#45 Anne Gaardmand om at vægttab gør dig glad, at give klienter flest muligt gode råd og fagpersoner aldrig tager fejl Meget øvet

I niende afsnit af serien "3 ting jeg har taget fejl om" har jeg Anne Gaardmand på besøg. Anne fortæller om 3 ting, hun har skiftet mening om, efter hun opdagede, at det hun troede på var forkert.
Anne Gaardmand har taget fejl om mange ting, men finder i dag ro i at ingen ved alt.

Tags:

Selvom tanken om at du er altvidende på et specifikt område er dejlig, så vil alle over tid opleve, at både din egen viden og den videnskabelige konsensus forandrer sig.

Mange ser på det at tage fejl, som et tegn på svaghed, som noget de skal passe på med og noget de ikke bør erkende. Men frygten for at tage fejl kan være problematisk, fordi viden udvikler sig over tid og du kan derfor ikke være sikker på, at det du "ved", er korrekt.

Derfor er det vigtigt, at du kan tage fejl og skifte mening, uden at have følelsen af at tabe ansigt. For det er menneskeligt at ændre holdning og hvis du gør det ud fra et velfunderet og videnskabeligt ståsted, så vil det ikke bare føre en masse læring med sig - det vil også øge din troværdighed som fagperson.

Hensigten med serien er at vise, at det er menneskeligt at tage fejl. Det kan føles ubehageligt og sårbart at opdage - og indrømme - men det kan også føles befriende at erkende, at det er menneskeligt at skifte mening og at du ikke kan vide alt om alt.

De 3 ting som Anne Gaardmand har valgt til dagens episode er:

  1. "Jo flere gode råd, jeg giver min klient, jo mere får de ud af sessionen".
  2. "At vægttab altid gør dig glad".
  3. "At fagpersoner aldrig kan tage fejl".

Anne Gaardmand driver Vanecoach-uddannelsen og Overspisningscoach-uddannelsen sammen med Morten Elsøe. Derudover er hun medvært på podcasten "Detox din hjerne", hvor de nedbryder myter og usandheder om sundhed.

1. "Jo flere gode råd, jeg giver min klient, jo mere får de ud af sessionen"

Tilbage i 2006, da Anne havde færdiggjort hendes uddannelse, en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, brændte hun stærkt for at dele hendes store viden om ernæring og træning.

Hun tænkte, at hun skulle levere al sin viden videre til sine klienter, for dermed at klæde dem så godt på som muligt og hjælpe dem tættere på deres målsætning.

Så da Anne holdte foredrag eller havde klientsessioner, tænkte hun, at jo mere viden, hun kunne putte over i klienten, jo mere havde hun hjulpet dem. Når hun sad med klient, brugte hun det meste af tiden på at dele ud af alt hendes viden; alt det klienterne skulle lære om.

Tallerkenmodellen, mæthedsindeks, makronærringsstoffer, effekten af små mellemmåltider, magre proteinkilder, hvordan grøntsager skal tilberedes, vitaminer og mineraler osv.

Tanken om at klienten skulle gå fra sessionen og have følelsen af, at de ikke havde lært noget, var ubehagelig for Anne - så hun skød med spredehagl i håbet om at ramme noget værdifuldt hos klienten.

Set i bagklogskabens lys kan Anne godt se, at hun har serveret så meget information til klienterne, at nogle af dem er gået ud ad døren og været meget overvældede, forvirrede og måske endda handlingslammede.

At ville give flest mulige gode råd og skyde med spredehagl viste sig at være en kontraproduktiv strategi af flere grunde. Blandt andet fordi viden ikke automatisk fører til handling og fordi at jo flere ting, du fokuserer på samtidigt, jo sværere er det faktisk at ændre hver ting.

At det var en kontraproduktiv strategi erfarede Anne også selv, da flere af hendes klienter gav udtryk for, at de havde svært ved at indføre al teorien og at det hurtigt blev urealistisk i forhold til den tid og ressourcer, de havde til rådighed. Det udmøntede sig faktisk i at flere af klienterne stoppede før tid.

Overbevisningen om at jo mere viden, du giver som coach, jo mere værdi, har du tilført, bunder i den grundlæggende overbevisning om, at jo mere du ved, jo mere ændrer du. Men det er langt fra den fulde sandhed.

Gode råd i sig selv, får dig ikke nødvendigvis til at ændre adfærd.

Det kan fx illustreres ved, at næsten hver fjerde dansker ryger, bruger røgfri tobak eller e-cigaretter ifølge en undersøgelse lavet af Danmarks Statistik på vegne af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen [1]. På trods af at langt de fleste ved, at rygning er sundhedsskadeligt - men det får dem ikke til at kvitte rygningen.

Der er meget andet end blot viden, der driver vores adfærd. Du kan læse og lære mere om vaneændringer og adfærdsændringer.

Vi ved fra adfærdspsykologien at, hvis du prøver at ændre mange ting på én gang, så kan du blive overvældet og ende med ikke at ændre noget af det.

Hvis du kommer til at gøre én ting anderledes i forhold til, hvordan du havde planlagt det (fx “Ej, jeg skulle også have gået tidligere i seng”), så kan det ende med at vælte resten af dagens gode intentioner, fordi du får følelsen af fiasko.

Følelsen af fiasko kan være ekstremt selvforstærkende - det er nærmest, det modsatte af self-efficacy (følelsen af mestringstillid). Når du så får fornemmelsen af ikke at mestre noget eller at der er noget, du ikke gør godt nok, så kan alle de andre dominobrikker ramle.

Måske resulterer det i, at du kaster håndklædet i ringen og måske tilmed skammer dig over, at du ikke får ændret på noget.

Selvom du ved, at der kan være rigtig mange forskellige faktorer, som kan påvirke klienter i en positiv retning mod deres målsætninger, så behøver du ikke at adressere alle tingene samtidigt.

Tværtimod. Faktisk viser det sig, at du snarere bør gøre det modsatte. Hvis du som coach spørger ind til nogle få enkelte vaner, som rent faktisk har en stor betydning, så har vaner en tendens til at formere sig.

Så hvis du fx starter med at mærke efter din mæthed til aftenmadsmåltid, så er der stor sansynlighed for, at du vil forsøge at gøre det samme til et andet måltid. Måske når du er ude at spise. Og så når du har drukket alkohol. Eller i andre situationer, hvor du normalt ville være faldet tilbage dine gamle mønstre.

Det samme gælder bevægelsesvaner. Når du på arbejdet kan mærke, at du har brug for pause, så kan du rejse dig op og gå udenfor for at få noget frisk luft. Så bare dét at træne evnen til at mærke dit behov og respondere hensigtsmæssigt på det, kan gøre dig bedre til at bemærke, hvad du har brug for.

Og de erfaringer sætter positive spor, så du bliver endnu bedre til at praktisere det i andre situationer i hverdagen. Der er en tendens til, at hvis du starter småt og får nogle succesoplevelser, så kan du bygge et helt netværk af gode vaner op over en periode - men kun når du sænker barren.

2. "Når klienter siger, at vægttab vil gøre dem glad, så er det nok rigtigt"

Anne har erfaret og lært med tiden, at man ikke altid selv ved, hvad der er bedst for én - især når det kommer til vægttab. Antagelsen om, at alt bliver bedre, når du har tabt dig, lever i bedste velgående. Men det er desværre langt fra altid sandt.

Anne har løbende erfaret gennem sit arbejde med klienter, og som også stemmer overens med litteraturen på området, at mange på vej ned i vægt bliver overoptaget af mad, får et forskruet forhold til, hvor vigtig kroppens udseende er for dit værd og i virkeligheden også bliver fejlfinder - en slags negativitetsbias i forhold til dig selv - hvor du bliver overoptaget og forblændet af dine egne fejl.

Hvis du opnår den kropsvægt, som du havde sat dig for, så er der en vis risiko for at du blot begynder at se på de steder, hvor der er strækmærker eller hvor fedtet ikke har fordelt sig, som du havde forventet. Selvom du har tabt dig i vægt, så bliver du ikke nødvendigvis gladere. Selvom du har tabt dig, så forsvinder dine bekymringer ikke nødvendigvis. Selvom du har tabt dig, så får du ikke nødvendigvis et bedre eller mere lykkeligt liv.

Selvfølgelig vil nogle bliver gladere af et vægttab. Det kan fungere for nogle. Men der er desværre rigtig mange, som stadig vil kæmpe med alle de samme svære ting i deres liv, som stadig er der. Vægttab er i sig selv sjældent vejen til kropsro eller et forbedret kropsbillede.

Så hvad er alternativet?

Den måde, Anne griber vægttab an på nu, er, at hun fra allerførste session spørger: “Hvad er vægttabet i service af?”, “Hvad skal vægttabet give dig?”, “Hvis du i morgen vågnede op og du havde den krop, du drømmer om - hvad ville jeg så se dig gøre anderledes?”

Så vil klienterne typisk svare noget ala: “Så ville jeg flirte mere”, “Så ville jeg lege mere med mine børn”, “Så ville jeg rejse mere” eller “Så ville jeg stå mere ved mig selv”.

Når alle de ting er italesat, vil Anne spørge klienten; “Så når vi er færdige med det her forløb, og dit liv er fuld af rejser, flirt, mere leg med børnene og hvis du stod mere ved dig selv, ville du så også se det som en succes - uanset hvad der sker med din vægt?”

Så svarer de fleste “ja”.

Derefter spørger Anne: “Hvad siger du til, hvis vi arbejder både med vaner, som måske kan påvirke din vægt, men også samtidigt fokuserer på de andre ting, hvis det egentlig er dem, der er vigtige og som vil kunne give dig en glæde uafhængig af et vægttab?”

På den måde kan du arbejde med vaner, samtidigt med du italesætter nogle af de underliggende værdier og målsætninger, som faktisk er vigtige for klienten.

3. "Fagpersoner må ikke tage fejl"

Hvis der var én fejl, som Anne godt gad at udrydde fra hende selv og fra fagkollegaer, så er det apropos denne serie netop frygten for at tage fejl.

Frygten for at fejle har nemlig fyldt meget hos Anne i de tidlige år af hendes karriere på en negativ måde.

For år tilbage underviste Anne i "Ernæring og træningsfysiologi" på Professionsbacheloren i Ernæring og Sundhed i Aarhus. Dengang var Anne helt sikker på, at hun ville blive afsløret i at være “en bedrager” (også kaldet "Imposter Syndrom" eller på dansk "bedragersyndrom").

Imposter-syndrom henviser til følelsen af, at du snyder dig igennem din karriere og du egentlig blot venter på, at du bliver taget i ikke at vide nok om dit fag. Den underliggende følelser af at være en bedrager gjorde, at Anne var overforberedt på alle emner i sine fag - også dem, der faktisk rakte lidt uden for fagets pensum.

Hun ville for alt i verden undgå at blive afsløret.

I dag ved Anne, at det er helt almindeligt og okay ikke at vide alt. Hvis hun i dag får et spørgsmål, som hun ikke kender svaret på, så plejer hun at sige “Jeg er faktisk ikke helt sikker på svaret her, men jeg vil gerne undersøge det til næste gang”.

Følelsen af at være uvidende på et givent område, har en tendens til at være uproportionalt tilstede hos ambitiøse mennesker - en del af imposter-syndromet. Mange har følelsen af, at de ikke rigtig fortjener deres faglige resultater eller meritter.

Det er faktisk en følelse, som de fleste “fremtrædende” fagfolk kender til. Så er der selvfølgelig forskel på, hvor ofte følelsen opstår, hvor intens den er og i hvilken grad man lader følelsen styre sin adfærd.

Hvis du vil forsøge at gøre en forskel for klienter og påvirke hele fitnessbranchen i en bedre retning, så bliver du nødt til at droppe overbevisningen om, at du først kan gøre en forskel, når du ved alt.

Selvom noget føles ubehageligt eller utrygt, så betyder det ikke nødvendigvis, at du ikke kan gøre det. Følelsen af ubehag kan godt eksistere samtidig med du udfører opgaven - du behøver ikke stoppe eller flygte.

Når ting er nye og ukendte vil de oftest være mere intimiderende, men hvis du bliver ved med at udfordre dig selv og gradvist sætte dig selv i udfordrende situationer, vil du med tiden vænne dig til situationerne og de vil føles mindre intimiderende.

Mange af de fejl Anne begik, da hun var nyopstartet, har fået hende til at reflektere over hendes egen praksis og givet hende muligheden for at udvikle sig.

Jo flere fejl du begår, jo flere erfaringer får du med i bagagen og jo flere muligheder får du til at udvikle dig som fagperson.

Hver eneste gang Anne er stødt på noget, der ikke stemmer overens med hendes nuværende viden, så prøver hun at opsøge ny viden, som kan udfordre hendes eksisterende overbevisninger. Det gør at hun har mange forskellige stykker værktøj i værktøjskassen og at hun har mange forskellige faglige kompetencer at trække på.

Hvis hun nu havde siddet derhjemme og ventet på, at hun havde tilegnet sig al viden inden hun kunne begynde at undervise, så ville hun aldrig være kommet i gang.

Læringen ligger oftest i processen - den ligger ikke ved endemålet.

Hvis du synes denne episode har været interessant, kan du høre "3 ting jeg har taget fejl om" med Jacob Beermann, Anders Nedergaard, Morten Elsøe, Jonas Germann, Daniel Risgaard, Mathias Haastrup, Celestine Maria Jensen, Nadja Vienberg og Morten Svane.

Lyt til episode 45

Du kan høre episode 45 i Apple Podcasts her.
Du kan høre episode 45 på Spotify her.
Du kan downloade episode 45 fra Libsyn her.

Se oversigten over alle episoder af podcasten her.

Du kan også streame episoden direkte her:

Referencer

[1] Sundhedsstyrelsen (2020). Danskernes rygevaner 2019 - Delrapport 1: Nikotinafhængighed.

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.

Hej, jeg er Jacob Beermann

Jacob Beermann er personlig træner, forfatter og foredragsholder.
Jeg hjælper mine klienter med at opnå deres mål på en effektiv og motiverende måde. Mange af mine klienter ønsker at få bedre teknik, blive stærkere eller smertefri - og det er i høj grad min spidskompetence med min kandidatgrad (MSc.) i smerter fra University of Edinburgh i Skotland. Uanset om d... Læs mere