik og reduceret skadesrisiko. Det er dog ikke en nødvendighed, men et godt hjælpemiddel til dig, der gerne vil løfte tungere vægte. Eksperimenter med placeringen og brug det kun fra cirka 80% af din 1RM. Godkendte bælter i styrkeløft (IPF) Tidligere var det blot det tekniske reglement, som skulle overholdes før at et bælte var godkendt i IPF. Sådan er det ikke længere. På grund af blandt andet behovet for større sponsorater, skal bælter (på samme måde som løftedragter) være af godkendte mærker. Da der har været en særregel i Danmark i de sidste år, gælder dette ved nationale stævner først fra 1. januar 2017. Dette holdes løbende opdateret på IPFs hjemmeside og du kan altid tjekke de specifikke godkendte typer udstyr her. På nuværende tidspunkt (21/4/2016) er bælter fra disse mærker (og som samtidig overholder de tekniske regler) som udgangspunkt godkendt: Eleiko Wahlander Lifting Large Inzer Titan Metal SBD StrengthShop Beast Genetics Bukiya Best Belts Iron Tanks

  • Undgå søvnproblemer med f.lux

    Undgå søvnproblemer med f.lux Let øvet

    I 2012 udsendte the American Medical Association's Council on Science and Public Health denne udtalelse om brugen af forskellige elektroniske enheders effekt på søvn: Eksponering overfor blåt lys om aftenen og natten, herunder brug af elektroniske enheder, kan forstyrre din søvn eller forværre søvnforstyrrelser og søvnproblemer. Denne negativ effekt kan minimeres ved at anvende mere rød belysning soveværelset - samt på elektroniske enheder. Den problematik adresserer og løser det gratis program f.lux. Det findes til Windows, Mac og iPhone/iPad. Hvis du, som jeg, har Android, kan jeg anbefale appen Twilight, som har samme funktion og også er gratis. Apple har med iOS 9.3 introduceret funktionen "Night Shift", som har samme funktion. Sådan virker f.lux Din computerskærm er designet til at se ud som solen rent lysmæssigt og ser derfor godt ud om dagen. Men når du bruger den om natten, bør farvespektrummet ikke været sådan. Det vil nemlig påvirke din søvnkvalitet negativt. Måske kan du genkende det fra reaktionen du får, hvis du om natten ser på din mobil eller computer - du bliver næsten blindet. Det ordner f.lux. Programmet tilpasser nemlig farverne på din computerskærm til tidspunktet på dagen. Dvs. lyset er varmt om natten og som sollys om dagen. Dermed undgår du det blå lys fra skærmen på de tidspunkter af døgnet, hvor du egentligt ikke bør udsættes for dette lys. Du kan indstille f.lux til forskellige typer af lys og hvis du indtaster hvor du bor, vil programmet indstille sig til solopgang og -nedgang netop der. Når du først har lavet disse indstillinger skal du ikke gøre mere - nu klarer f.lux hele lysjusteringen automatisk i løbet af dagen og natten. Det blå lys påvirker din søvn En del forskning tyder på at det blå lys er med til at holde dig vågen om natten. Studierne omkring dette startede for mange år siden i forbindelse med fugletræk (fuglenes årlige bevægelser mellem opholdssteder). Sidenhen er det fortsat målrettet hos mennesker, hvor blandt andet fundet af en fotoreceptor i øjet, kaldet melanopsin, bør nævnes. De retinale ganglieceller blev opdaget for kun 15 år siden og indeholder netop melanopsin, som er følsom over for et snævert bånd af blåt lys i 460-480 nm rækkevidde - og de har en effekt på søvn, som fortsat undersøges. Nogle forskere mener, at en gennemsnitlig person, der læser på sin tablet i et par timer før sengetid kan opleve, at deres søvn bliver forsinket med omkring en time. Det er i høj grad individuelt og forskningen på dette felt vil sandsynligvis vise os en lang række resultater og sammenhænge, som vi ikke kender til på nuværende tidspunkt. Jeg har brugt f.lux med kunder gennem nogle år nu og flere rapporterer om en følelse af forbedret søvn. PS: Vidste du at mere søvn påvirker smertefølsomheden?

  • Bøger om styrketræning og kost

    Bøger om styrketræning og kost Let øvet

    Året hedder 2017 og der ligger mere indhold på nettet nu end nogensinde - også af høj kvalitet om styrketræning. Du kan naturligvis komme rigtig langt på nettet ved at læse diverse artikler, se videoer mv., med med en god bog får du ofte et snævert emne solidt afdækket uden at skulle forbi 13 forskellige hjemmesider. Hvis du foretrækker hjemmesider, så læs mine anbefalinger her Der findes enormt mange bøger, hvorfor jeg med denne oversigt vil forsøge at give dig et par titler at starte din søgning ud fra. Mit simple råd (som denne liste også er baseret på) er, at du bør gå efter evidensbaserede bøger - naturligvis gerne let implementerbare - men undgå broscience fra bodybuildere som Arnold på trods af de kan virke motiverende. Styrketræning Denne kategori består af bøger, der fokuserer på selve styrketræningen. Altså øvelser og deres udførsel, træningsprogrammer og deres opbygning og den generelle forståelse for hvilke parametre i træningen, som har størst betydning på styrkeudvikling og muskelvækst. Først og fremmest vil jeg naturligvis foreslå min egen bog STÆRK, der klæder dig på fra A-Z: STÆRK - Jacob Beermann Only the Strong Shall Survive - Bill Starr Practical Programming for Strength Training - Mark Rippetoe Starting Strength - Mark Rippetoe Maximum Strength - Eric Cressey Functional Training for Sports - Mike Boyle Advances in Functional Training - Mike Boyle De avancerede for nørderne Disse bøger vil du se nævnt utallige gange, hvis du begynder at søge flere bøger omkring styrketræning og mekanismerne bag. De er mere teoretiske og på et højere niveau end de ovenstående bøger, men du vil utvivlsomt lære rigtig meget ved at læse dem. Designing Resistance Traning Programs - Steven Fleck & William Kraemer Serious strength training - Tudor Bompa Science and Practice of Strength Training - Vladimir Zatsiorsky & William Kraemer Periodization Training for Sports - Tudor Bompa Supertraining - Mel C. Siff Periodization: Theory and Methodology of Training - Tudor Bompa & Gregory Haff Kost og ernæring "Uden mad og drikke, duer helten ikke". Derfor skal du naturligvis også udbygge din viden om kost og ernæring. Disse bøger giver dig både et indblik i hvordan kroppen reagerer på forskellig næring, men også mere konkrete bud på hvordan du kan sammensætte din diæt. Slut med forbudt - Morten Svane & Morten Elsøe The Muscle & Strength Nutritional Pyramid - Eric Helms Menneskets ernæring - Arne Astrup Girth Control - Alan Aragon Mindless Eating - Brian Wansink The Hungry Brain - Stephan J. Guyenet A Guide to Flexible Dieting - Lyle McDonald The Gluten Lie - Alan Levinovitz Human ernæring - Gustav Nedergaard Anatomi og fysiologi Hvis du sætter pris på at vide mere om hvordan kroppens forskellige dele hænger sammen, så er anatomi og fysiologi to spændende områder at kaste sig over. De to første bøger er relativt simple og praktisk orienterede - og vil give dig et godt grundlag for at forstå hvilke øvelser, du skal lave og hvorfor. Anatomy & Physiology For Dummies - Donna Rae Siegfried & Maggie Norris Anatomy Without a Scalpel - Dr. Lon Kilgore Menneskets fysiologi - Bente Schibye & Klaus Klausen Smerte, prehab og rehab De fleste, som træner hårdt og målrettet gennem mange år, oplever at blive skadet. Derfor er skadesforebyggende træning vigtig, men det er også af stor betydning, at du ved hvad du skal gøre, når skaden er sket. Disse bøger kan hjælpe dig til at undgå skader og gøre dig bedre til at bevæge dig alsidigt. De hjælper dig også med at forstå hvad smerte er og betydningen af dette. Therapeutic Neuroscience Education - Adrian Louw & Emilio Puentedura A Guide to Better Movement - Todd Hargrove Explain Pain - David Butler & Lorimer Moseley Explain Pain Supercharged - David Butler & Lorimer Moseley Movement - Grey Cook Motivation, psykologi og livsstil Upåagtet af om vi taler styrketræning, kostplaner eller livet i større perspektiv, er motivation, grundlæggende leveværdier og vaner af stor betydning. Og du bør være bevidst om det. Hvis du ikke gør noget aktivt, vil intet forandre sig. Essentialism - Greg McKeown The Power of Less - Leo Babauta Change Anything - Kerry Patterson The Upside of Stress - Kelly McGonigal Det er ikke mere synd på deg enn andre - Ingvard Wilhelmsen Stå Fast - Svend Brinkmann Kunsten at væle sig selv - Pia Sølvtoft Bli best - Erik Bertrand Larssen The 7 Habits of Highly Effective People - Stephen Covey Changing For Good - James O. Prochaska Videnskab, undervisning og samarbejde Hvis du vil lære mere om krop, træning og meget mere, så er det vigtigt, at forstå mere om videnskaben. Det er også vigtigt at lære mere om samarbejde og samtale, hvis du vil undervise. Bad Science - Ben Goldacre Motivational Interviewing in Health Care - Stephen Rollnick, William Miller & Christopher Butler Har du læst en fantastisk bog, som jeg ikke har skrevet på listen? Fortæl mig om den i kommentarerne herunder!

  • Diabetes: Vil Danmark ligne USA inden 25 år?

    Diabetes: Vil Danmark ligne USA inden 25 år? Let øvet

    Der er flere forskellige typer af diabetes, men i denne artikel fokuserer jeg på den såkaldte type 2, da den har størst sammenkobling med fysisk aktivitet og overvægt. I Ugeskrift for Læger, har de tidligere sammenlignet fedmesituationen i Danmark med USA med konklusionen, at fedmeprævalensen er omkring 30 år forskudt - i Danmarks favør. Artiklen viser dog også at antallet af overvægtige børn i de københavnske skoler er steget og at der forventes en fordobling i diabetestilfælde på verdensplan i 2025. Hvis vi ser bort fra kosttrends som paleo (stenalderkost), LCHF, Atkins og andre anskuelser på kosten, udgør kulhydrat en større procentdel af det daglige energiindtag i danskernes kost. Og det er desværre ikke de bedste kulhydrater. I forhold til i 1995, drikker voksne eksempelvis over dobbelt så meget sodavand. Sukkersyge type 2 Den arvelige type 2 diabetes (sukkersyge) bliver oftest diagnosticeret i voksenalderen og udgør godt 85% af alle tilfælde i Danmark. Ud af alle disse type 2 diabetikere lider omkring 80% af overvægt - altså de har et BMI over 25. Type 2 diabetes er karakteriseret ved at de sygdomsramte personer som følge af ringe respons på insulin producerer for meget af netop insulin. Over tid nedsættes deres insulinproduktion, sandsynligvis på grund af slid på beta-cellerne. Derfor sker der en ændring i omsætningen af kulhydrat og fedt i kroppens stofskifte kaldet det metaboliske syndrom - som følge af insulinresistens. Det betyder, at blodtrykket forøges og risikoen for åreforkalkning, grundet højt indhold af farlig kolesterol i blodet, stiger. Fedtvæv, hormoner og appetitregulering Fedtvæv er et aktivt hormonproducerende væv, hvoraf en del har forbindelse til kroppens energistofskifte, blandt andet hormonet leptin. Dette hormon påvirker centeret for appetitregulering i hypothalamus, således at optagelse og forbrug af energi holdes konstant. Dermed opretholdes det indre miljø konstant (homeostase). Hvis fedtindholdet i blodet er højt, nedsættes leptins evne til at opretholde kroppens homeostase. Det betyder helt simpelt udlagt, at jo mere fedt man har på kroppen, jo mere leptin produceres der og jo mere sulten bliver man. Adiponektin er et andet hormon, der produceres i fedtvævet og påvirker henholdsvis dine lever- og muskelceller. Når mængden af fedtvæv stiger, falder adiponektin-niveauet - dermed forøges insulinresistensen, da glukosen ikke omdannes til glykogen i leveren og glukoseoptagelsen sænkes. I muskelcellerne stimuleres GLUT4-transportører til at vandre ud på celleoverfladen, hvilket resulterer i større glukoseoptagelse og omdannelse til glykogen. Adiponektin har altså en fremmende effekt på insulins virkning og forbrændingen af fedt - dermed modvirker adiponektin diabetes, inflammation og åreforkalkning. Hvad er årsagerne til type 2 diabetes? En af årsagerne til at man udvikler type 2 sukkersyge er en uheldig kombination af gener og miljø, som især henviser til dårlig kost og fysisk inaktivitet. På trods af at flere studier identificerer en række gener, som kan være involveret i forekomsten af diabetes, er det fortsat vanskeligt at forudsige hvem, der vil udvikle det, men nogle familier vil opleve større tendens end andre. Social arv og miljø Flere undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og deres børns aktivitetsniveau. Børn til forældre med mindre end 10 års skolegang er mindre aktive. Derudover ser det ud til at der sker en polarisering, hvor personer med høj uddannelse bliver mere aktive, og dem med lav uddannelse bliver mere inaktive. Dette omtales populært som opdelingen i et ”1. og 2. hold”, altså en deling af samfundet. Hvis børn ikke får den rette støtte og omsorg fra forældrene, vil inaktiviteten altså være større. Ydermere tyder nogle undersøgelser på at der kan være geografiske forskelle. Gennemsnitligt er hver 9. dansker svært overvægtig, mens hver 7. i Sydsjælland er 7. svært overvægtig og i Region Hovedstaden er det eksempelvis hver 10.. Der er samtidig flere kvinder end mænd, der er ramt af type 2 diabetes og med kvindernes længere levealder regner man med op i mod en fordobling af type 2 diabetikere i 2025. Fysisk aktivitet afhjælper og forebygger Ved fysisk aktivitet, kan du som type 2 diabetiker skabe større insulinfølsomhed, så du på trods af sin insulinresistens, kan sænke blodglukosen (blodsukker). Muskelkontraktioner starter en signalkaskade, der aktiverer og flytter glukosetransportører, GLUT4, ud på muskelcellens membran. Dette mener man øger insulins virkning. De fleste type 2 diabetiker har forhøjet blodtryk, dette kan sænkes gennem fysisk aktivitet. Ydermere er en veltrænet person bedre til at respirere fedt, hvilket er en fordel, da man som diabetiker har sværere ved at få energi fra kulhydrater. Træning kan også være med til at fremme vægttab, hvilket er ønskeligt, da det giver forhøjet adiponektin-produktion og fremmer leptins virkning af appetitreguleringen i hypothalamus – dette er igen med til at formindske insulinresistensen. Flere studier har påvist en sammenhæng mellem overvægt, form og type 2 diabetes. Risikoen for at få type 2 sukkersyge er - ikke overraskende - større når du er i dårlig form end når du er i god form. Forskellen er faktisk så stor, at et studie viste, at gruppen med god form og BMI over 27 har mindre risiko end gruppen med dårlig form og BMI under 27. Det er altså ikke blot BMI i sig selv, der angiver sundheden, men nærmere ens kost og fysiske aktivitet (eller mangel på samme). Hvis du både har et højt BMI og er i dårlig form, flerdobles risikoen for diabetes. Det kan du høre mere om i denne artikel, som også beskrive hvordan genetikken og det fedmefremmende samfund påvirker hvem, der bliver overvægtige. Og hvad så? Som vi er blevet tudet ørerne fulde omkring, skal vi spise sundere og være mere fysisk aktive. Men hvis du læser denne artikel, er der en god chance for at du allerede er i fuld gang med netop dette som en helt naturlig del af din livsstil. Så måske skal du ikke være så bekymret. Men på samfundsniveau er der behov for en indsats, som træder udover blot fedmerabat, når du tilmelder dig fitnesscenteret, hvor hvert kg overvægt giver X kroner i rabat. I USA har nogle stater kørt forsøg, hvor overvægtige fik X antal dollars (14) for hver % de reducerede deres kropsvægt - altså et et større økonomisk incitament end træningscenter-rabatten. Hvad der skal gøres vil jeg ikke gøre mig til dommer for, men ”helsebølgen” i sig selv er ikke nok, så noget må gøres - hvis vi altså ikke vil ende som USA hvad angår overvægt og diabetes.

  • Sådan påvirker kosten dit blodsukker

    Sådan påvirker kosten dit blodsukker Let øvet

    Som du allerede ved skal mennesket have energi for at kunne fungere. Energi, som primært kommer fra kosten bestående af de tre makronæringsstoffer: protein, kulhydrat og fedt. I denne artikel vil jeg primært fokusere på kulhydrater og de forskellige typer, som er baseret på hvor komplekse deres struktur er. Jo mere komplekse de er, desto længere tid tager de at optage. De forskellige typer kulhydrat Man taler klassisk om de søde kulhydrater, nemlig monosakkarider og disakkarider og de ikke-søde kulhydrater, nemlig polysakkarider. Især de søde kulhydrater kan være vanedannende på grund af udskillelsen af glædeshormonet endorfin. Monosakkarider er de mest simple og hurtigt optagelige kulhydrater. De får blodsukkeret til at stige hurtigt og bliver tilsvarende hurtigt opbrugt, hvorefter blodsukkeret falder. Typiske eksempler herpå er glukose og fruktose. Disakkarider er sammensat af to monosakkarider og optages derfor lidt langsommere end de simple monosakkarider. Eksempler kunne være laktose, maltose og sukrose. Polysakkarider er sammensat af mindst tre monosakkarider og er ofte lagermolekyler såsom stivelse, cellulose og glykogen. Det er de mest komplekse kulhydrater, som dermed har længst optagelsestid. Derfor fristes mange til at kalde dem for ”de sunde kulhydrater”, da de går langsommest ind i blodet og dermed skaber en mere stabil blodglukosekoncentration, men det er ikke altid så simpelt. Hormonet insulin Insulin er et peptidhormon, der bliver produceret i beta-cellerne i bugspytkirtlens endokrine del - de langerhanske øer. Insulin har stor betydning for glukoseomsætningen i kroppen og bliver udskilt når glukosekoncentrationen er høj i blodet for at få det til at falde. Insulinen øger transporten af glukose ind i kroppens celler og glukosekoncentrationen i blodet vil dermed falde. Insulin udskilles ved en proces kaldet exocytose, hvor vesikler med insulin smelter sammen med cellemembranen og bliver udskilt. Insulinen kan herefter let komme ind i blodbanen i kapillærerne og videre ud til cellerne. Hormonet glukagon Glukagon er ligesom insulin et peptidhormon, som produceres i bugspytkirtlen - dog i alfa-cellerne. Glukagon stimulerer nedbrydelsen af glykogen til glukose for at frigive glukosen til blodet, når blodsukkeret er lavt. En proces, som kaldes glykogenolyse. Udover at stimulere til nedbrydelse af glykogen til glukose, stimulerer glukagon glukonegenesen, som er nydannelsen af glukose fra lactat, glycerol og aminosyrer, lipolysen, som er nedbrydningen af fedt til frie fedtsyrer og hæmning af glykolysen altså nedbrydningen af glukose. Sådan optages kulhydraterne I fordøjelsen bliver de kulhydrater, som vi indtager, nedbrudt til monosakkaridet glukose. Først her kan de optages. Kort fortalt lyder processen, at maden tygges i munden (surprise), hvor enzymet spytamylase nedbryder stivelsen til disakkaridet maltose. Herefter nedbryder maltase maltosen til glukosemolekyler, som kan optages. Denne omdannede glukose bevæger sig fra tarmen ind i blodbanen, hvorefter glukosen kommer ud i cellerne, hvor den bruges som energi. Den overskydende del af glukosen, som ikke er blevet brugt, oplagres i eksempelvis muskler og lever i form af glykogen. Dette er en fordel, da glukose er osmotisk aktiv og suger vand med sig fra kapillærerne. Denne effekt forsvinder ved omdannelsen til glykogen. Glukosens optagelse i cellerne sker ved at insulinen kommer ud fra blodbanen og binder sig til en receptor, hvorefter enzymet tyrosin-kinase aktiveres i cellemembranen og intracellulære processer vil herved gå i gang. Herefter bliver nogle puljer af glukosetransportører, transporteret ud til cellemembranen, hvor der efterfølgende sker en exocytose, altså glukosetransportørerne bliver indbygget i cellemembranen. Dette resulterer i at glukosen binder sig til glukosetransportørerne og herved kommer gennem cellemembranen ved faciliteret diffusion. Dermed falder glukosekoncentrationen i blodet. Homeostase - ligevægt i dit blodsukker Homeostase er betegnelsen for en ligevægtstilstand i blodglukosen, der reguleres af kroppens nerve- og hormonsystem. De to systemer reagerer forskelligt: nervesystemet reagerer ved impulser ud til målcellen, der hurtigt reagerer. Hormonsystemet derimod er forbundet med de endokrine celler, der udskiller hormoner til blodbanen, når ændringer opfattes. I homeostasen snakker man om de vandopløselige hormoner insulin og glukagon, der begge produceres i bugspytkirtlen. I bugspytkirtlen findes de føromtalte langerhanske øer, der består af α–celler og β–celler. Når et måltid er indtaget, bliver blodglukosekoncentrationen højere. Når der er høj glukosekoncentration afgiver β-cellerne insulin til blodet. Insulinen hjælper, som tidligere skrevet, cellerne med at optage glukosen, fordi den bindes til receptorerne på cellen og danner et transportprotein, der sikrer flere og hurtigere optagelse af glukose i cellerne. Muskelcellerne og fedtcellerne optager glukosen. I levercellerne stimulerer insulinen omdannelsen af glukose til glykogen, så koncentrationen af kulhydrat bliver højere i leveren, hvor glykogenet lagres. Dermed er glukosen opbrugt og der opstår homeostase. Hvis der ikke indtages næring og der dermed ikke bliver tilført glukose, opstår en lav blodglukosekoncentration. Cellerne skal dog stadig bruge energi i form af glukose. Denne tilstand får α-cellerne i bugspytkirtlen til at producere glukagon, som giver leveren besked om at omdanne det oplagrede glykogen til glukose igen. Dermed kommer glukosen ud i blodbanen og genopretter homeostasen. Hvad så? Kroppen kan altså i vid margin justere blodsukkeret selv. Det betyder naturligvis ikke at du kan spise hvad som helst uden problemer til følge. Men hvis du ikke har eksempelvis diabetes type 2, hvor du producerer insulin, men cellerne ikke reagerer på hormonet (insulinresistens), bør du blot følge træningsverdens gængse retningslinjer for kostindtag. Du kan finde inspiration til det gode valg af kulhydrater i Dannis video om glykæmisk indeks, som fortæller hvor meget en given fødevare får blodsukkeret til at stige.

  • 4 klassiske kettlebell-øvelser

    4 klassiske kettlebell-øvelser Let øvet

    Fordelen ved træning med kettlebells er, at du træner en stor del af kroppens muskulatur med få øvelser, kan bruges både som udholdenheds- og styrketræning og sætter med sine dynamiske bevægmønstre pulsen i vejret. Valg af kettlebell Først skal du finde ud af hvor tung en kettlebell, du skal starte med. Det er nemlig vigtigt, at du ikke starter for tungt, men i stedet fokuserer på at få teknikken på plads først. En tommelfingerregel er, at du skal kunne presse din kettlebell over hovedet 3-5 gange. Hvis du ikke kan det, skal du finde en lettere kettlebell. Kettlebell Swings Kettlebell swing er en af de mest grundlæggende teknikker, når vi snakker træning med kettlebells. Muskulært fokuserer den mest på baller, baglår og lænd, mens den rent bevægelsesmæssigt vil hjælpe dig hen mod at lære både clean (vend) og snatch (træk). Kettlebell Cleans Kettlebell clean er bevægelsen, hvor du får din kettlebell fra gulvet til skulderen. Teknikken i denne øvelse er vigtig både for at undgå skader, men også fordi mange kettlebelløvelser foregår med vægten fra netop denne position. Pushpress Kettlebell pushpress er et eksempel på en af de mange øvelser, som starter fra slutpositionen i et clean. Her trænes overhead-styrken og -stabiliteten samt kraftoverførslen fra ben, hofte og core. Turkish getups Turkisk getups var i gamle dage en cirkusøvelse, men bruges nu til at træne din core. Den kræver både styrke, smidighed og koordination, som det er på mange måder en øvelse, som kræver alsidighed. Træningsprogram Der er mange måder at sammensætte et træningsprogram til styrketræning på. Med udgangspunkt i denne artikels fire øvelser, vil jeg foreslå dig to forskellige cirkeltræninger (dag 1 og dag 2), hvor du: Laver flest mulige runder på 20 minutter Dag 1: én runde er 10 kettlebell swings og 4 kettlebell turkish getups til hver side Dag 2: én runde er 10 kettlebell cleans og 4 kettlebell pushpress til hver side

  • Håndledsbind

    Håndledsbind Let øvet

    Der kan være mange forskellige grunde til at bruge håndledsbind. De typiske årsager er: Støtte håndleddet i tunge løft ved at afstive det fra ekstension Yde proprioceptiv input (kropslig opmærksomhed), som får dig til at klemme om stangen Mindre ubehag i håndled, underarme og albuer i low bar squat Bedre grebsstyrke i dødløft Nogle oplever at få smerter i håndleddet i forbindelse med tunge presseøvelser såsom bænkpres og military press. Det kan skyldes mange forskellige faktorer, sandsynligvis mest for tunge vægte for hurtigt og ofte. Håndledsbind er en hurtig genvej til mere støtte, og dermed ofte flere kg, men bør ikke stå alene. Du bør naturligvis se nærmere både på din løfteteknik, på styrken og bevægeligheden af dine håndled. Hvorfor håndledsbind? Du bør tilstræbe relativt neutralt håndled, men et lille knæk er ok - ingen kommer til at presse tunge vægte med helt lige håndled. Målet er dog, at der i nogen grad er alignment mellem håndled og albuer, altså at de er på linje. Essensen med at bruge håndledsbind er, at støtter dine håndled, så de ikke bukker så meget bagover i ekstension forskellige presseøvelser. Det har både et skadesforebyggende element, men i høj grad også en præstationsøgende effekt. Mit håndled gør ondt, hvad gør jeg? Først og fremmest skal du tænke over at holde håndleddet på en måde, hvor du føler kontrol, når du laver presseøvelser - uanset om du allerede har smerter i håndleddet eller blot gerne vil undgå at få det. Det vil sige i forhold til at rette problemet op, så er der et helt klart teknisk element - hvis du har smerter, kan en lille ændring være nok. Typisk i modsat retning af hvad du gør nu: hvis du har meget ekstension, så gør det mindre - og omvendt, har du næsten helt lige håndled, så prøv at ekstendere lidt. Du kan også med fordel arbejde med at styrke og udfordre dine håndled. Sådan bruger du håndledsbind Hvis du fortsat har problemer, gerne vil aflaste håndleddet i en periode eller har brug for støtte til at løfte tungere vægte eksempelvis i forbindelse med styrkeløft, kan du overveje at investere i et sæt håndledsbind. De fås i forskellige længder, tykkelser og af en lang række forskellige producenter. Mere om det senere. Håndledsbindene bindes henover håndleddet, hvor det bøjer, så det bliver afstivet - og dermed kan bøje mindre. Start løst og stram mere senere, når du har fået erfaring med brugen af håndledsbindene. Start med at tage tommelfingeren ind i løkken Bind derefter en runde af gangen i en stramhed, som passer til formålet. Luk velcroen Tag tommelfingeren ud af løkken Løft tunge vægte og sæt dem pænt på plads igen En fejl, jeg ofte ser er, at binde håndledsbindene alt for lavt - dvs. under håndleddet på underarmen. Dermed kan de ikke støtte dine håndled og begrænse ekstensionen. Husk på, at de hedder håndledsbind - ikke underarmsbind. Husk at ikke altid bruge håndledsbindene, så du får styrket dine håndled og ikke bliver afhængig af udstyret. Brug dem eksempelvis fra vægte på 80% af 1RM og op - ligesom med bæltet Forskellige typer håndsledsbind Hvis du gerne vil have høj kvalitet, bør du gå efter kendte styrkeløftmærker som Eleiko, Titan, Inzer eller SBD. Hvis du skal konkurrere, så bør du naturligvis sørge for at tjekke om den model, du vil købe, er godkendt af IPF (International Powerlifting Federation). Der findes mange forskellige typer og længder - hvad der er bedst er primært en smagssag og et spørgsmål om din målsætning. De fås i forskellige længde, oftest 30 cm, 50 cm, 60 cm eller 90 cm. For de fleste er 50-60 cm et fornuftigt valg. Detsto længere de er, desto flere runder kan du lægge (og dermed få mere støtte). Til styrkeløft giver det godt mening med længere bind med en tykkelse efter præference, mens det i vægtløftning typisk anbefales at bruge kortere, tyndere og elastiske bind (hvis nogen overhvoedet). Tag Titans forskellige håndledsbind som eksempel: THP tynde og stive RPM er tykke og elastiske Titanium er tynde og elastiske Signature er tykke og stive SBD har to forskellige varianter - en stiv og en elastisk version, hvoraf valget igen primært er en smagssag. De elastiske håndledsbind tillader generelt mere bevægelse, mens de stive i højere grad fastlåser håndleddet. Håndledsbind i squat Desto lavere stangplaceringen er i squat - low bar - desto større belastning vil du få på håndled, underarme og albuer. Derfor oplever mange, at bindene kan støtte og tage en del af stresset fra disse områder. Du kan også overveje et greb om stangen, hvor tommelfingeren er på samme side, som de resterende fingre. Det kræver mindre bevægelighed i både fingre og håndled. Håndledsbind i dødløft? Nogle bruger håndledsbind i dødløft for at styrke grebet. Ved at klemme hårdt sammen og binde håndledsbindene stramt, kan du muligvis skabe ekstra kraft med fingre og hånd, så du kan holde flere kg. Det er især værd at forsøge hvis du har problemet med grebsstyrken. Husk dog på, at du kan komme til at skabe mere modstand på vej op, hvis bindene skraber mod benene.

  • Straps

    Straps Let øvet

    Det er problematisk hvis du gerne vil fokusere på musklerne, altså især for dig, som træner med hypertrofi som mål. Hvis du træner for at stille op i styrkeløft, skal du passe på med at bruge straps for ofte, da grebsstyrken er vigtig. I denne video viser jeg dig hvordan du binder dine straps rigtigt, så du får mest muligt ud af at bruge dem. Sådan binder du dine straps Straps skal såvidt muligt pege indad, når du tager dem på, så kan du nemlig binde dem strammest og være tættest muligt ved stangen. Den løse ende skal ligge på linie med din tommelfinger. Husk at stramme dem rundt om håndleddet inden du begynder at binde dig til stangen. Det vigtigste princip er, at straps skal gå den modsatte vej rundt om stangen end hånden. Det vil sige, at hvis du eksempelvis laver dobbelt overhåndsgreb i dødløft, skal straps gå under stangen og op. Stram en runde af gangen inden du lægger flere runder. 1-3 runder bør være nok til at du har et godt greb om stangen. Når du træner med håndvægte i eksempelvis rows, er princippet det samme, altså at straps skal gå modsat vej om stangen end hånden. Det kan give dig et meget lige træk og fjerner fokus fra grebet til den muskulære kontakt og selve løftet. I denne video giver jeg dig et praktisk tip til hvordan du kan gøre det lettest muligt at finde din straps i træningstasken. Situationer hvor straps giver god mening Såfremt du dyrker styrkeløft eller primært er optaget af styrke i forskellige øvelser, bør du som udgangspunkt forsøge at løfte uden straps så længe det kan lade sig gøre med fornuftig teknik. Nogle gange er der relativt høj vægt på (fx rackpull), en øvelse med store krav til greb (fx trækfat dødløft) eller lang time under tension (fx langsomt tempo), som gør det nærmest umuligt at udføre øvelsen uden straps. Hvis du træner i et "træningscenter" med glatte stænger og ingen magnesium, kan det være fornuftigt at bruge dine straps. Men overvej at starte med straps blot i én side af gangen og skift side. Nogle træningspas kræver ekstra af din grebsstyrke så den udtrættes undervejs i dit pas. Så kan det være en nem løsning at bruge straps og komme igennem den sidste del på en god måde. Her er nogle øvelser og varianter, hvor det kan give god mening at bruge straps: Trækfat dødløft (også kaldt dødløft med bredt greb eller snatch grip deadlift stiller store krav til dit greb på grund af vinklen i håndleddet) Dødløft med tempomanipulationer (for eksempel 5.0.5 eller 0.0.4) Rumænske dødløft eller stivbenet dødløft (typisk langsom excentrisk fase, mange reps og dermed høj TUT) Rows-varianter som dumbbell rows og bend over rows (specielt hvis du begynder at blive træt og grebsstyrken svækkes) *Rackpulls (med den høje vægt, som kan løftes) *Kropshævninger (hvis du er på et stadie, hvor din kropsvægt og evt. ekstra vægt er i grænseland for din grebsstyrke eller hvis du mangler magnesium på en glat bar)

  • Pres bag nakken

    Pres bag nakken Let øvet

    Pres bag nakken er en fin øvelse til at variere pressetræningen, du får igennem øvelser som bænkpres, military press, skulderpres osv. Du får især trænet den laterale del af skulderen mere i forhold til de typiske presseøvelser foruden nakke og triceps. Pres fra nakke og varianter heraf er specielt helt almindelige blandt vægtløftere. Grunden til at pres fra nakke har fået et dårligt ry er den roterede position, som for nogle er uvant eller vanskeligt for bevægeligheden. Det som er uvant kan desværre opfattes som forkert, og de fleste er bange for at gøre noget forkert. Derudover har diverse trænere, behandlere og magasiner via artikler med clickbait-titler decideret advaret mod bevægelser som for eksempel denne. Men som du ved må din krop lave de bevægelser som den kan. Dvs. at så længe du kan udføre en bevægelse uden problemer, så må du gerne fortsætte med det. I pres fra nakke kan du derfor køre stangen så langt ned som din smidighed tillader (hvilket giver dig en nem måde at starte på) og med en belastning som passer til din styrke. Og det er jo et forbehold som gælder i alle øvelser - bevæg dig ud fra din nuværende mobiltiet og styrke. Faktisk kan du opleve øvelsen som behagelig, da du får et god stræk på skuldrene og bevæger et område som ofte får mindre opmærksomhed. Mange taler meget om rotatormanchetten, når de tænker på deres skulder, men et andet vigtigt aspekt er, at bibeholde (eller opbygge) god bevægelighed i skulderen. Til dét formål er alsidig bevægelse nødvendig. Minder om military press Teknisk minder øvelsen på mange måder om military press, dvs. du er oprejst med ret ryg og holder brystet oppe. Den største forskel er naturligvis at du presser fra bag nakken (ikke foran halsen) og typisk med mindre vægt på stangen. Når du presser, skal du ikke læne dig bagud og grebet bør være bredere end skulderbredde. Stangen kan tages ud på to måder - enten på ryggen som i squat eller foran som i military press. Brug den metode, som du føler dig mest tilpas med. Du kan både lave pres fra nakke stående og siddende (både med og uden ryglæn). Det skal du være opmærksom på Når du har fået stangen over hovedet og skal tage den første rigtige gentagelse, så skal du holde albuerne under stangen og kun køre den så langt ned du kan uden at kompromittere teknikken. Dvs. hvis du er stiv i skulderen, skal du ikke køre helt ned til nakken. Dette er - sammenholdt med at du bruger en passende overkommelig belastning i denne øvelse - det vigtigste fokuspunkt. Ligesom i alle andre øvelser. Med tiden kan du naturligvis køre både tungere og længere ned, men du vær opmærksom på hvad din smidighed tillader dig og tilpas både range of motion samt belastningen til dette. Pres bag nakke kan udover god skuldertræning også bruges til at øge smidigheden i skulderleddet, men øg range of motion gradvist og benyt moderate vægte i denne øvelse. Især den laterale og forreste del af skulderen sættes i fokus ligesom brystes også trænes. Den er som øvelse - unuanceret - havnet i en "forbudt"-kategori sammen med en øvelse som træk til nakke, men det virker på mange måder åndssvagt at udelukke øvelser fuldstændig - du skal blot tilpasse omstændighederne fx de kg du løfter og bevægbanen.

  • Inverted rows

    Inverted rows Let øvet

    Hvis du udfører den korrekt, kan det hjælpe dig med at få et bedre opspænd i bænkpres og måske endda vigtigst af alt, så træner den en del af ryggen, som ofte bliver negligeret, altså en del, som du ikke altid får trænet så godt - nemlig den nedre del af trapezius og rhomboideus. I øvrigt er øvelsen udmærket som en forløber eller et alternativ til de mere avancerede kropshævninger som pullups og chinups. Sådan laver du inverted rows Inverted rows er en horisintal trækøvelse. Som det fremgår af navnet, er øvelsen vendt om (inverted) - det vil sige, at du trækker dig op til stangen i stedet for at trække stangen op til dig. Det kan være med greb i en almindelig stang i et squatrack, smith-maskine eller eksempelvis ringe. Øvelsen udføres med en fodstøtte, som enten er stabil såsom en bænk eller boks eller med en bold, som skaber et ustabilt element. Desto højere boksen er, desto sværere bliver øvelsen. Hvis du er begynder, kan du også starte med fødderne i gulvet for at gøre øvelsen lettere. Grebet skal være lidt bredere end skulderbredde (evt. samme greb som i bænkpres, hvis overførslen er dit fokus) og du skal placere stangen højt nok til at du kan have fuld range of motion uden at ramme jorden. Du starter liggende lige og prøver så at komme helt op til stangen med brystet. De typiske problemer er, at hoften kommer til at hænge nede fordi du bliver træt eller ikke holder spændet ordenligt eller at bevægelsesudslaget bliver reduceret (altså ikke fuld rom fordi du ikke kommer helt ned eller helt op). På trods af det for mange starter med at være en svær øvelse at lave i fuld range of motion, oplever de fleste hurtig forbedring, så prøv øvelsen og se om ikke den er noget for dig. De 5 største fordele ved inverted rows Der kan være mange grund til at lave omvendte rows - her er fem: Det er nemt at justere sværhedsgraden med din krops vinkel. Den involverer store dele af kroppen – bl.a. ryg, biceps, underarmstyrke og kernemuskulatur. Den hjælper dig med at øge din kropsfornemmelse og kan understøtte dit svaj i bænkpres. Den kræver minimalt udstyr. Den er en udmærket variation til dine andre rygøvelser. Inverted rows som hjælpeøvelse til bænkpres I forhold til bænkpres, er inverted rows en god hjælpeøvelse. For at lave et godt opspænd i bænkpres, skal du nemlig trække skulderbladene sammen og spænde op i ryggen på samme måde, som når du trækker dig op til stangen i inverted rows. I rows er den brede rygmuskel (latissimus dorsi) med til at trække dig op og i bænkpres er den med til at lave krydsspænd fra skuldrene og ned til ballerne. Den brede rygmuskel er her hovedansvarlig for at trække skuldrene ned i bænken. At lave et godt opspænd i bænkpres kræver også god mobiltiet - her får du tre mobilitetsøvelser, som kan forbedre dit opspænd. Forskellige alternativer til inverted rows Inverted rows laves kræver blot at du har noget at trække dig op i. Det kan være en stang eller ringe, men du kan også sagtens bruge forskellige slags slynger som TRX eller Mobilefit. I løbet af de sidste år er det blevet meget populært at anvende disse redskaber til mange forskellige øvelser. Ofte kaldes disse varianter TRX rows og ring rows. Den store fordel med denne variation er, at du nemt kan justere sværhedsgraden ved at flytte fødderne frem eller tilbage. Desto mere du ligger horisontalt i luften og dermed bærer mere af din egen kropsvægt med hænder, jo hårdere bliver det. Desto mere du står op og dermed bærer mindre kropsvægt i hænderne, jo lettere bliver det. I ringe og slynger kan du også variere dit greb i endnu større grad, da du også har mulighed for et neutralt greb - og at ændre greb undervejs i bevægelsen. Et overhåndsgreb er hårdere end et underhåndsgreb eller neutralt greb. Du kan også variere dine albuers position (ud til siden rykker fokus til øvre ryg og ind til siden giver fokus på den brede rygmuskel). De fleste laver en slags low row, når de laver den almindelige varianter, men ved at trække albuerne højt, kan du lave en slags facepull-lignende row. God til træninger udenfor fitnesscenteret Inverted rows er en af de få øvelser, som du nemt kan lave, når du træner derhjemme eller for eksempel på ferie, hvor du ikke har adgang til et fitnesscenter. Du skal blot have et højt og stabilt bord. Ved at placere kroppen under bordet og tage fat i bordkanten med overhåndsgreb, kan du lave inverted rows. Afhængigt af dit niveau kan du justere sværhedsgraden op ved at hænge mere horisontalt eller med fødderne op - og omvendt gøre det lettere ved at rejse dig mere op

  • Kreatin og dets fysiologiske virkning

    Kreatin og dets fysiologiske virkning Let øvet

    Tidligere har der været en grundlæggende video om kreatin, så i denne video fokuserer jeg på den fysiologiske virkning af kreatin. Med eller uden ilt? Først og fremmest er det vigtigt at forstå hvordan musklerne arbejder. Der er to typer af processer, som skaber energi: de anaerobe og de aerobe. Energien er det såkaldte ATP - altså adenosintrifosfat, et adenosin-molekyle med tre fosfatgrupper på. De aerobe foregår når der er ilt tilstede og er den mest anvendte. Det skaber en stor mængde energi, men er en langsommelig proces og bruges derfor især under længere arbejdstid som det opleves i de udholdenhedsprægede sportsgrene. De anaerobe processer foregår derimod uden ilt og skaber ikke lige så meget ATP. Disse processer bruges især under fysisk arbejde i kortere tid såsom tung styrketræning eller sprint. Muskelsammentrækning Når en muskel skal trække sig sammen, er det to kontraktile proteiner, som er relevante - myosin og aktin. Myosin trækker i aktin ved hjælp af energi fra ATP. Derfor er ATP essentiel. Når musklerne skal bruge energi, fraspaltes en af de tre fosfatgrupper fra ATP og i den binding, som brydes, er der en vis mængde energi. ATP bliver så til ADP (di istedet for tri dvs. nu kun to fosfatgrupper). Det nye fosfat kan så komme fra eksempelvis de aerobe processer eller de anaerobe. Det kan også komme gennem en genopladning af ADP til ATP - og det er faktisk her kreatinen har sin effekt som kosttilskud. Når man indtager kreatin som kosttilskud, øger man mængden af kreatinfosfat i musklerne. Det lagres altså i musklerne. Når kroppen skal arbejde hårdt under anaerobt arbejde (uden ilt) og her vil det være en fordel at have et højt niveau af såkaldt CrP (fra engelsk creatine phosphate), som populært sagt kan "genoplade batteriet". To til! I praksis vil det kunne resultere i 1-2 gentagelser mere og dermed større resultater på længere sigt, når du har en øget mængde brændstof. Kreatin påvirker altså ikke eksempelvis proteinsyntesten, men vil gennem en øget styrke kunne give dig en positiv effekt, når du over tider kan stimulere kroppen i højere grad. Det tager cirka 8-10 dage for kroppen at opnå optimale niveauer af kreatin afhængigt af om du loader eller ej. Det er vigtigt, at du holder niveauerne oppe ved at indtage kreatin hver dag. På trods af at kroppen naturligt producerer cirka 1 gram fra leveren og at der ikke er nogle dokumenterede alvorlige bivirkninger, vil jeg stadig anbefale dig at holde en måneds pause efter to-tre måneders indtag af kreatin.

  • Sådan lægger du knæbind

    Sådan lægger du knæbind Let øvet

    I denne video får du mit bud på hvordan de skal bindes og hvad du skal være opmærksom på. Som med alt andet inden for træning, er der mange måder at gøre det på og dette er blot en af dem. Knæbind i squat Knæbind er især brugt i styrkeløft, men du kan også godt bruge dem som en del af din træning, hvis målet er muskelmasse. Her vil det vil typisk blive brugt i perioder med fokus på styrke og kan hjælpe dig med vægttilpasning på tungere vægte og inducerer også hypertrofi selvom du får hjælp fra bunden af bindene. Sådan gør du Personligt foretrækker jeg at man kan sidde med ryglæn, når man får knæbind på samt at man har foden en lille smule hævet. Det er ikke vigtigt, hvis man lægger knæbindene på sig selv. Derfra er det vigtigste fokuspunkt at man spænder i låret, så man holder benet strakt og knæet på plads. I forhold til strukturerne i og omkring knæet, er det bedst at lægge indefra og ud. Afhængigt af størrelsen på løfterens lår, lægges 3-4 runder nedefra og op, så knæet og bunden af lårmuskulaturen er dækket. Derefter foretrækker jeg at skifte mellem henholdsvis kryds ned, kryds op og lige over. Det giver et kompakt knæbind. Det kan man så fortsætte med indtil man ikke har mere knæbind og til sidst lukke knæbindet. Til at lukke knæbindet foretrækker jeg af bruge en strap, da man både får en nem måde at lukke knæbindene på, men også hurtigt kan få dem af, når man er færdig med sit sæt - hvilket er dejligt. Denne brug af knæbind skal ikke forveksles med okklusionstræning, hvor man manipulerer blodomløbet og kan få stor træningseffekt med lette vægte.

  • Alkohol påvirker dine træningsresultater

    Alkohol påvirker dine træningsresultater Let øvet

    Hvordan påvirker det resultaterne og hvad bør man være opmærksom på? Danni har set nærmere på dette. Først og fremmest er det vigtigt, at påpege alkohol indeholder energi, ligesom protein, kulhydrat og fedt. Alkohol indeholder 7 kcal per gram, hvor til det dog skal noteres, at kroppen forbruger en stor mængde energi, når alkohol metaboliseres. Derfor er det reelle tal sandsynligvis lavere. Nogle studier tyder på at det kun er 5% af kalorierne fra alkohol, som omdannes til fedt. Din fedtforbrænding nedsættes Den nok største ulempe ved alkohol er, at din fedtforbrænding nedsættes, når du indtager alkohol - faktisk helt op til 70%. Dette er især vigtigt under cut, når du prøver at tabe fedt, men det er også problematisk under bulk, da man vil tage mindre ren masse på. Du præsterer dårligere Alkoholindtagelse og topform går ikke hånd i hånd. Alkohol påvirker præstationsevnen negativt på flere måder. Du får forstyrret døgnrytme, da du går senere iseng og søvnkvaliteten forringes betydeligt, når du har indtaget alkohol. Derfor vil du opleve dårligere energi, da glykogenomsætningen er hæmmet, hvilket igen påvirker træningen i en dårlig retning. For mange vil tømmermændene også resultere i et øget indtag af junkfood på grund af dehydreringens effekt på lysten til salt. Lav en plan Spiser du godt 90-95% af tiden, sker der naturligvis ikke det store ved at du går på druk engang imellem. Det bedste råd herfra er, at du skal lave en plan. Drik med måde og hav det sjovt eftersom du ikke komme udenom den nedsatte fedtforbrænding under alle omstændighed. Du kan med fordel spare kalorier i løbet af dagen og du kan prøve at undgå kebabrullen på vej hjem. I samme tråd kan du vælge drinks, som ikke er blandet op med sukkerfyldt sodavand og juice, men istedet vælge light eller danskvand.

  • Hvad er Z-Health?

    Hvad er Z-Health? Let øvet

    Z-Health er skabt af amerikanerne Dr. Eric Cobb og Kathy Mauck og arbejder mod at genoptræne dit nervesystem, så du kan blive smertefri, optimere din sundhed og maksimere din performance. Z-Health er bygget op omkring tre forskellige elementer: Vision (synet) Det væstibulære system (balance mm.) Det proprioceptive system (rumfornemmelse mm.). Gennem specifikke øvelser målrettet disse tre områder arbejdes der mod at genskabe leddenes fulde bevægelsesudslag og indlære effektive bevægelsesmønstre. Grundprincippet er, at nervesystemet skal sikre din overlevelse. Derfor vurderer det hele tiden i hvor høj grad dine bevægelser og omgivelser udgør en trussel for dig. Denne vurdering sker med udgangspunkt i det input, som kommer fra de tre ovenfor nævnte systemer. Nervesystemet er din beskytter, der altid er på vagt Hvis inputtet er mangelfuldt eller hvis der er mismatch imellem hvad sanserne fortæller hjernen, vil nervesystemets beskyttelsesmekanisme resultere i nedsat bevægelighed og fart, træthed eller smerte. Bevægelse udgør kernen af systemet, da det er den hurtigste måde at kommunikere med nervesystemet. Bevægelse fortæller din krop hvor den er i rummet, hvor hurtigt den bevæger sig og hvilke bevægelser, som er sikre. Gennem at genoptræne tabte og glemte bevægelser, kan du komme ud af smerte og komme tættere på dit genetiske potentiale. Nogle tror fejlagtigt, at Z-Health blot handler om mobiltiet, men det er kun toppen af isbjerget fordi mange mennesker mangler mobilitet og evnen til at bevæge sig. Fremgangsmetoden i Z-Health I Z-Health arbejdes der især med aktiv ledmobilisering gennem dynamiske øvelser for at skabe fuld motorisk kontrol og bevægelighed i alle kroppens led. Fra tæer til fingre til kæbe. Grunden til at der arbejdes med led før muskler er, at der er en høj koncentration af nerveender omkring leddene, som giver direkte feedback til dit nervesystem. Og nervesystemet styrer hele din krop - det er derfor den hurtigste vej til ændringer i eksempelvis smerte, range of motion, styrke, koordination mv. Denne feedback omhandler alt fra helt basalt hvor sikker eller faretruende en given bevægelse er til hvor hurtigt du bevæger dig og sikrer at du kan holde balancen. Nervesystemet kan tilpasse sig gennem hele livet, hvilket betyder, at du altid kan forbedre dig. Dette gøres gennem en række systematiske iagttagelser (assessments), som bruges til at fastlå hvorvidt en øvelser (drill) hjælper den enkelte atlet eller ej. Her evalueres bevægelser, kropsholdning, dit syn, vestibulære og proprioceptive system. Og ikke mindst sammenspillet (integrationen) mellem disse. Hvorfor er nervesystemet i fokus? Nervesystemet styrer din krop. Hvis du ønsker at ændre smerte, bevægelse, styrke, koordination, hurtighed, smidighed eller en hvilken som helst anden fysisk evne, er den hurtigste vej til det at justere dit nervesystem. Nervesystemet har tre vigtige egenskaber: Det er det styrende system af kroppen. Med andre ord, det styrer hele showet. Det er det mest plastiske system i kroppen. Forskning har vist, at nervesystemet kan fortsætte med at lære og tilpasse sig på alle alderstrin, hvilket betyder at du kan forbedre din krop på alle tidspunkter i dit liv ved at fokusere på nervesystemet. Det er det hurtigste system i kroppen. Dine nerver kommunikerer i hele kroppen med lynhurtige hastigheder. Det vidunderlige ved det er, at hvis du påvirker nervesystemet korrekt, kan du opleve næsten øjeblikkelige ændringer i kroppen. Opbygningen af Z-Health Z-Health består af en række forskellige kurser, hvor især deres firetrins certificeringsprogram og seks forskellige specialiseringskurser er interessante. I Z-Health er atleten og dennes nervesystem udgangspunktet for al træning. Systemet fokuserer på 9 specifikke atletiske evner, som alle er essentielle for den optimale præstation - samlet i den såkaldte 9S athletic development model illustreret herunder: Herunder gennemgår jeg de fire grundcertificeringer. R-phase R står for Rehabilitation, Restoration og Re-Education. Altså genindlæring af effektiv bevægelse. På R-phase får man fundamentet for Z-Health-systemet. De tre mest signifikante elementer præsenteres - neurologi som den styrende for bevægelse og smerte (herunder proprioceptionen), dynamiske mobilitetsøvelser og effektive assessments. I-phase I står for Integration (mellem vision, det vestibulære og det proprioceptive system). Fokus er en mere komplet tilgang til mennesket og bevægelse. På I-phase skifter fokus fra primært at være isoleret til led og deres bevægudslag til en integration af fuldkropsbevægelser. Her inkluderes essentielle faktorer for bevægelse som synet og det vestibulære system samt en række avancerede mobilitetsøvelser. S-phase S står for Sport, Skill og Strategy. Her er præstationsevnen i fokus. På S-phase lærer du om specifikke drills, programmer og coachingteknikker med fokus på de syv atletiske træk (synet, lineær hastighed (speed), lateral bevægelse, power, plyometri og positionsspecifik dynamisk mobilitet). T-phase T står for Therapy, Threat og Training. Her bliver det rigtig komplekst. På T-phase inddrages lymfesystemet, kraniet, huden, fasciesystemet og luftvejene for at skabe et endnu mere komplet billede af kroppen. Her arbejdes med nervestræk, ar, kronisk og akut smerte samt forfining af palperingsteknikker. Det var en kort introduktion til hvad Z-Health er og hvilke elementer det består af. Det skal selvfølgelig nævnes, at Z-Health blot bør være én del af værktøjskassen, når man skal løse et givent problem. Mit eget møde med Z-Health Jeg blev i 2013 og 2014 certificeret i R-, I-, S- og T-phase samt et af de 5 specialiseringskurser, som tilbydes udover de fire grundkurser, nemlig det såkaldte 9S: Strength & Suppleness. I mit møde med dette træningssystem har jeg uden tvivl fået ændret mit syn på hvor hurtigt ændringer i eksempelvis mobilitet kan ske og hele min tankegang omkring kroppen og smerte er blevet påvirket. Kan man mestre en holistisk tilgang som denne er der ingen tvivl om at man kan udrette hurtige og store resultater - som også kan fastholdes. Det bedste ved Z-Health, efter min mening, er det store fokus på nervesystemet og smertevidenskab - et syn på smerter, der ikke kun er lig ned skade. Det negative er, igen efter min mening, et for stort fokus på fejlsøgning ligesom i en klassisk apparatfejlsmodel (bare i dine øjne, balance, muskelaktivering osv. i stedet for fejlstillinger) og at en del af forklaringerne samt mekanismerne bag systemet mangler evidens.

  • Glykæmisk indeks

    Glykæmisk indeks Let øvet

    Det er oprindeligt udviklet til diabetikere, så de bedre kan kontrollere deres blodsukker og dermed administrere eventuelle insulinindsprøjtninger, men kan det også bruges af raske mennesker i forbindelse med træning? Det korte svar er ja. Tallet fortæller nemlig hvor meget dit blodsukker stiger, hvis du spiser 50 gram kulhydrat af en given fødevare relativt set til 50 gram glukose, som udgør indeks 100 på GI. Når GI for en fødevare er over 70 er det højt, det er lavt under 55 og mellem 55-70 er et medium-område. GI afhænger af flere faktorer Typen af kulhydrat har stor effekt på GI-tallet. Komplekse kulhydrater har lavere glykæmisk indeks, da det tager længere tid for kroppen at fordøje dem og dermed få sukkeret ud i blodet. Et højt indhold af fedt vil også sænke GI - og disse ting er vigtige at vide fordi jo større stigningen er i blodsukkeret, jo mere insulin skal kroppen producere. Glykæmisk indeks fortæller dog ikke noget om sammensætningen af makronæringsstoffer i fødevaren eller hele måltider for den sags skyld, så husk at se på flere faktorer end blot GI. Nogle studier tyder dog på at fokus på fødevarer med lav GI kan give og fastholde vægttab. Glykæmisk load En sidste vigtig faktor er det såkalde glykæmisk load, som man finder ved at gange tallet for det glykæmiske indeks med den tilgængelige mængde af kulhydrat i fødevaren og dividerer med 100. På den måde finder man den relevante mængde kulhydrat i forhold til de givne fødevarer. Du kan bruge begge begreber i din planlægning, men husk de blot bør udgøre ét værktøj.

  • Workshop i squat, bænkpres og dødløft

    Workshop i squat, bænkpres og dødløft Let øvet

    Denne workshop var opdelt i i tre hovedpunkter; squat, bænkpres og dødløft. Derudover talte jeg en del om opvarmning, mobilitet og udstrækning, hvilket videoerne herunder illustrerer. Workshoppen blev afholdt i Tårnby Styrkeløfter Klub med 16 deltagere og i klippene herunder kan du få et lille indblik i hvordan en sådan dag ser ud. Se hvornår der er workshop niveau 1 eller workshop niveau 2 i nærheden af dig. Du kan også overveje at se nærmere på dette videokursus om de tre store. Bænkpres Den første video handler om hvordan du skal holde på stangen (med tommelfingeren rundt om) og hvilken bane stangen bør have. Denne video omhandler mere specifikt banen i bænkpres med tanke på albuernes position og vigtigheden af at have albuerne under stangen. Dette klip hander om benenes placering i bænkpres, så du kan skabe den optimale base og løfte flere kg Opvarmning I denne video kan du se lidt fra opvarmningen om hvorfor det er vigtigt du laver øvelser, som er udvalgt specifikt i forhold til det du skal træne. Et meget kort klip med pointen om forskellen mellem at træne mobilitet isoleret eller i komplekse integrerede bevægelser. Udstrækning Til slut en video om hvorfor du bør strække ud for at bibeholde sin smidighed eller opbygge den, hvis du ikke allerede har den.

Sider

Bog: Stærk - Din guide til effektiv løfteteknik
STÆRK er bogen for dig, der vil fordybe dig i løfteteknik.

Læs mere om bogen her

Maxer ApS | Eskildsgade 5, 3 | 1657 København V | info@maxer.dk | +45 2422 4943 | CVR: 36685026