Hvad er smerter? Meget øvet

Forskningen indenfor smertevidenskab har resulteret i et paradigmeskift. Et paradigmeskift, som faktisk er i gang lige nu, fra en strukturel tankegang, hvor vævsskade og slid anses som den primære årsag til smerter til den biopsykosociale smertemodel, hvor smerter har en multifaktoriel baggrund. I denne artikel vil jeg give dig et indblik i hvad smerte er, hvordan den kan forstås og afhjælpes.
Smerte er en kompleks individuel følelse skabt af din hjerne baseret på alt, hvad du føler og tror på.

Tags:

For at få en dybere forståelse for hvad smerter er, må vi se nærmere på hvordan kroppen, nervesystemet og hjernen fungerer. Det er især hjernen, denne artikel fokuserer på, da den spiller en helt central rolle i forståelsen af smerte.

For at gøre det så forståeligt som muligt, vil jeg forklare dig den nyeste smertevidenskab gennem metaforer og tegninger. I denne artikel vil du lære om:

  • Hvad er smerter?
  • Hvad du kan bruge smerter til
  • Hvorfor smerter nogle gange vedbliver
  • Hvordan du kan blive smertefri

Vi har alle prøvet at opleve smerter – en følelse, som de færreste mennesker er særligt begejstrede for. Men hvis du træder et skridt tilbage, kan du så forestille dig, at smerte faktisk har et formål? Hvad kunne det for eksempel være?

Svaret på dette spørgsmål, kan du finde i denne korte historie. Der findes nogle få meget uheldige mennesker, som bliver født med en genetisk mutation, der hedder CIPA. Denne mutation gør dem ude af stand til at opleve smerte, kulde og varme.

En stor del af de børn, som fødes med denne mutation, dør inden de fylder 3 år - og den gruppe, som overlever, er nødt til at tjekke sig selv konstant, da de ikke lægger mærke til skader, de påfører sig.

Vores evne til at opleve smerte er essentiel for vores overlevelse, da den får os til at handle og undgå visse ting.

Smerter er en god ting

Vi har cirka 72,5 km nerver i kroppen, hvoraf nogle fungerer som ledninger til vores muskler, så vi kan bevæge os og andre som et alarmsystem. Der er altid en lille smule elektrisk aktivitet i nerverne, som er normalt og et tegn på du er i live. Nerverne sender beskeder via elektriske impulser.

Forestil dig at du træder på et glasskår. Det vil øge den elektriske aktivitet i nerven og hvis den bliver stimuleret tilstrækkeligt, sender den en masse faresignaler til din hjerne via rygraden. Det er en vigtig funktion for vores overlevelse og derfor en rigtig god idé, at du kan mærke dette - og reagere på det så du kan minimere skaden.

Med andre ord ønsker du faktisk at opleve smerte for denne følelse vil bringe din opmærksomhed til området og få dig til at handle.

Forestil dig at din krop er et hus. Du er glad for dit hus og dine egendele, så du vil gerne beskytte dem, ikke sandt? Derfor installerer du et alarmsystem, der ligesom dit nervesystem skal vurdere trusselsniveauet.

En dag kommer der en indbrudstyv, der sparker hoveddøren ind for at stjæle dine ting. Heldigvis går dit alarmsystem i gang og politiet er øjeblikkeligt på vej for at fange indbrudstyven.

På samme tid starter din krop den helende proces øjeblikkeligt. Døren og karmen er gået i stykker (skade) og alt efter hvilken vævstype døren symboliserer, kender vi heletiden. Det tager typisk 2-4 uger for muskelvæv, 4-8 uger for knogler og 3-18 måneder for sener.

Du er nu blevet en erfaring rigere og du ved hvor indbrudstyven kunne finde på at komme for at stjæle dine ting. Du har derfor lært at være ekstra opmærksom på dette område og har selv efter helingen er overstået en tilbøjelighed til at blive opmærksom på dette område igen. I huset er det altså hoveddøren, der blev sparket ind, men på din krop er det måske din skulder, ryg, knæ eller noget helt fjerde.

Når du har fået en skade eller oplevet smerte længe, øges følsomheden i nerverne. Det betyder, at der skal meget mindre stimulus til for at nerverne sender faresignaler til hjernen. Det vil altså sige, at alarmsystemet i huset aktiveres, næste gang postbuddet banker på hoveddøren. Der er ingen skade eller fare, men du kan opleve den helt samme smerte, som hvis der var. Dit nervesystem er altså blevet mere følsomt.

Historien om smerte kort fortalt

Vi har siden de gamle græske filosoffer prøvet at forstå smerte og har gennem tiden haft mange teorier om hvorfor vi oplever smerte – eksempelvis at smerte opstod i hjertet eller at det var Guds straf. Den mest indbydende, indflydelsesrige og i mange år anerkendte model for smerte, blev fremført af René Descartes i 1664. Han anerkendes som grundlæggeren af den dualistiske tankegang, hvor han satte lighedstegn mellem skade og smerte.

Den dualistiske tankegang er også kendt som den biomekaniske smertemodel eller biomedicinske smertemodel og stemmer i høj grad overens med menneskets måde at ræsonnere og tænke på - den giver mening logisk set. Derfor har denne model været dominerende i mange år og er desværre fejlagtigt stadig aktuel i mange klinisk anvendte forklaringsmodeller omkring smerte.

Der kommer en ekstern skadelig stimuli: foden rører ild og derfor kommer der smerte
Descartes mente, at kroppen sendte et smertesignal til hjernen og at dette signals intensitet svarede til skadens størrelse.

I 1977 præsenterede George Engel den biopsykosociale model, som senere samme år blev overført til smerte af Fordyce og Loeser og repræsenterer den næste spændende udvikling i vores smerteforståelse. En model, der samlede krop, sind og psyke – og forstod smerte som en kompleks individuel oplevelse skabt af vores hjerne baseret på alt, hvad du føler og tror på.

Denne model forklarer hvorfor vi som mennesker har forskellige smerteoplevelser ved den præcis samme stimulus og hvorfor vi reagerer forskelligt på smerte - fordi vi er forskellige. Forestil dig to tvillingepiger. Den ene er blevet opdraget som fars lille prinsesse med lyserøde kjoler og barbiedukker, mens den anden har gået til amerikansk fodbold og føler sig som en ”drengepige”. De falder begge to og slår sig på knæet, men kan du forestille dig hvordan de to piger ville reagere forskelligt?

Det samme gælder for dig. Du er et produkt af dine erfaringer, overbevisninger og visdom. Alt hvad du gennem dit liv har oplevet og lært er med til at gøre dig til dig. Og dermed også forme din smerteoplevelse.

I den biopsykosociale model samles krop, sind og psyke.

Definitionen på smerte

Der findes mange definitioner på smerte, men den nedenstående af Lorimer Moseley er blandt de mest præcise og anerkendte på nuværende tidspunkt. Den beskriver koncist, at smerte er en oplevelse i vores bevidsthed, produceret af hjernen, når al tilgængelig information bliver fortolket til at en bestemt kropsdel skal beskyttes.

Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der produceres af hjernen, når summen af alle tilgængelige oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop Lorimer Moseley

Når jeg underviser i smertevidenskab får jeg nogle gange spørgsmålet om smerte er noget, man tænker sig til eller bilder sig ind. Svaret hertil er klart nej – på trods af at vores bevidsthed er i hjernen, har vi ikke kontrol over alle hjernens funktioner. Hvis du oplever tørst eller sult, er det heller ikke noget, du har tænkt dig til eller bildt dig selv ind.

Prøv at tænke på en tid i dit liv, hvor du var i selskab med gode venner eller en kæreste, hvor I grinede og havde det fantastisk sammen. Et øjeblik fyldt med glæde, som du ville ønske du kunne blive i for evigt. Ser du det for dig? Når du fremkalder dette billede, vil der være blodårer, der trækker sig sammen og andre, der udvider sig, du vil udskille hormoner og neurotransmittorer. Og resultatet er en glædesfølelse. Alt dette sker helt automatisk uden din indvirkning og bevidste kontrol – sådan fungerer smerte også.

Smerte er et handlingssignal

Der er i dag konsensus om at smerte bliver produceret 100 % af hjernen og at du som person ikke har direkte påvirkning på denne følelse. Det er også bredt anerkendt, at en strukturel og biomekanisk forklaringsmodel til smerte ikke kan forklare smertes kompleksitet og i værste tilfælde kan give en nocebo-effekt (det omvendte af placebo, altså en forværring). Dette er underbygget af mange høj kvalitets studier.

Smerte er en kompleks multifaktoriel oplevelse skabt og reguleret af din hjerne og kan ikke nødvendigvis sidestilles med en strukturel skadestilstand.

Din hjerne producerer forskellige følelser for at motivere dig til at handle på en bestemt måde. Disse følelser skabes ud fra al viden, din hjerne har til rådighed i den aktuelle situation samt de erfaringer du har fået gennem livet. Følelser er altså fortolkninger produceret af din hjerne og dette forklarer både hvorfor vi alle oplever smerte forskelligt, men også hvorfor vi har så forskellige forløb, hvorfor nogen får længerevarende smerter og hvorfor nogen kommer sig hurtigt uden de store problemer.

Da følelser er en fortolkning af hjernen, betyder det, at det ikke et fejlfrit system. Systemet er til gengæld ekstremt fleksibelt, tilpasset præcis til dig og dit syn på livet baseret på alt hvad du har lært. Har du for eksempel nogensinde spist dig mæt for så at dufte en lækker dessert, se den, huske tilbage til første gang, du fik netop denne chokoladekage og så følt dig lækkersulten og glædet dig til at sætte tænderne i desserten? Men hov, var du ikke mæt?

Pointen er, at vores hjerne kan spille os et puds og at den ikke nødvendigvis altid producerer de rigtige følelser eller fortolker rigtigt på den information, der er tilgængelig i hvilken som helst given situation. Det samme kan ske med smerte.

Skade betyder ikke smerte og smerte betyder ikke skade

Et godt eksempel på ovenstående, er en historie fra den virkelige verden, hvor en ansat på en byggeplads trådte på et søm, så han fik sømmet op gennem foden. Han var i stor smerte og blev hastigt kørt på skadestuen, hvor han kom forrest i køen. De trak sømmet ud og tog hans sko af, så de kunne vurdere skadens omfang. Til deres forbavselse havde sømmet ramt lige mellem hans tæer – sømmet havde med andre ord slet ikke ramt hans fod, der var ingen skade sket, men han oplevede store smerter.

Var hans smerte virkelig? Selvfølgelig var den det! Øjnene så et søm, der gik op igennem skoen og hjernen fortolkede hurtigt denne information til at være yderst kritisk og noget som han skulle handle på øjeblikkeligt. Derfor oplevede han stor smerte og søgte lynhurtigt professionel assistance - der var bare ikke nogen skade.

En af de store forskelle på den biomekaniske og biopsykosociale smertemodel er altså anskuelsen om at du kan have en skade uden at have smerte, men også smerte uden at have en skade. Har du eksempelvis nogensinde haft et blåt mærke, du ikke kunne forklare hvordan du havde fået?

Læs også: 5 misforståelser om kropsholdning

Når smerter ikke giver mening

På nuværende tidspunkt håber jeg at du har fået et indblik i hvor kompleks smerte kan være, men også hvor vigtig smerteoplevelsen er for vores overlevelse og helbred. Det giver mening for os hvis vi falder og slår os, at det gør (bør gøre) ondt. Men hvad så når smerten vedbliver lang tid efter at såret er helet eller når smerterne kommer på besøg en igen og igen uden egentlig årsag.

Når man af ukendte årsager bliver ved med at mærke smerter og ikke selv kan forklare smerterne, bliver man bange og søger typisk hjælp hos en behandler. Da den biomedicinske model stadig er meget udbredt blandt behandlere, vil man ofte få en forklaring på sine smerter, der er baseret på en eller flere strukturer i din krop.

Måske får du at vide du er slidt, gået i stykker, er skæv, asymmetrisk, har benlængdeforskel, ustabile led, låste led, er ukoordineret, svag, sidder eller står forkert, lider af slidgigt, har dårlig kropsholdning, diskusprolaps, skoliose, Scheuermann, degenerative sener, inflammation, skadet din rotator cuff, har nerver der sidder i klemme osv.

Alle disse forklaringer og flere i samme kategori giver i logisk mening, hvilket gør at vi gladeligt accepterer disse forklaringer. Endelig fandt vi årsagen til vores smerter – nu kan vi gøre noget ved det. Hvis det var så simpelt, ville operationer og behandlinger have 100% succesrate og det er ikke tilfældet. Det er også vigtigt at huske, at operationer kan give komplikationer og forværring.

Faktisk tyder meget på at de ovenstående forklaringer ikke er brugbare forklaringer på din smerte og som jeg tidligere nævnte, kan de faktisk være med til at forværre din tilstand og forlænge din sygeperiode. Vi bruger alt for mange alt for meget medicin, scanninger og operation mod smerter.

Der er mange studier, der viser at mange biomekaniske forklaringer ikke er brugbare – især i forbindelse med længerevarende (kroniske) smerter. Og heldigvis for det. Det giver nemlig os allesammen muligheden for at blive smertefri af os selv i langt de fleste tilfælde, hvilket jeg vil forklare dig senere i artiklen.

Det kan du høre meget mere om i episoden om moderne smertevidenskab

Men JEG er altså gået i stykker – eller er du?

Måske du sidder derude og tænker, at det er nemt nok for mig at skrive, at de ovenstående diagnoser og forklaringer ikke kan sidestilles med smerte. Det er jo dig, der har smerterne og du har set på en MR-scanning, røntgen eller ultralydsscanning, at der er en skade. Så det er lige frækt nok at jeg sidder her gemt bag skærmen og siger, at den skade ikke gør ondt.

Men du må ikke misforstå mig. Jeg siger ikke, at smerten er noget du bilder dig ind. Det er forklaringen af årsagen og løsningen, jeg mener kan forbedres. For selvom du fx har en rotator cuff læsion, så er styrketræning godt for dig.

For at kunne forstå at man ikke kan sidestille de forskellige tilstande med smerter, dykker vi ned i en række epidemiologiske studier. Herunder vil jeg give dig nogle eksempler på studier, der påviser den manglende sammenhæng.

I et studie af Docking et al. fra 2014 fandt man ved ultralydsscanning af begge achillesener, at de begge var strukturelt kompromitterede, men det var kun den ene, der gjorde ondt.

I det næste studie, jeg vil fortælle dig om, af Sher et al. fra 1995 undersøgte de personer uden smerter i skulderen, men fandt ”skadestilstande” i 34 % af alle aldersgrupper og 54% i aldersgruppen over 60 år.

Det efterfølgende studie af Littlewood et al. fra 2013 konkluderer at vi er nødt til at stoppe med at kigge efter skader i skulderen, da vi på nuværende tidspunkt ikke kan forklare den præcise årsag til smerterne gennem denne tankegang og hellere skal prøve at genvinde funktion gennem en terapeutisk bevægestrategi.

I det næste studie af el Barzouhi et al. fra 2013 modtager patienter med diskusprolaps og udstrålende smerter enten konservativ behandling (fysioterapi) eller operation. Efter et år finder man, at 84% har fået positivt udfald af deres behandling. Da man så scannede dem igen havde 35% af dem, som havde fået et positivt udfald stadigvæk en tydelig diskusprolaps på MR-scanning og det samme havde 33% af dem, som stadig havde smerter. En lille detalje var, at 15, der var skrevet op til operation blev ”raske” af sig selv forinden og derfor ikke blev opereret.

Denne artikel af Boos et al. fra 1995 beskriver den nuværende viden omkring diskusskiverne i ryggen og smerte rigtigt godt og især dette citat fra artiklen rammer hovedet på sømmet:

Med stigende alder kommer en øget forekomst af degenerative forandringer, herunder celledød, celleproliferation, slimhindedegeneration, ændret granulationsvæv og koncentriske overrivninger. Det er vanskeligt at skelne ændringer, der opstår udelukkende på grund af fra stigende alder fra dem, der kan betragtes som "sygelige".

Disse studier og artikler beskriver forekomsten af skader og patologi (sygdomme og deres årsager) som værende normale tilstande, der ikke blot findes hos patienter med smerte, men også hos folk uden symptomer og smerter. Lad os lige stoppe op et øjeblik. Den helt samme tilstand findes altså både hos folk med og uden smerte - hvordan kan vi så sige at netop dén tilstand i kroppen skaber smerte?

I et studie af Weber fra 1983 sammenlignede man operation med fysioterapi for rygsmerter over en 10-årig periode. Efter det første år havde de opererede det bedre, men efter fire og ti år, var der ingen signifikant forskel mellem grupperne.

De fleste vil muligvis her tænke at det klart taler for operation, men jeg mener du bør tænke over, om du egentlig behøver en operation nu, hvis du ikke umiddelbart behøver den efter 4 eller 10 år. Kroppen heler sig selv i meget høj grad - det gør din også. Hvis ikke best practice indenfor konservativ behandling virker, så kan jeg forstå, at du vil vælge operation. Problemet består i at der langt de fleste steder ikke bliver udført best practice og at operationer ikke er ufarlige.

I et studie af McCullough et al. fra 2012, hvor lægerne ændrede deres måde at snakke med deres patienter på, som sammen med scanningsvaret samtidig fik information om hvor ofte de fundne ”skader” (tilstande) forekommer i den asymptomatiske befolkning, altså folk uden smerter. Det resulterede i at de udskrev væsentligt mindre smertestillende medicin og færre henvisninger til fysioterapi.

Jeg kunne blive ved med at lægge studier op, men jeg stopper her med et oversigtsstudie af Deyo et al. fra 2009, som samler det meste af vores nuværende viden om smerte. Hvis du vil have flere studier, så skriv en kommentar under artiklen. Opsummeringen om smerteforskningen får du her:

Opsummering af smertevidenskaben

De diagnoser, man normalt får ved læge, kiropraktor eller fysioterapeut forekommer i stor grad i den smertefrie del af befolkningen. Der er et paradigmeskifte på vej, hvor de videnskabelige fremskridt prøver at ændre vores forståelse for hvordan smerter opstår. Vi er på vej væk fra at patologiske fund skal opfattes som skader til at de ofte er normalt forekomne tilstande, der ikke nødvendigvis betyder noget for din smerteoplevelse.

Har du hørt nogen, der har fået diagnosen gråt hår eller rynket hud? Det kan faktisk forværre dine smerter at få foretaget en hurtig scanning, da svaret ofte bliver brugt til at forklare din smerte. Beskeden kunne lyde: ”Se her, der kan du se skaden, der giver dig smerter”.

Enhver velfungerende hjerne, der ser troværdigt bevis for skade præsenteret af en ekspert vil selvfølgelig beskytte det ”skadede” område.

Hvordan tror du din hjerne vil beskytte dig, hvis den får troværdigt bevis for skade? Ja, du gættede rigtigt – smerte.

Læs også: 7 ting du bør vide om smertevidenskab

Kroniske smerter

Ved akutte skader er den øgede følsomhed i nervesystemet en normal og naturlig proces, som er med til at sikre at du ikke gør yderligere skade på dig selv (eksempelvis løber på en svært forstuvet fod). Under normale forhold sænkes den øgede følsomhed af nerverne, når vævsskaderne er helet, men i nogle tilfælde bliver nerverne ved med at være følsomme.

Dette er en normal og naturlig proces, hvis din hjerne er usikker eller angst for det tidligere skadede område af din krop. Kan jeg nu klare det? Er den rigtig helet? Hvad nu hvis der er noget alvorligt galt? Det får hjernen til at øge følsomheden i nerverne for at beskytte området, fordi den ud fra frygten og bekymringen vurderer, at der er behov for det.

Der er altså gået koks i systemet: din hjerne prøver at beskytte noget, som ikke har brug for beskyttelse.

Det lyder egentlig forfærdeligt og man kan hurtigt fanges i en ond spiral med opblusninger af smerte. Heldigvis har du en fantastisk supercomputer af en hjerne, der altid kan lære og opdatere sine programmer, hvilket betyder at du kan ændre dens fortolkninger og gradvist vende tilbage til dit tidligere funktionsniveau. Hjernen og nervesystemet er plastisk, hvilket betyder det altid kan forandres. På samme måde som man kan forme modellervoks, kan man ændre hjernens trusselsvurdering igennem træning og viden.

Hjernen og nervesystemets plasticitet

Vores hjerne og nervesystem er to utroligt komplekse størrelser, der er evigt foranderlige. Vi ændrer os kontinuerligt og adapterer efter vores omgivelser, erfaringer og vi bliver bedre til det, vi øver os i. Dette bør give os alle håb.

Lige meget hvilke udfordringer, du har i livet, ved vi, at hjernen kan ændre sin opfattelse, tankegang, fortolkning og evner. Det betyder også at vi kan blive smertefri, lære matematik eller hvilken som helst anden udfordring – så længe vi tager udfordringen op og øver os.

Hjernen diskriminerer ikke de informationer, vi giver den, hvilket betyder vi med lige så stor sandsynlighed kan lære dårlige vaner – du kender sikkert det at få en sang på hovedet, du ikke kan slippe? På samme måde kan smerter ”sætte sig fast” og jo mere de er i bevidstheden, jo ”bedre” vil du blive til at føle smerten.

Men det betyder også at når du forstår hvordan din hjerne fungerer, kan du aktivt træne den og du kan prøve at fokusere på noget andet. Hvis du har vrikket om på din ankel, bruger du formentlig ikke hvert sekund til at mærke efter hvordan din ankel har det. Det ser man til gengæld hos patienter, der har længerevarende smerter eller er bekymrede for omfanget af sin skade eller sin smerteoplevelse. Det er derfor en rigtig god idé at få en samtale med en smerteterapeut, som kan hjælpe dig med at afgøre din tilstands kritiske eller ukritiske niveau.

Sådan bliver du smertefri

Lige meget hvilken ”skade”, du får, vil din krop hele og føre dig så tæt tilbage til dit normale funktionsniveau som muligt. Efter alle skader har man såkaldt proprioceptivt deficitet, som betyder at sanseapparatet har ændret sig i det helede område og du skal derfor genlære bevægelse af dette område, da det er en lille smule anderledes end det var før. Anderledes betyder ikke dårligere eller bedre - bare anderledes.

Det er vigtigt, at du udfordrer området på mange forskellige måder, så du forbereder både krop og hjerne på alle de udfordringer, du kan komme ud for igennem livet. Det betyder også, at du skal bevæge dig uden for alignment – altså i skæve og akavede positioner.

Undgå den onde cirkel, hvor du efter en skade ikke bevæger dig. Hvis du ikke bevæger dig, vil du typisk blive mindre bevægelig og når du endelig skal bruge området, risikerer du hurtigere at opleve smerte fordi det ikke er vant til at blive brugt. Hvis det gør en lille smule ondt til at starte med, skal du ikke bekymre dig – det er helt normalt.

Du kan hvis alliere dig med en dygtig samarbejdspartner, som kan hjælpe dig med at guide dig igennem en progression for den kropsdel, der skal have træning. Vi arbejder med personlig træning i København på Vesterbro og laver individuelt tilpasset smertebehandling - og vi er klar på at hjælpe dig.

Her er 3 konkrete råd til hvordan du kan forholde dig ved en skade:

1. Slå koldt vand i blodet
Der er konsensus omkring at længerevarende smerter sjældent skyldes farlige skader, men ofte baserer sig på en forandring af vores nervesystem sammenholdt med en øget angst for at bevæge sig og katastrofetankegang. Derfor skal du slå koldt vand i blodet.

2. Bevæg dig mest muligt inden for smertegrænsen
Hvis du føler dig rimelig sikker på at du ikke forværrer en eventuel skade, er det også okay at mærke en smule ubehag og smerte, når du bevæger dig. Bevæg dig efter princippet ”tease it, touch it, nudge it” eller oversat til dansk ”dril den, rør den, skub til den”. Området skal med andre ord provokeres lidt, men du skal naturligvis også lytte til kroppens signaler.

3. Find en behandler, som er opdateret på den nyeste evidens om smertevidenskab
Det er vigtigt, at du føler dig tryg med din behandlinger og at denne person forstærker din egen tro på dig selv og din tilbagevenden til normalt funktionsniveau. Du bør med de fleste skader mærke en relativt hurtig forbedring. Det betyder, at hvis du går 1 gang om ugen i 4 uger uden forandring, bør du overveje om den behandling faktisk hjælper dig.



Jeg håber du kunne bruge artiklen og har lært noget om smerter og hvordan du kan blive smertefri. Du er meget velkommen til at stille spørgsmål eller kommentere herunder – eller dele artiklen med en ven eller familiemedlem med smerte. I forlængelse af denne artikel kan du se denne video.

Ofte stillede spørgsmål om smerter

Smerter er ubehagelige og giver for mange mennesker anledning til tvivl, frygt og spørgsmål.

Hvad er smerter?

I denne artikel giver vi et indblik i, hvad smerte er, hvordan den forstås og afhjælpes. Citatet af Lorimer Moseley indkapsler glimrende, hvad smerter er:

“Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der produceres af hjernen, når summen af alle tilgængelige oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop.”

Hvordan bliver jeg smertefri?

Efter en skade er det vigtigt, at du ikke ender i den onde cirkel, hvor du slet ikke bevæger kroppen. Kroppen bør holdes i gang og udfordres gradvist, nogle gange også selvom det gør ondt. Vi arbejder ofte med klienter, der ønsker at blive smertefri - læs mere her.

Hvor hurtigt heler en skade?

Kroppens væv har forskellig helingstid. Det tager typisk 2-4 uger for muskelvæv, 4-8 uger for knogler og 3-18 måneder for sener.

Referencer

Engel, G. L. (1977). The need for a new medical model: a challenge for biomedicine. Science, 196(4286), 129-136.

Docking, S. I., Rosengarten, S. D., Daffy, J., & Cook, J. (2015). Structural integrity is decreased in both Achilles tendons in people with unilateral Achilles tendinopathy. Journal of science and medicine in sport, 18(4), 383-387.

Deyo, R. A., Mirza, S. K., Turner, J. A., & Martin, B. I. (2009). Overtreating chronic back pain: time to back off?. J Am Board Fam Med, 22(1), 62-68.

McCullough, B. J., Johnson, G. R., Martin, B. I., & Jarvik, J. G. (2012). Lumbar MR imaging and reporting epidemiology: do epidemiologic data in reports affect clinical management?. Radiology, 262(3), 941-946.

Weber, H. (1983). Lumbar disc herniation: a controlled prospective study with 10 years of observation.

Boos, N., Rieder, R., Schade, V., Spratt, K. F., Semmer, N., & Aebi, M. (1995). 1995 Volvo Award in clinical sciences. The diagnostic accuracy of magnetic resonance imaging, work perception, and psychosocial factors in identifying symptomatic disc herniations. Spine, 20(24), 2613-2625.

El Barzouhi, A., Vleggeert-Lankamp, C. L., Lycklama à Nijeholt, G. J., Van der Kallen, B. F., van den Hout, W. B., Jacobs, W. C., ... & Peul, W. C. (2013). Magnetic resonance imaging in follow-up assessment of sciatica. New England Journal of Medicine, 368(11), 999-1007.

Littlewood, C., Malliaras, P., Bateman, M., Stace, R., May, S., & Walters, S. (2013). The central nervous system–an additional consideration in ‘rotator cuff tendinopathy’and a potential basis for understanding response to loaded therapeutic exercise. Manual therapy, 18(6), 468-472.

Sher, J. S., Uribe, J. W., Posada, A., Murphy, B. J., & Zlatkin, M. B. (1995). Abnormal findings on magnetic resonance images of asymptomatic shoulders. The Journal of bone and joint surgery. American volume, 77(1), 10-15.

Fisher, J., Hassan, D. & O’Connor, N. (1995). Minerva. BMJ. Jan 7;310(70).

Simon Roost Kirkegaard er kandidat i fysioterapi med speciale i kroniske smerter og ejer Smertevidenskab.dk.

Hej, jeg er Simon Kirkegaard

Simon Roost Kirkegaard er kandidat i fysioterapi med speciale i kroniske smerter og ejer Smertevidenskab.dk.
Jeg er uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole i 2009 og kandidat (MSc.) i fysioterapi på Syddansk Universitet (SDU). Mit mål er at dele min lidenskab for smertevidenskab og gøre de nyeste videnskabelige fund tilgængelige for kolleger, klienter og andre interesserede. Jeg har væ... Læs mere

Kommentarer

Tilføj kommentar
Skrevet af Henrik

Hej Jacob og Simon! Tusind tak for alt det i gør, det er ikke en overdrivelse at sige mange af de ting jeg har lært af jer har været livsændrende. Jeg er lidt nysgerrig på kronisk hovedpine. Selve smerterne passer umiddelbart perfekt i den biopsykosociale model, men fremgangsmåden i forhold til afhjælpelse er umiddelbart lidt mindre oplagt end for andre smerter. Vedrørende "Bevæg dig mest muligt inden for smertegrænsen" er det ikke oplagt hvad præcis man skal bevæge. Jeg forestiller mig at alsidig bevægelse sikkert er godt, men kan man sige noget mere specifikt? Eller er der nogle råd der gør sig gældende for den specifikke type af smerte?

Hej Henrik,
Det vil jeg hilse og sige 😊 Som udgangspunkt kan jeg ikke sige noget mere specifikt, de samme principper gør sig gældende. Videnskaben peger på at man ikke generelt får bedre resultater af specifikke øvelser end generelle øvelser, der involverer de respektive kropsdele. Derudover kan det også være okay at det gør ondt mens du træner, mens det oftest anbefales at være tilbage til cirka udgangspunktet en håndfuld timer efter - og det behøver selvfølgelig ikke gøre ondt at træne.
Med venlig hilsen Karoline, træner hos Maxer

Skrevet af Emilie

Hej Jacob og Simon! Sikke en spændende artikel. Jeg er enig i meget af det i skriver, og har bla. også læst Jacobs bog stærk, hørt podcast, og generelt fulgt med på sidelinjen gennem flere år. Det jeg dog er en smule uforstående overfor er det om fx: Slidgigt. Jeg har selv slid skader i begge mine hofter, og jeg har også fået af vide at min smerte, som sådan, ikke udelukkende kan forklares udfra slidskaderne, her er jeg meget enig i den psykobiosociale tankegang omkring smerter, og at jeg mere har ondt pga. fx opspænding og generelt øget fokus på hofterne og smerterne. Det der dog undre mig er, hvorfor opstår smerterne i første omgang? Jeg forstår ideen med at de kan blive forværret af: et øget fokus, længerevarende smerte og dermed sensitivt nervesystem, diagnose fra læge/ andre professionelle, og hele tankegangen om at være super opmærksom på området hele tiden, at skåne området og se sig selv om syg/skrøbelig. Men hvis nu man faktisk ikke har gjort nogle af ovenstående ting? Ihvertfald ikke i så høj grad. Jeg har kun skånet hofterne, hvis det har været helt umuligt for mig at lave en bestemt bevægelse pga. smerte. Jeg har haft ondt i 4 år, begge hofter, men jeg har faktisk ikke fået diagnoser, eller fået af vide at der som sådan var noget galt, tværdigmod er jeg blevet mødt med at jeg intet fejler. Hvilket også er frustrerende. Jeg har derfor trænet og netop ikke været bange for hverken tunge squat eller dødløft, på trods af intense smerter i hofterne hver dag. Jeg fik dog endelig en MR-scanning forleden, og den viste faktisk moderate slidforandringer i begge hofter. Hvilket giver mening, eftersom jeg har haft ondt i hofterne i 4 år, også selvom jeg egentlig var sikker på, at jeg ikke som sådan fejlede noget. Dette kan jeg ikke helt se, hænger sammen med jeres forklaring? Altså nogle smerter må vel skyldes noget reelt altså fx, slid? Hvorfor opstår de ellers til en start? Jeg forstår dog hele tankegangen omkring forværringen af smerterne, og tror også jeg selv har forværret mine, ved at være ekstra opmærksom på dem hele tiden. Mvh Emilie

Skrevet af Simon Roost Ki…

Kære Emilie,
Tak for din feedback og spørgsmål. Jeg beklager du ikke har fået svar endnu men det beror sig i at jeg havde dårlig forbindelse til nettet da jeg svarede dig sidste gang 3 uger tilbage og beskeden derfor ikke blev sendt. Jeg forsøger nu igen.Jeg starter kort ud med at understrege at jeg selvfølgelig ikke har alle svar især når det kommer til smerter. Smerter kan som du oplever være meget komplekse og ikke altid give logisk mening. Jeg håber mine tanker kan være dig en inspiration.Først, og det er vigtigt at forstå, alle smerter er biopsykosociale (BPS). Der er ingen smerter der kun er bio eller kun psyko eller kun sociale. Man kan sammenligne det lidt som hvis man analyserede vand ved at dele H2O op i H, H og O. Det kan fortælle dig noget om de enkeltstående atomer men forklarer dig ikke meget omkring vand. Derfor når vi taler om smertens biologi taler vi altid om BPS. Når du eller hvem som helst oplever smerter så kan man anskue det som et glas hvor vandet flyder over. Det at det flyder over betyder at du oplever smerter og vandet i glasset er BPS. Der er altid noget i glasset fra BPS men hvad der får det til at flyde over er altid individuelt. Det kan være du ikke har sovet i en uge eller en kombination af en af dine forældre har haft ondt i hoften, øget stress på arbejde og et brud med en partner. Pointen er kombinationerne der kan få glasset til at flyde over er mange og altid individuelle. Et nemt eksempel som jeg måske også bør give er en skade. Vrider du om på anklen vil du næsten altid få ondt i anklen og skaden (B) er altså det der får glasset til at flyde over men der er stadig P og S i glasset.Grunden til vi ved at smerter er BPS er fordi det er sådan vi anskuer den menneskelige oplevelse i dag. Hvis du kun var en krop (B) kunne du ikke opleve noget, hvis du kun kunne opleve (P) men ikke havde nogen krop vil du ikke have kontakt med verdenen og derfor heller ikke opleve noget og hvis der ikke var noget at opleve og du ikke var i relation til noget (S) ville du selvfølgelig heller ikke kunne opleve noget. Derfor er smerter BPS, vi er tænkende mennesker (P) der oplever verdenen gennem information fra kroppen (B) i relation til os selv (S).Hvis du løber og vrikker om på anklen vil din hjerne vurdere at den bedste chance for overlevelse er at stoppe op og passe på din ankel så du ikke gør skaden værre.Hvis du løber og vrikker om på anklen men der er en løbe efter dig vil din hjerne vurdere at den bedste chance for overlevelse er at fortsætte med at løbe til du er i sikkerhed således du overlever og derved ikke producere smerte på trods af der kommer beskyttelsessignaler fra din ankel.Håber de her lidt lange forklaringer giver mening. Lad os nu forsøge at analysere dine smerter eller i hvert fald den information du præsenterer. Her er min fortolkning af det du skriver, er den forkert retter du mig selvfølgelig.1. Primær årsag til smerter er "slid" forandringer i hoften.2. Sekundær bidragsydere til smerterne - øget fokus (skruer op for smerteoplevelsen)Ok, lad os antage at dine forandringer i hoften er årsagen hvad er dine muligheder nu for at påvirke dine smerter? Får du flere eller færre forandringer med tiden? Kan du blive smertefri?Svaret er at du ikke kan blive smertefri og at du ingen magt har over dine smerter men er offer for din krops tilstand. Du får også flere forandringer med alderen og kan derfor kun få flere smerter.Giver det mening? Er det sandsynligt at denne forståelse er korrekt?Hvis dine forandringer er årsagen til dine smerter ville alle der havde de forandringer så ikke også være i smerte? Da vi alle får de forandringer i nærmest samtlige led i kroppen med tiden betyder det at fremtiden for os alle vil være et evigt smertehelvede? Med det udgangspunkt som du er blevet præsenteret for er vi alle dømt til at leve i et helvede af smerter uden mulighed for at blive smertefri.Her er der et interessant studie der stiller spørgsmålstegn ved "slid" forandringer er årsagen til smerte.http://www.bmj.com/content/..."Hip pain was not present in many hips with radiographic osteoarthritis, and many hips with pain did not show radiographic hip osteoarthritis."Der er aktuelt en debat i gang om hvorvidt det er hensigtsmæssigt at kalde de forandringer du har i hoften for "slid"gigt. For det første antyder det at noget er slidt som kan give årsag til bekymring og beskyttelse, For det andet er det noget der forekommer hos alle mennesker med alderen lige som grå hår og rynker og bør derfor måske tænkes som tidens kys. Aktuelt i Danmark forsøger man at ændre terminologien fra slidgigt til arthrose - Hos Smertevidenskab.dk forsøger vi at kalde det aldersrelaterede vævsforandringer. Derudover viser nogle studier ud til at brug af kroppen kan minimere disse forandringer mens inaktivitet og elitebrug af kroppen ser ud til at fremskynde disse forandringer.https://www.ncbi.nlm.nih.go..."The overall prevalence of hip and knee OA was 13.3% (95% CI: 11.6%, 15.2%) in competitive runners, 3.5% (95% CI: 3.4%, 3.6%) in recreational runners, and 10.2% (95% CI: 9.9%, 10.6%) in controls."I et andet studie undersøgte man også disse aldersrelaterede vævsforandringer i knæet hvor man sammenlignende med knogle fra forskellige tidsaldre hvor vi har forskelligt aktivitetsniveau. Her fandt man frem til inaktivitet kunne være af afgørende betydning. Jeg linker til en artikel da den både har studiet og en podcast tilknyttet.http://www.cbc.ca/radio/qui...Alt i alt så tyder det på at dine forandringer kun er en lille del af det som fylder i glasset og der er andre faktorer/mekanismer som bidrager til at glasset flyder over. Hvad disse faktorer er jo noget man sammen med sin behandler kunne undersøge og forsøge at ændre på men her er 3 typiske bidragsydere: 1. Øget følsomhed af nervesystemet (hyperårvågenhed, angst spiller ofte en rolle) 2. Nedsat søvn kvalitet og længde 3. Nedsat trivsel i livet og negativt stress.Håber den lidt lange stil ovenstående har givet mening og bidraget til en øget forståelse og måske endnu mere nysgerrighed omkring smerter. Der er ofte håb og noget man kan gøre ved smerterne også selvom de har været der i lang tid. Det er bare sjældent at det er et quick fix eller en let proces at gå igennem - desværre.

Skrevet af Simon Roost Ki…

Hej Emilie,
Tak fordi du investerer din tid i at lære mere omkring smerte og stille gode kritiske spørgsmål.
Jeg vil gerne understrege at vi på ingen måder har sandheden omkring smerter og hvorfor de nødvendigvis opstår eller vedbliver men forsøger efter bedste evne at belyse den kompleksitet og usikkerhed der foreligger når vi taler om smerter der varer ved.Det som jeg forsøger at beskrive i artiklen er, at der når vi taler om stædige eller længerevarende smerter så er der sjældent en simpel årsag til hvorfor vi har smerter. For at være helt korrekt så er alle smerter altid komplekse også de akutte og de er altid et produkt af hvad vi som mennesker kan opleve som person og derfor også biopsykosociale. Vi behøver blot ikke være alt for nørdede hvis vi skal forklare hvorfor man kan have ondt hvis man eksempelvis har brækket et ben eller vredet om på anklen.Dine smerter har været i 4 år og må derfor kategoriseres som stædige eller længerevarende smerter og jeg vil forsøge at forklare hvorfor det er usandsynligt at man kan forklare dine smerter udelukkende ved de fund man fandt på MR-scanningen.Her lige kort hvorfor jeg skriver stædige eller længerevarende i stedet for kroniske smerter http://smertevidenskab.dk/v...Når du har haft smerter i længere tid og man ikke har kunne identificere en primær årsag til disse smerter kendetegnes disse smerter som non-specifikke hvilket betyder at du har ondt men det ikke er muligt at pege på en enkelt faktor/årsag til hvorfor du har ondt.Du har fået konstateret forandringer i hoften men disse forekommer både hos folk der har ondt og folk der ikke har. Paradoksalt nok så i dette studie har personer med forandringer typisk ikke smerter og dem som ingen forandringer har, har smerter.https://www.bmj.com/content...Pointen er ikke at forandringerne ikke kan være en del af de faktorer der bidrager til dine smerter men at det med al sandynlighed ikke kan stå alene.Hvis vi til gengæld antog de kunne stå alene hvad er så dine chancer for at komme ud af smerter? Jeg vil gætte på at du både har gode og dårlige dage. Betyder det at du har mindre og mere slidforandring på de forskellige dage. Hvis min antagelse er korrekt er det igen noget som understreger at der kan være flere faktorer til hvorfor vi oplever smerte.Jeg kan ikke komme med et kvalificeret bud på hvorfor du har smerter da jeg slet ikke har nok information til at kunne gøre dette. Selv ved en behandling, samtale og undersøgelse kan man kun identificere mulige bidragsydere og lave en strategi for hvordan man skal komme ud af smerterne. Der er altid usikkerhed involveret når vi taler om hvorfor du eller en anden har smerter og hvordan man kan komme ud af dem. Jeg ville ønske jeg kunne give dig et svar som kunne forklare dig præcis hvorfor du har smerter men sandheden er det kan vi faktisk ikke i de fleste tilfælde. Derfor kan det være hensigtmæssigt at skifte fra en fejlapparatstankegang til et fokus for hvordan du kommer ud af smerterne.Som sidste kommentar så beklager jeg hvis jeg med min artikel skulle være kommet til at formidle at nogle smerter ikke er reelle. Det har ikke været min hensigt. Alle smerter uanset baggrunden for hvordan man føler dem er reelle. Smerter som du har på grund af en skade er ikke mere reelle end smerter du måske oplever fordi du ikke har sovet i 4 dage eller smerter som er et samsurium af flere faktorer en blot en som jeg her beskrev. Alle smerter er lige virkelige og lige reelle som behandler ønsker jeg aldrig at stille tvivl ved hvorvidt en person oplever smerter eller ej. Mit arbejde går ud på i samarbejde med klienten at finde ud af hvilke mekanismer der kan ligge bag smerterne og udarbejde en strategi som vi begge tror har en stor sandsynlighed for succes.Håber mit svar gav mening omend det ikke gav et facit.Mvh. Simon

Skrevet af Annette Wissin…

Hej, har læst artiklen med interesse og kan også nikke genkendende til mange af konklusionerne. Jeg har i mit liv modtaget utallige recepter på smertestillende, og de sidste mange år har jeg brugt en tiendedel af pillerne eller mindre. Mht ryg og diskusprolaps har jeg aldrig prøvet noget der helede og fjernede smerten bedre end træning, træning og træning. Jeg har tre stk nakke, midtryg og lænd, og nogen gange kan de da godt give lyd fra sig, men så ved jeg, at jeg har løftet for tungt eller taget for meget ved - vægtstænger er min "fjende" har jeg fundet ud af. Slidgigt i hoften kan gøre meget ondt når jeg går, men stadig går jeg, og dér bliver jeg nød til nogen gange, at tage en pille før jeg sover, så det bliver muligt, da søvn er yderst vigtigt for min krop. Alt i alt, jeg føler mig ikke særligt ramt af smerter, har vænnet mig til, ikke at lægge mærke til dem, nok fordi jeg efter to vanskelige fødsler har sidestillet smerterne, og hvis de ikke kommer op på siden, er det ømhed... Skærende smerte fortæller én noget om, at man gør tingene forkert - dump smerte siger dig du har en krop - ømhed fortæller dig, at du har brugt din krop. Meget forenklet, men det er hvad jeg går ud fra i min dagligdag som førtidspensionist, der bruger minimum to timer om dagen på træning. Har så nok dummet mig to gange med brækkede knogler, hvor jeg skulle have lyttet lidt mere efter lægerne, så ville leddene nok have fungeret bedre i dag, men man kan ikke vinde hver gang. Og så længe det ikke falder af, holder det. :)

Hej Annette
Dejligt at høre du har haft gavn af træning og justerer ud fra hvad du mærker fx med søvn. Og lyder til at du gør hvad du kan for at holde dig aktiv og påvirke din situation positivt 😊

Skrevet af Nicolaj frost

Er der forskel på ømhed og smerte???

Hej Nicolaj
Tænker du på følelsen af det eller mekanismerne bag? Ømhed efter træning opstår typisk når du har lavet noget uvant - det kan være flere sæt, kg, kortere pause, en ny øvelse, andet tempo osv. Det er helt normalt og går typisk væk inden for nogle få dage.

Skrevet af Nicolaj frost

Det er fordi jeg har snakket med en ven. Han mener at det er smerte man få i musklen når man løfter/træner. Jeg vil sige det er ømhed??

Tjah, det bliver lidt et spørgsmål om definition. Nogle oplever stor ømhed som smerte, men andre - især folk, der har trænet i længere tid - måske næsten nyder ømheden. Den typiske følelse efter træning - DOMS - vil jeg kalde ømhed, ligesom navnet antyder - delayed onset muscle....soreness.

Skrevet af Kirsten Markvardsen

Hej Simon. Dig kunne jeg godt bruge til at komme videre i mit forløb - en discus med efterfølgende utidig Bursa Trocanter - sidstnævnte er ikke til at få bugt med til trods for alverdens besøg hos forskellige kiropraktorer, fys'er og akupunktører. Kunne du anbefale en behandler i Odense som kan noget af det du kan og anskuer fra samme vinkel ??? Tak MVK Kirsten

Hej Kirsten
Simon er faktisk i Danmark her i sommeren på ferie fra Australien, hvor han pt. studerer under Lorimer Moseley, og bor en del af sommeren i Odense, så jeg vil foreslå, at du kontakter ham på simon@smertevidenskab.dk - ellers anbefaler vi Mikkel Vind som du finder hos FysioDanmark Odense på Vestre Stationsvej 11 :)

Skrevet af Kirsten Markvardsen

Hej Jacob :-)
Tusind tak for dit svar. Jeg har skrevet til Simon, så nu må vi se, hvad han svarer.
Med venlig hilsen
Kirsten.2017-06-12 11:36 GMT+02:00 Disqus <notifications@disqus.net>:

Skrevet af Kristoffer Nielsen

Hej, kan du anbefale en smerteterapeut? Har længervarende smerter i lænden som jeg har været til kiropraktor med som siger at det er et led i bækkenet der har låst sig. Det passer meget godt hvorfra jeg føler smerten, men føler ikke de store forandringer af hans behandling, så tænkte det kunne være en ide at snakke med en smerteterapeut.

Hej Kristoffer
Hvor er du fra i landet? Det tænker jeg er ret væsentligt for en eventuel anbefaling :)

Skrevet af Cammilla Simonsen

Tusind tak for en utrolig pædagogisk skrevet artikel! Virkelig skønt at få sat det ned i det niveau så alle kan være med. Glæder mig til Smertekursus i weekenden :D !!

Hej Camilla
Dejligt at høre! Bliver spændende at høre dine tanker, når vi går mere i dybden, bruger flere metaforer - og selvfølgelig også skal bevæge os i praksis :)

Skrevet af Karin

Hej, jeg har i over et år haft smerter i mit venstre lår, lige over knæet på ydersiden. Derudover oplever jeg muskelspasmer og ukontrolleret gåsehud på lige netop dette punkt. Jeg har fået massere af behandling. Har fået taget blodprøver, været til neurolog og reumatolog. Intet synes at være unormalt. Det er ikke opstået i forbindelse med en skade, det er bare kommet og så har det vokset sig værre. Jeg både træner styrke, løb og yoga, holder ikke pause, da det føles som om bevægelse er det eneste der kan dulme smerten. Så snart jeg holder mig i ro, skal sove osv, så gør det ondt. Jeg har ikke sovet en hel nat igennem i over et år. Smerterne startede i den forbindelse med manglende søvn(kæreste snorker). Har I nogle gode, konstruktive råd jeg kan følge for at blive smertefri?

Hej Karin
Det er svært at komme med konkrete råd på basis af den meget sparsomme information. Det ville næsten være urimeligt i forhold til helheden. Hvis du tager udgangspunkt i artiklen - fx den biopsykosociale model og prøver at sammenligne med hvilke faktorer du endnu ikke har forsøgt at arbejde med, så kan du helt sikkert finde nogle værdifulde muligheder. Fortsæt med de elementer, som du føler hjælper dig og forsøg at finde yderligere punkter, som kan bidrage positivt. Det lyder oplagt, at se om du kan forbedre søvnen bare lidt - hver procent tæller. Du kan også finde mere konkrtet inspiration i de andre artikler om smerte på http://maxer.dk/tags/smerter

Skrevet af Jacob Dejgaard

Noget er det du er inde på kaldes "nocebo". Det er det modsatte af placebo effekten. Det er en teori om, at hvis man fortæller for meget til patienten om hvad der kan give smerter, uden at der egentlig er smerter, udvikler hjernen en sekundær smerteopfattelse på baggrund af det man er blevet fortalt. Kort sagt, hvis man får at vide at "det her kan give smerter" er der en øget risiko for at patienten selv udvikler smerter, men uden at der egentligt er noget galt.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov...Det er ganske interessant læsning. :)
mvh. en fysioterapeutstuderende.
ps. I (dig og simon Kirkegaard) kunne da lige slå et smut forbi fysioterapeutskolen i Esbjerg, og holde et foredrag om emnet!

Hej Jacob (virkeligt lækkert navn!)
Tak for en god og relevant kommentar! Nocebo er et enormt spændende fænomen, som understreger vigtigheden af vores ordvalg og forklaringer, da det kan understøtte eller modarbejde vores behandling. Vores ordvalg er med til at skabe vores opfattelse af virkeligheden. Jeg ved naturligvis godt hvad du mener med din kommentar, men selv små detaljer i vores kommunikation kan indikere nogle uheldige overbevisninger, som kan have en negativ effekt på patient-behandler-alliancen og outcome fra behandlingen.
Der er to små eksempler på netop dette i din kommentar. Når du skriver, at hjernen udvikler en sekundær smerteopfattelse kan det virke som "kunstige" smerter (derudover enten er der smerter eller er der ikke smerter) - smerter er altid virkelige, men årsagen behøver ikke være f. eks. vævsskade. Og sætningen "[..] patienten selv udvikler smerter uden noget er galt" giver indtryk af at smerten er noget de bilder sig ind - og noget er galt siden de oplever smerter. men det er igen ikke nødvendigvis skade.
Vi vil meget gerne komme til Esbjerg - måske du kan sætte os i forbindelse med en relevant ansvarlig person?

Skrevet af Jacob Dejgaard

så har skolen svaret tilbage. De er ikke afvisende, men heller ikke helt overbevist. Der håber jeg så at du kan få dem overbevist ;)
Her er kontaktoplysnignerne
+45 72662763
jbjo@ucsyd.dk
Jens Bach Johansen
Studieleder/ head of
department, Fysioterapeut, MaEdHan vil gerne vide mere om indholdet samt priser.

Skrevet af Jacob Dejgaard

Hej igen. Tak for et hurtigt, grundigt og engageret svar! Det sætter jeg pris på.
Jeg har kontaktet skolens administrationafdeling, og satser stærkt på at vi kan få jer til skolen og undervise en hel flok fys. studerende!
Jeg vender tilbage så snart jeg har et svar fra dem.

Skrevet af Vibeke

Hvad hvis man har en nerveskade? En klemt nerve efter en nakkeprolaps, der desværre nok er ødelagt.. Gælder de samme principper så?

Hej Vibeke
Først og fremmest hvordan ved du (eller din behandler) at der er en nerveskade? Ofte bliver det udtrykt i forbindelse med ingen umiddelbart funden årsag til smerterne (som altid er multifaktorielle og derfor ikke kan tilskrive ét element). En klemt nerve er i øvrigt ikke det samme som en nerveskade.
Derfor ville jeg som udgangspunkt mene at de samme regler gælder, ja. Følsomheden i nervesystemet er øget og hvis vi antager behandlingen er en kombination af øget smerteforståelse og forskellig input til nervesystemet (bevægelse, synsøvelser, vestibulære øvelser mv.), så gør du i hvert fald ikke mere skade på dig selv.
Nervesystemet burde principielt kunne ignorere faresignalerne, hvilket du efter få behandlinger bør have en indikation på.

Skrevet af johannes egede

Tjaaaa, hvad skal jeg sige. Godt med alle de forskellige teorier og hipteoretikere. Efter et færdselsuheld i august 2009- har jeg mødt rigtig mange forskellige læger/behandlere. Nogle ganske vis empatiske og forstående. Har været tilknyttet Center for Hjerneskade og en privat smerteklinik! Det der kendetegnede på trods af deres store viden, indenfor området- var der IKKE een eneste læge/behandler- der rørte og mærkede efter på mit kadaver- hvilket er nok meget typisk! Ingen tvivl om- det er hjernen der sorterer og behandler smertefølelsen. Nu har jeg altid været til ekstremsport, faldskærmsudspring/karate og alle mulige kontaktsport. Jeg ved hvad smerte er- når du bliver ramt! - og jeg er ganske bevidst om årsagen. Tilbage til ulykken- jeg kan IKKE tåle alskinds smertepiller- får eksem af dem! Mange samtaler og samtaler har endt i omprogrammering af smerteoplevelsen. Een ting er smerter, men alle de spasmer min krop- ansigt/hoved- nakke- ryg, ben og her til sidst ufrivillige bevægelser i armene- det er til at få spat af!

Hej Johannes
Det lyder som en frustrerende proces, hvor du dog trods alt lyder til at have oplevet forbedring. Hvad er status nu og hvad fokuserer du på fremadrettet i processen?

Skrevet af Maja larsen

Hej! Spændende artikel som gav mig noget info som jeg i min lange "karriere" som smertepatient ikke har hørt før. Jeg lider af kronisk spændingshovedpine og går på Smertecenter syd i Odense. Der arbejder man også med den bio-psyko-sociale model og taler om kroniske komplekse smerter samt et sensibiliseret nervesystem. Men forskellen på deres holdning og det jeg læser i denne artikel er hvorvidt den øgede sensibilisering kan normaliseres igen.
Jeg har fået at vide at der ikke er nogen forskning der viser at tilstanden kan forbedres og at jeg derfor skal arbejde med en accept af smerterne. Mit spørgsmål er så om der gælder det samme ang. smerter i form af hovedpine som de smerter artiklen beskriver? Jeg kan jo ikke "træne" mit hovede og smerterne er ikke kommet af en skade.
Men det ville være fantastisk hvis jeg kan gøre et eller andet for at nervesystemet kan falde til ro igen.

Skrevet af Simon Roost Ki…

Hej MajaTak for dit spørgsmål omkring følsomhed i nervesystemet - det
er et super relevant.Jeg er glad for at høre at de i Odense arbejder med den
biopsykosociale smertemodel og de inddrager neurovidenskab i deres forklaring
omkring smerter og hovedpine. Hvis de forklarer at nervesystemet har en
irreversibel tilstand, så er vi ikke enige og det er ikke korrekt at der ikke
er studier, der viser neuroplasticitet (at hjernen eller nervesystemet ændrer
sig).Når vi taler om følsomhed kan denne forekomme centralt (i
hjernen og rygmarven) eller perifært (ude i kroppen). Det er meget svært at
diagnosticere dette præcist og spørgsmålet er om det egentlig betyder noget. Det
handler først og fremmet om at få følsomheden normaliseret hvilket
sandsynligvis vil lindre eller helbrede din hovedpine.Hovedpine er ikke noget vi forstår særlig godt den dag i dag
og der er efter min viden ingen gode studier på hvorfor det kommer og hvad vi
kan gøre behandlingsmæssigt.Ligesom dine nuværende behandlere anser jeg hovedpine for at
være biopsykosocial. Selvom jeg klart er af den overbevisning at din tilstand
skal behandles kan et første skridt i sin behandling være at man accepterer der
hvor man er aktuelt. Det vil sige i behandlingen forekommer også håndtering.
Det kan være en god idé at lade være med at sammenligne sig med den man plejede
at være da dette for mange giver frustrationer, vrede og negative følelser. Netop
derfor vil jeg anbefale accept og håndtering som første skridt i din
rehabiliteringsproces. Lav eventuelt en dagbog, hvor du beskriver hvor du er
lige nu i dit liv og hvad du kan og ikke kan. Efterfølgende kan du bruge denne
dagbog til at notere data på parametre, der betyder noget for dig med en
positiv vinkling. Det kunne være hvor godt har jeg det i dag, hvor meget
overskud, hvor meget træning, hvor god en søvn fra 1-10. Der er mange andre
ting man kunne prøve for at forstærke processen om at desensitivere nervesystemet
og jeg ville overveje at finde en behandler, som du har tillid til, hvor du kan
mærke en forskel indenfor få samtaler/behandlinger/konsultationer.Håber ovenstående giver mening for dig og du er velkommen
til både at kontakte mig eller søge mere viden på smertevidenskab.dk

Skrevet af Maria Benedict…

Jeg har længe gået rundt med smerter her og der som ikke går væk. Min læge siger hver gang at jeg bare skal give den givne kropsdel ro til smerten er væk, men det har aldrig hjulpet mig at give det ro og når jeg så, som du også skriver, begynder at bruge kropsdelen igen gør det ondt og jeg tror derfor ikke det er helet ordentligt, hvilket har ført til at jeg stort set aldrig rigtig har bevæget mig fordi det altid gør ondt et eller andet sted. Jeg er blevet modløs og har næsten givet op i forholdt til at bevæge mig. Nu hvor jeg har læst din artikel har jeg fået en smule håb igen. Jeg er blevet klogere på hvad smerte er og kan forholde mig til rigtig mange af de ting du nævner. Tusind tak for indsigten!

Skrevet af Simon Roost Ki…

Hej Maria hvis ikke du allerede er blevet helt smertefri er du meget velkommen til at kontakte mig eller deltage på vores kursus den 6. december

Skrevet af Maria Benedict…

Jeg er ikke blevet smertefri endnu og vil gerne lære mere. Hvad er det for et kursus?

Skrevet af Maria Benedict…

Det lyder rigtig spændende, men har hverken tid eller penge før i det nye år, da jeg skriver bachelor projekt som skal afleveres medio december, men vil meget gerne høre fra jer hvis der er et kursus efter nytår;)

Skrevet af Simon Roost Ki…

Hej Maria
Vi har kursus den 8. marts igen hvis du ikke allerede er tilmeldt :)

Skrevet af Maria Benedict…

Hvor finder jeg info om dette?

Fuldt forståeligt, Maria! Held og lykke med bachelorprojektet, det er en spændende proces at være igennem. Der kommer helt sikkert mere om smerte, hvad smerter er og hvad du kan bruge smerter til - så hold endelig øje med siden :)

Hej MariaSmerter her og der uden åbenlys grund er ofte er tegn på at der er noget andet på spil end skade - altså eksempelvis overfølsomhed i nervesystemet eller frygt for bevægelse. Hvis du efter en lang periode med inaktivitet pludseligt begynder at bevæge dig igen, er det muligt, at du vil mærke en vis grad af smerte, stræk, spænd eller lignende - og det er i langt de fleste tilfælde helt okay. Du bruger jo området og er måske lidt mere fokuseret på det end nødvendigt.Det glæder mig, at du har fået noget ud af at læse artiklen. Du vil sandsynligvis også finde denne nye video interessant: http://maxer.dk/videoer/qa-...

Skrevet af Rolf Auhagen

Tak for en super informativ tekst om smerter. Samtidig er det interessant for mig som psykomotorisk terapeut at læse, da teksten meget tydeligt forklarer, hvorfor psykomotorisk terapi ofte virker i fht. til mennesker med længerevarende og kroniske smerter:-)
Vores tilgang er at vi altid anerkender at klienten har smerter og arbejder med edukation, øget kropsbevdsthed (sansning af kroppen signaler), nedsættelse af "muskulært forsvar" som passer på smerteområdet og ikke mindst bevægelighed via øvelser indenfor smertegrænsen. Derved opnår klienten en fortrolighed med hvad kroppen kan og ikke kan i fht smertefornemmelsen og grænserne flyttes gradvist hen imod større og større bevægefrihed uden smerter.
Vil lige tilføje da Psykomotorisk terapeut ikke er en særlig kendt fagtitel, at det er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse i afspænding og psykomotorik.

Hej Rolf
Mange tak for de rosende ord. Det sætter vi naturligvis stor pris på. Det er altid spændende at gå i dybden med forklaringsmodeller for hvordan ting hænger sammen og hvorfor bestemte handlemønstre virker.
Den biopsykosociale model har vundet stort indpas, men fortjener fortsat et markant større fokus. Noget, jeg personligt håber blandt andet denne artikel kan hjælpe til. Det lyder til at I umiddelbart på flere parametre - måske ubevidst - arbejder med mange af de helt rigtige elementer ifølge netop denne model.

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Markdown.

  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a href hreflang> <em> <strong> <cite> <blockquote cite> <code> <ul type> <ol start type> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <hr>