Reference: Jonatan Gonge Begynder

Resultatet som Jacobs vejledning har givet mig, taler dets tydelige sprog.
For at opnå det, der er opnået, har der selvfølgelig været meget arbejde. Jacob har været på sidelinjen til at støtte mig igennem processen, og selvom han ikke har været fysisk til stede, da jeg bor i Aarhus, har han gennem god kommunikation og sit pragmatiske væsen motiveret til at gennemføre træningen, som tilpasses løbende efter den respons, jeg giver.
Det er ingen hemmelighed, at der er stor fokus på de tekniske aspekter af løftene, og her har Jacob været en værdifuld makker til sparring.
Mine bedste resultater med udstyr er:
- Squat: 315 kg
- Bænkpres: 220 kg
- Dødløft: 325 kg
- Total 860 kg
Og mine bedste resultater uden udstyr er:
- Squat: 252,5 kg
- Bænkpres: 175 kg
- Dødløft: 305 kg
- Total: 727,5 kg
Vi har to forskellige baggrunde, og ofte forskellige indgangsvinkler til teknikken i løftene, og her har muligheden for at lære nye ting og få udfordret mine forestillinger flyttet mig meget.
Jeg har haft en række trænere. Der, jeg har fundet at Jacob især differentierer sig i forhold til mange andre er, at han er meget åben for forskelligartede tilgange og løsninger. Det er noget, der er meget nemt at sige, at man er, men få formår rent faktisk at fravige deres forudindtagelser ret meget for den enkelte udøver.
Her har vi ofte væsentligt fraveget Jacobs umiddelbare udkast for at finde løsninger, der kan give mig det optimale afkast af den investerede tid, der skal passe ind i resten af mit liv.
Dette betyder ikke blot, at træningen passer ind i mit liv, snarere end at mit liv passer ind i træningen, men også at problemer, jeg tidligere ville have ladet udvikle sig oftest undgås før de udvikler sig.
For mit vedkommende er dette i vid udstrækning fordi jeg ikke bliver shamet til at følge en plan, men snarere bliver opfordret til at give Jacob muligheden for at tilpasse planen mine omstændigheder.
Det betyder også, at jeg bærer det ansvar at give konkret og relevant feedback, for min feedback påvirker i høj grad træningen fremadrettet.
Læs andre referencer her.
Kommentarer
Tilføj kommentarTilføj kommentar