#48 Niklas Meier: Du skal lave mere træk end pres for symmetri, du behøver ikke at træne ben og psykologi er ligegyldigt Let øvet

Der er efterhånden mange forskellige fagprofessionelle, der har været med i Stærk & Smertefri for at dele 3 ting, de har taget fejl omkring.

Intentionen med serien har været at vise, at det er helt almindeligt at tage fejl og ændre mening, når der er et tilpas stærkt grundlag for det.

Det kan faktisk være et kvalitetsstempel at ændre mening, når viden på området peger på at det er mere korrekt.

Desværre bliver det ofte set som et svaghedstegn at ændre mening - "at tage fejl" - og dermed noget, man skal forsøge at skjule eller undgå. Men idéen om, at vi altid skal vide alt, kan meget nemt blive en barriere for både faglig udvikling og integritet - og dermed din troværdighed som sundhedsprofessionel.

Derfor er hensigten med disse episoder at vise, at det er menneskeligt og normalt at tage fejl og ændre mening. Det kan medføre en vis mængde ubehag og sårbarhed at indrømme sine fejltagelser, men ligeledes kan det være befriende at erkende, at det er helt normalt at tage fejl og at du ikke kan vide alt hele tiden.

De 3 fejltagelser Niklas har taget med i dag er:

1. "Du skal lave mere træk end pres".
2. "Du ikke behøver at træne ben".
3. "At psykologi er ligegyldigt".

Niklas Meier - altså, Kaptajn Meier - er cand.scient i sport science and Health fra Syddansk Universitet (SDU) i Odense og arbejder til dagligt som personlig træner, hvor han hjælper klienter mod et sundere, mere bevægeligt, smertefrit og stærkere liv.

1. "Du skal lave mere træk end pres"

Niklas' overbevisning stammer fra tanken om, at den menneskelige krop skal være symmetrisk for at fungere. Overbevisningen bundfæstede sig i en kraftig overfortolkning af Janda's forfejlede tanke om "upper cross-syndrom" og HQ-rationen, der historisk er blevet brugt meget i forbindelse med knæ-problematikker. HQ-rationen beskriver forskellen i styrke mellem baglår (hamstrings) og forlår (quadriceps), som ofte bliver undersøgt ved atleter.

Niklas var stor fortaler for denne idé og hans programmer til klienter havde en 3:1 fordeling (eller som minimum 2:1 fordeling) til fordel for træk vs. pres. Det var også denne tankegang, der var fundamentet for det gratis program, Niklas lagde ud på Facebook til fri afbenyttelse. Han skrev at træningsprogrammet ville være en god måde at træne på, hvis du gerne ville være stærk - og have balance.

Det spurgte Christopher Lund Dahl ind til i en kommentar til opslaget og efterspurgte noget evidens for Niklas' påstand om, at balance mellem træk- og pres-øvelser egentlig var så vigtigt, som Niklas gjorde det til.

Christopher var blot nysgerrig på at lære mere, fordi han selv havde den samme opfattelse og ville gerne lære mere. Derefter gik det op for Niklas, at han faktisk slet ikke havde noget litteratur til at bakke antagelsen op. Det var bare en ting, han altid havde troet fast på og altid havde gjort.

Det er ikke kun Niklas og Christopher, der har haft den overbevisning. Den hersker stadig i bedste velgående blandt mange helt almindelige fritidsmotionister, hos personlige trænere og på diverse kurser.

Man kan nemt høre udtalelser som: “Hvis du laver for meget pres, så vil du få stramme brystmuskler”, “Hvis dine skuldre roterer fremad, træner du for meget bryst og for lidt ryg” eller “Du kan få skader på forsiden af skulderen og det vil påvirke din kropsholdning, hvis din skuldre roterer fremad”.

Men litteraturen på området peger i retning af, at der ikke er god grund til at antage, at du er mere tilbøjelig til at få smerter eller skader, hvis du ikke har et bestemt styrkeforhold mellem forside og bagside, har en bestemt kropsholdning eller at kropsholdning i det hele taget ændres markant gennem træning.

Niklas’ grundlag for at tænke sådan var baseret på frygten for smerte eller skader - dengang havde han en mere mekanisk forståelse af smerter end hvad han har nu, hvor han forstår smerter ud fra mange faktorer.

Derudover kan der også være et anekdotisk aspekt i det som træner eller behandler. Hvis du har haft en klient, der har haft en bestemt kropsholdning og oplevet smerter i det område, kan du have sat klienten til at lave en strækøvelse for deres brystmuskel og styrkeøvelse for deres ryg eller nakkemuskulatur - hvorefter klienten har fået det bedre.

Oplevelser som denne kan nemt bekræfte en i, at der var en klar sammenhæng mellem kropsholdningen, smerterne, strækket og styrkeøvelsen. Men der er mange faktorer, der kan påvirke oplevelsen af smerte. Det kunne blandt andet være; at klienten bevægede sig på en ny måde eller mere, variation i belastning, berøring, nedsat sensitivitet, forandret søvn, stress osv. i samme periode.

Bagudrettet kan Niklas godt se, at hans overbevisning om at man skulle lave mere træk end pres, var skabt ud fra information og personlige erfaringer, som han havde samlet op og taget til sig i gennem årene - uden han egentlig havde forholdt sig kritisk til det.

Men Christophers nysgerrige spørgsmål omkring evidens, fik Niklas til at sætte spørgsmålstegn ved en af hans grundsten i programlægningen.

En pointe er derfor, at det kan være værdifuldt at spørge sig selv: “Hvor ved jeg egentlig det fra?”, når der er noget, du føler virkelig stærkt for.

Jo stærkere et evidensbaseret grundlag, du har at stå på, jo stærkere kan du tillade dig at tro på din viden.

Der er selvfølgelig intet galt i at træne mere træk end pres. Hvis du fx gerne vil være stærkere til at tage pull-ups, så giver det netop god mening at træne meget træk. Men at nøje udregne (og tilpasse) den samlede belastning for træk-, og presøvelser er ikke en nødvendighed for de fleste, der træner - og det vil være vigtigere at se på den samlede volumen og intensitet for at minimere skadesrisikoen.

2. "Du behøver ikke at træne ben..."

...hvis du løber. Eller cykler.

Da Niklas begyndte at styrketræne, spillede han en del fodbold ved siden af. Han havde derfor den holdning, at han ikke behøvede at træne ben, for så ville han blive langsommere på fodboldbanen og i øvrigt så trænede han jo benene, når han løb og spillede fodbold.

Den primære årsag til Niklas' overbevisning dengang var, at han virkelig godt kunne lide at spille fodbold og han syntes ikke at det var særlig fedt at træne ben.

Når han engang imellem så trænede sine ben, måtte bentræningen jo heller ikke gå ud over hans fodbold. Så lavede han ét sæt leg extension og så var dét det. Niklas undrede sig over, at hans ben aldrig voksede. Han var nok sådan én, der genetisk havde tynde ben og ikke kunne gøre noget ved det. Sådan blev Niklas’ selvfortælling i hvert fald.

Derfra tog Niklas vejen over i den anden grøft og stoppede helt med at løbe og startede for alvor op med at styrketræne. I løbet af den tid gik Niklas da også et par buksestørrelser op og han dannede sig en ny mening: Nu var løb og fodbold fuldstændig spild af tid.

Niklas glemte helt, at han løb og spillede fodbold, fordi det var rart og sjovt. Han glemte at sætte pris på det og bevæge sig væk fra det, fordi “det jo ikke gav ham noget”.

Den holdning har han i den grad skiftet mening om i dag, igen. For de ting, der gør dig glad og får dig til at bevæge dig mere end dét alternativ, du ikke synes er lige så sjovt, kan være lige så fin træning. Afhængigt af dit mål.

Du bliver blot nødt til at være realistisk i forhold til hvad du får ud af træningen. Hvis du gerne vil have store og stærke ben, så bør du styrketræne regelmæssigt. Men hvis du synes, at det er sjovt at spille fodbold og at løbe, så er det selvfølgelig helt legitimt at gøre dét - du skal bare være bevidst om, hvad du så får ud af træningen.

Det handler mere om, at finde kompromiset med dig selv og spørge dig selv om; “Er det her noget, jeg har lyst til eller er det pligt og fordi jeg gerne vil have noget specifikt ud af det?”. Måske du kan finde et sted midt i mellem, hvor du ikke lyver overfor dig selv, men du stadig laver noget, du har lyst til.

Der er ingen fast vej eller reglement, du skal følge. Der er ingen, der bestemmer over dig - udover dig selv - men over overvej, hvad du har lyst til at bruge din tid på og hvad du gerne vil have ud af det.

3. "Psykologi er ligegyldigt"

Niklas syntes at psykologi og de andre “bløde” fag, som han havde på Idrætsuddannelsen, var ligegyldige. Alt for blødt og for lidt målbart.

Niklas husker denne fejltagelse, som dén fejltagelse, hvor han har skiftet mest markant mening. Da han begyndte at læse idræt, var det i høj grad fordi han gerne ville optimere på folk, bevægelser, livsstile osv. Han ville gerne gøre folk bedre og han ville gerne gøre sig selv bedre.

I stedet for psykologi, pædagogik, problembaseret læring og kommunikation ville NIklas langt hellere have praktiske fag, hvor han kunne nørde biomekanik og perfekte træningsprogrammer. Hvorfor var det vigtigt at være nysgerrig på, hvordan mennesker tænker og opfører sig?

Hvis du har et job, hvor du har med mennesker at gøre, så må du også indse at alle mennesker er vidt forskellige. Vi forstår forskelligt, vi handler forskelligt, vi bevæger os forskelligt osv., fordi vi kommer fra meget forskellige baggrunde med forskellige erfaringer og udgangspunkt. Der er fx stor forskel på at komme fra en familie, som ikke har særlig mange socioøkonomiske ressourcer vs. en familie, der har.

Det giver to meget forskellige personer og to meget forskellige udgangspunkter. Her skal vi forsøge at forstå deres psyke og sind, for at forstå, hvordan vi kan hjælpe dem.

Det kan være fuldstændig ligegyldigt om, du kan sammensætte det “perfekte” træningsprogram eller lægge den “perfekte” koststrategi - hvis du ikke kan forstå klienterne og dermed hjælpe dem med at bevæge sig i retning af deres målsætning.

Der kan være en manglede forståelse for, at nogle ting er mindre vigtigt at bruge sin tid på som træner, mens andre ting er meget vigtige.

Mange af de ting, vi ved som trænere eller behandlere, er ikke særlig vigtige at vide for klienterne. Det skal oversættes til noget, der kan betyder noget i netop deres liv og gerne ud fra deres præferencer og udgangspunkt.

Men klienter er ikke robotter, der “bare” gør, hvad du beder dem om, og trænere er ikke diktatorer, der “bare” kan diktere klientens adfærd.

Det er derfor vigtigt at overveje - både hvis du skal finde en træner eller behandler - hvordan de arbejder. Og hvis du selv er træner eller behandler, så bør du overveje, hvordan du ser på dine klienter og din egen rolle i det samarbejde. Har du fokus på et opbygge en god terapeutisk alliance?

Du kan høre mere om coachingstrategier i episode 23 af Stærk & Smertefri - “Drop de gode råd (med motivational interviewing)”.

Du bliver nødt til at se dine klienter, som et hele mennesker, hvis du gerne vil hjælpe dem videre i deres liv.

Hvis du synes denne episode har været interessant, kan du høre "3 ting jeg har taget fejl om" med Jacob Beermann, Anders Nedergaard, Morten Elsøe, Jonas Germann, Daniel Risgaard, Mathias Haastrup, Celestine Maria Jensen, Morten Svane, Anne Gaardmand, Nadja Vienberg, Søren Eltong, Christopher Lund Dahl og Celine Sofie Jensen.

Lyt til episode 48

Du kan høre episode 48 i Apple Podcasts her.
Du kan høre episode 48 på Spotify her.
Du kan downloade episode 48 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her: