Armstrækninger med belastning (Let øvet)

Armstrækninger er en klassisk øvelse med kropsvægt. Alle kender den og har prøvet den, men mange udfører den forkert alligevel.
I denne video viser Poul Hansen hvordan du får mest ud af øvelsen med ekstra belastning, når du er blevet så stærk, at kropsvægt ikke er nok.

Med armstrækninger træner du bryst og skulder mere frit end i bænkpres samtidig med at triceps også bliver ramt. Når du vil tilføje mere belastning, kan du enten bruge en vægtskive på ryggen eller hæve benene på en bænk eller eksempelvis bold, hvilket også vil skabe ustabilitet.

Hvis du placerer hænderne smallere og samtidig fører albuerne ind langs siden, kan du flytte fokus mere til triceps. Med bredt greb, vil fokus derimod være på brystet.

Hvis du oplever håndledssmerter i forbindelse med øvelsen kan du bruge såkaldte armstrækningshåndtag eller en almindelig håndvægt.
Poul Hansen er personlig træner. Videoen er optaget i The Gym på Østerbro i København.


Poul Haackers billede
Af Poul Haacker

I 2013 blev jeg færdig som fysioterapeut. Fysioterapien hjælper mig at tilføje nye vink... Læs mere

Se på YouTube