Med en personlig træner er du og dine ønsker i fokus. Det skal give resultater, skabe glæde og tryghed. Uanset om dine mål er større styrke, mere muskelmasse, at blive smertefri, at ændre din kostvaner eller noget femte, så har vi sandsynligvis erfaring på området. Du kan altid skrive til os, så vil vi vurdere hvad den rette løsning for dig er - også hvis det er at henvise til nogle andre. Her kan du læse nogle af vores tidligere klienters oplevelser med forløb hos os.

"Med en historik som omfattede invaliderende, pulserende, kroniske rygsmerter, adskillige mislykkedes genoptræningsforløb samt meget forskelligartede, mislykkede behandlingsforløb involverende to ortopædkirurger, fire specielt nøje udvalgte fysioterapeuter og to kiropraktorer i den forgangne tre-årige periode (2016-18), virkede min målsætning måske en smule optimistisk.

Hvis jeg var blevet fortalt, at jeg efter fire sessioner over seks uger ville være komplet smertefri, stort set bekymringsfri, fuldt ud funktionel i min hverdag og i stand til at squatte og dødløfte tunge vægte uden antydningen af problemer, ville jeg have sagt; ”den er god med dig”, men det er faktisk resultatet.” Læs mere...

"Ulykken den 13.02.2017 ændrede mit liv for altid. Jeg blev påkørt bagfra om eftermiddagen på Amager-motorvejen på vej hjem fra arbejde hvor solen hang lavt på himlen og var meget skarp. En pludselig opstået solkø resulterede i katastrofeopbremsning og føreren i bilen bag mig var desværre uopmærksom i et kort øjeblik.

Jeg er i dag tilbage på fuldtid på jobbet og lever et liv, hvor fortiden er lagt bag mig. Det er fantastisk ikke at skulle begrænse mig selv længere. Nu ser jeg på det som en dosering i alt jeg gør.” Læs mere...

"Jeg kontaktede Maxer med håbet om at få hjælp til at blive stærkere før Falcks fysiske optagelsesprøve for at blive ambulanceredder - og jeg skulle bestå 5 måneder senere.

Jeg ved med sikkerhed at jeg ikke ville have klaret den fysiske prøve uden Jacobs hjælp. Bronzecirklen kom jeg igennem på fantastiske små 9 minutter, hvor max-grænsen var 15 minutter. Den bedste beslutning i mit liv.” Læs mere...

"Jeg begyndte først at træne med vægte, da jeg var 33 år. Jeg opdagede, at jeg havde levet et liv med stor inaktivitet - mange års skolegang, universitetet og efterfølgende traditionelt kontorjob. Det meste af mit voksne liv havde været præget af jævnlige smerter i ryggen.

Desuden kom jeg fra et hjem, hvor min mor altid har haft dårlig ryg med utallige kiropraktorbehandlinger til følge.” Læs mere...

"Jeg kontaktede Maxer, fordi jeg ikke kunne genkende min krop. Jeg fik taget et billede til gallafest på mit arbejde og fik det virkelig ambivalent, da jeg så billedet, fordi jeg havde svært ved at genkende mig selv og min krop.

Det gik op for mig, at jeg ubevidst undgik spejle, undgik at få taget billeder og undgik at kigge på mig selv. Derfor var billedet en mavepuster - at blive konfronteret det, jeg ubevidst havde undgået.” Læs mere...

"Jeg følte mig hæmmet i bevægelse, turde ikke lege vildt med mine børn og var generelt tilbageholdende i forhold til at dyrke de sportsgrene, som jeg tidligere havde fundet stor glæde ved.

Mine smerter og frygten for at gøre det hele værre holdt mig fra at løbe, spille beachvolley med vennerne og lege med mine piger.” Læs mere...

"Jeg følte mig svag, stiv, skæv og jeg var bange for at tilstanden skulle være kronisk. Mine smerter og frygten for at gøre det hele værre, holdt mig fra at leve mit liv og jeg havde bekymringer om, hvordan min fremtid ville se ud". Læs mere...

"Jeg kontaktede Jacob efter 5 år med knæsmerter. Jeg følte mig mere og mere begrænset i min hverdag og jeg var, på trods af en stor faglig ballast som fysioterapeut, faret vild i min egen teoretiske viden på den ene side og de negative personlige erfaringer på den anden side". Læs mere...

"Inden mit forløb hos Jacob var jeg nærmest sikker på, at jeg skulle leve med mine smerter resten af mit liv. Jeg kunne ikke træne eller løfte mine børn og jeg bad dem om at være forsigtige, når vi legede - og det gjorde mig meget ked af det og begrænset at føle mig nødsaget til det". Læs mere...

"Inden mit forløb hos Jacob var smerter i iskias og knæ det første jeg tænkte på om morgenen og det sidste jeg tænkte på om aftenen. Jeg følte at mine bevægelsesmuligheder var taget fra mig, jeg kunne ikke træne og var bange for at måtte droppe min drømmeuddannelse.

Langsomt begyndte smerterne i ballen at udvikle sig. Jeg begyndte at få ondt, når jeg kørte bil. Jeg fik ondt, når jeg gik længere vandreture. Der opstod flere og flere situationer, hvor jeg oplevede smerte. Ikke nok med det, så begyndte smerten også at stråle ud i baglåret, bagsiden af knæet og helt ned til midten af lægmusklen.

Det var virkelig smertefuldt. Smerterne blev så intense at jeg ikke kunne have en normal dagligdag fx havde jeg store problemer med at komme op fra sengen." Læs mere...