#37 Morten Elsøe om hvorfor sukker er farligt, aspartam er gift og stenalderkost er det bedste Let øvet

I tredje episode af serien "3 ting jeg har taget fejl om" i Stærk & Smertefri har jeg Morten Elsøe i studiet. Morten fortæller om 3 ting, han har skiftet mening om, efter han opdagede, at nogle af de ting han troede allermest på faktisk var forkerte.
Morten Elsøe har fokus på madmyter, men troede engang at sukker er farligt, aspartam er gift og at stenalderkost er det bedste.

Tags:

I miniserien "3 ting jeg har taget fejl om", snakker vi om at tage fejl og ændre mening inden for kost, træning, smerter og andre sundhedsrelaterede emner.

Det er nemt blive så forelskede i dine meninger og holdninger, at du glemmer, at viden er i konstant udvikling og mange ting vi i dag tror, ikke nødvendigvis er endegyldige sandheder. Med den erkendelse i baghovedet bør villigheden til at tage fejl, lære og skifte holdning øges for ikke at blive ensporet.

Det er helt naturligt at tage fejl og ændre mening - og det er faktisk godt at gøre, når troværdige beviser peger på at du tager fejl. Om noget er troværdigt eller ej, kan den videnskabelige konsensus hjælpe os med at besvare.

Videnskab kan ses som en stræben efter at komme tættest muligt på den nuværende sandhed. Det er nemlig kun den “nuværende sandhed”, da videnskaben er i evig udvikling. Videnskaben ved, at den er uperfekt og ufuldstændig - og netop derfor retter den sig selv over tid.

Det kan være problematisk, hvis du er bange for at skifte mening. At skifte mening er nemlig din mulighed for at følge med den videnskabenlige konsensus og er et tegn på troværdighed, når du ikke er gift med dine holdninger. Ved at tænke kritisk og videnskabeligt, kan du være mere fri og fleksibel i dine holdninger - og dermed hurtigere erkende, når du tager fejl uden at tabe ansigt.

Den primære intention med denne serie er, at vi gerne vil gå forrest for at vise, at det faktisk er for alles bedste at du skifter mening, når evidensen peger på at du tager fejl. Og vi tager alle fejl.

De 3 ting som Morten Elsøe har valgt til dagens episode er:

  1. "Sukker er farligt".
  2. "Aspartam er gift".
  3. "Stenalderkost er det bedste".

Morten Elsøe er uddannet cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi. Han deltager aktivt i ernæring- og sundhedsdebatten, hvor han punkterer myter, stikker en kæp i hjulet for spredning af misinformation og formidler evidensbaseret sundhedsviden.

Morten Elsøe har været gæst i Stærk & Smertefri to gange tidligere, så du kan høre mere til Morten i episode 12, hvor vi snakkede om hvorfor slankekure ikke virker eller episode 34, hvor Morten og Anne Gaardmand fortæller om hvordan du giver dine børn sunde madvaner.

Når roden til alle problemer er kosten

I forbindelse med en opgave på kandidatuddannelsen, startede Morten en blog og virksomhed, der hed “Food Matters”. Food Matters hentydede til hans overbevisning om, at den “rigtige” mad var markant vigtigere for folks fysiske sundhed end hvad den generelle befolkning troede. Dermed fandt Morten det vigtigt, at fortælle folk, hvordan en “rigtig” kost så ud og hvad folk burde spise - helt ned i de små detaljer.

I 2021, mange år senere, kan han se, at han dengang søgte bekræftelse på de ting, han troede, han vidste om kost i forvejen. Det var et confirmation bias - på dansk bekræftigelsesbias - som beskriver tendensen til at anvende og fortolke oplysninger, der bekræfter dine nuværende hypoteser eller fordomme, snarere end at søge efter modbeviser, der kan udfordrer dine antagelser.

Der er naturligvis intet forkert i at beskæftige sig med, hvordan en sund kost kan se ud. Der er detaljer omkring kosten og sammensætningen af ernæring, der spiller en rolle for sundheden i samfundet. Men det bliver ofte glemt, at disse ernæringstekniske detaljer skal ses i den større kontekst og ikke kun vurderes isoleret set.

Det er den fejltagelse, de fleste kosttilgange og slankekure (paleo, LCHF osv.) kommer til at begå. De glemmer at sætte tingene i perspektiv. De har ofte overfokus på elementer, der enten kan opnås på mange andre måder, spiller en minimal rolle i det store billede eller er decideret ligegyldige.

Et overfokus på små detaljer i maden, kan stjæle fokusset fra alt de få væsentlige store faktorer, der faktisk betyder noget for din sundhed - og ikke mindst alle de ting, der giver livsglæde. En spiseforstyrret tilgang til mad er et stort problem for mange mennesker - nogle gange afledt af det forfejlede fokus på en “perfekt” sund kost.

1. ”Sukker er farligt og diabetesfremmende”

Da Morten skulle skrive speciale var sukker det naturlige omdrejningspunktet. Hans vejleder præsenterede Morten for en en række artikler af den amerikanske børnelæge og endokrinolog, Dr. Robert Lustig. Dr. Robert Lustig påstod, at sukker alene kunne forklare den stigende forekomst af fedme og livsstilssygdomme.

Induceringen af diabetes hos raske rotter gennem en kost med et højt sukkerindhold, blev derfor emnet for specialet, hvilket betød, at Morten orienterede sig ind i den videnskabelige litteratur om sukker og sundhed. På daværende tidspunkt spiste Morten stenalderkost (paleo) og en kost med et lavt indhold af kulhydrater.

Derfor var Morten overbevist om at sukker var farligt og fedende. Men i takt med at han dykkede ned i litteraturen på området og resultater fra hans egne forsøg til specialet blev analyseret, tegnede der sig et mere klart og nuanceret billede.

Det var mængden af kcal snarere end indholdet af sukker, der gjorde en forskel på rotterne.

Det var selvfølgelig ikke udelukkende Mortens eget rotte-forsøg, der fik ham til at ændre mening omkring sukker. Det var en kombination af litteraturgennemgangen og den kritiske tænkning, der foregik sideløbende med hans specialeskrivning.

Der er anno 2021 lavet enorme mængder forskning omkring sukker, som uden videnskabelig opbakning er blevet gjort fedende, farligt og forbudt. Dæmoniseringen af sukker gør mere skade end gavn, da det flytter fokus fra de faktorer, folk med fordel kunne fokusere mere på til forsimplede forklaringer.

De fleste af os er ikke bevidste om, hvor vores opfattelser stammer fra. Derfor kan vi hurtigt ubevidst komme til at gøre vores opfattelser til absolutte sandheder, når vi ser dem reproduceret i medierne eller genfortalt blandt familie og venner. Men vores opfattelser af sandheden, kan nemt komme til at påvirke vores oplevet virkelighed.

Dit sind kan spille dig et puds - ved at tro og forvente at noget virker, så virker det faktisk ofte sådan.

Det fænomen kaldes placebo- og nocebo-effekten.

Hvis du gentagne gange har hørt om sukkerafhængighed, hyperaktivitet og hovedpine i forbindelse med sukkerindtag, så er du mere tilbøjelig til at opleve samme symptomer selv.

Sammenhængen giver intuitivt og logisk god mening - men det gør det ikke nødvendigvis korrekt. Vi ved i dag at sukker hverken er fedende, afhængighedsskabende [1] eller gør børn hyperaktive. Også selvom du har hørt det.

Det kan med andre ord have store negative konsekvenser for den enkeltes kostvaner og generelle sundhed, at sukker er blevet stemplet som fedende og farligt.

2. ”Aspartam er giftigt”

I forlængelse af stenalderkostens dogme om at spise “naturligt” og “rent”, havde tilsætningsstoffet aspartam et dårligt ry. I dag står aspartam stadig for skud, når der snakkes om “farlige” tilsætningsstoffer og aspartam beskyldes både for at være fedende og at være kræftfremkaldende (selvom det er forkert [2]).

Aspartam er uden tvivl et af de mest udskældte tilsætningsstoffer og sødemidler.

Disse overbevisninger havde Morten også. Morten var overbevist om, at aspartam var giftigt for kroppen og at det var decideret farligt at indtage - uanset i hvilke mængder, man indtog det i. Morten var overbevist om, at han var på forkant med forskningen; han troede, at han havde fundet frem til ukendt viden og forskningen bare ikke var nået dertil endnu.

Men det viste sig, at forskerne ikke alene har nået til at teste aspartam igennem mange forskellige sikkerhedsstudier - hvilket gør aspartam til det mest gennemtestet tilsætningsstof overhovedet - men forskerne har ligeledes været bevidste om spredningen af misinformation om aspartam helt tilbage fra 1990’erne.

I dag ved vi, at aspartam er helt ufarligt i de mængder, vi bruger det i [3]. Forsøg på gnavere viser, at mennesker skal indtage hvad der svarer til 35 liter Coca-Cola Zero om dagen, for at det kan være kræftfremkaldende. En så stor mængde væske vil give dig vandforgiftning inden, du når at drikke de 35 liter.

Alt - selv vand - kan være skadeligt i for store mængder.

Gradvist bliver Morten mere usikker og kritisk over for sine egne påstande og overbevisninger. Morten beskriver, at han har siddet med tankerne “Gud, måske er jeg ikke på forkant med forskningen. Måske er kostrådene i virkeligheden meget fornuftige?”.

Morten bliver over tid mere bevidst om, at misinformation faktisk er blevet den fremherskende tendens og at mange af de ting, langt størstedelen af den danske befolkning tror på, faktisk er forkerte.

Apropos nocebo-effekten, ser det ud til at den i høj grad er den udløsende faktor, når folk mener, at de er sensitive overfor aspartam [4].

3. ”Stenalderkost er løsningen på dine problemer”

Mortens motivation for at tage uddannelsen “molekylær ernæring og fødevareteknologi” opstod, fordi han var begyndt at interessere sig for stenalderkost. Helt kort fortalt så bygger stenalderkost på ideen om, at du skal spise, som dine forfædre gjorde.

Morten var af den overbevisning, at stenalderkost var løsningen på alle vores problemer; du skal spise uforarbejdede, rene fødevarer, og alle fødevarer der er forarbejdede, er giftige og usunde.

Morten troede dengang, at solsikkeolie var giftigt fordi det indeholder for meget omega-6. At man skulle klare sit smør og kun stege i smør, fordi det kun var mættet fedt, der kunne holde til varmen ved stegning. At der var giftstoffer i bønner og at alle kornprodukter var farlige for vores mave- og tarmsystem.

Skiftet fra den meget sort/hvide tankegang omkring sundt og usundt henimod en mere nuanceret og kritisk tilgang, skete gradvist igennem Mortens kandidatstudiet. Langsomt blev Morten og hans påstande udfordret af underviserne på studiet - og han oplevede flere gange at blive korrigeret og udfordret, når han formidlede (mis)information gennem hans Facebookside.

Med den viden, Morten har i dag, ved han, at der ikke er noget “galt” med stenalderkost.
Hvis du føler, at principperne fra stenalderkosten fungerer godt for dig, så kan du både være sund, rask og kritisk tænkende - og spise stenalderkost. Du bør dog være bevidst om, at stenalderkost ikke er bedre end at spise en “normal” kost, der følger inkluderer flere kulhydrater og de mere gængse kostråd fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis du er glad for måden, du spiser på, så er det super. Hvis du har mange madregler, cravings og madfrygt, så bør du overveje din retning.

For nogen resulterer de mange madregler i at de afholder sig fra at være sociale. De oplever stærke cravings efter de ting, der er på “forbudslisten” eller overspiser i “forbudte fødevarer”. Alt sammen tegn på at dine overbevisninger om maden er uhensigtsmæssige.

Hvis du kan genkender dig selv i begrænsninger, regler, frygt eller overspisning, så hør episoden med Anne Gaardmand om at spise det du frygter.

Viden om kost er i løbende udvikling

Selvom at du har har en bred viden om kost og sundhed, så er der stadig mange ubekendte faktorer og nuancer. Derfor giver det mening at forblive ydmyg overfor egen viden og ikke at være for tæt knyttet til dine holdninger. Når du bevidst forsøger at påvise, at dine egne overbevisninger er korrekte i stedet for at være kritisk overfor dem, så udelukker du nye perspektiver og potentiel ny viden.

At bevidst lede efter huller og fejl i dine egne overbevisninger, kan være hårdt og svært, men det er en god måde, at udfordre dine holdninger. På den måde kan du minimere risikoen for at blive offer for din egen bias - mere end du vil være uanset hvad.

Hvis du synes denne episode har været interessant, kan du høre "3 ting jeg har taget fejl om" med Jacob Beermann, Daniel Risgaard, Jonas Germann, Celestine Maria Jensen, Mathias Haastrup, Morten Svane, Anne Gaardmand, Nadja Vienberg, Celine Sofie Jensen, Niklas Meier og Anders Nedergaard

Lyt til episode 37

Du kan høre episode 37 i Apple Podcasts her.
Du kan høre episode 37 på Spotify her.
Du kan downloade episode 37 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her:

Referencer

[1] Westwater, M. L., Fletcher, P. C., & Ziauddeen, H. (2016). Sugar addiction: the state of the science. European Journal of Nutrition, 55(2), 55-69.

[2] Mallikarjun, S., & Sieburth, R. M. (2015). Aspartame and risk of cancer: a meta-analytic review. Archives of Environmental & Occupational Health, 70(3), 133-141.

[3] EFSA Panel on Food Additives and Nutrient Sources added to Food (ANS). (2013). Scientific Opinion on the re‐evaluation of aspartame (E 951) as a food additive. EFSA Journal, 11(12), 3496.

[4] Sathyapalan, T., Thatcher, N. J., Hammersley, R., Rigby, A. S., Pechlivanis, A., Gooderham, N. J., ... & Courts, F. (2015). Aspartame sensitivity? A double blind randomised crossover study. PloS one, 10(3), e0116212.

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.

Hej, jeg er Jacob Beermann

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.
Jeg hjælper mine klienter med at opnå deres mål på en effektiv og motiverende måde. Mange af mine klienter ønsker at få bedre teknik, blive stærkere eller smertefri - og det er i høj grad min spidskompetence med min kandidatgrad (MSc.) i smerter fra University of Edinburgh i Skotland. Uanset om d... Læs mere