#51 Søren Eltong: Sukker er tomme kalorier, du er selv skyld i din overvægt og alle kan ligne en actionhelt Let øvet

Serien "3 ting jeg har taget fejl om" handler om at tage fejl. De fleste tror ubevidst inderligt på en række ting uden nødvendigvis at vide hvorfor - og nogle gange tror vi derfor på noget forkert.

Det kan føles ubehageligt at opdage, at ting ikke forholder sig som du har troet og hvis du er fasttømret i dine holdninger og overbevisninger, kan det gøre dig ufleksibel og unuanceret.

Det er med andre ord helt almindeligt at tage fejl og ændre mening, når der er et tilpas stærkt grundlag for det. Ofte kan det faktisk ses som et kvalitetsstempel at ændre mening - det betyder ofte, at du har tilegnet dig ny viden på et område.

Idéen om, at du skal vide alt om alting, kan nemt blive en barriere for både faglig udvikling, integritet og troværdighed.

De 3 fejltagelser Søren har taget med i dag er:

1. "Sukker er tomme kalorier"
2. "Alle kan ligne en actionhelt"
3. "Du er selv skyld i din overvægt"

Søren Eltong arbejder som personlig træner i Maxer, hvor han primært hjælper klienter med at finde glæden ved bevægelse, slippe fri af restriktive tanker og skabe vaneændringer, så klienterne kan leve et mere frit og glædesfyldt liv.

1. "Sukker er tomme kalorier"

Tidligere har Søren været af den overbevisning, at sukker var ligegyldig og uden nogen funktion. Det var ikke fordi, han mente, at sukker var fedende, usundt eller skadeligt - som man ellers så ofte høre. Nej, han mente bare at sukker var "tomme kalorier". Altså noget du ikke rigtig kan bruge til noget og som egentlig bare var overflødigt og uden næring.

Sørens overbevisning omkring sukker opstod, efter han havde snakket med nogle af de store drenge i fitnesscenteret og efter han havde fulgt med på forskellige bodybuildingfora på internettet. Ordet "tomme" henviser formentlig til, at der ofte, isoleret set, er færre vitaminer og mineraler i sukker end i en tilsvarende mængde kalorier af noget andet. Men det giver bare sjældent mening, at se på enkelte næringsstoffer isoleret og ude af en kontekst (fødevare), for fødevarer er jo sammensat af flere næringsstoffer og de fleste spiser jo heldigvis relativt varieret.

Op igennem årene er Søren blevet klogere. Han mener i dag, at hele ideen om "tomme kalorier" er unuanceret. Kalorier er energi og du skal bruge energi for at overleve. Derudover kan sukker give sødme, glæde, velvære og hygge, som også kan være vigtige faktorer til vores velvære og generelle sundhed.

Sukker er bare en energikilde ligesom andre kulhydrat-, protein- og fedtkilder er.

Ironien er, især i en træningsmæssig kontekst, at sukker er essentielt for god performance. Især hvis det bliver doseret i en passende mængde, der er justeret i forhold til din målsætning, udgangspunkt og personlige behov. Kulhydrater har en stor effekt på din performance, især i udholdenhedsidrætter som løb og cykling - i styrketræningssammenhæng er det mindre vigtigt.

Du kan læse mere om hvordan kulhydrat påvirker dit blodsukker her.

Hvis vægttab er målet, så kan det være et simpelt sted at reducere mængden af kcal ved at skære ned på tilsat sukker og fedtholdige produkter, da de oftest er kalorietætte, mindre voluminøse og knap så mættende. Det skal ikke forstås sådan, at du aldrig må spise sukker, hvis du gerne vil tabe sig - blot at det kan være et af de steder hvor du kan spare i kalorieregnskabet.

Du kan læse mere om de 30 vigtigste fokuspunkter i din kost og ernæring her.

2. "Alle kan ligne en actionhelt"

Søren troede engang, at hvis du træner og spiser ordentligt, så kan alle komme til at få en krop som en actionfigur.

Søren er 1,90 m høj og vejede 60 kg, da han begyndte i gymnasiet. Han indså hurtigt, at han var en spinkel fyr og da det virkede til at muskler havde en høj attraktionsværdi - både hos det modsatte køn og blandt vennerne - begyndte han at styrketræne.

Da Søren ikke selv havde den store viden omkring kost og træning, vendte han sig bl.a. mod "de store fyre" i det fitnesscenter, han var startet i. Derudover opsøgte han viden på internettet, bodybuildingmagasiner osv. Søren fik hurtig en idé om, at hvis han bare trænede og spiste, som han havde hørt, læst eller set, så ville han komme til at ligne dem, der havde formidlet budskabet i første omgang.

Men Søren blev hurtig klar over, at det 1) tog langt tid og meget tålmodighed at træne sig stor og 2) at mange af de mennesker, han havde set op til, havde gjort brug af forskellige medikamenter herunder steroider, som Søren ikke var villig til at tage.

Præmissen om at Søren kunne ligne de muskuløse mænd i træningscenteret ved at spise og træne som dem var løgn.

Da Søren som 16-årig begyndte at træne var der ikke noget, der hed Instagram eller Facebook, så han blev eksponeret for de urealistiske idealer i en langt mindre grad end hvad man gør nu.

Gode vinkler, filtre, photoshop og ulovlige medikamenter gør det utroligt svært at vurderer, hvad der er realistisk, opnåeligt og virkeligt.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på og huske at være kritisk overfor. Problemet med at have overbevisningen om "at jeg kan sagtens komme til at se sådan ud, hvis jeg bare..." bliver, at når du så ikke opnår de mål, nemt kan komme til at føle dig forkert, dårlig eller ikke at værdsætte de resultater, du faktisk har fået, fordi du ikke føler at det er godt nok.

Det er urealistisk for de fleste at få actionhelt-resultater hvis det skal være holdbart - så det er formentlig ikke et godt mål.

Der er meget fokus på kvinders kropsbillede og hvordan kvinder bliver påvirket af glansbilledet på sociale medier. Men det er bestemt også et pres, man kan opleve som dreng og mand. Der kan være lige så urealistiske idealer, som mænd skal leve op til - der bliver bare ikke snakket om det i samme omfang.

Det er et lidt mere tabuiseret emne, fordi "rigtige mænd jo ikke snakker om følelser"... Fortællingen og ideen om, hvordan en "rigtig mand" ser ud og tænker om sig selv, stemmer ikke særlig godt overens med at være usikker på sin krop.

For mange kan jagten på den perfekte krop og den lave fedtprocent ende med at have flere negative konsekvenser end positive. De færreste kan leve et “normalt liv” samtidigt med, de arbejder sig ned i en meget lav fedtprocent. For mange betyder det, at de bliver nødt til måle og veje alt mad, være fastlåst i deres træningsrutine, takke nej til sociale arrangementer og generelt leve en hverdag, hvor de går på kompromis med mange ting, som de egentlig værdsætter.

At stoppe op og reflektere over, hvor meget positivt får du ud af at jagte den perfekte krop kontra hvad medfører jagten af negative konsekvenser i dit liv? Er det dét værd? Kropsidealer styrer mere end vi umiddelbart tror.

3. "Du er selv skyld i din overvægt"

Søren troede for år tilbage, at folk, der er overvægtige, er overvægtige fordi de er dovne, ikke kan kontrollere deres madindtag eller bare ikke bevæger sig nok. Han var overbevist om, at det at være overvægtig, var noget af det værste, du kunne udsætte dig selv for.

Grunden til at Søren havde den opfattelse, hang formentlig sammen med den generelle måde overvægt bliver omtalt i samfundet og det vi alle bliver eksponeret mest for. Der kommer ofte TV-udsendelser, hvor omdrejningspunktet er vægttab - og gerne et meget hurtigt et af slagsen. Ugeblade skriver spalte op og spalte ned om den nyeste kur. Der har traditionelt set været en tendens til, at tv-værter, skuespillere, musikere, modeller og andre fremtrædende personer har været - måske endda skal være - meget slanke mennesker.

Søren er heldigvis blevet bevidst om sin misforståelse og blevet klogere med tiden. I takt med han begyndte at sætte sig mere ind i forskningen på området og blev bevidst om de mange faktorer, der påvirker os som mennesker herunder mentale udfordringer der ofte følger med, når man skal tabe sig, blev han mere og mere bevidst om, at det ikke var "bare lige" at tabe sig.

Derudover blev han også opmærksom på, hvilken effekt det har på folk, når de får skudt i skoene, at de selv er skyld i deres egen overvægt. Stigmatisering af overvægt har en negativ effekt - selvom mange kan tænke, at det er en form for motivation, så har fedmestigmatisering faktisk den modsatte effekt.

Mange tænker at løsningen på overvægten er at kontrollere mere, være hårdere og udskamme i højere grad, men forskningen viser efterhånden ganske klart, at det ikke blot handler om kontrol og at overvægt ikke er noget, man blot kan kontrollere. Retorikken om at overvægtige "bare skal tage sig sammen", "at de bare skal finde rygraden frem" eller "at de bare skal lukke munden og lette røven" er i bedste fald virkningsløs - og i værste fald decideret skadelig.

Overbevisning om at det er ens egen skyld er forsimplet og tager ikke højde for kompleksiteten af den menneskelige adfærd. At et vægttab "bare" handler om viljestyrke, kontrol og disciplin er misforstået. Viljestyrke, kontrol og disciplin en form for kognitiv kontrol og en begrænset ressource, som vi vil løbe tør for før eller siden.

Det er langt fra “bare” lige til at ændre vaner og livsstil og slet ikke at tabe sig i vægt. Hvis det i virkeligheden var et spørgsmål om “bare”, så var livsstilssygdomme formentligt ikke så udbredte.

Overvægt, og især svær overvægt, er forbundet med flere forskellige livsstilssygdomme. Forskning viser, at overvægt ser ud til at være en risikofaktor for flere typer af kræft [1], forekomsten af hjerneblødninger [2], alzheimers [3], type 2-diabetes og hjertekarsygdomme [4]. Især fedtvæv på maven ser det ud til at være forbundet med en øget dødelighed [5].

Men som med så meget andet i livet, så ændrer vilkårene sig, når vi kommer ud i yderpunkterne og ekstremerne. Taler vi om en person med et BMI på 28 og personen samtidigt spiser sundt og varieret - og er fysisk aktiv, så er overvægten sandsynligvis ikke særlig problematisk.

Men hvis vi bevæger os op på BMI-skalaen og rammer +30, så er der en vis risiko for at overvægten i sig selv kan gøre det sværere at være fysisk aktiv. Fysisk aktivitet er en essentiel faktor uanset kropsvægt, så et BMI over fx 35 vil sandsynligvis i sig selv gøre det sværere at være regelmæssig fysisk aktiv og muligvis også være associeret med flere smerter og mere skam.

Det er med andre ord essentielt, at vi ikke udelukkende ser på BMI, når vi snakker sundhed, for BMI siger ikke meget om det hele menneske. Og fysisk aktivitet er sandsynligvis markant vigtigere for vores sundhed end kropsvægten isoleret set - især når vi ikke snakker ekstrem overvægt (fx BMI 40+).

Hvis du synes denne episode har været interessant, kan du høre "3 ting jeg har taget fejl om" med Jacob Beermann, Anders Nedergaard, Morten Elsøe, Jonas Germann, Daniel Risgaard, Mathias Haastrup, Celestine Maria Jensen, Morten Svane, Anne Gaardmand, Nadja Vienberg, Celine Sofie Jensen, Christopher Lund Dahl og Niklas Meier.

Lyt til episode 51

Du kan høre episode 51 i Apple Podcasts her.
Du kan høre episode 51 på Spotify her.
Du kan downloade episode 51 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her: