
Hej, jeg hedder Robin Jauer og som personlig træner og kommende fysioterapeut, brænder jeg for at hjælpe dig med at nå dine mål. Jeg hjælper især dig, der gerne vil være stærkere, opnå et varigt vægttab eller mere energi og overskud i hverdagen.
Få en uforpligtende samtale eller aftal et møde:
Måske vil du:
- Blive stærkere og forbedre din teknik.
- Komme godt i gang med at træne.
- Opbygge holdbare vaner om kost og træning.
- Opnå et varigt vægttab.
- Mærke mere energi og overskud i hverdagen.
Mit mål som din personlige træner
Mit mål som din træner er at hjælpe dig med at nå dine mål på en måde, der bidrager positivt til din hverdag og livsglæde - og som giver dig et roligt forhold til mad, krop og træning. Det er vigtigt for mig, at du føler dig godt tilpas i vores samarbejde, så vi løbende kan tilpasse forløbets indhold til dine behov - også når de ændrer sig over tid.
Træning skal ikke være en sur pligt - den skal give glæde og overskud.
Jeg gør en ære ud af at du får de rette værktøjer og får opbygget vaner, der hjælper dig med at opnå dine mål og fastholde dem på længere sigt - også når livets udfordringer spiller dig et puds. Det er centralt i min tilgang og definition af succes, at du på den anden side af vores samarbejde kan stå på egne ben med ny viden og konkrete værktøjer.
Min trænings- og kostfilosofi
Min tilgang til træning og kost er, at det skal bygge dig op, give dig glæde og mentalt overskud, så lysten driver værket størstedelen af tiden. Det skal ikke være en sur pligt.
Det kan være svært at finde rundt i sundhedsjunglen og der findes uendeligt mange "gode råd" når det kommer til træning og kost. Jeg sætter en ære i at være fagligt opdateret på den nyeste viden, så jeg bedst muligt kan hjælpe dig gennem en evidensbaseret tilgang, så du bruger din energi og tid, på det der virker.
Jeg tror på reduktion over restriktion - forstået sådan, at ingen fødevarer er forbudte for at leve sundt, men at mængderne afgør resultatet. Fleksibilitet i din kost er essentielt hvis du ønsker et holdbart vægttab - det tager forbud og restriktioner fra dig - og de fleste kan kun følge den slags diæter i få måneder inden de tager det hele på igen. Og måske endda mere til - desværre.
Jeg finder det vigtigt at træning skal være noget du kan lide at lave, for at du kan blive ved - og vedholdenhed er nøglen til holdbare resultater. Ved at udfordre din krops muligheder for bevægelse på en nysgerrig måde, kan du finde finde glæde og frihed. Ingen bevægelser er forbudte, men du kan lave noget for tungt, for hurtigt og for ofte. Sammen finder vi den passende mængde for dig og dit mål.
Det er selvfølgelig altid sjovt at følge dig og de resultater du får i vores forløb, men ultimativt føler jeg at den helt store succes er når jeg møder dig længe efter vores forløb er afsluttet og du stadig er godt i gang med de vaner og værktøjer, som vi sammen startede op.
Kurser og uddannelse:
Jeg har arbejdet som personlig træner i over 3 år og haft mere end 1.000 timer 1-til-1 med klienter. Foruden stor erfaring med en bred vifte af klienter og deres målsætninger, sørger jeg for at tilegne og opdatere min viden gennem studier, kurser og uddannelser. Herunder er et indblik i nogle af disse:
- Stud.Fys, Professionsbachelor i Fysioterapi fra Københavns Professionshøjskole (Metropol).
- Smertebehandler: Formidling og bevægelse v/Smertefribevægelse.
- EREPS-certificeret Personlig Træner v/TrænerAkademiet.
- Health Coach & Perception Coach v/TrænerAkademiet.
- Acceptance & Commitment Therapy (ACT) v/Russ Harris.
- Program Design & Periodization Course v/Kilo Strength.
- Coaching clients with obesity v/James Krieger, Personal Trainer Collective.
- Teknik i squat, bænkpres og dødløft v/Jacob Beermann, Maxer.dk
Hvis du vil følge mere med i hvad jeg laver og lære mig bedre at kende, kan du finde mig på Instagram.
Derfor jeg blev personlig træner
Fra jeg var 12-17 år oplevede jeg kroniske smerter i begge mine knæ. Smerter, der holdt mig fra leg og bevægelse. De mange møder med fysioterapeuter og trænere, endte altid med jeg gik derfra med mindre håb og et syn på kroppen som svag og skrøbelig samt med frygt for bevægelse. Dog var jeg heldig og møde en fysioterapeut som 17-årig, der udfordrede mig og min tankegang og hjalp mig med at genfinde håb og bevægelsesfrihed. Det var denne oplevelse på egen krop, der gav mig lyst til at ville hjælpe andre mennesker.
Senere blev det kun mere tydeligt for mig, hvordan misinformation og myter fra sundhedsprofessionelle og på internettet, er med til at begrænse og tilføre mere stress i forhold til træning og bevægelse, men også når det kommer til krop og kost. Derfor ser jeg en stor værdi i mit arbejde med at hjælpe mennesker til mere ro og frihed omkring krop, træning og mad.
Som personlig træner er mit mål at hjælpe dig med at opnå dine mål uden skam og restriktioner. For mig betyder det meget at skabe et rum, hvor du som klient føler dig tryg, kan arbejde med relevante udfordringer og dermed har gode forudsætninger for udvikling.
Over tid kan jeg godt lide at udfordre mig selv og prøve forskellige træningsformer. I 2022 stillede jeg op til mit første styrkeløftstævne og fik godkendt 210 kg i squat, 125 kg i bænkpres og 240 kg i dødløft.
Hvem er du og hvad kan jeg hjælpe med?
Som personlig træner arbejder jeg med både mænd og kvinder i alle aldre og tager udgangspunkt i dine ønsker og mål. Vi starter med en grundig opstartsproces for at finde den rette vej til at opnå de resultater, som du ikke tidligere har opnået.
Jeg kan hjælpe dig, hvis du:
- Vil øge din styrke og forbedre din løfteteknik.
- Har prøvet alle slags slankekure uden held.
- Ønsker et holdbart og varigt vægttab.
- Sidder fast i sort/hvide tanker om krop og sundhed.
- Ønsker at være mere aktiv, men ikke ved, hvor du skal starte.
- Vil opnå tryghed ved træning og i forhold til, hvad din krop kan.
Forløb for dig som vil have resultater
Jeg tilbyder kun træningsforløb og ikke enkelte træningssessioner, da jeg tror på, at ved at indgå i et forløb, vil du opnå bedre og mere vedholdende resultater. Vi vil sammen udvikle en strategi, som du kan følge på lang sigt for at opnå de ønskede resultater.
I et træningsforløb vil vi gennemgå mange forskellige elementer, som har indflydelse på dine træningsresultater. Sammen vil vi vurdere din dagligdag, herunder arbejdsrutiner, søvn, kost og fysisk aktivitet for at finde den bedste vej videre.
Hvis du ikke finder nogen af mine træningspakker passende for dig, er du velkommen til at kontakte mig, og vi kan sammen finde en løsning. Hvis du for eksempel ikke bor i København, men ønsker online vejledning, kan jeg også hjælpe dig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig! Du kan altid skrive til mig i denne formular, på robin@maxer.dk eller ringe til mig på +45 2982 0575.
Personlig træning uden binding
Hos mig får du personlig træning på abonnement uden binding. Det betyder at vi sammen kan have fuldt fokus på dit mål på en måde du kan fastholde på lang sigt, lavere månedlige betalinger i stedet for pakker med store forudbetalinger og fleksibilitet på vejen mod dit mål.
Træningen foregår i Vesterbronx Gym, Vesterbrogade 76, 2 sal, 1620 København V - din adgang sammen med mig er selvfølgelig inkluderet i prisen.
1 gang om ugen | 2 gange om ugen |
---|---|
4x Personlig træning/mnd. | 8x Personlig træning/mnd. |
Træningsprogram | Træningsprogram |
Kostvejledning | Kostvejledning |
Fri mail-support | Fri mail-support |
Individuel strategi | Individuel strategi |
Adgang til træningscenter | Adgang til træningscenter |
Abonnement uden binding | Abonnement uden binding |
Pris: 3.000 kr. (750/session) | Pris: 5.600 kr. (700/session) |
Ja tak, tilmeld mig! | Ja tak, tilmeld mig! |
Få en uforpligtende samtale eller aftal et møde: