Trænerportræt #1 Søren Eltong: Fra jagten på at få større muskler og optimere detaljer til at opbygge holdbare vaner og aflive myter Let øvet

Med bevidstheden om, at et godt træningsforløb har rødder i en god relation mellem træner og klient, vil vi derfor gerne give dig muligheden for at lære os endnu bedre at kende.

Første episode handler om Søren Eltong. Søren er 32 år, født og opvokset i København og bor i Valby med sin kæreste. Og så arbejder han som personlig træner i Maxer.

I denne episode kan du høre:

• Hvorfor Søren startede med at styrketræne.
• Hvad der motiverer Søren - og hans rejse som personlig træner.
• Hvordan Sørens forhold til træning og mad har udviklet sig gennem årene.
• Sørens møde med en landsholdsfysioterepeut.
• Hvorfor Søren gerne vil drikke en kop kaffe med sin mormor, som han aldrig har mødt.
• Og hvad der er med de meget spraglede strømper.

Lige fra Søren var lille, er han af sine forældre blevet opfordret til at dyrke motion, så han har både prøvet kræfter med brasiliansk jiujitsu, svømning, styrketræning og fodbold. Som 5-årig startede han til fodbold i BK Skjold på Østerbro og spillede fodbold indtil han blev 15 år.

Han havde spillet sig op på et rimeligt højt plan, men der var formentlig ikke udsigter til professionel fodbold. Langsomt begyndte der at være andre ting i Sørens hverdag, der også vakte hans interesse, og interessen for fodbold begyndte stille og roligt at dale mere og mere.

Søren var derudover også nået en alder, hvor udseendet var begyndt at spille en rolle. I 9. klasse var Søren omkring 1,90 m høj og vejede 60 kg, så han var en høj og spinkel fyr. Han fandt ud af, at hvis han gerne ville bygge lidt mere muskelmasse på kroppen, så blev han nødt til at spise noget mere mad og løfte nogle flere vægte.

Hans interesse for styrketræning blev hurtigt skabt. Det var motiverende for Søren at presse sig selv - både fysiske og psykisk - og han kunne godt lide at være eksperimenterende i træningslokalet. Hvis der var noget, han ikke kunne finde ud af eller ikke kunne løfte, vakte det en indre irritation og det blev ofte motivationen til at udvikle sig.

Når man lykkes med noget, som man har arbejdet hen imod over en periode, opnår man følelsen af tilfredshed og stolthed.

Målet med træningen dengang var, at blive større. Gerne så stor som de mænd, Søren læste om i diverse fitnessmagasiner. Senere gik det langsomt op for Søren, at det formentlig ikke var realistisk - i hvert fald ikke hvis han ville gøre det uden diverse ulovlige hjælpemidler, altså steroider.

Træningen foregik i et lille lokalt træningscenter i Lyngby, hvor han trænede en form for klassisk bodybuilding. Søren husker det som om, at han startede med at træne fullbody et par gange om ugen - også selvom han ikke var så glad for at træne ben. Senere, da han begyndte at træne mere frekvent, begyndte han at træne forskellige splitprogrammer som push/pull eller underkrop/overkrop.

Dengang Søren startede med at træne, kiggede han på de store drenge i træningscenteret. Han var overbevist om at de vidste hvad de lavede, for de var jo store og stærke. Men da Søren er meget nysgerrig, videbegærlig og har en fintunet bullshit-radar, så fandt han løbende ud af, at langt fra alt, hvad der blev sagt og diskuteret i fitnesscenteret, var underbygget godt videnskabeligt og tingene var ikke så sort/hvide, som der så ofte blev givet udtryk for.

Processen, hvor Søren løbende kan mærke og se, at han udvikler sig, er et generelt tema i hans liv. I hans arbejdsliv har han løbende beskæftiget sig bredt inden for sundhedsverdenen, men i de sidste par år har han nærmet sig nicher, som han løbende har dykket ned og forbedret sine kompetencer inden for det område.

Rejsen mod at blive personlig træner

Processen mod at blive personlig træner har været en gradvis rejse for Søren. Der har ikke været ét specifikt punkt, hvor han har fået en åbenbaring omkring hans fremtidige arbejdsliv - det har mere været en glidende og rolig vej, hvor Søren gradvist har interesseret sig mere og mere for træning og langsomt begyndte at give trænings- og kostråd til familie og venner.

Da han blev bevidst om, at det faktisk bragte ham utrolig stor glæde at hjælpe andre med deres kost, træning og vaner, blev det naturligt for ham at gøre det til en levevej.

Især glæden ved at kunne være med til, at nedbryde de restriktioner mange mennesker lever under, og mærke at de får mere frihed - hvad end det er i forhold til deres krop, bevægelse, træning og mad - er en stor motivation for Søren i hans arbejdsliv.

At kunne hjælpe mennesker i en positiv retning til en hverdag og et liv, der føles meningsfuldt og værdifuldt md færre bekymringer og restriktioner, er en af de største drivkræfter for Søren i hans arbejde.

Efter Søren havde uddannet sig som personlig træner, sagde en af hans venner at han skulle begynde at poste omkring træning og mad på Instagram. Dengang, og egentlig stadig, var Søren ret skeptisk overfor Instagram og andre sociale medier.

Men han begyndte at tage fat i forskellige myter, pseudovidenskabelige påstande og alle de ting, som Søren selv havde troet på eller gået op i gennem årene. Han forsøgte at fremlægge fakta og data så objektiv som muligt - selvom han selvfølgelig også er biased. På den måde forsøgte Søren at videreformidle kvalitetsindhold til dem, der kunne være interesseret i at lære mere.

Sørens filosofi som personlig træner er, at man skal tage udgangspunkt i det hele menneske. Vi har alle forskellige liv; vi har forskellige præferencer, erfaringer og målsætninger - derfor bliver vi nødt til at have det hele menneske i fokus, når vi skal hjælpe dem.

Mad og træning skal tilpasse til klientens liv - det er ikke klienten, der skal tilpasse sit liv til maden og træningen.

Det kan lyde banalt at sige, men historisk set, så har det været fremgangsmåden for træningsbranchen. Tanken om at have det perfekte træningsprogram og den perfekte kostplan - og så at mennesket derefter “bare” skal tage sig sammen og følge planen, har længe været den dominerende - og er det stadig nogle steder. Men det resulterer ofte i, at folk kun kan følge planen i nogle få uger eller måneder, hvorefter de falder tilbage til deres gamle mønstre og vaner.

Mødet med en fysioterapeut

De klienter Søren typisk arbejder med er relativt blandede, men det er ofte folk, der er nye i træningsverden, som gerne vil finde glæde og tryghed ved træning, ønsker at optimere deres teknik eller har ondt.

Da Søren var i start 20’erne oplevede han selv at have rygsmerter. Han kontaktede derfor en fysioterapeut, som skulle hjælpe ham med at blive smertefri igen. Men i stedet for at blive hans hjælpende hånd ud af smerterne, efterlod hun Søren med store mængder nocebo og frygten for at bruge sin ryg på en “forkert” måde.

På den ene side gjorde hans møde med fysioterapeuten, at han blev meget hæmmet i sine bevægelser og han blev langsomt mere bange for bevægelser, hvor ryggen krummede. På den anden side vakte oplevelsen en nysgerrighed i ham og han begyndte at stille sig kritik overfor fysioterapeutens arbejde.

Dét, der gør Søren mest glad på klienters vegne er, når klienter får en “aha-oplevelse” til træningen, hvor tingene lige pludselig går op i en højere enhed og giver mening.

Lidt om meget

Da Søren begyndte at arbejde mere målrettet hen imod at bygge nogle muskler på, fik han samtidigt et større fokus på sin krops udseende. I dag vil Søren faktisk mene, at han fik et dårligere forhold til sin krop, da han begyndte at gå mere op i den. Han kunne stå i spejlet og vurdere sine kropsdele nøje og aldrig rigtig være helt tilfreds.

I dag har han bevæget sig i en sundere og mere balanceret retning, hvor han har det godt med sin krop. Nu handler træning i lille grad om Sørens udseende og i langt større grad om nydelse og om at blive stærkere.

Denne udvikling afspejler sig også i det råd, Søren ville give, hvis han kunne give et råd til sit yngre jeg: “Slap af og nyd det”. At have fokus på meget unødvendige og ubetydelige detaljer og lede efter det perfekte træningsprogram og den perfekte kost, var ikke vejen frem for Søren.

Han vil derimod råde sit yngre jeg til at finde et træningsprogram han synes er sjovt, at spise nogenlunde varieret og have lidt mere fokus på søvnen (og måske lidt færre øl - selvom de nu også var meget sjove).

At sætte finger på, hvad der præcist har haft indflydelse på ens udvikling igennem årene, kan være svært. Processen sker ofte gradvist over længere tid, derfor er den ofte svært at registrere selv.

Men noget at det, der har haft indflydelse på Sørens faglige liv, er blandt andet bogen Atomic Habits af James Clear. Bogen giver en masse redskaber og indsigter i drivkræften bag nuværende vaner, hvordan du kan etablere nye vaner og de største faldgruber, folk ofte begår, når de skal ændre deres vaner. Bogen har givet Søren en bedre forståelse af den menneskelige adfærd og hvordan han selv kan blive bedre i sit arbejde med vaner hos sine klienter.

Derudover har Søren lyttet meget til Detox Din Hjerne med Morten Elsøe og Anne Gaardmand. Podcasten har hjulpet ham til at gøre op med nogle de overbevisninger, han tidligere har haft, og har fået ham til at tænke mere nuanceret omkring mad, adfærd og psykologi.

Og nu når vi snakker om vaner, har Søren selv en sjov vane; han går kun i spraglede, farverige og mønstrede sokker. Ideen opstod da Søren skulle skrive en ønskeseddel, men da Søren ikke rigtig manglede noget, skrev han “grimme sokker” på listen og lige siden har han ikke gået i andet.

Sundhed for Søren er et bredt begreb, men hvis han har en krop, der kan og et sind, der vil, så føler han sig rimelig sund. Derudover er det også følelsen af ikke at være begrænset og at tingene ikke bliver sort/hvide.

Sundhed er i høj grad nuanceret selvom nuancerne ofte går tabt i sundhedsdebatter. Det bliver hurtigt sort/hvidt og begrænsende for i nuancerne er friheden og handlemulighederne.

Hvis Søren skulle drikke en kop kaffe med en person - død eller levende - skulle det være hans mormor. Søren nåede aldrig at møde sin mormor, fordi hun gik bort, mens Sørens mor var 18 år. Men den måde Sørens mor taler om sin mor på, bekræfter Søren i sin forestilling om, at han gerne ville have mødt og kendt hende. Alle de kvaliteter, som Søren beundrer i sin mor, virker til at være kommet fra hendes mor. Og det syn Søren har på sin mor, er også det syn, som hun har på sin mor.

Hvis Søren fik magten til at lave et stort billboard på Rådhuspladsen, så ville han skrive “Slap af og nyd det” ovenpå et billede af ham selv i speedos. Så er det op til dig selv, hvordan du tolker dét.

Lyt til trænerportræt #1

Du kan høre trænerportræt #1 i Apple Podcasts her.
Du kan høre trænerportræt #1 på Spotify her.
Du kan downloade trænerportræt #1 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her: