Primære faneblade

Jacob Beermann

Jeg har arbejdet som personlig træner hos de største danske fitness-kæder indtil jeg besluttede at blive selvstændig. Denne uafhængighed har givet mig større frihed og mere tid sammen med hver enkelt kunde, hvilket er det vigtigste for mig. Både fordi det giver mine klienter de bedste resultater, men det giver også mig en større oplevelse personligt. Og det er vigtigt, når man har haft over 400 kunder til personlig træning.

Jeg er medstifter af maxer.dk, og arbejder løbende på at udvikle siden med nye artikler, videoer og andet. Det er hårdt arbejde og det tager lang tid, men jeg håber det kan komme andre til gode. Jeg ved i hvert fald, at jeg selv ville have sat pris på en lignende side dengang jeg selv startede.

Hvis du har du ris, ros eller ideer, skal du endelig kontakte mig - al feedback er velkommen.

Når jeg ikke arbejder som personlig træner, lægger jeg alle kræfterne i min landsholdsplads i styrkeløft 3-kamp (squat, bænkpres og dødløft). Læs mere om mine styrkeløft-resultater på jacobbeermann.dk eller de tørre tal på styrkeløftforbundets hjemmeside.

Medlem i 2 år 5 måneder.