#46 Nadja Vienberg om at din vægt viser dit værd, madro betyder nul tanker om mad og i intuitiv spisning skal du lytte til sult og mæthed Meget øvet

Mange ser desværre fejltagelser som et svaghedstegn og noget, som du for alt i verdenen skal forsøge at undgå. Tanken om at du skal være perfekt og altid burde vide alt, kan være en hæmsko for både din faglige udvikling og for din integritet.

Vi er efterhånden så langt i serien "3 ting jeg har taget fejl om", hvor mange fagpersoner har været i studiet og fortælle om deres fejl, så jeg håber at du som lytter og læser kan se, at ingen er perfekt og eller har en fuldstændig viden.

Alle tager fejl af og til - selv de førende eksperter på forskellige vidensområder.

Når du opdager, at det du tror på er forkert, har du en mulighed for lære og udvikle dig - det er derfor et sundhedstegn snarere end et ansigtstab at erkende du tager fejl og derefter ændre mening.

Målet med denne podcastrække er netop at vise, at dét at tage fejl er menneskeligt. Det kan være ubehageligt og sårbart at indrømme dine fejl, men det kan også føles utroligt befriende at erkende, at det er menneskeligt at tage fejl og at du ikke kan vide det alting hele tiden.

De 3 fejl som Nadja Vienberg har valgt til dagens episode er:

1. "Din kropsvægt viser dit værd".
2. "Du skal altid lytte til din sult og mæthed".
3. "Madro handler om at have nul tanker om mad".

Nadja Vienberg har en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed fra Professionshøjskolen Metropol i København og arbejder til daglig som selvstændig klinisk diætist. Hun har skrevet bogen “Du burde ingenting”, som stiller spørgsmålstegn ved alt det, du tror du burde, i forhold til mad, krop, vægt og træning. Derudover har Nadja podcasten "Du burde ingenting", hvor hun italesætter nogle af de samme problematikker som bogen.

1. "Din kropsvægt viser dit værd"

Nadjas første fejl udspringer egentlig fra hendes egen personlige kamp mod hendes vægt og kropsbillede. Nadja følte grundlæggende ikke, at hun var god nok. Derfor havde hun fået en idé om, at hun blev nødt til at have nogle ydre faktorer, der kunne fortælle hende, om hun var god nok eller ej - og det blev hendes kropsvægt.

Nadja tænker i dag, at denne overbevisning blandt andet stammer fra mediernes og samfundets eksponeringer af vægttab, slankhed og photoshoppede kroppe. Nadja havde hurtigt skabt en sammenhæng mellem, at hvis hun skulle være god nok, så skulle hun leve op til samfundets opfattelse af en idealkrop med de strikse kropsidealer der medfølger hvor vægten er et meget synligt og kvantificerbar at kigge på.

Når Nadja dengang vejede sig, blev det et pejlemærke på, om hun var god eller dårlig den dag. Hvis vægten viste et højere tal end håbet, så havde Nadja en følelse af, at hun ikke var god nok eller gjorde “livet” godt nok. Derfor måtte hun stramme sig endnu mere an - tage sig sammen - og være endnu mere restriktiv i hendes hverdag.

Når tallet på vægten viste “det rigtige” eller noget acceptabelt fik Nadja en kortvarig følelse af, at være god nok og så måtte hun gerne forkæle sig selv lidt med noget af det, hun normalt afholdte sig fra at spise - hun fortjente det.

Nadja husker tilbage på uddannelsen i Ernæring og Sundhed, hvor kropsvægten har et stort fokus. Det fokus gjorde, at Nadja tog overbevisningen med videre i hendes arbejde med klienter, for hvis Nadja skulle hjælpe klienter med at blive sundere, så skulle hun hjælpe dem ned på et bestemt BMI. Klienternes BMI blev derfor det primære succeskriterium i forhold til klienternes sundhed, deres forløb og i sidste ende Nadjas evner som klinisk diætist.

Kropsvægt og vægttab kom til at overskygge helheden og tage meget fokus i både Nadjas eget liv, men også i hendes arbejde med klienterne.

BMI viser ikke et fuldstændigt billede hvad angår sundhed. Du bliver nødt til at se på det hele menneske.

Kropsvægt kan på overfladen virke som noget, der er nemt at kontrollere, men du skal ikke kradse ret meget i overfladen af videnskabelige studier eller praktiske erfaringer, før du vil erfare at 1) vægttab er enorm komplekst, 2) at vedligeholde et vægttab er svært og 3) at du faktisk ikke har så meget kontrol over din vægt, som mange går og tror.

Hvis det “bare” handle om viljestyrke eller “bare” at tage sig sammen, så ville verden se helt anderledes ud, for det er formentlig meget få svært overvægtige personer, som bevidst er blevet, og forblevet, tykke.

Dermed ikke sagt, at vægttab er umuligt eller spildt arbejde, men din kropsvægt er afkoblet fra dit værd som person. For nogle kan et vægttab være en del af en længerevarende strategi mod et sundere liv, men kropsvægten fortæller dig ikke, om du er “god nok”.

Du er altid god nok, ligemeget hvilke decimaler badevægten viser.

Ideen om, at “når jeg taber mig 10 kg, så bliver jeg glad” er en eksternaliseret form for lykkemåling, som sjældent er særlig meningsfuld eller holdbar. Fitnessverdenen er rigtig god til at opretholde forestillingen om, at du vil blive rigtig glad, hvis du opnår et eksternt, kvantificerbart mål.

Citater som “Nothing tastes as good, as having a sixpack” opretholder overbevisningen om, at kroppens udseende er altafgørende for din fysiske og mentale velvære, men det er både forsimplet og forkert. Noget mange indser senere i livet - især dem, der faktisk har haft sixpack.

2. "Du skal altid lytte til din sult og mæthed"

Da Nadja stødte på intuitiv spisning for første gang, så syntes hun at det var enormt inspirerende, fordi det var så langt fra de kontrolfokuserede metoder til vægttab, hun ellers havde stiftet bekendtskab med.

Hun begyndte både at praktisere intuitiv spisning selv og hun begyndte ligeledes at dele principperne med hendes klienter. Men med tiden erfarede Nadja at intuitiv spisning blev en ny form for “kur”, hvor hun ikke måtte afvige fra principperne fra intuitiv spisning.

Hvis hun havde spist noget, selvom hun ikke var sulten, hvis hun havde spist sig lidt for mæt eller hvis hun havde spist noget, som hun faktisk ikke nød, så følte hun, at hun havde lavet fejl.

Hvor det førhen havde været kalorietælling og restriktive kure, der medførte skyld og skam, når Nadja ikke kunne overholde planen, så overtog intuitiv spisning pladsen og ideen om intuitiv spisning blev alt for sort/hvid.

Men intuitiv spisning kan selvfølgelig ikke opdeles i rigtigt eller forkert, sort eller hvid. Intuitiv spisning skal ses som en guideline og et værktøj. Det er en måde, du kan lære, og anerkende, dine krops signaler fremfor at være ekstern styret af udefrakommende regler, råd og restriktioner (et bogstavrim, som Morten Elsøe ville elske).

Det er klart, at du ikke kan praktisere intuitiv spisning perfekt den første gang, du kaster dig over det. Du har måske spist efter kostplaner, kalorier og kure i mange år - derfor tager det tid og erfaringer, når du vil lære at mærke efter din sult, mæthed og nydelse.

At tilgå intuitiv spisning med en nysgerrighed og et ikke-dømmende mindset er vigtigt. Bevidstheden og nysgerrigheden på egne signaler og behov er det styrende i intuitiv spisning - for der vil være situationer og tidspunkter, hvor du ikke kan spise fuldstændig i overensstemmelse med dine behov og signaler.

Nøgleordene i Nadjas fejltagelse er “skal altid” - for det er nærmest et umuligt krav at stille til dig selv. Pointen er ikke, at der er noget galt med at forsøge eller efterstræbe, at du størstedelen af tiden lytter til dine behov. Men det betyder ikke, at du har fejlet eller er forkert, hvis du nogle gange ikke helt kan lytte efter dine egne behov.

Det er ikke fordi, du er dårlig eller ikke kan lære at spise mere intuitivt - det er simpelthen bare fordi, at det ér svært at aflære gamle mønstre og spise mere intuitivt.

3. "Madro handler om at have nul tanker om mad"

Mange bruger dagligt rigtig meget af deres tankekapacitet på tanker omkring mad, krop, træning og sundhed. Det kan fylde så meget, at det virker altoverskyggende og dominerende overfor alle andre tanker og gøremål i løbet af dagen.

Det kan du tænke som madstress. Modsætningen er madro, hvor du både fysisk og psykisk oplever ro og glæde omkring mad.

Hvis du tænker på mad, krop, træning og sundhed 80%, 85% eller 90% af dine vågne timer, så kan du nemt komme til at tænke, at målet er at slippe helt af med alle tankerne, så du aldrig tænker på mad og krop.

Den overbevisning havde Nadja også. Hun havde en forventning om, at når hun først havde fundet madro, så skulle hun aldrig bekymre sig om madtanker mere. Tankerne om mad skulle fylde 0%.

Men at have nul tanker om mad er en urealistisk målsætning, for 1) du er ikke selv herre over dine tanker og 2) er det overhovedet hensigtsmæssigt slet ikke at have nogle tanker omkring mad?

Dit liv er aldrig statisk. Du er aldrig statisk. Der vil være perioder, hvor du har mere overskud, mindre travlt, færre negative tanker omkring din krop og færre bekymringer omkring træningen. Men der vil også være perioder, hvor du har mindre overskud, mere travlt, flere negative tanker omkring din krop og flere bekymringer omkring træning.

Når det kommer til madro og madstress er tingene heller ikke sort/hvide. Det er ikke sådan, at hvis du ikke har madro, så har du altid madstress. Eller omvendt; hvis du har madstress, så kan du aldrig opleve perioder med madro.

Alle mennesker har formentlig tanker omkring mad - men der er nok forskel på, hvor meget du lader dig styre og påvirke af tankerne, hvor meget de fylder, hvor ofte de kommer op og hvordan du håndterer tankerne.

Ligesom med alt andet, når det kommer til sundhed, så handler det om kontekst og dosering. Går du fra at tænke på mad, krop, træning og sundhed 95% af dine vågne timer til kun at tænke på det 40%, så er det markant og mærkbar fremgang - også selvom tankerne stadig dukker op engang imellem.

Hvis du synes denne episode har været interessant, kan du høre "3 ting jeg har taget fejl om" med Jacob Beermann, Anders Nedergaard, Morten Elsøe, Jonas Germann, Daniel Risgaard, Mathias Haastrup, Celestine Maria Jensen, Morten Svane, Celine Sofie Jensen, Niklas Meier, Søren Eltong, Christopher Lund Dahl og Anne Gaardmand.

Lyt til episode 46

Du kan høre episode 46 i Apple Podcasts her.
Du kan høre episode 46 på Spotify her.
Du kan downloade episode 46 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her: